Interview
Læsetid: 9 min.

Holger K. Nielsen: Vi mangler dannelse i europæisk demokrati

Mange beslutninger er med tiden flyttet til EU og andre internationale institutioner. Men politikerne og medierne opfører sig, som om de ikke var, og det er et demokratisk problem, mener tidligere folketingspolitiker Holger K. Nielsen
Holger K. Nielsen har forladt politik efter fire årtier. Udefra betragtet kan han se, at folkestyret er udfordret på i hvert fald tre områder – og det vigtigste handler om EU.

Holger K. Nielsen har forladt politik efter fire årtier. Udefra betragtet kan han se, at folkestyret er udfordret på i hvert fald tre områder – og det vigtigste handler om EU.

Indland
15. juli 2020

Jeg møder Holger K. Nielsen ved indgangen til Kongens Have i København. Vi har aftalt at mødes i parken til en snak om folkestyrets tilstand. Om, hvad fire årtier i Folketinget har lært ham om det danske demokrati.

På trods af politiets formaninger, er her fyldt med halvt afklædte mennesker, der slikker sol på de grønne plæner, så vi sætter os lidt afsides på en café og bestiller noget at drikke.

»Generelt er det danske folkestyre velfungerende, og det er bedre end sit rygte,« slår Holger K. Nielsen først fast, da jeg lægger ud med at spørge, om tingene har bevæget sig i den rigtige retning i løbet af hans politiske karriere.

Alt det politiske rugbrødsarbejde, man aldrig hører om i medierne, det går lige så godt, som det altid har gjort. Dygtige og flittige politikere arbejder hver eneste dag med lovgivning, der gør livet bedre for almindelige mennesker, siger han.

»Så det er ikke der, den ligger.«

Men hvor ligger den så, er det åbenlyse spørgsmål?

Tre steder mener Holger K. Nielsen. Der er tre områder, hvor demokratiet har fået vanskeligere kår i løbet af hans tid i politik. Dels er mediepresset blevet større. Derudover har finansverdenen fået for meget magt, siger han. Og så forholder vi os slet ikke til, at de store beslutninger i dag træffes uden for Danmarks grænser. Det sidste er hjertebarnet.

Beslutningerne er flyttet

Sidste års folketingsvalg var første gang siden begyndeæsen af 1980’erne, hvor Holger K. Nielsens navn ikke stod på stemmesedlen.

Efter 34 år på Christiansborg nåede han både at være formand for SF i 14 år, skatteminister og udenrigsminister. Og så stod han bag ’det nationale kompromis‘, der har defineret Danmarks forhold til Europa i snart tredive år. Det sidste vender vi tilbage til.

»Men på et tidspunkt kommer der et mætningspunkt, hvor man har set det hele før. Og jeg vil meget nødigt ende som en gammel, sur mand,« siger han og laver en vrissen stemme.

For tiden arbejder han på at skrive sine erindringer. Han vil nemlig stadig gerne dele ud af sine erfaringer. Og en stor del af dem handler om europæisk samarbejde – noget, han fortsat er meget optaget af.

Ifølge Holger K. Nielsen er international politik blevet meget vigtigere for Danmark i løbet af de seneste årtier, og Folketingets indflydelse er i praksis svækket, fordi mange beslutninger i dag træffes i internationale fora.

»Her er EU meget markant. Men Folketinget er ikke ret godt til at inddrage det i sit daglige arbejde. Man opererer stadigvæk ud fra, at alt kan løses inden for den nationale ramme,« siger han.

Partierne opfører sig – særligt når der er valgkamp – som om de stadig kan styre det hele fra Christiansborg, og det skaber en urealistisk forventning hos borgerne, mener han.

»Politikerne er meget uvillige til at erkende, at der er nogle begrænsninger for, hvad de kan. At mange ting defineres uden for landets grænser, og at det derfor er lige så vigtigt at engagere sig der som i Folketinget.«

Selv sad Holger K. Nielsen i Folketingets europaudvalg i mange år. Det er det udvalg, der tager sig af alle spørgsmål vedrørende den danske EU-politik, og det består af 29 medlemmer fordelt efter politiske mandater. Når en minister for eksempel skal til møde med EU’s ministeråd, skal dennes forhandlingslinje i mange tilfælde først godkendes af Europaudvalget, og på den måde udøver udvalget parlamentarisk kontrol over regeringens EU-politik.

Men Holger K. Nielsen kæmpede for, at europapolitikken blev integreret meget mere i alle de andre politiske områder, fordi han mener, at det ville være mere demokratisk.

»I dag sidder Europaudvalget hver fredag og træffer nogle meget vidtgående beslutninger. Beslutninger, der ofte har karakter af en tredje behandling af lovforslag,« forklarer han – altså det led, hvor en lov endeligt vedtages eller droppes.

»Og det siger man bare ja til, sådan en fredag formiddag, uden at det har fået den behandling i Folketinget, som det burde.«

Stod det til ham, var det mere naturligt, at alle politikere og ordførere arbejdede med EU-lovgivning på daglig basis. Det ville være en mere demokratisk proces, mener han. Det ville samtidig synligøre over for borgerne, hvor beslutningerne egentlig træffes.

»Det har vi alvorligt brug for at rette op på,« siger Holger K. Nielsen. »Den debat er vi nødt til at tage mere alvorligt.«

EU er en præmis

Holger K. Nielsen er også kritisk over for den magt, han mener, at markedskræfterne med tiden har fået.

»Hele det økonomiske område har vi nærmest ikke indflydelse på længere,« siger han.

Markedet er nemlig blevet så stærkt, at de beslutninger, der bliver truffet af kapitalfonde, virksomhedsejere og aktieselskabsbestyrelser, ofte har lige så stor – eller ligefrem større – betydning end dem, politikerne træffer på det økonomiske område, mener han.

Men man må forstå, at der er stor forskel på at have afgivet magt fra Folketinget til EU og til markedet. Vi har alvorligt brug for at gentænke en mere demokratisk økonomi. Men det er ikke i sig selv problematisk, at EU har fået mere magt, mener Holger K. Nielsen.

For på nogle områder såsom klima og flygtningeområdet er der ingen vej uden om at løse problemerne i fællesskab på tværs af grænser.

»Vi skal afgive suverænitet til EU. Det er ligesom bare en præmis, for meningen med hele projektet er jo, at man afgiver suverænitet,« siger han.

»Problemet er bare, at man har overladt beslutningerne på EU-området til ét udvalg i Folketinget. Så det centrale er nu, at de nationale politikere i Danmark må træde mere i karakter her og interessere sig for det.«

De bedriver simpelthen ikke politik, som om magten ligger hos EU, siger han.

Og det er muligvis, fordi vi er ganske enkelt ikke opdraget godt nok i, hvordan man opfører sig i et europæisk demokrati.

Demokratisk dannelse

Det er næppe gået nogens næse forbi, at EU i de senere år er blevet kritiseret for at være for tandløst. At Storbritannien har forladt fællesskabet, eller at Dansk Folkeparti er begyndt at tale om en dansk pendant – et ’daxit’.

Men hvis man spørger Holger K. Nielsen, har EU stadig masser demokratisk legitimitet herhjemme. Han peger blandt andet på, at Jyllands-Posten sidste år kunne berette, at opbakningen til EU var den højest målte siden indmeldelsen i 1973 – hele 77 procent af danskerne ønskede at forblive medlem.

»Og i al beskedenhed tror jeg i høj grad, det kan skyldes det nationale kompromis, som jeg var bannerfører for i 1992,« siger han og kigger ydmygt ned i sit glas med danskvand.

»Der lagde jeg et grundlag, som kunne accepteres bredt af befolkningen, fordi jeg sagde, at vi gerne ville være med i EU, men at vi havde nogle grænser.«

Han taler om EU-forbeholdene – dét, han er mest stolt af i sin politiske karriere.

Men i de senere år er der opstået et problem med danskernes måde at betragte EU på, lyder hans analyse. En slags modsætning mellem, hvad folk synes, at EU skal kunne, og hvad EU faktisk kan.

Man anklager på den ene side EU for ikke at være handlekraftigt nok. Og på den anden side siger man, at man ikke vil afgive mere suverænitet. Det bekymrer Holger K. Nielsen.

Ligesom det er en præmis, at vi skal afgive suverænitet, er det også en præmis, at EU er fremragende til nogle formål og ubrugeligt til andre, siger han. Det er coronakrisen et godt eksempel på.

Håndteringen af krisen har handlet meget om at ændre folks adfærd, og her har det virket, at danskerne har haft tillid til Mette Frederiksen som dansk statsminister.

»Hvis Ursula von der Leyen var gået ud og havde bedt folk om at vaske hænder og holde afstand, så havde de grinet deres røv i laser,« siger han.

Bevidstheden om den balance i, hvad samarbejdet kan, forventningsafstemningen og forståelsen for europæisk, tværnationalt samarbejde halter altså, hvis man spørger Holger K. Nielsen.

– Vi taler om demokratisk dannelse i nationalt øjemed som en slags opdragelse til samarbejde, dialog og forståelse for vores styreform. Kan man sige, at der også skal være en ’europæisk, demokratisk dannelse‘?

»Ja, men den findes slet ikke i dag. Det mener jeg ikke, desværre. Og det er en svaghed, men det er nok også en udfordring, der er givet, som tingene er i øjeblikket.«

Verden ifølge Merkel

Når det er givet, at vi ikke har en bedre dannelse i europæisk demokrati, skyldes det, at den politiske debat er alt for nationalt orienteret, mener Holger K. Nielsen.

»Malmø ligger for eksempel 20 kilometer øst for København. Men dem, der bor der, ved mere om, hvad der foregår i Stockholm end i København. Og københavnerne ved omvendt mere om, hvad der foregår i Aalborg end i Stockholm,« siger han.

»Det viser bare, hvor nationale vores offentligheder er.«

Danskerne er besynderligt nok bedre orienterede om amerikansk politik. Og det bliver kun mere markant, når medierne dyrker det på den måde, de gør, mener han.

Når TV2 eksempelvis vælger at bringe et ugentligt program med titlen Verden ifølge Trump.

»Vi har bare ikke den samme interesse for politikerne i Tyskland og Frankrig,« siger han. Selv om mange af de vigtigste beslutninger tages i fællesskab med dem, er der ingen offentlig samtale om det.

»TV2 kunne godt lave et program, der hed Verden ifølge Merkel eller Verden ifølge Macron,« foreslår Holger K. Nielsen.

EU-Kommissionen har såmænd forsøgt sig med forskellige initiativer for at rette op på den manglende offentlige, demokratiske samtale i Europa. Den har blandt andet lavet en europæisk TV-station og flere projekter om europæisk kulturudveksling.

»Men det er ikke nok til at ændre på de kulturelle grænser, der nærmest er lige så stærke som de fysiske. De burde jo nedbrydes, men jeg har ikke svaret på hvordan. Det er nok sværere end som så,« siger han.

Ikke særlig sexet 

Da Holger K. Nielsen trådte ind i Folketinget tilbage i 1981, hed formanden for SF Gert Petersen og statsministeren Anker Jørgensen. Politik foregik på nogle andre præmisser, og mediernes rolle var »helt fundamentalt anderledes«, siger han.

Dengang var der ikke en eneste pressemedarbejder eller spindokter i SF.

I dag kører mediemøllen i døgndrift, og ingen politikere taler om de langsigtede problemstillinger. De tænker kun frem til den næste meningsmåling, mener Holger K. Nielsen.

»Der er ikke plads til at sige, at man gerne vil tænke lidt over tingene, før man svarer. Der er helt generelt mindre plads til de komplekse betragtninger.«

Men det er ikke kun mediernes skyld. Det er faktisk blevet værre, i takt med at partierne har ansat en hær af pressemedarbejdere og spindoktorer, siger Holger K. Nielsen. Og i dag styres politikudviklingen af, hvad medierne gerne vil have, mener han.

»Dengang jeg startede, satte man sig ned for at løse et problem. Man udviklede en politik, og så gik man derefter ud og solgte den til aviserne. I dag ligger medievinklen meget tidligere i processen. Man laver politik på det, der kan sælges til medierne,« siger han.

Det betyder også, at det er blevet vanskeligere at træffe »ubehagelige beslutninger«, fordi der skal være en kortsigtet belønning i meningsmålingerne. Ideologiske budskaber får næsten ingen spalteplads, fordi de ikke sælger, og »kedelige emner som EU« bliver lagt i glemmekassen, mener han.

»EU-stof er ikke medieegnet. Det er ikke særlig sexet, selv om det er pissevigtigt. Og derfor vil mange politikere ikke gå ind i det. Journalisterne begynder også med det samme at få slørede øjne, når man taler om EU,« mener Holger K. Nielsen.

Ifølge ham, er det helt uforståeligt, at bagatelsager fra de små, danske valgkredse kan blive blæst op til kæmpe problemer i den danske presse.

»Men så kan der omvendt være en EU-sag med langt større betydning for os alle sammen, som ingen taler om.«

De journalister, der dækker Christiansborg, burde – ligesom politikerne – være langt mere optagede af EU-stof i deres daglige arbejde, mener han – og ikke blot overlade det til deres korrespondentkolleger i Bruxelles.

Hvorfor vi er endt her, er svært at svare på. En del af forklaringen er nok, at både politikere og journalister tror, at det er for kompliceret stof til at fange borgernes interesse, gætter Holger K. Nielsen.

»Men i virkeligheden er det ikke mere kompliceret, end man gør det til,« siger han.

Jo mere de opfører sig, som om EU er uvæsentligt og kompliceret, jo sværere er det for borgerne at forstå og interessere sig for.

»Hvis politikerne ikke tager det alvorligt, hvorfor skulle borgerne så gøre det?«

Serie

Sandheden om folkestyret

Danmark er et af verdens ældste demokratier. Men i disse år kan man til tider blive i tvivl, om vi overhovedet bevæger os i den rigtige retning. Mange taler om en demokratisk krise, populistiske strømninger og dalende tillid til magthavere og systemet. I denne serie spørger vi tidligere folketingspolitikere om, hvad de største trusler mod folkestyret er. Og om hvordan det hele ser ud udefra, når man for kort tid siden befandt sig i magtens centrum

Seneste artikler

  • Christine Antorini: Afstanden mellem borger og politiker er kort

    29. juli 2020
    Når tidligere folketingspolitiker Christine Antorini betragter det danske folkestyre, bliver hun opmuntret. Det har det godt, siger hun, og vi må ikke tale det ned. Men vi skal sørge for, at ulighed i samfundet aldrig bliver til ulighed i adgang til demokratiet
  • Pelle Dragsted: Den største trussel mod folkestyret er, at politik er blevet afpolitiseret

    27. juli 2020
    Gennem årtier har vi bildt os selv ind, at der kun findes én måde at indrette samfundet på, og på den måde har vi afpolitiseret hele den politiske debat. Det er »et kæmpe demokratisk problem«, siger tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten, Pelle Dragsted
  • Brian Mikkelsen: Christiansborg gør dig kold

    23. juli 2020
    Politikerne lukker sig om sig selv i stedet for at samarbejde, fordi det hårde liv i politik gør én kold. Og det har skabt en mistillid i befolkningen, der kan resultere i udemokratiske protester allerede til efteråret, frygter tidligere folketingspolitiker Brian Mikkelsen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martine Amalie Krogh

Som eurofil liberal kan jeg ikke være uvildig i vurderingen af Holger K.

Men artiklen gav endnu engang lejlighed til at ærgre sig over, at jeg stemte JA til Det nationale Kompromis ved afstemningen om Edinburgh-aftalen.

Jeg stemte selvfølgelig JA ved Maastrichtafstemningen i 1992 - og burde have stemt NEJ til samme spørgsmål i 1993 omkring Edinburgh-aftalen, som indeholdt de 4 undtagelser.

Okay - det er for sent at ærgre sig over det - jeg lyttede til Mimi Jakobsen og stemte JA.
Sådan kan det gå - ØV.

jens christian jacobsen og Lizett Røhling anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

14/jul/2020

Kære Holger,
tak for en helt perfekt,
efter min mening retvi-
sende, beskrivelse :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Holger Nielsen, Pia Nielsen, Gert Romme, Poul Anker Sørensen, Ete Forchhammer og Frank Borchorst anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Var løsningen ikke, at de partier i de enkelte EU-lande laver en slags parti så folk kan stemme på deres lands kandidater - 'fx. for lønmodtager interesser , osv..... - Med andre ord lave politiske partier, der kæmpede for og sammen for de samme interesser - som ved de enkelte landes parlamenter.

Mads Hansen, Holger Nielsen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det ville have været på sin plads at få forklaret, hvordan det gik til at Bjarne Corydon kunne få skrevet Danmark ind i Finanspagten uden en folkeafstemning.

Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, jens christian jacobsen, Hanne Utoft, Holger Nielsen, Michael Hullevad, Torben K L Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Eva Schwanenflügel
Det simple svar er, at justitsministeriets jurister i februar 2012 afviste, at pagten strider imod euro-forbeholdet. Dermed krævede tilslutningen juridisk set ikke nogen folkeafstemning. (Man har nok også kigget på Grundlovens suverænitetsbestemmelser.)
Afgørende var naturligvis også, at der ikke kunne skabes et flertal i Folketinget for en folkeafstemning.

Holger Nielsen, Torben K L Jensen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Mathiasen

Tak for forklaringen :-)

Men mit spørgsmål var dels retorisk, dels møntet på Holger K. Nielsen, der var i regering på daværende tidspunkt med sit parti SF, (han var vist ovenikøbet udenrigsminister).

SF var med til at kaste Danmark lige i gabet på Tysklands "det sorte nul", også kaldet austerity, eller 'nødvendighedens politik'.
Lige siden har vi døjet med besparelser på velfærdsområdet, som meget bekvemt kunne tillægges EU.

Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Holger Nielsen, Michael Hullevad, Kim Saxman og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Fra et Danmark med anstændige demokratiske mennesker til et Danmark med neo liberalistiske vildsvin på en generation. Det må være verdensrekord.

Anina Weber, Jan Fritsbøger og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg siger i modsætning til Holger
- måske stadig som konen -
nej, til Unionen!

Flemming Berger, Hanne Utoft, Holger Nielsen, Michael Hullevad og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Eva Schwanenflügel
Jeg tænkte nok, at det var et retorisk spørgsmål, men da du ikke selv ville forklare sagen, og jeg for længst har glemt den, fandt jeg kilderne frem. Af dem fremgår det, at Enhedslisten var i et mindretal som inkluderede Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

DKs frivillige tilslutning til finanspagten kan man trække tilbage, men det er tvivlsomt, om det sker. Det er heller ikke nødvendigt for en ekspansiv finanspolitik. Der er i øjeblikket en udpumpning af penge, man ikke finder mange tilsvarende eksempler på, og står det til Merkel, så vil det nå historiske dimensioner i den kommende weekend.
Til gengæld kan man i den europæiske presse læse, at den danske statsminister ikke er helt indforstået. Det sorte nul er flyttet til København.

Anders Reinholdt, Hanne Utoft, Holger Nielsen, Torben Lindegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Mathiasen

Ja, det bliver dog mere og mere besværligt at vedblive med at spille på to heste i det hjemlige og udenlands..
Selv de mest uvidende kan jo ane, at det ikke stemmer overens.

Eva Schwanenflügel

PS. Og tak for din ulejlighed med research :-)

Anders Reinholdt, Jørgen Mathiasen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Myten om den danske sparekurs er en sandhed med moderationer for dét regeringen vil er en øremærkning af pengene til : omlægning af landbrugstøtten til økologisk landbrug,digitalisering og vedvarende energi og ikke en blanco-check uden betingelser til alt muligt andet. En indirekte støtte til de virksomheder i Danmark der har førertrøjen i grøn energi er hvad regeringen vil.

Efter min mening, og jeg betragter både dansk EU-politik, dansk udenrigspolitisk politik samt EU-politik udefra, har Danmarks politik - både omkring EU og udenrigspolitik ændret sig meget gennem de sidste 15-20 år.

EU er en del af Danmark, og Danmark er en del af EU. Og som et lille land stort set helt uden egne naturgivne ressourcer, må Danmark importere faktisk alt. Og det man køber, betales i sælgerens valuta. Derfor må Danmark skaffe fremmed valuta, og det gøres ved at handle, - det vil sige ved at købe og sælge varer og tjenester.

Derfor sker næsten 90% af al dansk handel (køb og salg) i forhold til udlandet.Og derfor er Danmark i stort behov for at kunne sælge uden fordyrende toldbarrierer samt fast valuta med fast værdi. - Altså vil Danmark have svært ved at klare sig uden for EU.

Samtidig har Danmark faktisk indflydelse i EU. Det er jo ikke sådan, at de store lande sidder og aftaler vilkår bag ryggen på Danmark. Danmark er indvoveret, og har, som man altid har det i politik, en stemme i forhold til indbyggerantal + lidt mere.

Men i disse år virker det som om, at Danmark mere og mere vender EU og EU-landene ryggen, og er sig selv nok, For eksempel med denne totalt latterlige sag omkring EU og Centralbankens corona-tilskud til medlemslandene, hvor Danmark gå r enegang sammen med 3 andre lande. Jeg kender ikke Hollands motiv, men i Sverige beslutter regeringen ikke selv, det gør 3 liberale partier.
- Tror man virkelig i Danmark, at Danmark kommer til at hæfte for de andre EU-landes gæld, når der er EU-lande med langt mere økonomisk pondus end Danmark?
- Og kan man virkelig ikke indse, at det også er i Danmarks interesse, at bringe EU-medlemslandene på et økonomisk niveau, hvor de kan efterspørge varer og tjenester - også fra Danmark?

For mig at se, skyldes en del af denne negative og mistænksomme holdning populistiske indenrigspolitiske tiltag. Men den dybere grund til denne noget selv-modsigende udvikling må andre forklare.

Måske er det også interessant i denne forbindelse, at Danmark faktisk gennem en årrække opfyldte forudsætningerne for at indtræde i den fælles valuta. Om man vil det eller ikke har ingen betydning, men det, man i Danmark kalder en velpolstret valuta, har i hver fald ikke disse muligheder mere.

Søren Cramer Nielsen, Jørgen Mathiasen, Carsten Munk, Torben Lindegaard, Jørgen Greve og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Lizett Røhling

Kære Holger K. Nielsen.

Du glemte at gentage - den mest rigtige sætning - du og fæstemøen - har sagt i jeres liv. !

Holger og konen siger NEJ til unionen.

jens christian jacobsen, Claus Bødtcher-Hansen, Hanne Utoft, Michael Hullevad og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Gert Romme
Det er sin sag at replicere, for det står klart, at det måtte blive en forklaring over 100-vis af sider, hvis man skal forklare danskernes forhold til EU. Jeg indskrænker mig til at nævne, at statsledelsen ser det som sin opgave at tage vare på kongerigets interesser, og springer af pladsgrunde den folkelige dissens over, den bruges der jo allerede adskillige spaltemeter på her. Vilkårene for dansk statsledelse har af geopolitiske grunde ændret sig, først gennem finanskrisen dernæst gennem de beslutninger, de to førende anglo-amerikanske lande har taget siden 2016. Danskerne, som havde lagt de fleste af deres æg i den kurv, har bl.a. det problem, at disse beslutninger er irreversible.

Landets befolkning er mentalt dårligt egnet til en udskiftning af de magtpolitiske fortegn, men man kan iagttage en behersket bevægelse i de mere agile dele af samfundet. Man kan også iagttage nogle kløfter, som kan blive enormt dybe (og måske er de det allerede).

Hvor Frederiksen befinder sig i forhold udskiftningen af fortegn, afhænger af, hvor på tidsaksen, man slår ned, men hun gør klogt i at møde særdeles godt forberedt op til topmødet om et par dage. Jeg er overbevist om, at hun vil undgå at tage model efter nogle af de katastrofale eksempler på statsledelse, man finder i kongerigets historie.

Carsten Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørn Pedersen

EU er en misforståelse, da det er en centralisering, der unddrager sig den demokratiske proces. Et samarbejdende Europa er fantastisk.
Desværre går det sådan, at den/de valgte ser Bruxelles fra Danmark, når det bliver valgt, men når de først er valgt, så ser de Danmark fra Bruxelles. Afstand og hvor man er betyder alt for meget.

Carsten Svendsen, Hanne Utoft, Holger Nielsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Hvad angår den på nogle områder stigende skepsis mod det nuværende EU, skyldes at vi igen og igen oplever at der bliver afgivet suværenitet, men at den altid er “i nærmere afgrænset omfang” - hvad det så end betyder?

Med andre ord så kan vi ikke slippe for mere EU, medmindre vi får en afstemning som Brexit. Og det er bestemt ikke noget der er på skrivebordet i Statsministeriet.

En anden ting er at vi i de forholdsvis velfungerende nordeuropæiske lande, oplever at vi skal (ned) på samme niveau som det sydlige EU, hvor eksempelvis skatteopkrævning er en farce. Måske vi den forbindelse skal stille krav til Italien at de, som har verdens 3. største beholdning, først betaler med egne penge, før end der kan blive tale om at vi skal betale for deres gæld.

Michael Hullevad

EURO indførelsen var en politisk studehandel og aldeles u-nødvendig økonomisk set. Hvis alle medlemmer havde overholdt de nedskrevne regler om budgettet (max. 3% og statsgæld på 60% af BNP) var vi ikke landet i den sump vi sidder fast i nu. Jeg har en lumsk mistanke: Midlerne fra låne og gave pakken vil gå til de banker der ikke har haft styr på kreditgivningen. (tyske og franske for det meste)

jens christian jacobsen, Claus Bødtcher-Hansen, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

EU er en tysk-fransk handelse - og finansieringsaftale hvor småstater som DK kan få rabatter for deltagelse, hvis vi gør hvad de to lande forventer. Som EU er konstrueret i dag skider de på befolkningernes behov, ødelægger ressourcer og tilgodeser de rige. At Holger Nielsen opgav kampen for befolkningernes Europa for mange år siden kvalificerer ikke til den opmærksomhed Information giver ham.

Jørgen Mathiasen

zentropa-ryster-paa-hovedet-af-regeringen
Denne artikel på DRs hjemmeside demonstrerer på eksemplarisk vis en kløft mellem kulturproducerende (danske filmproducenter) på den ene side og EU-kritikken på den anden:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/zentropa-ryster-paa-hovedet-af-regering...

Det er en diskussion, den politikken vil tabe / har tabt.

Torben Lindegaard

@Michael Hullevad 15. juli, 2020 - 13:37

"Studehandel" - jo, jo; men det var godt nok en studehandel af stor betydning.

Det handlede om Tysklands genforening, som specielt Frankrig var betænkelig ved.

Vesttyskland var som bekendt Frankrigs, Storbritanniens & USAs besættelsesområder lagt sammen. Nu skulle USSR's besættelsesområde så lægges oveni, så Frankrig havde indflydelse på dette spørgsmål og tvang Vesttyskland til at acceptere en fælles valuta - Euro'en.

Vesttyskland ville meget nødigt dels opgive D-marken og dels slås i hartkorn med alle de andre mere eller mindre ansvarsbevidste EU-lande; men genforeningsønsket var trods det stærkeste.

Jeg har tit undret mig over det "kun" er Ole Ryborg der står dernede med mikrofonen i hånden, og parlamentet i ryggen, og fortæller os om diverse sager om EU. Os der ser tysk fjernsyn, kan jo se hvordan man kan lave oplysende fjernsyn. Eget studio og en hær af journalister, der taler og interviews med de forskellige politikere. Hvor er DR dog "underbemandet", tænk hvis DR brugte bare halvt så mange journalister til EU dækning som til sport.

Rasmus Hansen, Carsten Svendsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Per Madsen 16. juli, 2020 - 11:19

Ole Ryborg er godt nok formidabel; men EU-området er sørgeligt underbemandet.

jens christian jacobsen

Ole Ryborg er en hyggeilig fætter. Mange år i Bruxelles har skabt et godt tilbagelænet liv. Ikke meget kritisk analyse tilbage.