At få ladet sin elbil i dag minder om at have en mobil i start-90’erne

Siden jeg prøvekørte de to-tre første elbiler, er de fleste af mine vågne timer gået med at tænke på projektet. For det er et projekt at få en elbil, og det er et større projekt end at købe en gammeldags bil med forbrændingsmotor.

Jeg skal bare have sådan en helt normal familiebil til en rimelig pris. Jeg går egentlig slet ikke op i biler, så det betyder ikke alverden, om den er blå, hvid eller sort, om den kan køre stærkt, eller om den ser smart ud. Til gengæld må der godt være plads i bagagerummet – den skal være praktisk.

Luksusbiler, der kører på el, er der mange af. Tesla er efterhånden vanskelige at komme uden om i gadebilledet, og det lader til, at de gamle luksusbilfabrikanter har opdaget Teslas succes. I hvert fald har navne som Audi, Porsche og BMW sendt elbiler ud på vejene – også Volvo barsler med en el-model. Fælles for dem er, at de er flotte, kan køre stærkt, nogle kan angiveligt også køre langt, og så er de alle sammen alt for dyre til mit budget.

Hidtil har markedet for elbiler, der er til at betale for mig, været småt, men de seneste år er der også her kommet stadig flere til. Det lader til, at alle de gamle bilproducenter sender nye – ikke så dyre – elbiler ud på markedet. Hyundai, Kia, Peugeot, Dacia, Opel, Renault og Nissan har alle biler derude – eller er på vej med deres model. Og med priser omkring 160.000-250.000 kroner er de efterhånden også i et prisleje, jeg kan forstå.

Så det er ikke et problem at finde en elbil, der ikke er i Tesla-prisklassen. Jeg har til gengæld ikke fået løst det problem, som jeg bliver ved med at skubbe foran mig: ladestanderen. For det er ikke som benzin og diesel, hvor alle tankstationer er en mulighed, og prisen svinger med få ører fra tank til tank.

I Danmark er der i dag to store aktører på markedet for el til elbiler, E.on og Clever. De har begge et nationalt netværk af ladestandere, der gør, at man problemfrit kan komme Danmark rundt. De har begge ladestandere i de store byer og langs motorvejene. Når en elbil med klimavenlig kørsel kan køre cirka 250-300 km, kan man med en enkelt lynopladning – der tager 30-45 minutter – nå små 500 km. Større er Danmark ikke.

Og sidst jeg talte med min nye ven, pro-dekan for energi på TECH-fakultetet Jakob Stoustrup fra Aalborg Universitet, sagde han, at rækkevidden altså kun er noget, man bekymrer sig om, når man ikke har elbil endnu. Det går i hvert fald ikke ham på, har han sagt med sådan en overbevisning og så mange gange, at jeg nu har overbevist mig selv om, at han har ret.

Det lader ikke til, at jeg kan opfinde flere dårlige undskyldninger for at udskyde købet af en elbil.

Hver gang jeg har prøvekørt en elbil, har bilsælgeren tilbudt at hjælpe med en god ladestanderaftale med enten E.on eller Clever. Men det kan stadig bare virke ret dyrt for en som mig, der bor i lejlighed i byen, cykler til arbejde og ikke har det store kørselsbehov.

Højere pris

»Husk Gintbergs elbil-klumme, og pas nu på, at det ikke bliver for teknisk,« sagde redaktøren til mig tidligere, da jeg med stor begejstring væltede ind på hendes kontor og endnu en gang afbrød hende for at fortælle, at jeg efterhånden ikke forstår, hvorfor alle ikke skifter til elbil i Danmark i 2020. Men det er teknisk og indviklet at finde rundt i markedet for ladestandere – så måske forstår jeg det godt lidt.

Det koster op til cirka 800 kroner om måneden for et abonnement med ubegrænset strøm, og med en normal strømpris på lidt over to kroner pr. kWh skal man altså bruge cirka 350 kWh pr. måned, for at strømprisen virker rimelig for mig som ny på markedet.

350 kWh svarer til, at en normal elbil kører omtrent 2.000-2.500 km pr. måned, hvis man kører pænt – eller markant længere end jeg kører på en måned. Med andre ord betaler jeg markant mere for strømmen, fordi den skal i min elbil og ikke i mit køleskab, hvis altså jeg vælger at få en abonnementsordning.

Jeg kan også vælge at lade fra de efterhånden mange standere fra forskellige udbydere uden et abonnement, men så koster det mellem seks og otte kroner pr. kWh.

Med vores brug af bilen vil vi ofte skulle lade den i vores sommerhus, og her kan jeg bruge min egen strøm til omkring de to kroner pr. kWh. Hvis jeg bruger 150 kWh om måneden og får al min strøm derfra, er prisen altså lidt over 300 kroner for en måneds forbrug. I sommerhuset kan jeg bruge et såkaldt mormorstik, der kan oplade bilen fra en normal stikkontakt. Det tager bare op til 30 timer, mens en opladning ved en ladestander tager otte timer.

Da en af bilsælgerne er ved at sælge mig ideen om at få et abonnement, fortæller han mig, at jeg kan få mig en ladestander i sommerhuset gennem E.on og Clever. Ligesom folk med eget hus kan få det i carporten.

Det koster mig cirka 8.000 kroner at få sat en ladestander op, men selv om den hænger på mit hus, og selv om jeg har betalt for den, så er den ikke min. Jeg skal stadig have abonnement, fordi jeg bruger E.on’s eller Clevers strøm, og hvis jeg vælger at opsige abonnementet, vil de tage ladestanderen ned igen, fortæller sælgeren mig. Som ny på markedet for elbiler virker det underligt at skulle betale så meget for noget, man så mister igen. Måske er det bare en vane, der skal ændres.

Faret vild

Det ladesystem, vi har opbygget i Danmark, lader endnu ikke til at være skabt til folk i lejlighed som mig. Det giver mig selvfølgelig en sikkerhed, fordi jeg altid kan få strøm på min bil, men det ser ud til, at jeg vil komme til at betale en betydelig højere pris for strømmen til min elbil end for strømmen til mit køleskab. Det virker som en dårlig forretning for mig.

Jeg er faret vild i junglen af lademuligheder og ringer til Jakob for at høre, hvordan jeg finder ud igen.

– Hej Jakob.

»Hej Anders. Har du fået købt dig den elbil?«

– Ikke helt endnu. Der var lige nogle spørgsmål, jeg prøver at finde svar på. Det er ikke helt ligetil, synes jeg. Som byboer i lejlighed virker det ret uoverskueligt at finde en god ladeløsning til elbilen. Overser jeg noget?

»Hele området er kendetegnet ved, at det er nyt, men det er også under hastig forandring. Du kan sammenligne det med at have mobil i begyndelsen af 90’erne, hvor man betalte for sms’er, og det kostede en formue at ringe, så snart man krydsede grænsen til Tyskland. Det var jo først forrige år, at man på EU-niveau fik ændret reglerne for mobiltelefoni, så priserne landede på et mere ensartet og rimeligt niveau. Man har brug for en tilsvarende ændring for elbilernes ladestandere.«

– Ja, det er noget nemmere med en benzinbil. Der ved jeg, at der altid er en benzintank i nærheden. Jeg skal ikke have en bestemt brik og så være heldig, at der er en ledig stander, der passer til min brik.

»Det kan nu godt lade sig gøre. Man kan selv betale med mobiltelefon på standerne, men man kan også få ladebrikker, så man kan bruge deres standere. Jeg har selv to ladebrikker, så jeg kan bruge både netværket fra E.on og Clever – jeg har også et par andre fra nogle mindre udbydere, som jeg kun sjældent bruger. Så der er altså aftaler, så man kan bruge sin ladebrik på andres netværk også, og det vil på sigt kunne gøre det mere forbrugervenligt. Lige nu er det lidt dyrt.«

Det lyder, som om det er muligt at klare sig rundt med en brik. Det beroliger mig igen. Jakob har sågar også et bud på, hvorfor det stik, man bruger til at lade i normale stikkontakter, kaldes et ’mormorstik’.

»Det er nok, fordi det virker lavteknologisk, så selv en bedstemor kan finde ud af det. Det er i grunden ret skørt, for det er jo ganske smart for elbilejerne, men på den måde får man jo talt ned til både de ældre og de elbilejere, der forsøger at lade deres bil op uden om de store virksomheders netværk.«

Om det kan betale sig økonomisk på sigt, har jeg ikke den fjerneste anelse om, men jeg beslutter mig nu alligevel for at gå en anden vej og få min helt egen ladestander. Jeg vil fortsat skulle bruge de store ladenetværk fra tid til anden, når jeg er på tur eller ikke i nærheden af mit sommerhus. Men det giver mig en følelse af frihed, at jeg kan føre min egen strøm til en lav pris ind i elbilen. Det bliver interessant at se, om det så kan betale sig på sigt. Hvordan jeg gør det, må jeg se nærmere på i næste afsnit.