Vi skal gøre de grønne valg i Danmark mere attraktive. Det gælder også, hvis man får elbil

»Far, jeg føler mig som den vildeste boss i den her bil!«

Min tiårige datter sidder på bagsædet af vores nye elbil. Ruden er rullet ned, og solbrillerne sidder i panden. Det handler nok mest om køreoplevelsen, men også om klimaet, forsikrer hun mig.

Da jeg fik bilen hos forhandleren, lå der til både min og bilsælgerens overraskelse en ladebrik i bilen. Den giver adgang til ladestanderne i Danmark og Europa, og man kan betale pr. kWh. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle klare opladning uden for sommerhuset, så nu har jeg en bekymring mindre. Jeg har dog også bestilt en E.ON-ladebrik, idet deres netværk koster mig 8,31 kr. pr. kWh med min Nissan-ladebrik, men blot 5,50 kr. med en E.ON-ladebrik. Men to ladebrikker er altså nok, tror jeg.

Jeg sætter familien af og kører ud mod Clever, der sammen med E.ON har en væsentlig andel i, at flere danskere kan køre i elbil i dag – de har skabt hver deres velfungerende og landsdækkende ladenetværk. Fra Clevers kontor på tredje sal i en moderne kontorbygning i Københavns Sydhavn er der udsigt til en lang række ladestandere og eldrevne havnefærger i kanalen. Der er åbent kontorlandskab og mødelokaler af glas, som de har kaldt Bright, Ray og Light. Jeg møder Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller, og kommunikationschef, Henrik Skyggebjerg, i Shine.

Det virker stadig underligt for mig, at Clever tager seks kroner pr. kWh, mens det koster omkring to kroner, når jeg lader i sommerhuset.

Da jeg forleden ladede min elbil op i sommerhuset, var elprisen i bund på grund af vind og lav aktivitet i Danmark. Mit elselskab oplyste mig, at prisen her var under to kroner pr. kWh.

En grundsætning er, at hvis man vil have mere af noget, skal man gøre det billigere, tænker jeg.

»Kan I ikke lide elbiler,« spørger jeg de to mænd fra Clever.

De forsikrer mig, at det kan de godt. Direktøren kører selv e-golf og har kørt elbil i fem år nu.

»Jeg kan godt forstå det fra dit perspektiv, men du må tænke på, at markedet er reguleret. Det er reelt politikerne, der sætter de overordnede rammer og vilkår for markedet, som vi så spiller inden for. Vi er ikke grådige – vi er ejet af 600.000 danske andelshavere og sat i verden for at gøre det nemt og sikkert at køre i elbil,« siger Casper Kirketerp-Møller.

»Derfor er det også så vigtigt, at vi sammen får afmonteret sammenligningen af prisen for opladning på det åbne offentlige ladenetværk og prisen for opladningen hjemme. De kan slet ikke sammenlignes, fordi selve ladeudstyret til det offentlige netværk jo koster mere, og så er der også etablering og installation, drift og service, elprisen i sig selv og en række andre omkostninger, når man som os i de fleste tilfælde tager investeringen selv.«

Han forklarer, at virksomheden hvert år giver stort underskud, fordi de investerer i udbygning af ladenetværket. Der skal fjernes graffiti, trækkes kabler, laves ladepladser og så videre. Kommunikationschefen tilføjer, at de alene i år vil få opført 250 nye ladestandere.

»For os er det en meget langsigtet investering. Det kan virke grådigt, når man laver sammenligningen med at lade i et sommerhus, men virkeligheden er bare en anden, for vi investerer og udbygger hele tiden.«

– Prisen for investeringen kommer vel også an på, hvor langt et sigte man har. Altså hvornår man vil have den investering ind igen. Og hvis prisen så falder på sigt, kommer de første elbilsejere til at betale en stor del af omkostningerne for udbygningen.

»Når udnyttelsesgraden ikke er så stor, bliver prisen høj, men i takt med at der kommer flere elbiler, vil vi kunne sænke priserne. Vi vil gøre det så nemt som muligt at lade en elbil op, for det er en nødvendig forudsætning for at nå vores 70-procents målsætning,« siger Casper Kirketerp-Møller.

Jeg fortæller om mine oplevelser med bilsælgere, der sjældent har haft styr på, hvordan man bedst lader den bil, jeg var ved at købe. Hos Clever genkender de billedet.

»Det er en kæmpe uddannelsesrejse for os alle. Selvfølgelig for bilsælgerne, men også for os. Nu har jeg været herinde i ti år, og jeg har kørt elbil i fem, så nogle gange kan man godt blive lidt fartblind og tro, at alting er nemt,« siger direktøren.

– For pendlere, som kører langt, er jeres tilbud rigtigt fint, fordi mange kilometer får prisen til at falde pr. kilometer, når alle betaler det samme. Men for sådan nogle som mig, der ikke kører så mange kilometer hver måned, bliver det ret dyrt.

»De, der kører langt, er ofte dem uden så høj indkomst. Og det er ikke, fordi det her skal blive fordelingspolitik, men der er noget menneskeligt rigtigt i, at de, der bruger mange timer i bilen, er dem, der får den største fordel af vores produkt. Du har fuldstændig ret i, at bil nummer to betaler lidt mere. Dem, der pendler fra Slagelse til København hver dag, de får den største fordel, og det synes vi er rimeligt.«

Jeg vil gerne bidrage til at skabe mere omfordeling i samfundet, men jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle ske gennem betalingen til min elbil. Det er nok heller ikke den smarteste måde at få ordnet det problem, tænker jeg.

»Prisen kommer til at falde. Det må du gerne citere os for. Det garanterer vi. Det handler også om storytelling, og det vil aflive de myter, der kører om elbiler,« siger Casper Kirketerp-Møller.

Jeg fortæller om Bent, en læser, der har skrevet til mig. Han har netop købt elbil, og han har solceller på taget af sit hus, som han bruger til at oplade bilen. Også han ønsker at plugsurfe – altså hvor man i modsætning til et fast abonnement betaler pr. kWh ved ladestanderen – fordi han primært er selvforsynende i hjemmet.

De to Clever-mænd kalder Bent »fantastisk« og »verdensklasse«.

»Du skal have friheden til at indrette dig, som du finder det bedst. Så det er supergodt for ham, og den frihed hos kunderne er supervigtig for os. Vi har en kollega, der gør det samme. Men vi skal have ændret strukturen, så vi gør de grønne valg mere attraktive. Hvis du vælger solceller, skal du belønnes. Hvis du vælger en varmepumpe, skal du belønnes. Og hvis du vælger en elbil, skal du belønnes. Hvis du putter strøm i din elbil, burde det være billigere, end hvis du putter det i dit strygejern. Sådan er det ikke i dag,« siger Casper Kirketerp-Møller.

Han forklarer, at ladenetværket i dag er klar til at lade bilerne meget hurtigere op. Problemet er, at mange biler ikke kan tage imod så meget strøm endnu. Min Leaf kan tage 50 kWh, Bents Kona kan tage 100 og den nye Porsche kan tage 262 kWh. Og det kan aflæses direkte på ladetiden ved hurtigladestanderne. Fortsætter udviklingen, vil også de mindre dyre biler om kort tid kunne tage imod mere strøm pr. time og dermed få kortere ladetider.

– Kommer Danmark til at nå målet i 2030?

»Ja, det gør vi – men det kræver mindst halvanden million elbiler.«

– Og hvor mange ladepunkter?

»Vi skal have mindst 35.000 – og det skal fungere på både arbejdspladser og i hjemmet, for det er det afgørende: at det bliver nemt, tilgængeligt og fleksibelt,« svarer Henrik Skyggebjerg.

Jeg takker de to mænd i Sydhavnen og finder ud til min elbil. Her på Clevers parkeringsplads kører de fleste biler på el. Der holder både en BMW i3, flere Renault Zoe, e-Golf og min Leaf.

I morgen skal jeg have en tur i Bents Kona for at høre om hans syn på situationen for elbiler i Danmark i 2020.