Læsetid: 17 min.

Hver tredje dag går et landbrug konkurs: »Det er hele ens eksistens, der er væk«

Da Henrik Ølgaard erklærede slægtsgården konkurs, måtte familien flytte ind i en campingvogn. Dette er anden og sidste del af historien om, hvordan det gik til, at landmanden mistede sin status i samfundet
Da Henrik Ølgaard erklærede slægtsgården konkurs, måtte familien flytte ind i en campingvogn. Dette er anden og sidste del af historien om, hvordan det gik til, at landmanden mistede sin status i samfundet

Sarah Hartvigsen Juncker

1. august 2020

Landsbysamfundene er blevet opholdssteder. Halvtomme busser fragter byens få børn flere håndfulde kilometer til skole. Forbi den gamle landsbyskole, der for længst er lukket. Forbi perlerækken af små landbrug, der nu ejes af den samme store fødevareproducent. Forbi store, strømlinede marker, der engang var delt på et dusin hænder, men i dag høstes af en traktor, der så godt som kører sig selv.

I dag bor 5,1 af alle landets 5,8 millioner mennesker i byer. Det primære landbrug beskæftiger under tre procent af den samlede arbejdsstyrke og bidrager med omtrent to procent til Danmarks samlede BNP. Og det kan ses på landsbyerne.

Siden sin debut som forfatter i 1965 har den i dag 92-årige Knud Sørensen skildret den revolution, landbruget har været igennem.

Han er blevet kaldt dansk litteraturs lyriske landmåler, da han i en lang årrække arbejdede som praktiker om dagen og lyriker om aftenen. Han beskrev i digte og noveller de mennesker, han mødte, når han i sit arbejde som landinspektør var med til at nedlægge og sammenlægge landbrug. De mennesker, der ikke længere var plads til i det moderne landbrug.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Greve Haaning
  • Karen Grue
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Jensen
  • Anne Schøtt
  • Tommy Clausen
  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Jens Flø
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
Mads Greve Haaning, Karen Grue, Torben K L Jensen, Bjarne Jensen, Anne Schøtt, Tommy Clausen, Gert Romme, Kurt Nielsen, David Zennaro, Jens Flø, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

steen nielsen

Det er rigtigt! det er alles eksistens der er truet hvis vi ikke gør noget.
Er det 25% af CO2 udledningen landbruget står for?

Så er det jo for 25%, landbruget kan byde ind med miljøtiltag, for at redde vores fælles eksistens.

Tak!

Holger Nielsen, Jens Henriksen, jesper jacobsen, Kurt Nielsen, Liselotte Paulsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jeg synes det er en meget stor mangel ved artikelserien, at vi indtil nu ikke har fået nogen form for indsigt i, hvor meget Peter Kjær Knudsen reelt tjener på sin stordrift.

Det er et problem, fordi vi flere gange i artiklerne præsenteres for påstanden om, at det kun er ved at opretholde og endda udvide sit ejerskab over danske landbrug, at Peter Kjær Knudsen er i stand til at sikre sig smør på brødet.

Hvor meget 'smør' det i grunden drejer sig om, synes jeg, at vi har brug for svar på. Som sagt fremstilles det næsten entydigt i artiklerne som om, at der i Dansk landbrug slet ikke findes aktører, som operer ud fra et ønske om at sikre sig selv så stor profit - dvs rigdom - som muligt.

Når man nu har valgt at lade en storproducent som Peter Kjær Knudsen fungere som gennemgående figur i artikelserien, er det så for meget forlangt, at vi som læsere får et indtryk af hvor meget han reelt tjener ved sin stordrift?

Mads Greve Haaning, Markus Lund, Erik Winberg, Søren Fosberg, Palle Yndal-Olsen, Ruth Sørensen, John Andersen, Mogens Holme, Ole Frank, Karen Grue, Flemming Berger, Per Kortegaard, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Holger Nielsen, Bjarne Jensen, Ellen Jeppesen, Peter Knap, Hanne Utoft, Torben Bruhn Andersen, Søren Kristensen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt og jesper jacobsen anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, det er rigtig tragisk, hver gang en familieejet - eller en personligejet virksomhed går konkurs. Det er en menneskelig tragedie af dimensioner, der koster enormt for familien, men absolut heller ikke er fri for omkostninger for samfundet.

Løsningen på dette problem kender jeg selvfølgelig ikke. Men samfundet burde faktisk have en løsning på det, - måske en tvungen konsulentordning.der ikke blot kan vejlede, men også gennemtvinge forandringer, hvis ejeren ikke formår at drive virksomheden rentabelt.

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad der er gået galt i Henrik Ølgaard's tilfælde. Men mit kendskab til landmænds økonomi, og det var faktisk ganske omfattende for en del år siden. Det er, at der investeres alt for mange penge i bedriften til alt for høje omkostninger, og med alt for lav afkast af den investerede kapital.

Man kan altså ikke som landmand (eller noget andet), købe jord til 225.000 DKK pr hektar, og tjene til blot renterne på dette areal. Det er soleklart, at selv ved købspris på over 125.000 DKK pr hektar, skal man både være dygtig landmand og samtidig være heldig for at kunne forrente arealet.

Og så er der jo den situation, at er landmanden kødproducent, skal bedriften op på et ganske højt niveau, før den er rationel at drive. Men jo flere svin man har, jo større areal stiller myndighederne krav om, for at landmanden kan komme af med sin gylle på en forsvarlig måde. Og så er det jo, at landmanden "tvinges" til at købe jord til meget høje priser.

David Joelsen, Markus Lund, Rolf Andersen, Per Torbensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Når nu denne korte artikelserie afsluttes, kunne den måske følges op af en artikelserie om afskaffelsen af husmandslivsformen i Danmark, herunder hvilke perspektiver dette havde for udviklingen af storlandbrugene?

Mads Greve Haaning, David Joelsen, Søren Fosberg, Rolf Andersen, Ole Frank, Kim Houmøller, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Og der kunne spørges om hvorfor den ægte danske andelsbevægelse skulle kapitaliseres til aktieselskaber der sked på miljøet og koncentrerede om profitmaksimering med mest mulig brug af kemiske gifte. Efterhånden har de også en HR-afdeling der har et spansk udtryk stående over døren til Akselborg : "Manana"

Mads Greve Haaning, Markus Lund, Søren Fosberg, John Andersen, Kim Houmøller og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Måske skal hele landbruget tænkes om? fødevarer i det hele taget.
Det er absurd, at der produceres så meget kød, usundt i de mængder, der spises i dag.
Naturen lider. Insekterne forsvinder, jorden er død og reduceret til et vækstmedie, man hælder kemikalier i. Vandet forurenes. Og det hele kan kun køre rundt med tilskud. Landbruget har været på støtten i årevis.
Lad os få en artikelserie om øko-bønderne, en mulig ny andelsbevægelse f eks andelsgaarde.dk
og mange andre tiltag.
Som det er nu, udnytter og misbruger landbruget naturen, hvilket kommer til at koste kassen at rette op, både skaderne i naturen og de sygdomme, folk får. Det er vores land, og det er vores støttekroner, det forgår for. Og der er løsninger på de problemer.

Mads Greve Haaning, Carsten Munk, Markus Lund, Søren Fosberg, Torben K L Jensen, Palle Yndal-Olsen, Rolf Andersen, Mogens Holme, Gert Romme, Ole Frank og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

@ Karen Grue,

Du har ganske ret i, at man nok bør tænke hele fødevaresektoren om.

Man kan jo starte med at arbejde mod at få EU til at kræve, at bønder med dyrehold, selv skal producere foderet. Herved vil antallet at svin blive reduceret ganske betydeligt.

Man kan også arbejde for, at EU kræver, at alle grønsager og frugt anvendes. Som det er i dag destrueres mere end 30% inden de når markedet. Simpelt hen fordi de har afvigende form eller lignenede.

Og så er det jo konsumptionen af kød, der bør gøres noget ved. F.eks. med afgifter, der kan mærkes.

Endeligt bør der skabes mulighed for, at konsumenterne selv kan producerer en del af deres føde. Det kan især blive aktuelt, da antallet af arbejdspladser forsat vil blive reduceret på grund af rationaliseringer og automatiseringer.

Søren Fosberg

Landbruget er et liberalt erhverv og er optimeret i forhold til de økonomiske betingelser markedet dikterer. Hvis man (borgerne) ønsker at landbruget skal ændre sig i en eller anden retning skal det ske ved at det kan betale sig for landmanden. Det kræver at der er lige konkurrence vilkår for alle (altså ikke noget med frivillige aftaler), at det lægges afgift på det vi ikke vil have (forurening, dårligt dyrevelfærd) og at vi finder en løsning for eksporten.

Det bliver svært og skulle helst ske med inddragelse af EU.