Læsetid: 9 min.

Holger K. Nielsen: Vi mangler dannelse i europæisk demokrati

Mange beslutninger er med tiden flyttet til EU og andre internationale institutioner. Men politikerne og medierne opfører sig, som om de ikke var, og det er et demokratisk problem, mener tidligere folketingspolitiker Holger K. Nielsen
Holger K. Nielsen har forladt politik efter fire årtier. Udefra betragtet kan han se, at folkestyret er udfordret på i hvert fald tre områder – og det vigtigste handler om EU.

Holger K. Nielsen har forladt politik efter fire årtier. Udefra betragtet kan han se, at folkestyret er udfordret på i hvert fald tre områder – og det vigtigste handler om EU.

Sigrid Nygaard

15. juli 2020

Jeg møder Holger K. Nielsen ved indgangen til Kongens Have i København. Vi har aftalt at mødes i parken til en snak om folkestyrets tilstand. Om, hvad fire årtier i Folketinget har lært ham om det danske demokrati.

På trods af politiets formaninger, er her fyldt med halvt afklædte mennesker, der slikker sol på de grønne plæner, så vi sætter os lidt afsides på en café og bestiller noget at drikke.

»Generelt er det danske folkestyre velfungerende, og det er bedre end sit rygte,« slår Holger K. Nielsen først fast, da jeg lægger ud med at spørge, om tingene har bevæget sig i den rigtige retning i løbet af hans politiske karriere.

Alt det politiske rugbrødsarbejde, man aldrig hører om i medierne, det går lige så godt, som det altid har gjort. Dygtige og flittige politikere arbejder hver eneste dag med lovgivning, der gør livet bedre for almindelige mennesker, siger han.

»Så det er ikke der, den ligger.«

Men hvor ligger den så, er det åbenlyse spørgsmål?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Pietro Cini
  • Gert Romme
  • Poul Anker Sørensen
  • Frank Borchorst
  • Kurt Nielsen
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
Thomas Tanghus, Pietro Cini, Gert Romme, Poul Anker Sørensen, Frank Borchorst, Kurt Nielsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martine Amalie Krogh

Som eurofil liberal kan jeg ikke være uvildig i vurderingen af Holger K.

Men artiklen gav endnu engang lejlighed til at ærgre sig over, at jeg stemte JA til Det nationale Kompromis ved afstemningen om Edinburgh-aftalen.

Jeg stemte selvfølgelig JA ved Maastrichtafstemningen i 1992 - og burde have stemt NEJ til samme spørgsmål i 1993 omkring Edinburgh-aftalen, som indeholdt de 4 undtagelser.

Okay - det er for sent at ærgre sig over det - jeg lyttede til Mimi Jakobsen og stemte JA.
Sådan kan det gå - ØV.

jens christian jacobsen og Lizett Røhling anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

14/jul/2020

Kære Holger,
tak for en helt perfekt,
efter min mening retvi-
sende, beskrivelse :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Holger Nielsen, Pia Nielsen, Gert Romme, Poul Anker Sørensen, Ete Forchhammer og Frank Borchorst anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Var løsningen ikke, at de partier i de enkelte EU-lande laver en slags parti så folk kan stemme på deres lands kandidater - 'fx. for lønmodtager interesser , osv..... - Med andre ord lave politiske partier, der kæmpede for og sammen for de samme interesser - som ved de enkelte landes parlamenter.

Mads Hansen, Holger Nielsen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det ville have været på sin plads at få forklaret, hvordan det gik til at Bjarne Corydon kunne få skrevet Danmark ind i Finanspagten uden en folkeafstemning.

Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, jens christian jacobsen, Hanne Utoft, Holger Nielsen, Michael Hullevad, Torben K L Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Eva Schwanenflügel
Det simple svar er, at justitsministeriets jurister i februar 2012 afviste, at pagten strider imod euro-forbeholdet. Dermed krævede tilslutningen juridisk set ikke nogen folkeafstemning. (Man har nok også kigget på Grundlovens suverænitetsbestemmelser.)
Afgørende var naturligvis også, at der ikke kunne skabes et flertal i Folketinget for en folkeafstemning.

Holger Nielsen, Torben K L Jensen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Mathiasen

Tak for forklaringen :-)

Men mit spørgsmål var dels retorisk, dels møntet på Holger K. Nielsen, der var i regering på daværende tidspunkt med sit parti SF, (han var vist ovenikøbet udenrigsminister).

SF var med til at kaste Danmark lige i gabet på Tysklands "det sorte nul", også kaldet austerity, eller 'nødvendighedens politik'.
Lige siden har vi døjet med besparelser på velfærdsområdet, som meget bekvemt kunne tillægges EU.

Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Holger Nielsen, Michael Hullevad, Kim Saxman og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Fra et Danmark med anstændige demokratiske mennesker til et Danmark med neo liberalistiske vildsvin på en generation. Det må være verdensrekord.

Anina Weber, Jan Weber Fritsbøger og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg siger i modsætning til Holger
- måske stadig som konen -
nej, til Unionen!

Flemming Berger, Hanne Utoft, Holger Nielsen, Michael Hullevad og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Eva Schwanenflügel
Jeg tænkte nok, at det var et retorisk spørgsmål, men da du ikke selv ville forklare sagen, og jeg for længst har glemt den, fandt jeg kilderne frem. Af dem fremgår det, at Enhedslisten var i et mindretal som inkluderede Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

DKs frivillige tilslutning til finanspagten kan man trække tilbage, men det er tvivlsomt, om det sker. Det er heller ikke nødvendigt for en ekspansiv finanspolitik. Der er i øjeblikket en udpumpning af penge, man ikke finder mange tilsvarende eksempler på, og står det til Merkel, så vil det nå historiske dimensioner i den kommende weekend.
Til gengæld kan man i den europæiske presse læse, at den danske statsminister ikke er helt indforstået. Det sorte nul er flyttet til København.

Anders Reinholdt, Hanne Utoft, Holger Nielsen, Torben Lindegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Mathiasen

Ja, det bliver dog mere og mere besværligt at vedblive med at spille på to heste i det hjemlige og udenlands..
Selv de mest uvidende kan jo ane, at det ikke stemmer overens.

Torben K L Jensen

Myten om den danske sparekurs er en sandhed med moderationer for dét regeringen vil er en øremærkning af pengene til : omlægning af landbrugstøtten til økologisk landbrug,digitalisering og vedvarende energi og ikke en blanco-check uden betingelser til alt muligt andet. En indirekte støtte til de virksomheder i Danmark der har førertrøjen i grøn energi er hvad regeringen vil.

Efter min mening, og jeg betragter både dansk EU-politik, dansk udenrigspolitisk politik samt EU-politik udefra, har Danmarks politik - både omkring EU og udenrigspolitik ændret sig meget gennem de sidste 15-20 år.

EU er en del af Danmark, og Danmark er en del af EU. Og som et lille land stort set helt uden egne naturgivne ressourcer, må Danmark importere faktisk alt. Og det man køber, betales i sælgerens valuta. Derfor må Danmark skaffe fremmed valuta, og det gøres ved at handle, - det vil sige ved at købe og sælge varer og tjenester.

Derfor sker næsten 90% af al dansk handel (køb og salg) i forhold til udlandet.Og derfor er Danmark i stort behov for at kunne sælge uden fordyrende toldbarrierer samt fast valuta med fast værdi. - Altså vil Danmark have svært ved at klare sig uden for EU.

Samtidig har Danmark faktisk indflydelse i EU. Det er jo ikke sådan, at de store lande sidder og aftaler vilkår bag ryggen på Danmark. Danmark er indvoveret, og har, som man altid har det i politik, en stemme i forhold til indbyggerantal + lidt mere.

Men i disse år virker det som om, at Danmark mere og mere vender EU og EU-landene ryggen, og er sig selv nok, For eksempel med denne totalt latterlige sag omkring EU og Centralbankens corona-tilskud til medlemslandene, hvor Danmark gå r enegang sammen med 3 andre lande. Jeg kender ikke Hollands motiv, men i Sverige beslutter regeringen ikke selv, det gør 3 liberale partier.
- Tror man virkelig i Danmark, at Danmark kommer til at hæfte for de andre EU-landes gæld, når der er EU-lande med langt mere økonomisk pondus end Danmark?
- Og kan man virkelig ikke indse, at det også er i Danmarks interesse, at bringe EU-medlemslandene på et økonomisk niveau, hvor de kan efterspørge varer og tjenester - også fra Danmark?

For mig at se, skyldes en del af denne negative og mistænksomme holdning populistiske indenrigspolitiske tiltag. Men den dybere grund til denne noget selv-modsigende udvikling må andre forklare.

Måske er det også interessant i denne forbindelse, at Danmark faktisk gennem en årrække opfyldte forudsætningerne for at indtræde i den fælles valuta. Om man vil det eller ikke har ingen betydning, men det, man i Danmark kalder en velpolstret valuta, har i hver fald ikke disse muligheder mere.

Søren Cramer Nielsen, Jørgen Mathiasen, Carsten Munk, Torben Lindegaard, Jørgen Greve og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Lizett Røhling

Kære Holger K. Nielsen.

Du glemte at gentage - den mest rigtige sætning - du og fæstemøen - har sagt i jeres liv. !

Holger og konen siger NEJ til unionen.

jens christian jacobsen, Claus Bødtcher-Hansen, Hanne Utoft, Michael Hullevad og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Gert Romme
Det er sin sag at replicere, for det står klart, at det måtte blive en forklaring over 100-vis af sider, hvis man skal forklare danskernes forhold til EU. Jeg indskrænker mig til at nævne, at statsledelsen ser det som sin opgave at tage vare på kongerigets interesser, og springer af pladsgrunde den folkelige dissens over, den bruges der jo allerede adskillige spaltemeter på her. Vilkårene for dansk statsledelse har af geopolitiske grunde ændret sig, først gennem finanskrisen dernæst gennem de beslutninger, de to førende anglo-amerikanske lande har taget siden 2016. Danskerne, som havde lagt de fleste af deres æg i den kurv, har bl.a. det problem, at disse beslutninger er irreversible.

Landets befolkning er mentalt dårligt egnet til en udskiftning af de magtpolitiske fortegn, men man kan iagttage en behersket bevægelse i de mere agile dele af samfundet. Man kan også iagttage nogle kløfter, som kan blive enormt dybe (og måske er de det allerede).

Hvor Frederiksen befinder sig i forhold udskiftningen af fortegn, afhænger af, hvor på tidsaksen, man slår ned, men hun gør klogt i at møde særdeles godt forberedt op til topmødet om et par dage. Jeg er overbevist om, at hun vil undgå at tage model efter nogle af de katastrofale eksempler på statsledelse, man finder i kongerigets historie.

Carsten Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørn Pedersen

EU er en misforståelse, da det er en centralisering, der unddrager sig den demokratiske proces. Et samarbejdende Europa er fantastisk.
Desværre går det sådan, at den/de valgte ser Bruxelles fra Danmark, når det bliver valgt, men når de først er valgt, så ser de Danmark fra Bruxelles. Afstand og hvor man er betyder alt for meget.

Carsten Svendsen, Hanne Utoft, Holger Nielsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Hvad angår den på nogle områder stigende skepsis mod det nuværende EU, skyldes at vi igen og igen oplever at der bliver afgivet suværenitet, men at den altid er “i nærmere afgrænset omfang” - hvad det så end betyder?

Med andre ord så kan vi ikke slippe for mere EU, medmindre vi får en afstemning som Brexit. Og det er bestemt ikke noget der er på skrivebordet i Statsministeriet.

En anden ting er at vi i de forholdsvis velfungerende nordeuropæiske lande, oplever at vi skal (ned) på samme niveau som det sydlige EU, hvor eksempelvis skatteopkrævning er en farce. Måske vi den forbindelse skal stille krav til Italien at de, som har verdens 3. største beholdning, først betaler med egne penge, før end der kan blive tale om at vi skal betale for deres gæld.

Michael Hullevad

EURO indførelsen var en politisk studehandel og aldeles u-nødvendig økonomisk set. Hvis alle medlemmer havde overholdt de nedskrevne regler om budgettet (max. 3% og statsgæld på 60% af BNP) var vi ikke landet i den sump vi sidder fast i nu. Jeg har en lumsk mistanke: Midlerne fra låne og gave pakken vil gå til de banker der ikke har haft styr på kreditgivningen. (tyske og franske for det meste)

jens christian jacobsen, Claus Bødtcher-Hansen, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

EU er en tysk-fransk handelse - og finansieringsaftale hvor småstater som DK kan få rabatter for deltagelse, hvis vi gør hvad de to lande forventer. Som EU er konstrueret i dag skider de på befolkningernes behov, ødelægger ressourcer og tilgodeser de rige. At Holger Nielsen opgav kampen for befolkningernes Europa for mange år siden kvalificerer ikke til den opmærksomhed Information giver ham.

Torben Lindegaard

@Michael Hullevad 15. juli, 2020 - 13:37

"Studehandel" - jo, jo; men det var godt nok en studehandel af stor betydning.

Det handlede om Tysklands genforening, som specielt Frankrig var betænkelig ved.

Vesttyskland var som bekendt Frankrigs, Storbritanniens & USAs besættelsesområder lagt sammen. Nu skulle USSR's besættelsesområde så lægges oveni, så Frankrig havde indflydelse på dette spørgsmål og tvang Vesttyskland til at acceptere en fælles valuta - Euro'en.

Vesttyskland ville meget nødigt dels opgive D-marken og dels slås i hartkorn med alle de andre mere eller mindre ansvarsbevidste EU-lande; men genforeningsønsket var trods det stærkeste.

Jeg har tit undret mig over det "kun" er Ole Ryborg der står dernede med mikrofonen i hånden, og parlamentet i ryggen, og fortæller os om diverse sager om EU. Os der ser tysk fjernsyn, kan jo se hvordan man kan lave oplysende fjernsyn. Eget studio og en hær af journalister, der taler og interviews med de forskellige politikere. Hvor er DR dog "underbemandet", tænk hvis DR brugte bare halvt så mange journalister til EU dækning som til sport.

Rasmus Hansen, Carsten Svendsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Per Madsen 16. juli, 2020 - 11:19

Ole Ryborg er godt nok formidabel; men EU-området er sørgeligt underbemandet.

jens christian jacobsen

Ole Ryborg er en hyggeilig fætter. Mange år i Bruxelles har skabt et godt tilbagelænet liv. Ikke meget kritisk analyse tilbage.