Anders vil ha’ elbil
Læsetid: 7 min.

At få ladet sin elbil i dag minder om at have en mobil i start-90’erne

AFSNIT 2: Informations journalist har besluttet, at han skal have en elbil. I første afsnit fandt han ud af, at det vil få hans families private CO2-udledning til at falde med omkring 15 procent. Men udbygningen af ladestandere i Danmark er stadig ny og vanskelig at finde rundt i for en byboer i lejlighed – og der er stor forskel på, hvad det koster at fylde strøm på elbilen
AFSNIT 2: Informations journalist har besluttet, at han skal have en elbil. I første afsnit fandt han ud af, at det vil få hans families private CO2-udledning til at falde med omkring 15 procent. Men udbygningen af ladestandere i Danmark er stadig ny og vanskelig at finde rundt i for en byboer i lejlighed – og der er stor forskel på, hvad det koster at fylde strøm på elbilen

Sofie Holm Larsen

Indland
13. juli 2020

Siden jeg prøvekørte de to-tre første elbiler, er de fleste af mine vågne timer gået med at tænke på projektet. For det er et projekt at få en elbil, og det er et større projekt end at købe en gammeldags bil med forbrændingsmotor.

Jeg skal bare have sådan en helt normal familiebil til en rimelig pris. Jeg går egentlig slet ikke op i biler, så det betyder ikke alverden, om den er blå, hvid eller sort, om den kan køre stærkt, eller om den ser smart ud. Til gengæld må der godt være plads i bagagerummet – den skal være praktisk.

Luksusbiler, der kører på el, er der mange af. Tesla er efterhånden vanskelige at komme uden om i gadebilledet, og det lader til, at de gamle luksusbilfabrikanter har opdaget Teslas succes. I hvert fald har navne som Audi, Porsche og BMW sendt elbiler ud på vejene – også Volvo barsler med en el-model. Fælles for dem er, at de er flotte, kan køre stærkt, nogle kan angiveligt også køre langt, og så er de alle sammen alt for dyre til mit budget.

Hidtil har markedet for elbiler, der er til at betale for mig, været småt, men de seneste år er der også her kommet stadig flere til. Det lader til, at alle de gamle bilproducenter sender nye – ikke så dyre – elbiler ud på markedet. Hyundai, Kia, Peugeot, Dacia, Opel, Renault og Nissan har alle biler derude – eller er på vej med deres model. Og med priser omkring 160.000-250.000 kroner er de efterhånden også i et prisleje, jeg kan forstå.

Så det er ikke et problem at finde en elbil, der ikke er i Tesla-prisklassen. Jeg har til gengæld ikke fået løst det problem, som jeg bliver ved med at skubbe foran mig: ladestanderen. For det er ikke som benzin og diesel, hvor alle tankstationer er en mulighed, og prisen svinger med få ører fra tank til tank.

I Danmark er der i dag to store aktører på markedet for el til elbiler, E.on og Clever. De har begge et nationalt netværk af ladestandere, der gør, at man problemfrit kan komme Danmark rundt. De har begge ladestandere i de store byer og langs motorvejene. Når en elbil med klimavenlig kørsel kan køre cirka 250-300 km, kan man med en enkelt lynopladning – der tager 30-45 minutter – nå små 500 km. Større er Danmark ikke.

Og sidst jeg talte med min nye ven, pro-dekan for energi på TECH-fakultetet Jakob Stoustrup fra Aalborg Universitet, sagde han, at rækkevidden altså kun er noget, man bekymrer sig om, når man ikke har elbil endnu. Det går i hvert fald ikke ham på, har han sagt med sådan en overbevisning og så mange gange, at jeg nu har overbevist mig selv om, at han har ret.

Det lader ikke til, at jeg kan opfinde flere dårlige undskyldninger for at udskyde købet af en elbil.

Hver gang jeg har prøvekørt en elbil, har bilsælgeren tilbudt at hjælpe med en god ladestanderaftale med enten E.on eller Clever. Men det kan stadig bare virke ret dyrt for en som mig, der bor i lejlighed i byen, cykler til arbejde og ikke har det store kørselsbehov.

Højere pris

»Husk Gintbergs elbil-klumme, og pas nu på, at det ikke bliver for teknisk,« sagde redaktøren til mig tidligere, da jeg med stor begejstring væltede ind på hendes kontor og endnu en gang afbrød hende for at fortælle, at jeg efterhånden ikke forstår, hvorfor alle ikke skifter til elbil i Danmark i 2020. Men det er teknisk og indviklet at finde rundt i markedet for ladestandere – så måske forstår jeg det godt lidt.

Det koster op til cirka 800 kroner om måneden for et abonnement med ubegrænset strøm, og med en normal strømpris på lidt over to kroner pr. kWh skal man altså bruge cirka 350 kWh pr. måned, for at strømprisen virker rimelig for mig som ny på markedet.

350 kWh svarer til, at en normal elbil kører omtrent 2.000-2.500 km pr. måned, hvis man kører pænt – eller markant længere end jeg kører på en måned. Med andre ord betaler jeg markant mere for strømmen, fordi den skal i min elbil og ikke i mit køleskab, hvis altså jeg vælger at få en abonnementsordning.

Jeg kan også vælge at lade fra de efterhånden mange standere fra forskellige udbydere uden et abonnement, men så koster det mellem seks og otte kroner pr. kWh.

Med vores brug af bilen vil vi ofte skulle lade den i vores sommerhus, og her kan jeg bruge min egen strøm til omkring de to kroner pr. kWh. Hvis jeg bruger 150 kWh om måneden og får al min strøm derfra, er prisen altså lidt over 300 kroner for en måneds forbrug. I sommerhuset kan jeg bruge et såkaldt mormorstik, der kan oplade bilen fra en normal stikkontakt. Det tager bare op til 30 timer, mens en opladning ved en ladestander tager otte timer.

Da en af bilsælgerne er ved at sælge mig ideen om at få et abonnement, fortæller han mig, at jeg kan få mig en ladestander i sommerhuset gennem E.on og Clever. Ligesom folk med eget hus kan få det i carporten.

Det koster mig cirka 8.000 kroner at få sat en ladestander op, men selv om den hænger på mit hus, og selv om jeg har betalt for den, så er den ikke min. Jeg skal stadig have abonnement, fordi jeg bruger E.on’s eller Clevers strøm, og hvis jeg vælger at opsige abonnementet, vil de tage ladestanderen ned igen, fortæller sælgeren mig. Som ny på markedet for elbiler virker det underligt at skulle betale så meget for noget, man så mister igen. Måske er det bare en vane, der skal ændres.

Faret vild

Det ladesystem, vi har opbygget i Danmark, lader endnu ikke til at være skabt til folk i lejlighed som mig. Det giver mig selvfølgelig en sikkerhed, fordi jeg altid kan få strøm på min bil, men det ser ud til, at jeg vil komme til at betale en betydelig højere pris for strømmen til min elbil end for strømmen til mit køleskab. Det virker som en dårlig forretning for mig.

Jeg er faret vild i junglen af lademuligheder og ringer til Jakob for at høre, hvordan jeg finder ud igen.

– Hej Jakob.

»Hej Anders. Har du fået købt dig den elbil?«

– Ikke helt endnu. Der var lige nogle spørgsmål, jeg prøver at finde svar på. Det er ikke helt ligetil, synes jeg. Som byboer i lejlighed virker det ret uoverskueligt at finde en god ladeløsning til elbilen. Overser jeg noget?

»Hele området er kendetegnet ved, at det er nyt, men det er også under hastig forandring. Du kan sammenligne det med at have mobil i begyndelsen af 90’erne, hvor man betalte for sms’er, og det kostede en formue at ringe, så snart man krydsede grænsen til Tyskland. Det var jo først forrige år, at man på EU-niveau fik ændret reglerne for mobiltelefoni, så priserne landede på et mere ensartet og rimeligt niveau. Man har brug for en tilsvarende ændring for elbilernes ladestandere.«

– Ja, det er noget nemmere med en benzinbil. Der ved jeg, at der altid er en benzintank i nærheden. Jeg skal ikke have en bestemt brik og så være heldig, at der er en ledig stander, der passer til min brik.

»Det kan nu godt lade sig gøre. Man kan selv betale med mobiltelefon på standerne, men man kan også få ladebrikker, så man kan bruge deres standere. Jeg har selv to ladebrikker, så jeg kan bruge både netværket fra E.on og Clever – jeg har også et par andre fra nogle mindre udbydere, som jeg kun sjældent bruger. Så der er altså aftaler, så man kan bruge sin ladebrik på andres netværk også, og det vil på sigt kunne gøre det mere forbrugervenligt. Lige nu er det lidt dyrt.«

Det lyder, som om det er muligt at klare sig rundt med en brik. Det beroliger mig igen. Jakob har sågar også et bud på, hvorfor det stik, man bruger til at lade i normale stikkontakter, kaldes et ’mormorstik’.

»Det er nok, fordi det virker lavteknologisk, så selv en bedstemor kan finde ud af det. Det er i grunden ret skørt, for det er jo ganske smart for elbilejerne, men på den måde får man jo talt ned til både de ældre og de elbilejere, der forsøger at lade deres bil op uden om de store virksomheders netværk.«

Om det kan betale sig økonomisk på sigt, har jeg ikke den fjerneste anelse om, men jeg beslutter mig nu alligevel for at gå en anden vej og få min helt egen ladestander. Jeg vil fortsat skulle bruge de store ladenetværk fra tid til anden, når jeg er på tur eller ikke i nærheden af mit sommerhus. Men det giver mig en følelse af frihed, at jeg kan føre min egen strøm til en lav pris ind i elbilen. Det bliver interessant at se, om det så kan betale sig på sigt. Hvordan jeg gør det, må jeg se nærmere på i næste afsnit.

Serie

Anders vil ha’ elbil

Der er ingen vej udenom. Hvis vi skal nå Danmarks ambitiøse klimamål, skal mindst en million danskere køre i elbil i stedet for forbrændingsmotorbil i 2030. Men helt nemt er det ikke, synes Informations journalist Anders Fjordbak-Trier.

Det er forvirrende, frustrerende og til tider helt uigennemskueligt at finde rundt i, hvad der er nødvendigt at gøre og vide, før man køber elbil – og om tiden er inde.

I denne klummeserie følger vi Anders og får indblik i alle hans overvejelser. Følg med, og find ud af, om Anders når i mål.

Seneste artikler

  • Vi skal have et opgør med forestillingen om ’vores biler’

    5. august 2020
    Det er en bunden politisk opgave hurtigt at få danskerne til at skifte til elbiler – det er, hvad det politiske elbil-efterår skal handle om. Derefter venter den vanskelige opgave, der handler om opgøret med forestillingen om ’vores biler’
  • Nå, Anders, er det så nu, man skal skifte til elbil? Svaret er ja

    4. august 2020
    AFSNIT 7: Informations journalist har i denne serie undersøgt forholdene for elbilister, og hans oplevelse er, at Danmark er klar. Ja, der er bestemt plads til forbedringer, og antallet af ladestandere skal følge med, når flere får elbil, men der er mindst syv gode grunde til at skifte nu. Dette er sidste afsnit i serien
  • Bent Nielsens solceller på hustaget giver overskud af strøm til 6.000 kilometer i elbilen om året

    28. juli 2020
    AFSNIT 6: Solceller på hustaget og elbil i garagen virker som en smart kombination, fordi man kan bruge overskudsstrømmen til at lade bilen op. Informations journalist har fået elbil, men bor i lejlighed i byen. Han er kørt ud til Bent Nielsen og Hanne Smidth, der har sparet syv ton CO2 på deres private forbrug
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rosa Maluna Dahl

"Der er ingen vej udenom. Hvis vi skal nå Danmarks ambitiøse klimamål, skal mindst en million danskere køre i elbil i 2030.", er jo et postulat der formentligt tager udgangspunkt i forestillingen om, at vi gør som vi plejer på nye måder. Med hvad jeg er blevet informeret om, også her på Information, er det bare ikke nok, så der skal tænkes kreativt.

Udfra nærværende parametre kunne Anders jo også vælge at rive sit sommerhus ned, og lade stedet udlægge til naturgrund. Måske bilbehovet så faldt helt væk? I hvert fald sparer han i det mindste køreturene og den dobbelte husførsel. Mon ikke det beløber sig til 15% også?

Selvom problemet indenfor rammerne af den herskende orden er validt, er det trættende med privilegieblinde artikler som denne.

Poul Skaanning, Søren Kristensen, Nis Jørgensen, Carl Chr Søndergård, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Der mangler en overordnet planlægning på omstillingen og det kan vise sig at være farligt.

Rolf Andersen, Hanne og Nitsan Larsen / Vardi, Jette Steensen, Lillian Larsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Forklar mig venligst hvad der forhindrer at man hjemme indstalerer en 3. part ladestander. Ved en simpel netsøgning kan jeg se at der finders flere modeller.
Hvorfor er det begrænset til EON og Clever?

Nikolai Beier, S og L Thorup, Holger Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Når man bor i en lejlighed i København skal man måske slet ikke have en bil. Man kan med fordel være med i en delebilklub,, hvor man får adgang til en bil, hver gang, der er behov.
Og hvis man gerne vil lade hurtigt i sommerhuset eller et andet sted, hvor man kan sætte en ladestander op, kan man købe en ladestander til ca. 5000 kr, som en elektriker kan sætte op for ca. 2000 kr. Så kan man lade 5 gange så hurtigt som med "mormorladeren" og der er ikke noget abonnement at betale hver måned.

Rune Mariboe, S og L Thorup, Carl Chr Søndergård, Alvin Jensen, Holger Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Jens Mose Pedersen - Og hvor skal den ladestander så graves ned, og hvad tror du det koster? Glem det, og vent!

Michael Gudnæs

Er lige kommet hjem fra en skøn rundrejse til dejlige steder i Europa i vores nye og meget renlige dieselbil, og følger med interesse artikelserien om elbiler. Selv valgte vi sidste år elbilen fra af to grunde, dels rækkevidden, som bedst passer til småture, og dels bagagepladsen som er stort set ikke eksisterende, fordi batterierne optager pladsen.

Selvom batteridrift som primært drivmiddel i transportsektoren virker ret utopisk i en global vinkel på grund af de enorme resource-problemer og den kemiske forurening i forbindelse med produktion og genindvinding af milliarder af tons giftige stoffer i batteriproduktionen, er det alligevel interessant at følge argumenterne pro et contra.

Personligt foretrækker jeg indtil videre at vente på den HELT rene brintbil.

Kim Houmøller og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Michael Gudnæs - og den kommer!
10 september lancerer Ballard i Hobro et 200 Kw marine modulbatteri på brint.

Thomas Jørgensen

@Jens Mose Pedersen

- jo ser du: Man bor i et rækkehus, med 70 meter til FÆLLES P - område. Ifgl lokalplanen må områdets udseende ikke ændres.

Opladning af El- bil på hjemmeadressen er dermed ikke muligt .

S og L Thorup

Jeg tror bestemt det hedder et mormorstik, fordi det er dét man skal bruge, når man er kørt langt ud på landet for at besøge sin mormor og skal lade op fra et stik i hendes bryggers.

Poul Skaanning, Rune Mariboe og Hanne og Nitsan Larsen / Vardi anbefalede denne kommentar
Hanne og Nitsan Larsen / Vardi

Fem års erfaring med en Nissan Leaf (150 km rækkevidde på en god dag) viser at "rækkevideangst" er en reel og velbegrundet problem. Men det kan løses med planlægning og omtanke. Alle udbydere har ordninger uden en månedlig abonnement, med en brik, kort eller app. At strømmen koster 5.5 kr/kWh er til at leve med, når det kun bruges lejlighedsvis. Det er sjældent at vi kan ikke anvende en stander. Der findes også ladekabler og adaptere der løser enhver situation - hurtig ladning hjemme eller forsigtig ladning i sommerhuset. Så der er ingen grund til at binde sig til dyre løsninger via en leverandør med kostbar udstyr. I øvrigt rådgiver elbilforeningen (fdel.dk) på basis af mange års praktiske erfaringer med egne elbiler.
Og selvfølgelig er det på tid at regeringen sætter nogle aktiviteter i gang med fordele og ordninger der hjælper folk med at tage de rette valg: elbilen.

Rune Mariboe

Kim Houmøller « Man graver ikke sin private lade”stander” ned; det er bare en lille boks, som monteres på væggen og tilkobles egen gruppe.

Hvis alle - som du anbefaler - ventede, ville verden bevæge sig ingen vegne. Vær du hellere glad for, at der er first movers, som baner vejen for os og I andre :)

Rune Mariboe

Michael Gudnæs « Der er selvfølgeligt omkostninger ved al produktion, men dels er det samlede regnskab for produktionen af elbiler, batterier og drift markant mindre negativt end ditto fossilbiler, og dels har brintbilen qua de fortsatte udfordringer med at få udviklet funktionelle metalhydrider til persontransport stadigt lange udsigter.
Husk her, at “brintbilen” blot er en elbil, hvor lithium-batteriet er skiftet ud med en beholder med brint (fx bundet til metal) og en brændselscelle. Derfor kan du roligt købe din elbil nu i forventningen om fremtidig “opgradering” fra lithium til brint :)

Rune Mariboe

Det lyder alt ialt som om, at skribenten her er bedst tjent med en plug-in-hybrid, el-abonnementet til hvilken kan tegnes til 250 kr/md.
Hvis det absolut skal være el, vil jeg anbefale en af VWs ekstremt nedsatte (pga. lanceringen af ID3) e-Golf.

Frederikke Nielsen

Elbiler er stadig ny teknologi med en lang rejse foran sig. Det ensidige fokus på CO2 nedbringelse i produktevalueringerne minder mig om dengang, vi begyndte at bruge sparepærer.

Hvis I kan huske, hvad I skulle, hvis I tabte en sparepære på gulvet? I skulle straks lufte ud i en stykke tid. Fordi sparepæren havde et indhold af kviksølvgasser! Et farligt og forurenende tungmetal. Og pærerne skulle afleveres i kemiafdelingen på genbrugsstationen.

Samme problemstilling kan uden problemer overføres til elbilens batterier. Og det er helt skørt, at varedeklarationen på en elbil kun indeholder CO2 forbruget.

Henning Lindberg

Glem ikke, at årsagen til at ladning skal være så indviklet er, at politikerne har lavet en masse hovsa-love. Hele afgifts problematikken skriger til himlen: Den allermest grønne energi (el) er den der er suverænt mest afgiftsbelagt. Når der stadig er forretning i at køre elbil skyldes det at elbilerne udnytter energien langt bedre end biler med forbrændingsmotor. Med brint er der også et pænt stort tab, både for at konvertere fra el til brint, og hereftet at konvertere den anden vej.
Den strøm du får via E.On / Clever er uden afgift, og det er derfor den skal måles separat som det sker i deres abbonements-ladere.
Selv om el er højt belagt med afgifter får elforbrugere der bruger meget strøm til opvarmning rabat. Det burde da være lige omvendt: Dem der bruger meget energi skulle betale mere. Det er lige så skørt som at betale SAS for at flyve med tomme fly-sæder. Var det ikke bedre at betale dem for slet ikke at flyve ?

Rune Mariboe

Randi « Der er en hel sektion i vejledningen, der følger med elbiler, om forholdsregler overfor batterier. Brandvæsenet er særligt trænet og har indkøbt særlige remedier til bekæmpelse af batteribrande.
Vi, som har behov, er tilstrækkeligt oplyste.

I øvrigt er lithiumbatterier ikke mere giftige end alt muligt andet, du rutinemæssigt håndterer.

Søren Kristensen

Grundlæggende må folk jo gøre som de vil. Men en der bor i byen, cykler til arbejde og som egentlig ikke har det store kørselsbehov skulle måske slet ikke købe en bil?