Læsetid: 8 min.

Kommuner overholder ikke lovkrav om at inddrage børn i deres egne sager

Det er et lovkrav at afholde samtaler med børn, forud for at kommunen træffer en beslutning om en indsats. Men i tæt på halvdelen af sagerne bliver børnesamtalen slet ikke afholdt, viser en ny undersøgelse. »Det er slet ikke godt nok«, siger KL. Socialminister Astrid Krag varsler en lovændring. Hun mener, at man i højere grad skal sætte barnets perspektiv i centrum
Undersøgelsen fra Ankestyrelsen ser på, hvor gode kommunerne er til at overholde lovkravet om inddragelse af børn og unge i deres egne sager, men viser, at ’der er for mange tilfælde, hvor det ikke sker, og hvor der også er for mange fejl i sagsbehandlingen. Børn, der i forvejen oplever store svigt, skal ikke også opleve det i systemet,’ siger socialminister Astrid Krag (S).

Undersøgelsen fra Ankestyrelsen ser på, hvor gode kommunerne er til at overholde lovkravet om inddragelse af børn og unge i deres egne sager, men viser, at ’der er for mange tilfælde, hvor det ikke sker, og hvor der også er for mange fejl i sagsbehandlingen. Børn, der i forvejen oplever store svigt, skal ikke også opleve det i systemet,’ siger socialminister Astrid Krag (S).

Sofie Holm Larsen

9. juli 2020

Det halter ude i kommunerne med at overholde lovreglerne om at inddrage børn og unge i deres egne sager. Det viser netop offenligtgjorte tal i Børnesagsbarometret, hvor Ankestyrelsen årligt undersøger kommunernes sagsbehandling på området udsatte børn og unge.

Ankestyrelsen har gennemgået 717 sager. Det viser sig, at kravet om en børnesamtale forud for en anbringelse eller familiebehandling ikke er overholdt i 45 procent af sagerne. Heraf er knap 14 procent anbringelsessager, mens de resterende er familiebehandling, som er en indsats, der skal forhindre unødig anbringelse uden for hjemmet. 

Gennemgangen viser også, at kravet om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse inden for fristen på fire måneder ikke er blevet overholdt i 66 procent af 330 sager, hvor det var et krav. 

Hanne Hartoft, som er jurist og forsker i børneret på Aalborg Universitet, kalder tallene »alarmerende høje«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Werner Gass
  • Jane Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kristian Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Ib Christensen
  • Alvin Jensen
Kurt Nielsen, Viggo Okholm, Werner Gass, Jane Jensen, Eva Schwanenflügel, Kristian Nielsen, Dorte Sørensen, Ib Christensen og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig skal børnene høres. Det undrer bare meget, at Astrid Kragh ... da ikke opfordrer sin egen regering til; at høre børnenes - i de syriske lejre. Her taler vi om misrøgt; der helt konkret pågår dagligt, med den danske regerings vidende: og dermed den danske regering OG vores "socialministers" accept. Kunne vi ikke ..lade lighed for loven og konventionerne, gælde alle børn vi har ansvar for? Se borgerforslaget: "Børn af danske statsborgere, samt deres forældre skal hentes hjem til Danmark, fra flygtningelejrene Al-hol og Al-Roi i Syrien". Jeg beder. Og håber. Mette?

Lillian Larsen, Werner Gass, Dorte Sørensen, Rikke Nielsen, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Var det ikke bedre , hvis Staten overtog omkostningerne ved anbringelsen - så er kommunen ikke afhængig af økonomien . Ligeledes bør/skal sagsbehandlerne være bedre uddannet til netop dette område samt ikke mindst have mindre sager så de har tid til en god sagsbehandling.

Lillian Larsen, Werner Gass, Slott °, Rikke Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jane Jensen, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ligeledes bør der være en indsats for at skabe bedre rammer for plejefamilier, samt at screene de der melder sig på banen.

Det er ikke længe siden, en plejefar blev dømt for misrøgt og voldtægt.
Vi ser den slags sager alt for ofte.

Lillian Larsen, Jens Erik Starup og Slott ° anbefalede denne kommentar
Henrik Okkels

At kommuner (og andre offentlige myndigheder) jævnligt og i nogle tilfælde ofte ikke overholder loven, er ikke noget nyt. Det rejser spørgsmålet, hvorfor dette ikke medfører sanktioner, altså straf.

Hvis reglerne ikke overholdes, ville det være rimeligt og effektivt personligt at retsforfølge den ansvarlige afdelingsleder eller forvaltningchef. - Personligt, så vi andre ikke over skatten skulle betale bøderne. I gentagelsestilfælde skulle der kunne idømmes hæfte- eller fængselsstraf.

Det må så være op til retten af afgøre, om afdelingslederen/forvaltningschefen handler efter ordre fra politikerne. Hvis dette kan bevises, er det dem, der skal retsforfølges.

Flemming Berger, Carsten Svendsen, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Pia Nielsen, Jane Jensen, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jamen, skal vi så regne med at "barnets lov" vil føre til "langt flere og tidligere tvangsanbringelser og bortadoptioner", især det sidste vil gavne økonomien?

Loven bliver ikke overholdt og det samme er nok tilfælde i andre dele af kommunernes sociale forvaltning.

Det er en nødvendighed for retsikkerheden at det har en mærkbar konsekvens for kommunen når lovgivningen ikke bliver fulgt. Forslaget om at straffe forvaltningschefen kunne være en mulighed, - det er vel det de får deres gode løn for. Bøder skal have et omfang der kan mærkes men det vil i sidste ende gå ud over skatteyderne.

Der burde vel også være en whistleblower-ordning hvor ansatte kunne gøre opmærksom på lovovertrædelser uden risiko for represalier. Hvordan en sådan kunne strikkes sammen ved jeg ikke men det kunne måske være med deltagelse af faglige organisationer. Det er nok vanskeligt at opretholde anonymitet i den type sager.

Men intet af dette vil selvfølgelig ske. Det drejer sig om økonomi og her bliver man belønnet for at spare og vende det blinde øje til.

Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, David Adam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Marie Vibe

De fine ord fra Astrid Krag mister i hvert fald deres værdi ift. denne sag. Det pæneste ord, jeg kunne finde i den forbindelse er "hykleri" - men det er desværre nok ikke dækkende nok...

Jeg er meget enig i din Dorte, pointe. Hvis vi som land gerne vil anbringe mere, bør det også fjernes fra det kommunale budget. Det er dybt perverst hvor meget der spekuleres i økonomi når der tænkes anbringende tilbud, og hvor handleforpligtelsen skal være ved over til det 18. År. Det er sjældent i barnets bedste.

Jeg er ked af at jeg som myndighedsperson til evighed skal læse artikler som disse. Selvfølgelig er det ikke i orden at frister ikke overholdes og at barnet ikke høres. I praksis er det i forvejen umuligt for en sagsbehandler at overholde alle de frister der stilles. Og som det pointeres, så er mange allerede presset i bund og må vælge det fra af ren og skær prioritering.

Jeg har slet tillid til vores regering på dette område og frygter at mere bureaukrati betyder endnu flere sagsfrister det skrider og længere sagsbehandling. Fordi vi netop hele tiden skal tjekke tingene af, fordi det befales politisk. Det fjerner fokus fra det reelle. Det sociale arbejde med både barnet og familien. Og det er den komplicerede lovgivning der gør at fagpersoner ikke ønsker at arbejde som sagsbehandler i feltet.

Viggo Okholm

At børn mistrives eller har såkaldte mangler i deres udvikling kan have mange årsager.
Men grundlæggende er det omsorg og varme der skal fokuseres på. Langt de fleste børn e ri daginstitution og her kan nøglen til undersøgelse og afklaring generelt ligge.
Institutioner er så desværre meget presset p.t. og har ikke den fornødne tid til den daglige forældre snak Her ligger der nok en nøgle vel at mærke hvis personalet generelt har respekt og kontakt med forældre og kan finde tråden der.
Men også her kan det blive problematisk hvis der ikke er noget i vejen trods en "mistanke" da en indberetning ikke pr automatik tager pædagogen med på råd. Nogen gange aner personalet intet om hvad der sker.
Hvis der er undersøgelser og udredning bør det vel i grunden være et krav at en nær pædagog er med for at støtte barnet. Sagsbehandlere har jo umiddelbart ingen stærkere kompetance omkring
børns trivsel.
Dilemmaet står jo mellem om der bliver handlet hurtigt nok men samtidig ikke ubegrundet. Et barn uanset alder må ikke ligge i usikkerhed og mistrivsel for længe,og da børn også er forskellige i styrke og reaktioner kan det være svært at sætte en tidsramme på.
I min optik kan man sagtens få et svar fra et barn fra omkring 5 år tror jeg omkring situation og ønsker. .

Eva Schwanenflügel

Viggo - godt og rigtigt set.

Men i lyset af, at en nylig undersøgelse har vist, at lovpligtige børnesamtaler kun gennemføres i 49% af tilfældene ude i kommunerne, tror jeg dog dit forslag om at inddrage pædagoger og lave samtaler med børn i børnehavealderen desværre har meget lange udsigter.. :-(