EU-Kommissionen modsiger regeringen: Selskaber i skattely kan udelukkes fra hjælpepakker

Når Danmark og de øvrige europæiske lande uddeler coronahjælpepakker og andre former for statslig støtte, bør de udelukke virksomheder med base i sortlistede skattelylande fra at få del i pengene.

Og det gælder, uanset om virksomheden er direkte ejet fra et skattely, eller om forbindelsen går gennem flere led.

Det skriver EU-Kommissionen i et nyt sæt officielle anbefalinger, som konkurrencekommissær Margrethe Vestager og økonomikommissær Paolo Gentiloni for nylig har udsendt.

»For at verificere overholdelse af reglen om fravær af forbindelser til jurisdiktioner, der står på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige lande, bør medlemslandene sikre, at ikke bare de umiddelbare aktionærer, men også den endelige ejer og alle andre selskaber under samme ejerskab ikke er skattemæssigt hjemmehørende i, eller oprettet under lovgivningen i, en sådan jurisdiktion,« fremgår det af anbefalingerne.

Formuleringerne er snørklede, men indholdet er eksplosivt. Den danske regering har nemlig hævdet, at det ville være i strid med EU-retten at udelukke selskaber fra hjælpepakkerne, hvis deres forbindelse til skattely går gennem flere led.

Men sådan tolker Kommissionen ikke lovgivningen.

»Anbefalingen om at begrænse økonomisk støtte gælder både for de grupper af virksomheder, der er rent indenlandske, og dem der har selskaber i andre medlemslande. Der er derfor ikke nogen diskrimination i forhold til de grundlæggende friheder,« skriver en embedsmand fra Kommissionen i et skriftligt svar til Information.

Meldingen fra Kommissionen er en gamechanger, mener Christian Hallum, skattespecialist i organisationen Oxfam IBIS, der har fulgt sagen tæt.

»Nu skærer EU-Kommissionen igennem og siger, at ikke bare er det muligt at kigge på hele ejerkæden, de opfordrer faktisk medlemslandene til at gøre det,« siger han.

»Det åbner for nogle muligheder, som ikke så ud til at være der tidligere, og som vi selvfølgelig håber vil blive grebet politisk.«

Anbefalingerne vækker nyt liv i en betændt konflikt mellem den danske regering og dens støttepartier på venstrefløjen om tildelingen af hjælpepakker til virksomheder ejet fra skattelylande. SF og Enhedslisten har ikke følt sig overbevist af skatteminister Morten Bødskovs (S) juridiske argumenter og har tidligere kritiseret regeringen for ikke at gå længere for at forhindre selskaber med base i skattely i at få del i hjælpepakker. Og de nye anbefalinger fra EU-Kommissionen viser, at partierne har haft ret, siger Enhedslistens skatteordfører Rune Lund, der på ny vil kalde skatteministeren i samråd.

»Det her er ikke bare en rygende pistol, det er en total underkendelse af hele regeringens vattede argumentation om, at det ikke skulle være muligt at lade være med at give penge til virksomheder, der nasser på samfundet,« siger Rune Lund.

– EU-Kommissionens ord er jo ikke nødvendigvis lov. Hvordan kan du være sikker på, at det er dem, der har ret, og ikke regeringen?

»For mig at se vil det være et mærkeligt udgangspunkt, hvis den danske regering skulle have bedre forstand på fortolkningen af EU-reglerne end EU-Kommissionen selv. Det ville være en meget spøjs verden, hvis den danske regering begyndte at argumentere med, at den har mere forstand på EU-retten end EU-Kommissionen.«

Blandt hjemlige juridiske eksperter har der været delte vurderinger af, om regeringen har ret i sin fortolkning af EU-retten. I Information har professor i skatteret ved Copenhagen Business School Søren Friis Hansen erklæret sig enig med Skatteministeriet, mens blandt andre professor i international skatteret ved Aarhus Universitet Anders Nørgaard Laursen har givet udtryk for, at det formentlig ville være muligt at gå længere, end regeringen gjorde.

Trælse regler?

Sagen udspringer af, at alle Folketingets partier den 18. april blev enige om at udelukke virksomheder med »base i skattely« fra de danske hjælpepakker under coronakrisen. Det vakte international opsigt, og på venstrefløjen blev aftalen fejret som en stor sejr i kampen mod multinationale selskabers brug af skattely. Men i praksis er bestemmelsen endt med ikke at få nogen nævneværdig effekt.

Allerede da aftalen blev indgået, stod det klart, at kun selskaber med base i de 12 skattely, der står på EU’s sorte liste over ikkesamarbejdsvillige lande, kunne blive ramt.

Og som Information senere kunne beskrive, endte formuleringen af reglerne med at blive så snæver, at heller ikke selskaber, der rent faktisk benytter sig af de sortlistede skattely, bliver ramt. Sådan som regeringen formulerede reglerne, kunne et selskab nemlig kun udelukkes, hvis det var direkte ejet fra et af de sortlistede skattely.

Sådan er der stort set ingen virksomheder i Danmark, der har struktureret sig. I stedet går forbindelsen til skattely oftest via et eller flere led i andre EU-lande som eksempelvis Holland eller Luxembourg.

Som Information tidligere har beskrevet, gælder det blandt andet flymadselskabet Gate Gourmet, der er en af de største modtagere af hjælpepakker i Danmark. Selskabet har en endelig ejer på de sortlistede Caymanøer, men ejerskabet går igennem en kæde af selskaber i Luxembourg, Schweiz og Singapore. 

Den type konstruktion rammes ikke af de danske regler.

Selv om det »på godt jysk« er »træls«, er det nemlig ikke muligt at gå længere uden at komme i karambolage med EU-retten, har skatteminister Morten Bødskov forklaret.

»Der er ikke så meget at gøre for en regering. Vi får at vide ’hertil og ikke længere’ af Justitsministeriet og mine egne kyndige folk i forhold til EU’s regler,« sagde ministeren ved et samråd i Folketingets skatteudvalg den 8. juni.

»Går jeg længere, vil det få den konsekvens, at virksomheder vil kunne anlægge sag. Og jeg kan forestille mig, at hvis man ligefrem giver en instruks, der går imod, hvad embedsfolkene siger, er grænsen, så skal man tænke sig alvorligt om.«

Store perspektiver

Det fremgår ikke af dokumentet fra EU-Kommissionen, hvilken juridisk analyse der ligger til grund for anbefalingerne. Men Kommissionens konklusion er altså klar. 

»I forhold til at afgøre, hvorvidt et selskab kan få tildelt økonomisk støtte, bør det være irrelevant, hvor mange led af juridiske enheder eller arrangementer, der befinder sig mellem selskabet i det medlemsland, der tildeler støtten, og enheden i en jurisdiktion, der står på EU’s liste,« skriver EU-Kommissionen.

Kommissionen anbefaler dog, at man gør undtagelser, hvis virksomheden kan dokumentere, at dens skattebetalinger i en årrække har været »tilstrækkelig« i forhold til dens omsætning og aktivitet, eller hvis virksomheden forpligter sig til at droppe sin brug af sortlistede skattelylande inden for »en kort tidshorisont«. Desuden bør medlemslandene se bort fra en virksomheds forbindelse til et sortlistet skattely, hvis den kan dokumentere, at dens tilstedeværelse dér er »substantiel« i form af eksempelvis personale, udstyr, lokaler eller lignende.

Kommissionen understreger samtidig, at medlemslandene ikke bør gøre undtagelser, hvis de ikke selv kan verificere nøjagtigheden af virksomhedens oplysninger.

Danmark er ikke forpligtet til at følge anbefalingerne, men EU-Kommissionen har bedt medlemslandene informere dem om, hvilke tiltag de giver anledning til.

Information har spurgt Skatteministeriet, hvordan det forholder sig til Kommissionens anbefalinger, men det kan ministeriet på nuværende tidspunkt ikke svare på. Ministeriet oplyser, at det er i gang med at analysere anbefalingerne og vurdere de potentielle implikationer.

Et spørgsmål om vilje

Enhedslistens skatteordfører Rune Lund er stærkt kritisk over for regeringens håndtering af sagen.

»Hvis de havde gjort deres arbejde ordentligt, kunne de have henvendt sig til Kommissionen fra begyndelsen af og spurgt, hvor langt det er muligt at gå. Det har regeringen ikke villet, og det udstiller for mig Socialdemokratiets og regeringens fuldstændig eklatant manglende lyst til at bekæmpe skattely, når det kommer til stykket,« siger Rune Lund, der vil have regeringen til at »rette ind« efter Kommissionens anbefalinger.

– Men vil det få nogen betydning i praksis at ændre reglerne nu? Hjælpepakkerne er jo udbetalt og på vej til at blive udfaset?

»Jo, men for historiens skyld synes jeg, det er vigtigt, at regeringen anerkender, at de har haft en fejlagtig fortolkning af EU-reglerne, og at vi får klarlagt, hvor mange penge vi har kastet efter virksomheder i skattely. Det andet er, at hvis der sker en genopblusning af pandemien i Danmark, så kan det jo være, at vi får brug for at lave hjælpepakker igen.«