Læsetid: 5 min.

Fokus på dårlige vilkår og lav løn er skyld i færre ansøgere til pædagoguddannelsen

De senere års fokus på dårlige arbejdsvilkår i dagsinstitutionerne har skræmt ansøgere væk fra pædagoguddannelsen, mener eksperter. Og det er et problem, fordi der skal bruges flere pædagoger til minimumsnormeringer i fremtiden, mener pædagogernes fagforening, som også peger på, at en ’urimelig løn’ kan påvirke ansøgerantallet
For få pædagoger og for mange børn i de danske institutioner er en af årsagerne til, at færre unge søger ind på pædagog-studiet, mener flere eksperter og pædagogernes fagforening.

For få pædagoger og for mange børn i de danske institutioner er en af årsagerne til, at færre unge søger ind på pædagog-studiet, mener flere eksperter og pædagogernes fagforening.

Finn Frandsen

7. juli 2020

Der er få voksne til mange børn i daginstitutionerne, og det betyder, at pædagogerne ikke har mulighed for at bruge deres faglighed til at gøre den forskel for børn og voksne, som drev dem til at gå ind i faget.

Sådan har det længe lydt i diskussionen om kvaliteten af det pædagogiske arbejde.

Og det er ifølge flere eksperter, Information har talt med, årsagen til, at færre for femte år i træk har valgt at søge ind på pædagoguddannelsen. Helt konkret har 5.910 søgt ind på pædagoguddannelsen, hvilket er 46 færre end sidste år, mens det samlede fald udgør 18 procent siden 2016.

Samtidig er pædagoger den lavest lønnede faggruppe, hvis man sammenligner med andre offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning ligger gennemsnitslønnen, ifølge tal fra pædagogernes fagforening BUPL for en pædagog på 30.197 kroner i 2018, mens den for skolelærere ligger på 36.164. 

Det faldende ansøgerantal er et problem, fordi der netop er behov for flere pædagoger i fremtiden som følge af regeringens planer om at indføre minimumsnormeringer, mener både eksperter og BUPL. 

Dårlig omtale

Steen Baagøe Nielsen er uddannelsesforsker ved Center for daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet. Ifølge ham kan en stor del af årsagen til det dalende antal ansøgere findes i den negative omtale af pædagogfaget, som har præget den offentlige debat i de senere år.

»Der har været en en del diskussion om vilkårene af det pædagogiske arbejde og uddannelsens kvalitet,« siger han.

Steen Baagøe Nielsen peger blandt andet på flere dokumentarer fra både TV 2 og DR, der i efteråret satte fokus på den ringe kvalitet af pædagogarbejdet i en børnehave, mens forældre forud for folketingsvalget har råbt op om for lave normeringer.

Det bliver bakket op af Andreas Rasch-Christensen, som er forsknings- og udviklingschef på professionshøjskolen VIA. Han nævner også dokumentarudsendelserne, som ifølge ham viser, at der nogle steder mangler pædagogiske fagligheder, mens der andre steder findes dygtige pædagoger, som bare ikke har mulighed for at bringe dem i anvendelse eller at samarbejde med kollegerne.

»Når vi kigger på de studerendes motivation for at søge ind, er de drevet af lysten til at kunne gøre en forskel, så hvis man får en fornemmelse af, at det ser vanskeligt ud, fordi der er meget få voksne til mange børn, og det kan godt skræmme nogle væk,« siger han.

Derfor mener Anders Rasch-Christensen heller ikke, at det faldende ansøgertal nødvendigvis har noget med lønnen for pædagogerne at gøre.

»Typisk med professionsuddannelserne plejer lønnen ikke at spille den store rolle. Man søger ind for at blive uddannet til den profession, og fordi man gerne vil gøre en forskel. Det er lysten, der driver det snarere end lønnen,« siger han og peger på, at også selve pædagoguddannelsen kan være en del af forklaringen og derfor også løsningen.

»Nogle af vores pædagogstuderende oplever, at uddannelsen kan blive lidt fragmenteret og mangler sammenhængskraft, fordi den er så bred og sigter mod mange forskellige ting, mens praktikforløbene ikke altid hænger sammen med det teoretiske,« siger Anders Rasch-Christensen, som derfor ser frem til den kommende evaluering af pædagoguddannelsereformen fra 2014. 

Alligevel peger Steen Baagøe Nielsen på, at lønnen godt kan have noget at skulle have sagt for en del af ansøgerne.

»Lønnen kan kompensere for meget. Der er folk, der går efter virkelig anstrengende arbejde, hvis bare lønnen er god nok. Så når der i forlængelse af de dårlige vilkår også er en diskussion om dårlig løn, så hjælper det ikke ligefrem på at gøre folk interesserede.«

Samtidig er pædagogstuderende ofte ældre end den gennemsnitlige studerende, fortæller han, hvilket kan betyde, at de har flere faste udgifter, fast ejendom og i mange tilfælde børn, der skal forsørges.

»Og vi ved, at lønnen under uddannelse betyder mere for de ældre studerende. Så jeg vil gætte på, at lønnen også betyder mere for dem.«

Stigende behov for pædagoger

Pædagoguddannelsen er stadigvæk den største uddannelse i Danmark, men det faldende ansøgertal ligger »i den lave ende«, mener Andreas Rasch-Christensen, fordi behovet for uddannede pædagoger er stigende som følge af de nye normeringstal.

»Vi ved ikke, hvordan det falder ud, men de fleste kommuner har jo en ambition om at øge normeringen i dagtilbudsområdet. Og det betyder at efterspørgslen på pædagoger vil stige,« siger han.

I pædagogernes fagforening, BUPL, glæder man sig derfor over, at ansøgertallet trods alt ikke er faldet så markant i år som tidligere.

»Umiddelbart er vi glade for, at faldet næsten er stoppet, men når det er sagt, så er der brug for at flere søger ind, for vi har jo brug for 14.000 flere pædagoger i fremtiden, hvis vi skal leve op til, at der kommer minimumsnormeringer, og at der kommer flere børn de næste ti år, som tal fra Danmarks Statistik viser,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg.

Også BUPL selv mener, at det er arbejdsvilkårene, der betyder mest for ansøgerantallet, og at udsigten til bedre normeringer for pædagogerne endnu ikke har fået flere til at søge ind.

»Jeg tror ikke, at minimumsnormeringerne har slået igennem endnu. De 500 millioner, der er blevet afsat i år, har de slet ikke nået at begynde at bruge af, så der er stadig tvivl om, hvad det ender med,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, som også peger på pædagogernes lønninger som en del af det, og kalder forskellen for »uretfærdigt.«

Årsagen til den lavere løn, forklarer han, skal findes i, at pædagogfaget traditionelt er et kvindefag og baserer sig på Tjenestemandsreformen fra 1969, hvor lønniveauet for omsorgsfag blev sat lavere end de traditionelle mandefag.

»Vores medlemmer finder det uretfærdigt og udfordrende, at de er lavere rangeret lønmæssigt, og at de ikke bliver lønnet på lige fod med andre professioner. Og hvis du står som ung og kigger på de forskellige lønninger, så kan de jo også se, at gabet bare er blevet større,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, som derfor mener, at lønnen er en del af det faldende ansøgertal.

»Pædagoger løfter en kæmpe samfundsmæssig opgave, hvor man står med næste generation i hånden og skal sikre børns udvikling helt fra vuggestue og op i børnehaver og SFO og helt op til ældreområdet. Så der står lønnen ikke mål med opgavens værdi og omfang.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
  • Viggo Okholm
  • Ervin Lazar
  • Alvin Jensen
  • Estermarie Mandelquist
Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Viggo Okholm, Ervin Lazar, Alvin Jensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Pædagoger nu om stunder bliver behandlet som små uartige børn, ikke som mennesker, der har 3 1/2 år uddannelse bag sig. Og her i Corona tiden får de lov til at arbejde ekstra, men bliver de belønnet? Ja med fyringsrunder og træk i lønnen! Det er jo som at være fabriksarbejder før i tiden! Tro mig, eksemplerne er legio!

Christel Gruner-Olesen, Birte Pedersen, Holger Nielsen, Lillian Larsen, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Peter Høivang og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"De senere års fokus på dårlige arbejdsvilkår i dagsinstitutionerne har skræmt ansøgere væk fra pædagoguddannelsen, mener eksperter. "

Der har vi den så igen.
1: mener "eksperter"
2: Fokus på problemer er problemet

Ja kunne vi bare alle leve i lykkelig uvidenhed, var der slet ingen problemer.
Helts ikke snakke om andet end ferie, indvandrere og øl, f**** og hornmusik. Så kunne vi alle være lige så lykkelige som de andre fanatisk troende.

Lyt nu til "eksperterne". En af vores landsmænd kaldte dem skræddere allerede for flere hundrede år siden. Og dengang kom de også i flertal.

Holger Nielsen, David Adam og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Årsagen til den lavere løn, forklarer han, skal findes i, at pædagogfaget traditionelt er et kvindefag og baserer sig på Tjenestemandsreformen fra 1969, hvor lønniveauet for omsorgsfag blev sat lavere end de traditionelle mandefag."

Problemet med den ulige løn skal fikses, på den ene eller anden måde.

Vi står til at mangle 14.000 pædagoger de næste ti år.
Og det er sgu en kende for gammeldaws stadig at have 'mande- og kvindefag' i 2020.

Birte Pedersen, Holger Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Ib Christensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Man kan jo håbe at faldet (mere) end modsvares af folk, der tager sig af deres egne børn.
Børn hører ikke hjemme i en institution, lige så lidt som en fugl ikke hører hjemme i et bur.

Når det er sagt, så er der vel en del pædagoger, der ikke har noget med børn at gøre.

Birte Pedersen, Holger Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Som nu næsten 75 årig pensioneret pædagog synes jeg faktisk indlægget er rimelig nuanceret.
Vi har et samfund,hvor vi bilde ros ind at lønnen som sådan skal spejle vores værdi og tror man på det kan jeg godt forstå en del overvejer situationen.
Men det er en problematik, som har kørt længe, og hvis nu pædagogerne skal have det som lærerne får,vil det ikke vare længe før deres organisation vil have forskellen mellem dem op igen og så er vi lige vidt.
Jeg tror nu at det er uddannelsen som er blevet dårligere med færre lærere og alt for lidt praksis og
tid til diskussioner menneske til menneske. Det er altså efter min mening alfa og omega i den uddannelse.
Det var en stor fejl dengang man kunne komme direkte fra et gymnasium ind på dette studie-sådan er det i dag.
Jeg kan godt se det ikke bare er at gå ud og få et arbejde og mærke arbejds livets betingelser inden man går videre,som jeg kunne dengang.
Man skal holde af mennesker i alle "klasser" og være rimelig interesseret i børn og deres udvikling for at være pædagog og ja man undgår ikke bøger og teorier, men hvis man vil vokse som menneske er det et af de steder man kan,hvilket vel ikke er så dårlig høj løn eller ej.
PS jeg kommer der stadig som frivillig i en "flerfarvet" institution og hvilken berigelse for mig, men jeg kan sgu godt forstå modløsheden hos de voksne p.t..

Sine Lehn-Christiansen , Christel Gruner-Olesen, Birte Pedersen, Holger Nielsen, Ib Christensen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

30.000 kr. om måneden er godt nok ingen lav løn. Overhovedet ikke. Det er omkring 8.000 kr. mere om måneden end en Social- og Sundhedsassistent får. En uddannelse som samlet set tager lige så lang tid som en pædagog uddannelse.

Så lønnen som pædagog er særdeles god.

Ole jakob Dueholm Bech og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Mette Elisabeth Nielsen

Såvidt jeg kan se ligger en sosu gennemsnitsløn på ca 26.300 - det er gennemsnitsløn der nævnes i artiklen, ikke startløn

Birte Pedersen, Holger Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Ib Christensen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Nå, så det er FOKUS på dårlige arbejdsvilkår og dårlig løn, der giver manglende søgning?
Og den negative OMTALE!
Ja. Det vil sikkert hjælpe, hvis vi smørsnakker lidt. Og dyrker positiv tænkning, og tager jahatten på ... Så opdager de aldrig, at ressourcerne og lønforbruget er flyttet fra der, hvor børnene er - og ind til forvaltningen og ud til konsulenterne.
For slet ikke at tale om ledelsens netværk, og dokumentationen, og sprogprøverne ...

Carsten Munk, Birte Pedersen, Holger Nielsen, Ib Christensen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jeppe Lindholm: Så alt, hvad der ligger over en SOSU-arberders løn er "særdeles god løn"?
( og læg mærke til Mette Elisabeth Nielsens indlæg).

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jeppe Lindholm: Så alt, hvad der ligger over en SOSU-arberders løn er "særdeles god løn"?
( og læg mærke til Mette Elisabeth Nielsens indlæg).

Eva Schwanenflügel

Og tilsvarende er 30.000 også en gennemsnitsløn for pædagoger.
Husk, at hér regnes lederlønninger også med.

En nyuddannet pædagog får ikke nær det beløb, lønnen stiger med ancienniteten.

Fra BUPL's lønstatistik for 2019 :

"Pædagoger på BUPL’s hovedoverenskomst tjener i gennemsnit kr. 30.600 om måneden for en fuldtidsstilling. Da pædagoger i gennemsnit arbejder 91% af en fuldtidsstilling, tjener den gennemsnitlige pædagog reelt kr. 27.900 om måneden.
De 5% lavest lønnede pædagoger tjener under kr. 26.200 for en fuldtidsstilling. De 5% højestlønnede tjener over kr. 34.500 for en fuldtidsstilling.
Ledere tjener med en gennemsnitlig fuldtidsløn på kr. 41.400 mest blandt BUPL’s medlemsgrupper. Der er kr. 18.000 til forskel mellem de lavest- og højest lønnede ledere."

Så forskellen på hvad en SOSU og en pædagog får udbetalt er faktisk ikke så stor endda.

Birte Pedersen, Viggo Okholm, Holger Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

"Problemet er fokus på dårlige vilkår og lav løn."
At flytte fokus løser ikke problemet.
Det er som at sige "genskabe tilliden til" banker og skat i stedet for at sørge for at der er den orden og troværdighed, som er forudsætningen for tillid.

Christel Gruner-Olesen, Birte Pedersen, Holger Nielsen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lizett Røhling

Er der nogle af de ovenstående kommentatorer - der er pædagoger - eller ville være det - hvis I var unge igen . ?
Vor herre bevares - at passe uvorne unge både med og uden anden etnisk baggrund end Dansk - ja endda at blive overfaldet fysisk / korporligt og tillige tiltalt verbalt med luder og hore samt det der er værre - og det gælder hele vejen igennem uddannelses systemet til og med gymnasiet - nej ellers tak – det har intet at gøre med LØNNEN , men sikkert med de forringede fremtidsudsigter – da alle ved at før eller senere , vil det offentlige løbe tør for andre folks penge – nu har socialkammeraterne , de røde og sørme også de fleste af dem - der kalder sig blå - lige ( mis ) brugt - 500 milliarder fra vores fælles statskasse til uddeling fra egen valgkasse .
Og fremefter er der stadig 800.000 offentlige ansatte og 500 .000 indvandrere / velfærdsflygtninge og migranter , begge tal i stigende antal - der skal forsørges af de få - ud af landets samlede befolkning - der er i arbejde indenfor det private erhvervsliv.
Og oveni i det hele , skal man lige huske på at udgifterne til den store røde klimagud – som ligger og lurer i horizonten - til stor glæde for dem der stemte på klimatosserne.

Annette Knudsen

Udsultningen af pædagoguddannelsen er kritisabel. Det er en gammel historie - som studerende har ret i at gøre opmærksom på, når de af interesse og ideale ønsker om et arbejde med at virke for at vores børn skal få en tilværelse fuld af lyst og mod til at leve sammen med alle slags skabninger.
Jeg beundrede mine børns uddannede pædagoger i 70-erne, som bar på en tradition af indsigt, lærdom og praksiserfaring. De havde haft beundringsværdige lærere og forbilleder, find selv bøger på bibliotekerne.
Nedgøringen af hjemmegående husmødre som mig selv var følelig i samfundet. Jeg gik og undrede mig over, at min indsats i huset og som medarbejder for børnenes far, som frigjorde ham til hans lystfulde arbejde og fritidsinteresse, ikke talte som en økonomisk samfundsværdi.
15 år som uddannet pædagog fra 1993 (50 -65år) i overvejende vuggestuer viste mig en nedadgående kurve for pædagogernes anseelse i samfundet. Desværre bidrog medierne til det.
Ikke mange talte krav om højere løn op og at institutionerne skulle ansætte uddannede pødagoger.
Jeg mødte mange uuddannede medhjælpere, for hvem 'plejer' var reglen, og bøger, artikler og at
uddannelse da ikke var nødvendig. Min leder de sidste 12 år kæmpede for netop uddannelseaspektet og at få en bred spredning i alder, uddannelse og forskellighed. Det gav mig lyst og mod til at arbejde med børnes udvikling i alle områder, opbygge meningsfuldt samarbbejde med forældrene om deres egne børn, varetage vejledende funktion for de pædagogstuderende i praktik og prøve at få personalesamarbejdet til at udvikle sig.
Jeg ville gerne have dem alle til at se, hvor meningsfuldt et pædagogarbejde er - og at det skal aflønnes bedre med afsmitning på so-su-uddannedes vilkår.

Birte Pedersen, Viggo Okholm, Holger Nielsen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Jeg kender intet til pædagogernes arbejdsforhold. Det jeg kan forholde mig til er om lønnen er for lav. Det er muligt, men hvis de skal have mere i løn, tænker jeg på, hvor skal pengene komme fra? Skal de komme fra erhvervslivet, eller fra de velhavende eller måske fra finansverdenen? Eller skal de igen komme fra os, der ikke har for meget at gøre med. Da jeg er ufaglært havde jeg en løn på ca, 20.000 før skat. Pengene kommer stadig fra de private arbejdspladser, hvis vi ikke havde dem, havde vi ingen offentlige ansatte, de kan jo ikke betale deres egen løn.

Ih, hvor er det altså strengt at alle de (venstresnoede, det kan man læse om andetsteds i dagens information) potentielle pædagoger ikke vil uddanne sig til dårliger og dårligere (pokkers konkurrencestat!) løn- og arbejdsforhold. Men måske er her en åbning for Eva Selsing og hendes borgerlige venner? :p

Ib Christensen

Jeg har ofte undret mig over hvorfor vi ikke ser større virksomheder have en daginstitution eller ligende knyttet til arbejdspladsen.
Som en del af personale politik, frynsegode eller med henblik på behovet for at tiltrække arbejdskraft.

Ville være herligt for forældre at kunne gå ind og holde middags pause med sine børn og hjælpe pædagoger med fodringen.