Nyhed
Læsetid: 5 min.

EU-lande ser Danmark som forkælede bogholdere, der ikke ved, hvad der er bedst for dem selv

Mette Frederiksens strategi i de igangværende EU-forhandlinger har fået andre medlemslande til at betragte os som »forkælede« og med en snæver forståelse for, hvad det europæiske samarbejde kan bruges til, mener flere eksperter
»Vi har indtil videre valgt at alliere os med de rige, små, forkælede nationer, der er fedtede og ikke viser generøsitet, og det skal ses i sammenhæng med, at de sydeuropæiske lande har stået i en eksistentiel krise, hvor der har været død på spil. Nu belærer vi dem om, hvad de skal gøre med deres budget,« siger tidligere direktør i tænketanken Europa og adjungeret professor på CBS Bjarke Møller.

»Vi har indtil videre valgt at alliere os med de rige, små, forkælede nationer, der er fedtede og ikke viser generøsitet, og det skal ses i sammenhæng med, at de sydeuropæiske lande har stået i en eksistentiel krise, hvor der har været død på spil. Nu belærer vi dem om, hvad de skal gøre med deres budget,« siger tidligere direktør i tænketanken Europa og adjungeret professor på CBS Bjarke Møller.

Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Indland
21. juli 2020

Når Danmark allierer sig med de øvrige ’sparsommelige fire’ og ikke vil spæde mere i EU’s genopretningskasse, påvirker det de andre landes opfattelse af os. Og ikke i en positiv retning, lyder det fra EU-eksperter. 

Statsledere fra alle EU’s medlemslande indledte fredag et topmøde, der skal munde ud i en aftale om unionens budget for de kommende syv år og en genopretningsfond, som skal hjælpe de hårdest ramte medlemslande gennem den økonomiske krise, der er fulgt i kølvandet på coronapandemien.

Forhandlingerne blev skudt i gang fredag formiddag og skulle efter planen have været klaret lørdag. Men de trak ud, og regeringscheferne har nu fire dage i træk forhandlet om det næste syvårsbudget. 

Der er mange stridspunkter, men fra dansk perspektiv lader særligt én alliance til at forsinke forhandlingerne for EU-præsident Charles Michel.

Danmark, Sverige, Østrig og Holland bliver i pressen kaldt for ’de sparsommelige fire’, og det skyldes, at landene, nu også sammen med Finland, har kæmpet for, at den samlede fond bliver mindre, og at især tilskudsdelen skrumpes.

Danmark er som en del af sparebanden blevet beskyldt for at stå i vejen for en aftale, og vores position i forhandlingerne vil ifølge flere eksperter både påvirke de andre landes syn på os og vores fremtidige rolle i EU.

Vi bliver nemlig set som »rige, små, forkælede nationer,« lyder det blandt andet fra tidligere direktør i tænketanken Europa og adjungeret professor på CBS Bjarke Møller.

Og ifølge professor i statskundskab på Københavns Universitet Marlene Wind mener flere medlemslande, at Danmark har en »snæver« forståelse for fordelene ved EU, og at vi ikke forstår, hvad der er bedst for os selv.

Forhandlingskontoen

Samarbejdet med de sparsommelige fire strækker sig ikke kun til de igangværende budgetforhandlinger. Ifølge professor Marlene Wind, vil det få betydning for det fremtidige europæiske samarbejde, at gruppen har holdt sammen under budgetforhandlingerne.

»Vi har fået nogle nye venner,« siger hun.

»Særligt nu når briterne har forladt EU. Vi har fundet ud af, at der er andre, vi kan samarbejde med. Så vi taler her om en gruppe, der også vil arbejde tættere sammen fremover.«

Omvendt lægger vi afstand til andre lande, lyder hendes vurdering. Eksempelvis Tyskland, der engang anlagde samme strategi, men nu har fået øjnene op for fordelene ved at løfte den europæiske økonomi i flok. Og på den måde har forhandlingerne skabt en ny kile ned igennem Europa, der opdeler samarbejdet på ny.

Skulle det lykkes statsminister Mette Frederiksen (S) at få et »mere rimeligt« budget og en ekstra rabat med hjem fra Bruxelles, vil det uundgåeligt blive præsenteret som en sejr i Danmark, men vi taber i Europa. Det mener adjungeret professor Bjarke Møller.

Samarbejdet med sparebanden svækker Danmarks »forhandlingskapital«, som vi i den grad har brug for med et EU i opbrud og en verden præget af politisk turbulens, siger han.

»Vi har indtil videre valgt at alliere os med de rige, små, forkælede nationer, der er fedtede og ikke viser generøsitet, og det skal ses i sammenhæng med, at de sydeuropæiske lande har stået i en eksistentiel krise, hvor der har været død på spil. Nu belærer vi dem om, hvad de skal gøre med deres budget.«

Det har ifølge Bjarke Møller skabt Danmark fjender at alliere sig med hollandske Rutte og østrigske Kurz, der begge har lagt en hård national linje i forhandlingerne.

»Det forstærker billedet af, at Danmark tænker på sig selv. Vi får brug for den forhandlingskapital, når vi ikke har briterne at gemme os bag, og vi bør her placere os strategisk rigtigt i den kommende debat om fremtidens EU. Det kræver point på forhandlingskontoen. Problemet med alliancen med de tre er, at det er de forkerte legekammerater, når man er så afhængig af samarbejdet, som Danmark er,« siger han.

Spørger man omvendt tidligere europaparlamentariker gennem 29 år og EU-journalist Jens Peter Bonde, skal man dog passe på med at overvurdere betydningen af sparebandens position i forhandlingerne.

»Det er stadig fire små lande, så det er ubetydeligt. Hvis Frankrig eller Tyskland bakkede op om de sparsommelige fire, ville det være noget andet, for Macron og Merkel taler med muskler.«

Den type armlægninger vil ifølge ham altid opstå, når 27 ministre skal forhandle budget.

Snæver forståelse for EU

I forbindelse med de seneste dages forhandlinger er professor Marlene Wind blevet kontaktet af flere udenlandske medier, der undrer sig over Danmarks position.

»De spørger, hvorfor vi ikke kan se, at det heller ikke er i Danmarks interesse at trække tæppet væk under de sydeuropæiske økonomier, og at vi faktisk har stor egeninteresse i, at det går godt.«

Det er hendes opfattelse, at Danmark kommer til at fremstå som en »bogholder«, der er alt for fokuseret på, hvor meget der konkret kommer ind og ud af kassen.

»Og det bliver betragtet som en meget snæver måde at se fordelene ved EU. De mener, at vi burde se på det mere geopolitisk og have med i overvejelserne, at vi er nødt til at stå sammen mod Kina og USA.«

Der er også et element af manglende solidaritet i kritikken, siger Marlene Wind. Men det er hendes oplevelse, at den primært går på Danmarks egeninteresse, og at de andre medlemslande blandt andet forsøger at appellere til dansk erhvervsliv ved at tale om fordelene ved det indre marked, hvor vi kan sælge vores produkter.

Samme iagttagelse har Bjarke Møller gjort sig. Ifølge ham virker det, som om Danmark ser forhandlingerne som en spareøvelse, og det er »kortsigtet tænkning.« Danmark sikrer sig fjender i Sydeuropa ved at være del af de fedtede fire i stedet for at rykke tættere på Frankrig og Tyskland, som vi får brug for som allierede, når den grønne omstilling skal skaleres op.

»Vi er nødt til at forstå, at det oprindelige udspil havde mange af vores prioriteringer i forhold til grøn omstilling og højere prioritering af forskning, men vi skyder os selv i foden ved at indgå i alliancen af de fedtede fire. Og jeg tør vædde hat og briller på, at konsekvensen er, at der bliver sparet på innovation, forskning og den grønne omstilling.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

Den sveg den der fra Lizette Risggard, med at vi må stille modkrav hvis vi skal sende penge sydpå. For hun forstår nemlig hvad danskerne tænker med en kraftig stigende pensionsalder, et af verdens højeste skatte tryk, faldende social sikring med maksimalt 2 år år på dagpenge, og tvangsaktivering der alene har til formål at ydmyge.

I modsætning hertil er et væsentligt lavere skattetryk i Sydeuropa, og pensionsalder, Italien der har verdens 3. største guldbeholdning - som naturligvis ikke er til salg - og ikke mindst et dysfunktionelt skatteopkrævningssystem.

Naturligvis er det på tide at vi viser storsind, og sender de penge sydpå som de har behov for, uden reformkrav.

Carsten Bjerre, peter juhl petersen, Viola Burau, Peter Beck-Lauritzen, Martin Sørensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Det er principiet set godt og fornuftigt at "forkælede småstater" i EU kan "stå i vejen for" aftaler om hvilken retning EU skal gå på et givent tidspunkt. Ellers er vi bare en medlemsstat i "De Andres Europæiske Union", ikke et Europa hvor vi hører til, eller har eller skal have nogen indflydelse - medmindre vi accepterer fuldt ud de andres vej fremad. Det er dog ikke ensbetydende med at alt man "står i vejen" med nødvendigvis er særligt smart.

Når det så er sagt, så drop da det der med at de fleste af pengene til Sydeuropa skal være lån. Skader ikke at vi køber os lidt goodwill. Det eneste jeg gerne ser komme ud af de der kæmpeforhandlinger, er ærligt talt at man skyder med skarpt i forhold til Polen og Ungarn. Enten ophører de juridiske og politiske angreb på demokrati, ytringsfrihed og retsstaten i de lande, ellers kan disse lande ikke modtage nogle som helst former for støtte for noget som helst. Det kan simpelthen ikke passe, at EU medlemsstater skal støtte begyndende diktaturer økonomisk via enten lån eller tilskud.

Rune Mariboe, Carsten Bjerre, peter juhl petersen, Leif Iversen, René Arestrup, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Mette Poulsen, P.G. Olsen, Dennis Jørgensen, Ole Henriksen, Anders Reinholdt, Jan Fritsbøger, Nike Forsander Lorentsen, Helle Walther, Bjarne Bisgaard Jensen, Frank Borchorst, Karsten Lundsby, Poul Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Forhåbentlig breder der sig en mere jordbunden forståelse af, hvad 'penge' er, og at vi dér har en i realiteten ubegrænset ressource.
Når det er sagt, så er danskerne nogle af de eneste, der har lidt betydelige velfærdstab pga. den idiotiske liberalisme, englænderne fik lokket EU med til. Derfor er det noget paradoksalt, at Danmark nu står fast på dette, når de andre har indset, at vi skal en vej, som rent faktisk ligger tættere på det velfærdssamfund, der ligger danskernes mentalitet nær.

Bjørn Fagerberg, Chris Ru Brix, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Ole Henriksen, Jan Fritsbøger, Werner Gass og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jacob Nielsen, vi m jo bare kræve af vore politikere, at de fører en klassisk velfærdspolitik i stedet for at forringe vilkårene for danskerne, så en lille økonomisk overklasse kan fortsætte et udansk og overforkælet luksusliv.

Bjarne Jensen, peter juhl petersen, Chris Ru Brix, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Ole Henriksen, Jan Fritsbøger, Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Pia Nielsen, Ete Forchhammer , Werner Gass, Jacob Nielsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Det er fuldstændig bindegalt. Den danske befolkning har ingen del i den 'aftale' om gældsætning af vore børn og børnebørn i den fremtidige gældsunion. Endnu et udbrud af eurokrisens ondartede følger. Hvor store omkostninger vil vore politikere acceptere for at få lov til at handle med vore europæiske naboer ?

Jacob Nielsen

Steffen, jeg er bestemt ikke enig med dig i at vi har en ubegrænset ressource i penge, omend vi kan trykke alle dem vi vil. For gør vi det vil konsekvenserne en dag vise sig. Det er bare ikke sket endnu. Når det så er skrevet, vil jeg bestemt ikke påstå at jeg ved hvad penge (valuta) er, og det tror jeg heller ikke der er mange økonomer, hvis nogen overhovedet, der ved.

Mads Kjærgård

U.S.A. har da trykket alle de dollars de har haft lyst til? Det første du lærer i nationaløkonomi er, at statens budget ikke er et husholdningsbudget! Fordi staten kan tilføre penge, at man ikke kan, er udtryk for en utidig neoliberal tankegang. Men Hannemand har som sædvanligt fået tingene galt i halsen! Forøvrigt, giver vi andre landet penge, så får vi selv penge ind, idet de kan købe flere af vore varer, elmentært Watson!

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Jan Fjellerup og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Mads, man har, mig bekendt også måtte revurdere sin tidligere opfattelse, da man tidligere mente at trykning af penge i større mængder ville medføre hyperinflation. Det er ikke sket, måske fordi at udbuddet af varer har været større end efterspørgslen. Og ja, vi har inflation i boliger, jord og aktier, for et eller andet sted skal pengene ophobe sig, eller kanaliseres hen, især nu hvor vi ikke længere får renter af indestående, men må betale for det.

Jeg tror at vi får hyperinflation en dag, i den amerikanske dollar, eller meget høje guldpriser - det er virkeligheden måske to sider af samme sag.

Peter Beck-Lauritzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Lykke Jacobsen

Argumentet med det høje danske skattetryk i forhold til Sydeuropa er ikke særligt overbevisende. De fem lande med det højeste skattetryk (= skatteindtægt målt som procentsats af BNP) inden for OECD er i rækkefølge (2017 tal):

1. Frankrig (46,2 %),
2. Danmark (46,0 %),
3. Sverige (44,0 %),
4. Italien (42,4 %),
5. Grækenland (39,4 %)

Og så videre. Der er i øjeblikket 37 lande i OECD. Så de udskældte sydeuropæiske lande Frankrig, Italien og Grækenland befinder sig øverst i listen sammen med Danmark og Sverige. Der er også fuld gang i reformer af pensionsalderen f.eks. i Frankrig.

Så prøv lige at gøre op med mytedannelsen og se coronaepidemien som det den rent faktisk er: en uforskyldt sanitær katastrofe, som har ramt alle lande i Europa (og i verden) mere eller mindre hårdt. Danmark er sluppet nådigt, ikke fordi der er store forskelle på sundhedssystemet i nord og syd (det er der nemlig ikke), men fordi Nordeuropa havde mere tid til at forberede sig, da det blev klart hvor slemt det stod til i Italien.

Vi har brug for at komme videre! Det er under lavmålet at den danske delegation deltager i at tage hele EU-samarbejdet som gidsel og jubler over at få mere end fordoblet sin rabat på EU-kontingentet. Det danske bidrag til solidaritet mellem landene i EU er en meget lille del af den økonomiske fordel, som Danmark høster ved at være med i det indre marked.

Bjørn Fagerberg, Erik Boye, René Arestrup, Chris Ru Brix, Gert Romme, Morten Reippuert Knudsen, Eva Schwanenflügel, Jes Enevoldsen, Carsten Munk, Poul Erik Pedersen, Adam Diderichsen, David Zennaro, Ole Henriksen, Thomas Tanghus, Pietro Cini, Frank Borchorst, Henrik Plaschke, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Ete Forchhammer , Christel Gruner-Olesen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jacob Nielsen, jeg er helt enig med dig i den analyse: det eneste sted, hvor der kan forekomme inflation i dag, er på boligmarkedet, fordi den bolig, man vil have, altid koster det, man med det yderste af neglene kan kradse sammen måned for måned. Imidlertid er det, der var gunstigt tidligere, jo forsvundet: inflationen og rentefradraget på først 100, siden 50 og nu vel helt nede på 17%. Til gengæld er renten for fastforrentede lån så lav, at der formodentlig er tale om gunstigere betingelser, end hvis rentefradraget stadig bestod fuldt ud.
Boligprisstigningerne giver friværdi og lavtforrentede lån i, hvad man rask væk betragter som sine egne penge, der blot er bundet i fast ejendom.
Vi er nødt til at se på virkeligheden, dog: at der kasseres mere af tøj og fødevarer, end der ville kunne opfylde behovene hos verdens fattige - dvs. at vi ikke befinder os i den mangelsituation, markedstænkning altid opererer med, og som legitimerer markedets uretmæssige fordeling af de eksisterende ressourcer. Men har nogen hørt om, at mobiltelefoner var i restordre?

Leif Iversen, Carsten Munk og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Jesper Lykke Jacobsen

Du har ganske ret: argumentet om det høje danske skattetryk i forhold til Sydeuropa er ikke særligt overbevisende, således som dine tal viser det.

Men hertil kommer yderligere, at tallene for det danske skattetryk overvurderer skattebetalingen i Danmark i forhold til skattebetalingen i andre lande.

En publikation fra Skatteministeriet sammenfatter det på følgende måde (og jeg beklager den tekniske fremstilling!):

”…sammenligninger af skattetrykket på tværs af lande skal tolkes med betydelig forsigtighed… det målte skattetryk påvirkes af en række tekniske og institutionelle forskelle mellem landene. To lande, der i realiteten er karakteriseret ved ens skattebelastning, kan således godt have ret forskellige skattetryk alene af skattetekniske og opgørelsesmæssige årsager.

Forskellene kan fx opstå, hvis overførselsindkomsterne i overvejende grad er skattepligtige (bruttoficerede) i det ene land og primært skattefri (nettoficerede) i det andet land. Her er Danmark et eksempel på et land, hvor overførselsindkomsterne i vidt omfang er skattepligtige. Det trækker isoleret set i retning af et forholdsvist højt beregnet skattetryk.

Forskellene i de beregnede skattetryk kan også afspejle, at det ene land i højere grad benytter sig af indirekte tilskud via skattemæssige fradragsmuligheder (som reducerer det målte skattetryk), mens det andet land i stedet bruger direkte tilskud (som kategoriseres som udgifter og derfor øger det målte udgiftstryk). Den danske børne- og ungeydelse er et eksempelvis på et direkte tilskud, der i andre lande kan være udformet som et skattefradrag…”

Daværende Folketingsmedlem Frank Aaen (EL) spurgte i 2013 Finansministeren:

”Hvad ville skattetrykket være i Danmark, hvis alle overførselsindkomster [sociale ydelser, dagpenge, SU m.v.] blev udbetalt netto?”.

Det er ikke enkelt i at give et helt klart svar på dette spørgsmål, men Ministerens svar var følgende:

”Indkomstskatten af skattepligtige offentlige overførsler skønnes at udgøre 4,1 pct.af BNP i 2013 … Det kan således skønnes, at en isoleret nettoficering af offentlige indkomstoverførsler kan medføre en reduktion af skattetrykket på ca. 4 pct. point i 2013. Den skønnede virkning på skattetrykket bliver lavere, hvis der helt eller delvist foretages en samtidig nedsættelse af personfradraget for personer, der modtageroverførselsindkomst, således at det fulde personfradrag reserveres til skattepligtige, som udelukkende modtager skattepligtige indkomster.”

En reduktion på op til 4 pct. point. Det er ikke ubetydeligt.

https://www.skm.dk/aktuelt/publikationer/skatteoekonomiske-analyser/hoej...

https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/fiu/spm/212/svar/1033307/1222280/...

Bjarne Jensen, Steffen Gliese, Chris Ru Brix, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Adam Diderichsen anbefalede denne kommentar

Danskerne ses som "boghldere", og jeg skal da lige love for at debet og kredit de vandre til hobe i diskussionen om behovet for hjælp. Inte om mennesker i nød.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Ikke noget der holder mig vågen om natten. Regn selv ud hvor beskedent beløbet er pr. borger. Om det er meget eller lidt er jo en smagssag. Pengene går vel til et godt formål? Et flyttefirma er stadig i funktion hver 14 dag!

De burde i stedet kræve et stop for den nedskæringspolitik og salg af infrastruktur som man hidtil har ført overalt mod befolkningerne i EU.

Forestil jer at landene i syd kom her og krævede at vi skulle skære ned på pensioner, sætte pensionsalderen op o.lign. Det tror jeg nok ville få en masse til at støtte op om folkebevægelsen mod EU. Ikke desto mindre er det sådan noget man nu foreslår og som man i øvrigt allerede har påført landene i syd efter krakket i 2008. Ja overalt i EU har befolkningerne måtte lægge ryg til disse forringelser samtidig med at dem i toppen overalt er blevet forgyldt. De kan sende nok så mange penge sydpå men det nytter altså ikke hvis denne politik fortsætter og yderligere forstærkes.
Det vi som borgere mangler at se er et tydeligt bevis for at denne politik stopper nu og det kunne f.eks. ske ved at ophæve kravene om at statsbudgetterne ikke må overskides. Det er der kun et midlertidigt stop for p.g.a. Covid-19. Dette skal gøres permanent.

Vi har på grund af gæld en deflation. - Hvorfor er efterspørglen faldet - jamen det er vel fordi folk sparer og holder igen og betaler af på gæld. Deføler sig utrygge. Man kan så glæde sig over at det ikke buldrer derudaf som i 00érne og at det formentlig reducerer udledningerne af klimagasserne.

Men den ulige fordeling og nedskæringer på velfærden er ikke fair. Nedsættelse af medicintilskud og tilskud til tandlægebesøg, udhulning af hjælp til syge og handicappede, forringelser af overførselsindkomsterne som efterhånden er så lave at man knapt kan leve af dem hvilket reelt udelukker borgere fra at deltage på lige fod med andre i dette (pseudo)demokrati, dyrere offentlig transport - alle disse tiltag kombineret med skattelettelser til toppen og forhøjelser af pensionssalderen som vi nu også vil kræve af befolkningerne sydpå. Hvad er det dog for et foretagende.

Jeg vil genfremsætte mit forslag som jeg synes de burde vedtages i hele EU - et krav om at offentliggøre hvad man betaler i skat - både borgere og virksomheder. Lad os se hvem det er der ikke bidrager for det lader ikke til at de kan lukke skattely - så flytter man blot pengene andre steder hen. Men vi kan da udstille dem der gør det og gøre det socialt uacceptabelt at være dem.
Men det vil selvfølgelig heller ikke blive vedtaget hvis det skal igennem møllen. Dvs. først foreslås af Kommissionen (sker nok ikke), vedtages i parlament (tvivler) og ministerrådet (bliver helt sikkert blokkeret). EU er noget makværk.

Når jeg tænker over det så egner denne konstruktion sig slet ikke til krisepolitik hvilket også blev tydeligt med Covid-19.

Pietro Cini, Trond Meiring, Chris Ru Brix og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der har jo heller ikke været fair at debitorlandene som via Euroen har bidraget med at holde kursen nede på især den Tyske valuta (DM) ikke har modtaget refusion fra de lande som har haft gavn af Euro-"samarbejdet".

Ete Forchhammer

EU er langt fra perfekt, det har mange begrænsninger. Men en begrænsning mangler: Nationalismens sololøb i rendyrket form!
Tænk, hvis EU-modstanderne brugte energien på at kæmpe for forbedringer af projektet og kæmpe mod tilløb til nationalistisk enegang!
Hvor har nationalisme m/u socialisme ført til noget bedre end et fællesskab formår, fællesskabs mangler til trods?
Hvor har bogholdere bragt verden videre?

Steffen Gliese, René Arestrup, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Ole Henriksen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar

En artikel sammen med andre tidligere artikler om de pågående forhandlinger om EUs budget for de næste 7 år, og en genopretningspakke, der "sælges" under falsk varebetegnelse i fint indpakningspapir, og alene indeholder yderligere forsørgelse af Sydens lande de næste 30 - 50 år til tonerne af de "gamle sange fra de varme lande" for 30 - 50 år siden, da man oprettede udviklings- struktur-fondene, som overførte mia. og atter mia. til sydens lande, den fremtidd vi har i dag, og viser sig at have været løgn og bedrag. om "det vil komme jer selv tilgode i fremtiden".

Vi må konstatere der intet er kommet ud af disse mange mia. norden har postet i syden via disse fonde i EU, kun turismen er udviklet, og som med corona-virussen er knækket helt sammen, for der er ikke sket nogen teknisk eller strukturmæssig udvikling sted, så syden er kommet på højde med nord.

Selv i Lombardiet i Norditalien er vejstrukturen transportmæssigt en middelalderlig affære, med smalle to-sporede veje bestrøet med betalingssationer, hvorimod effektive motorveje for varetransport ikke er at finde som moderne indfrastruktur.

Tognettet er også en ynk for vare og tjeneste transport mellem regionerne, og udviklingen i de sydlige regioner ser i dag ud som de gjorde tilbage i 1950erne, og længere nede på Scicilien kan italienske politikere let finde en fattig Pietro og hans fattige familie og græde snot over offentlig i EU, som det store billede på hele Italien.

Da corona-virusen kom til de italienske alper, skjulte man politisk problemet ligesom kineserne, og lod kræmmermentaliteten bestemme at der fortsat skulle sælges dyre drink på alpehotellerne, i stedet for at slå international alarm om corona-virus, så Italienske politikere er selv skyld i udviklingen af corona-virus spredningen - og ingen andre bærer skylden herfor.

Hele verden er ramt af denne pandemi, - det er ikke kun Italien, og andre sydlige lande, men det der står tydeligt og klart er, - de enkelte lande har handlet vidt forskellig i forbindelse med corona-virus, og som en naturlig følge heraf også er ramt meget forskelligt menneskelig og økonomisk, hvor det sidste primært en fejlagtig investering i turisme hovedsagelig, som nævnt ovenfor.

De gamle fonde for udvikling og struktur og de mange mia. der i tidensløb er blevet overført til syden skal nu afløses - eller rettere udbygges / opnormeres til rene forsørgelsesfonde under den løgnagtige betegnelse af Corona-virus hjælp, men det hverken vil eller kan hjælpe på udviklingen eller strukturerne i syden, - de vil blive spist op i stedet for.

Den politiske plathed i EU fra især nogle af sydens politikere, og herunder Italiens Conte har ikke været sene på aftrækkeren med spydige øgenavne af de lande der ikke vil se det fra Italiens side, som en katastrofe - corona-virus, der nærmest alene har ramt Italien, og vi i norden er gået helt fri, men glemmer at erkende - eller evner det slet ikke, at det er en global pandemi der rammer alle.

Den politiske italienske perversion består i udhængningen af disse lande som "sparebanden", og dertil vi står som ødelæggerne indefra og imod solidaritet, men man alt for let glemmer de sidste 30 - 50 års pengeoverførsler fra nord til syd i udviklingens lys uden noget er forandret eller udviklet.

Frankrigs Macron har lige siden sin tiltrædelse som præsident slået slag på slag for en fælles gæld i
EUs navn, som vi alle gerne skulle dele, - men han fortalte blot ikke samtidig, at det var Frankrigs gæld han tænke mest på, EU skulle dele ud over landene i EU.

Dengang sad Schauble på pengekassen i tyskland, og holdt igen, så det blev der ingen "lækker fransk ret ud af med rødvin til", i stedet fik Macron en "kold skulder" af franske gældsstiftelse i tidens løb.

Selvfølgelig jubler Macron over Merkel nu er gået med til fælles gældsstiftelse, og ikke mindst i håbet om der kan scores nogle mia. til at betale af på den franske udenlandsgæld, men det ændrer jo ikke afgørende i den politisk frankrigs præsidient skulle føre for at få balance i økonomien.

Macron ender som den hidtil sidste præsident i rækken, der vil blive husket for sin ligegyldighed i fransk politik.

Endelig er der de hellige danske "eksperter" hvoraf ingen ser noget problem i ovenstående, men
lalleglade kritiserer den danske politik i EU i forbindelse med disse mange mia. der nu med falsk
varebetegnesle yderligere skal fordeles i syden, uden der tilsyneladende er nogen form for
selvforsørgelse i sigte så lang tøjet rækker ud i fremtiden.

Sydens lande må selv række ud efter selvforsørgelsen i fremtiden, for fortiden hjælp har de misbrugt uden der er kommet væredygtig udvikling ud af det økonomisk, og de mange nyepenge skal vi næppe regne med vil blive brugt til udvikling og selvforsørgelse uden for turismens rammer, - hvorfor dog også det, når tosserne i nord alligevel kan knægtes med falske øgenavne for deres afvisning, og krav om kontrol og lån, så vi er fri for nogen tilbagebetaling.

Når vi samtidig kan finde en fattig bondehistorie på Sicilien til at understøtte vore fattigdomshistorie
med i EU, så får jo pengene til forsørgelse i de næste 30 - 50 år.

Disse fælles gæld og forsørgeles-fonde man nu er i gang med at oprette i fællesskabet og solidariteten navne, undergraver hele EU grundlæggende præmisser om økonomisk forvaltning vedr. budgetkotrol og ikke mindst gældsstiftelse indenfor de afstukne rammer i det Europæiske charter i fællesskabet, således at ingen stifter større gæld en deres egen økonomisk og produktion selv kan betale dette uden at belaste de andre lande i EU.

Den nye gældsstiftelse er simpelthen altødelæggende for Unionen og dens fremtid, så det forholder sig lige omvendt af hvad der står i overskriften , som udtalt politisk i EU om Danmark med andre og deres holdning til de økonomiske forhandlinger; "Har I ikke modet til at sige, at I ikke er interesserede i EU og et fællesskab?«", forlige netop dette vil undergrave unionen indefra, og det sker i grådighed og misundelse af syden over dens egen manglende formåen til at skabe udvikling, men i stedet brugepengene på forsørgelse.

Peder Munch Hansen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

PS:

Med disse nye lange lån i fællesskabet navn - har man udsat slagsmålet om hvem der skal betale lånene når de skal indfries.

EU forliget koster ca en tusse per voksen dansker pr år..
Det beløb kommer jeg nok over...

Men hvorfor i hedehule helvede skal jeg betale det beløb..
Hvem er det lige disse penge tilflyder...

Hvis man tror, det går til pensionister eller arbejdsløse unge i syd Europa, tager man fejl

Pengene ender, hvor de altid ender, i håbløse projekter, motorveje uden biler, hoteller uden gæster osv..
Mao. I entreprenante entreprenørers lommer, godt hjulpet af banker og lokale myndigheder, mod betaling selvfølgelig!

Foden skal sættes benhårdt ned, oversat = nul tilskud, betal jeres egen manglende styr på budgettet, corona eller ej!

Solidaritet er nogle gange at sætte krav, ikke at betale andres selvforskyldte regninger.

Og ellers kan de jo bare trykke deres egne penge, hvis de mangler nogle!

René Arestrup

Men nu landede det hele heldigvis nogenlunde fornuftigt - bortset fra at det lykkedes Orban at sende retstatsmekanismen i udvalg. Her er det helt nødvendigt, at de øvrige EU-lande står fast!

Bjørn Pedersen, Bjarne Jensen, Steffen Gliese og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvad hjælper det med økonomiske hjælpepakker til f.eks. Italien, hvis det er italienerne, som selv er skyld i deres elendighed med bl.a. en årlig skatte unddragelse/bedrag på vilde 1.200.000.000.000 kr. - En 5. del af den samlede EU pakke med gaver og lån. Skal resten af EU, herunder Danmark, virkelig betale for den manglende skat italienerne snyder den italienske statskasse for?

Werner Funder

Bestemt ikke enig. De enkelte landes økonomi skal ses over en længere periode, og hverken Frankrig, Spanien eller Italien har været gode til at få styr på deres. Og det var før Corona. Frankrig har ført en neoliberal politik, solgt ud af mange offentlige indtægtsmuligheder, såsom hospital, motorveje, elektricitet, telefon mv. En konstant privatisering, der gør, at statsgælden ikke har gode indtægstkilder. Samtidig har dette ført til stigende private udgifter, som har ramt folk med beskedne lønninger hårdt. Desuden er der en stor skjult korruption i Frankrig, som Staten holder hånbden over. Spanien har været plaget af Kataloniens trang til selvstændighed, der har ført til en manglende styring af den nationale økonomi, og store udgifter i Katalonien til "reklame" for selvstændighed. Italien har det gængse korruptionsproblem, og et land uden sammenhæng. Så der er rimelig grund til at "belønne" de lande, der har styr på deres økonomi. Der er trods alt noget, der hedder selvforskyldt, dårlig økonomi, som blot er blevet forstærket og bragt op til overfladen af Corona.

Peder Munch Hansen

Information fortsætter sin værdiladede EU-dækning og nogle gange helt misinformerende. I lederen hedder det, at tre ud af fire af sparebandens medlemmer er socialdemokrater? Følger den skribent ikke med i andet end klima, hvor han er god? Hvordan får han det til tre? Er enten Kurz eller Rutte socialdemokrat???
I både lederen og denne artikler et gennemgående træk, at sparebanden nu er med til at splitte Europa mellem nord og syd, og vi i Danmark nu bliver opfattede som forkælede egoister. Men hvad sagde franske Macron efter topmøde? At man skulle forstå, at sparelandene ofte var ledet af mindretalsregeringer, og de måtte de tage hensyn til andre partier for at undgå populisme. I fransk tv i aftes ville han slet ikke ind på nogen kritik af sparebanden, men se på resultatet, der var historisk og ville føre til en mere føderal udvikling i Europa - henviste til sin universitetstale for knap tre år siden, hvor det føderale Europa netop var et mål for ham.
Den spanske udenrigs- og Europaminister, Arancha Gonzáles Laya, afviste tilsvarende i et langt i interview på fransk tv i aftes at tale om, at der var en opdeling i EU. Hun ville ikke kritisere nogen, men tale om det historiske resultat. Ingen opdeling mellem nord og syd!
Så er der i Information fokus på den danske rabat som en understregning af, hvor meget gnier der er i regeringen. Men i dansk presse skal man lede langt efter den tyske rabat. Den er dog næsten ti gange så stor. Den danske er ifølge EU’s konklusioner på 377 mio. euro. Den tyske på hele 3.671 mio. euro.
Ser man på betalingerne til EU er de rabatter vel til gengæld meget forståelige.
Og lytter man igen til Macron, der havde et flot fransk flag på sin maske ved topmødet, så henter Frankrig 40 mia. euro hjem ved EU-forliget. De skal betale 40 procent af den franske genopretning. Og hvem skal så have hjælp. Airbus-fly-fabrikkerne skal have meget, lod Macron det forstå i aftes.
Til gengæld kommer den franske regering nu med et budget, der lægger op til besparelser! Arbejdsløshedsunderstøttelser, sygesikring og pension kommer i fokus.
Men hvad er det så, der gør, at Danmark er så forkælet? Jo, vi tjener på det indre marked, hedder det. Men gør alle ikke det? Er der nogen regel i EU, der er fastlagt, så den forkæler Danmark? Jo, men vi har en stor eksport til det øvrige EU, hedder det nogen gange? Men så se da for h… på tallene. Sælger vi en større del til EU end de øvrige lande? De nye tal fra Eurostat viser faktisk, at vores eksport til lande uden for EU er lige så stor som til det indre marked. Vi solgte fra januar til maj (UK nu uden for EU) for 19,8 mia. euro til EU-lande og for 19,2 mia. euro til lande uden for EU. Også Sverige sælger næsten lige så meget til lande uden for EU som til EU-lande modsat Holland, hvor tallene er 156,7 til EU-lande og 82,4 til lande udenfor.
Danmark import fra EU-lande er til gengæld over dobbelt så stor fra EU-lande end fra lande udenfor. Så de andre lande i EU tjener godt på os. Så kan nogen ikke fortælle, hvad det er, der gør os forkælede i forhold til andre lande – der nu vil få hjælp fra EU, der kommer til at udgøre 7-9 procent af deres BNP?

Ole Arne Sejersen

Jens Bergers følgeslutning på hans analyse af EUs økonomisk-politiske situation just nu, rammer boxebolden
med et svup: 'Im Kielwasser der "Sparsamen Vier" hat Deutschland... seine eigenen Interessen erfolgreich durchgeboxt.'.
Nede i Berlin gnider dem der ejer Tyskland sig i i hænderne.