Læsetid: 3 min.

Selv om HK vandt sag om sexchikane, fik krænket kvinde kun beskeden godtgørelse

En godtgørelse på 25.000 kroner – det var, hvad Retten i Nykøbing takserede en arbejdsgivers passivitet over for en kvindelig ansat, der var blevet voldtaget og seksuelt krænket af en kollega. Fagforbundet HK vil anke til Østre Landsret
2. juli 2020

Det lykkedes ikke for fagforbundet HK at nå i mål i forhold til godtgørelse fra en arbejdsgiver, der har udvist passivitet over for en ansat, som havde været udsat for voldtægter og seksuel chikane fra en mandlig kollega. Med dommen onsdag fra Retten i Nykøbing fik det krænkede kvindelige HK-medlem kun tildelt en godtgørelse på 25.000 kroner.

Rettens begrundelse for den lave godtgørelse var, at ligebehandlingsloven ikke finder anvendelse uden for arbejdslivet, og da de seksuelle krænkelser, herunder voldtægt, fra den mandlige kollegas side havde fundet sted uden for arbejdsstedet og arbejdstiden, kunne virksomheden ikke drages til ansvar efter ligebehandlingsloven. Derfor fandt retten ikke grundlag for en godtgørelse på 150.000 kroner, sådan som HK havde krævet.

Retten fandt det heller ikke bevist, at årsagen til opsigelsen af kvinden var, at hun dagen før over for arbejdsgiveren »havde italesat, at hun var blevet udsat for sexchikane«, som retten formulerer det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Karen Grue
  • Christian Mondrup
  • Ib Christensen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Breuer, Karen Grue, Christian Mondrup, Ib Christensen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Tak til Information og Ulrik Dahlin for at følge denne principielle og meget grove sag om sexchikane, der tydeligt understreger ofres manglende retssikkerhed og krav på en ordentlig erstatning.

"Rettens begrundelse for den lave godtgørelse var, at ligebehandlingsloven ikke finder anvendelse uden for arbejdslivet, og da de seksuelle krænkelser, herunder voldtægt, fra den mandlige kollegas side havde fundet sted uden for arbejdsstedet og arbejdstiden, kunne virksomheden ikke drages til ansvar efter ligebehandlingsloven. Derfor fandt retten ikke grundlag for en godtgørelse på 150.000 kroner, sådan som HK havde krævet."

Det er sådanne argumenter for små eller ikke-eksisterende godtgørelser, man bl.a. i tilgift finder når det drejer sig om grænseoverskridende behandlingsfejl i sundhedssystemet :

"Flere partier i Folketinget kræver nu, at reglerne for patienterstatning i det danske sundhedsvæsen bliver lavet om.
Det sker efter, at P1 Dokumentar og P1 Orientering for nyligt kunne fortælle, at flere patienter har fået afslag på erstatning fordi det, de blev udsat for af deres behandler, var for groft til, at de kunne få erstatning efter de nuværende regler.

- Der er et hul i lovgivningen. Det bør ikke være skadens grovhed, der afgør, om der kan udbetales en erstatning. Det bærende princip bør være, at Patienterstatningen dækker de skader, der er blevet påført under behandlingen af en autoriseret sundhedsperson, siger Enhedslistens sundheds- og psykiatriordfører Peder Hvelplund til P1 Orientering."

"Ydmygende behandling og sexuelle krænkelser udløste ikke patienterstatning til Sara: Nu vil flertal have eftersyn af loven"
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ydmygende-behandling-udloeste-ikke-pat...

Patienter bliver nægtet erstatning af Patienterstatningen, fordi det de var udsat for af deres behandler, var for groft.

Det er fuldstændig absurd, og på linje med afgørelsen i retten i Næstved.

David Breuer, Alexander Moesgaard, Lauge Hoyer, Susanne Kaspersen, erik pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen og lone hansen anbefalede denne kommentar

Eller også handler det om at man retter skytset det rigtige sted hen? Nu prøvede jeg lige at søge på "erstatning voldtægt", og der findes advokater der har speciale i erstatning til voldsofre, f.eks. erstatningsadvokaterne.dk der skriver

"Erstatning til voldtægtsofre eller voldsofre dækker udgifter til medicin og behandling, tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varige mén og erhvervsevnetab.

I de fleste tilfælde kan du kræve erstatning uden at føre sag direkte mod gerningsmanden. I stedet søger du om erstatning for personskade hos Erstatningsnævnet. Du kan få erstatning efter at være udsat for forbrydelser som vold, voldtægt, vidnetrusler, røveri eller incest."

Beklager hvis artiklen allerede dækker den her mulighed, kunne kun læse toppen.