»Det var lørdag, og vi skulle til kamp på udebane. Vi var 11 spillere på holdet, som skulle fordeles i cirka fire biler. Jeg fik at vide, at jeg skulle sætte mig over i en af bilerne, som tilhørte min holdkammerats far. Faren havde sådan en gråblå kansasjakke på. Idet jeg skulle til at sætte mig ind på bagsædet, siger han højt, så alle kan høre det:
’Jeg vil ikke have hende den lille sorte med i min bil.’
Der var ingen af de andre trænere eller forældre, som sagde fra. I stedet fik de arrangeret det sådan, at jeg kunne komme over i en af de andre biler. Jeg satte mig ind på bagsædet med en klump i halsen, og så kørte vi afsted.
Jeg gik nok i 5. klasse. Jeg husker, at jeg blev ked af det, men jeg græd ikke. Jeg var vant til at blive drillet ovre i skolen, og det blev altid værre, hvis jeg begyndte at græde.
Jeg gik på en lille folkeskole ti kilometer uden for Odense og blev mobbet hele min skoletid. Drengene spurgte gang på gang, om jeg ville låne en motorsav, fordi jeg havde overskæg, sagde de. Min cykel blev piftet flere gange om ugen, og jeg fik buksevand af drengene. Der var aldrig nogen lærere, som greb ind.
Da faren sagde til mig, at han ikke ville have mig med i sin bil, gik det op for mig, at jeg ikke slap for mobningen i fodboldklubben. Jeg troede, at den var et frirum.
Katja Have Dall
- 47 år
- Bor på Vesterbro, vokset op på Fyn
- Arbejder med anbragte unge
- Adopteret fra Iran
Jeg var barn i 70’erne og er adopteret fra Iran. Dengang var jeg den eneste i mit lokalsamfund, som så ud, som jeg gjorde.
Da jeg blev lidt ældre, havde jeg en anden oplevelse til fodbold. Vi sad på sådan et gelænder lige uden for omklædningsrummet, da min træner kom forbi. Vi skulle vist i gang med træningen, og hun var sur. Så sagde hun: ’Nu siger jeg det: Du er en neger’. Den anden træner grinede. Det føltes diskriminerende.
Der blev plantet noget i mig der, som forfulgte mig i mange år. Jeg tænkte, at jeg var anderledes og aldrig ville være helt god nok.
Jeg synes måske, at den racisme, jeg bliver udsat for, er blevet lidt mildere med årene. Men jeg har også en meget dansk hjerne. Jeg er jo adopteret og opvokset med danske forældre. Jeg elsker smørrebrød, og jeg kan alle mine Shu-bi-dua-sange udenad. Der er mange ting, jeg kan tale med om. Jeg har arbejdet i plejesektoren i mange år, og der siger de gamle: ’Åh, I er så søde, alle jer med brune øjne.’
Så måske er det blevet mildere. Men jeg er nok også blevet bedre til at sige fra.
Hvordan ser racisme ud i Danmark?
Racismedebatten ruller. For at give indblik i, hvordan det opleves at være udsat for racisme, taler Information med personer i forskellige generationer fra forskellige dele af Danmark om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination.
Seneste artikler
30 fortællinger slår fast, at vi er for ringe til at sige fra over for racisme i Danmark
13. august 2020Informations serie med personlige beretninger om racisme og diskrimination i Danmark viser, at vi åbenlyst har problemer med racisme i Danmark. Og at vi alle sammen bør tage ansvar og gribe ind, når vi er vidner til racistisk adfærdI 9. klasse begyndte den onde cirkel, hvor jeg bekræftede folks fordomme om mig
10. august 2020Jamil Farah Mehdi voksede op i Vestjylland. Han måtte ikke komme hjem til sin ven, fordi stedfaren ikke ville have en som ham i sit hus. Det fortæller han i serien om vidnesbyrd fra folk i Danmark, der har oplevet racisme. Dette er det 30. og sidste vidnesbyrd i serienDet var ikke mine kompetencer, der blev afvist. Det var mit navn og min baggrund
8. august 2020I 2013 sendte Mozhgan Gerayeli to identiske ansøgninger til den samme virksomhed – med den eneste forskel, at den ene var underskrevet med Karin og den anden med hendes rigtige navn
De her beretninger bliver da mere og mere afsindige. Er det her virkelig danskheden? Er danskers virkelig så dumme? Jeg ved godt, at den konservative politiker, der kaldte racismen for dumhed, var af jødisk oprindelse. Men hvad er der galt i at være jøde?
@Katja Have Dall
Din fortælling om fodboldfaderen, der ikke ville have netop dig med i sin bil .... sagde det højt .... og ikkeblev skammet ud .... man krummer jo tæer af skam.
Håbet er selvfølgelig, at man selv som en af de andre fodboldfædre eller trænere eller fodboldledere havde irettesat fjolset .... og gerne havde risikeret den gode stemning i truppen på den sag.
Jeg kan slet ikke forstå, at folk vil udstille deres skamløshed på den måde. Forstår de slet ikke hvor pinlige, de er?
Man siger ellers, at Fyn er fin. Det vil jeg godt lige sætte spørgsmålstegn ved.
Selv, - har jeg aldrig, været i tvivl om, at det er manglende udsyn, uvidenhed, (manglende uddannelse,) - som fastlåser de der mere eller mindre racistiske tilbøjeligheder, i blandt folk. Altså,- nogen, - der har rejst for lidt, (set for lidt,) - indskrænketheden hos "hjemmefødningerne," gør dem så invalide, at deres egen selvopfattelse overskygger alt.
@ Niels Makholm
Det er meget sandsynligt, at mange har fordomme pga fx manglende uddannelse og udsyn til verden.
Men hvordan forklare, at politikere og akademisk uddannede såkaldte 'meningsdannere' (vistnok pt kaldet 'influencere'), som qua deres arbejde og kontakter har rigeligt med rejser og diverse diskurser, (for)bliver så indskrænkede i deres tankesæt ?
Én forklaring kunne selvfølgelig være, at det gav eksponering i medierne og hos vælgerne, samt følgere på SOME.
Hvem sagde symbolpolitik og spin..?
Mobning og diskriminerende behandling af andre er modbydelig, og skader langt ind i voksenlivet, som Katja fortæller.
Desværre er vi enormt gode til at være nederdrægtige overfor hinanden her i landet, og det er stort set alle der kan risikere at befinde sig i skydeskiven for grovhederne.
Hver tiende voksne dansker mobbes på arbejdspladsen.
Det er jo sigende, at Katjas oplevelser især stammer fra de voksne omkring hende, der ellers burde have været de første til at tage afstand.
Jeg tror, at når børn mobber, er det fordi de 'nedarver' det fra de voksne omkring dem.
Hvad har Katjas kammerater mon lært af deres forældre og lærere?
Den nationale selvfedme er fuldstændig ufortjent.
Det handler om anstændighed over for andre mennesker. Her hjælper hverken uddannelse eller rejseaktiviteter. Dannelse er afgørende for vores udsyn og forståelse.
Forestil dig, at din datter kommer hjem og fortæller historien om faren, der ikke
ville have hende med i bilen.
Det er hjerteskærende og hvor var forældrene ??
Det er en barsk historie om en skole, der ikke var i stand til at bekæmpe mobning. I dag har skolerne generelt knækket mobbekoden. Vi ved i dag, at mobning er en del af en kultur, hvor nogle få regerer ved at tyrannisere resten. Det er ofte svært at tyde, fordi der opstår et hierarki og det giver fin ro udadtil. Hvis nogen udfordrer hierarkiet, bliver der uro, og det ser så ud til, at det er den, der kæmper imod mobberi, der er uromagere. Ved at arbejde med hele klassens struktur, har man mange steder fået udryddet mobning. Det betyder desværre ikke, at der ikke mobbes i vores samfund. Mobningen er nu flyttet helt ind på "Borgen" og oser dagligt ud af aviser og medier. I dette tilfælde her ville jeg ønske, at jeg havde været den klassekammerat, der også forlod bilen. Det skal vi lære vores børn /børnebørn.
Eva Schwanenflügel
"Men hvordan forklare, at politikere og akademisk uddannede såkaldte ’meningsdannere’ (vistnok pt kaldet ’influencere’), som qua deres arbejde og kontakter har rigeligt med rejser og diverse diskurser, (for)bliver så indskrænkede i deres tankesæt ?"
De bruger det som et værktøj til at opnå noget. De har en speciel målgruppe i tankerne, dem der hopper på propagandaen, og forsøger at udnytte dem. Kynisme med kynisme på.
Rikke - ja, det flugter jo meget godt med det jeg skrev:
"Én forklaring kunne selvfølgelig være, at det gav eksponering i medierne og hos vælgerne, samt følgere på SOME.
Hvem sagde symbolpolitik og spin..?"
Så du har da helt ret, når du skriver "kynisme med kynisme på".
Som barn havde jeg en klassekammerat, der var halvt grønlænder. Jeg kan ikke mindes, at han blev mobbet i klassen. Men jeg glemmer aldrig vores dansklærer, der hev ham udenfor ved øret, mens hun hvæsede 'Din forbandede grønlænderunge!!!'
@Hanne: Jeg ville ønske du havde ret. Men vi har ikke knækket 'mobbekoden' i skolen. Ét er at vi er begyndt at forstå de kulturelle opretholdende elementer, noget andet er at få øje på det subtile og endnu vigtigere sætte ind overfor det på en effektiv måde.
Jeg bliver altså nødt til at sige det her:
Jeg er som nogen af jer ved herinde (og andre steder fra) adopteret til DK fra Tyskland; jeg har en tysk biologisk mor, og en iransk biologisk mor; aldrig har jeg oplevet det som nogen af de her personer taler om her på information.dk har oplevet, hverken i skolen, til spejder, (FDF), eller da jeg som cirka 11-årig begyndte at spille fodbold i den lokale fodboldklub; jeg ved ikke om det var fordi vi boede i lille landsby, hvor mine forældre kendte stort set alle i byen, og alle vidste, hvem jeg var? eller at jeg gik i en privat realskole 7-8 km væk fra landsbyen, her var mottoet og sloganet kun et: Vis hensyn.
Og vi, også mine søskende og jeg, blev opdraget på den klassiske borgerlige måde: har du intet godt at sige, så ti stille, og vi blev opdraget til at respektere alle mennesker, også personer med Down's Syndrom, handicappede, udlændinge mm. og mv. - det sidste skyldes måske nok, at både min far og min mor i deres unge dage, havde været i udlandet og set, hvordan andre mennesker levede - i England, og i Arabien/Aden/Yemen.
Da jeg var yngre end jeg er i dag, så jeg mere brun ud i huden, end jeg gør i dag; en dag, mine forældre og mine søskende og jeg var på camping, så spurgte en mand mig - nå lille ven du er nok ikke herfra - nej, sagde jeg, - jeg er nemlig fra Aarhus ! :) går historien, som jeg fik fortalt, da jeg var blevet voksen, manden så vistnok noget forvirret ud, og skyndte sig skamfuldt :( bort...
Da jeg var i mine 20'ere, blev jeg ofte spurgt, hvor jeg kom fra, og det gjorde mig ikke noget, eller den der klassiker med 'hvor taler du godt dansk' - den morer jeg altid over nu ! :) Men det er som om folk ikke spørger mig om det så meget mere :) - det er dejligt :) måske skyldes det, at jeg er blevet ældre?
Noget, der irriterer mig en smule, men ikke så meget mere, fordi jeg nyder at se ekspedienternes forvirrede ansigt(er), når jeg svarer *Nej, jeg kigger bare* på deres spørgsmål om de kan dog ikke kan hjælpe MIG med noget, når jeg kommer ind i en forretning, og går rundt og kigger i en forretning, hvor jeg ikke har været før ! :) Det morer jeg jeg lidt over.....og jeg mener faktisk, at det er den eneste måde at tackle den slags på.... :) Med humor, og en casual, afslappet atmosfære...
Som indvandrerlærer har jeg mange gange fået det spørgsmål her: er du dansker? Jeg forklarer dem så, hvor jeg kommer fra mm. og mv. Og nogle få gange har det faktisk udviklet sig til en spændende diskussion, om hvad en dansker er mm. og mv. - hvis eleverne har været kvikke, og selv gjort sig nogle reflektioner ift. det at være dansk mv. :)
ps: Ift. til det der med søde, og med de brune øjne :) er det jo helt korrekt :) Min erfaring, som sprogskolelærer, er i hvert fald den, at mange ældre mennesker er glade for deres hjemmehjælper med de brune øjne :) - fordi de netop kommer fra en kultur :) hvor man ærer ældre mennesker, og har mere respekt for dem (på en god måde :) ), end vi måske nogle gange har her i DK...
nb:
Når jeg nu har sagt alt det, vil jeg også gerne sige, at det hun har oplevet selvfølgelig er under al kritik :( - og selvfølgelig burde folk have reageret, også i 1970'erne :( - men nogle gange, ikke altid, men nogle gange, kan vi mennesker blive så skræmt over at høre noget fra andre menneskers mund, som vi slet slet ikke forventede at høre, at vi fryser, og ikke får sagt fra i tide....!
-desværre....
Så, på Fyn i '70erne var "neger" simpelthen et ord for alle med mørkere hudfarve end gennemsnittet dengang...?
Gad vide om de mørkere portugisere og grækere også var "negere" for 70'ernes fynboer? 0.o
@evaschwanenflügel
Kan det være en forklaring. ?
At politikere, akademikere, influencere & meningsdannere, - er mindst lige så tørstige, som resten i DK. Så de har "lagt i sprit" 24-7, på samtlige deres udlandsrejser og diverse diskurser, - så at de i sprit tågerne, slet ikke har set den virkelige verden, tilstrækkeligt. Eller har de 4 grupper bare brugt, 4 til 8 år, på at studere og læse, til noget, - som vi andre i DK, vidste i forvejen. Husk at: politik er en popularitets konkurrence.
@ Niels Makholm :
"Husk at: politik er en popularitets konkurrence."
Det er jeg meget bevidst om, og mener også at jeg gav udtryk for dette synspunkt, blot med andre ord.
Det er klart, man kan studere sig ind i et ekkokammer, hvis det er der éns interesser ligger.
(Det har vi fx set eksempler på i Informations kronikserie om, hvad højrefløjen er vrede over..)
Det er vel også derfor, de såkaldte 'eksperter' af og til kommer på glatis; de har udviklet tunnelsyn ;-)