Kommuner overholder ikke lovkrav om at inddrage børn i deres egne sager

Det halter ude i kommunerne med at overholde lovreglerne om at inddrage børn og unge i deres egne sager. Det viser netop offenligtgjorte tal i Børnesagsbarometret, hvor Ankestyrelsen årligt undersøger kommunernes sagsbehandling på området udsatte børn og unge.

Ankestyrelsen har gennemgået 717 sager. Det viser sig, at kravet om en børnesamtale forud for en anbringelse eller familiebehandling ikke er overholdt i 45 procent af sagerne. Heraf er knap 14 procent anbringelsessager, mens de resterende er familiebehandling, som er en indsats, der skal forhindre unødig anbringelse uden for hjemmet. 

Gennemgangen viser også, at kravet om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse inden for fristen på fire måneder ikke er blevet overholdt i 66 procent af 330 sager, hvor det var et krav. 

Hanne Hartoft, som er jurist og forsker i børneret på Aalborg Universitet, kalder tallene »alarmerende høje«.

»Det er højt, fordi én sag er én for mange. Hele tænkningen omkring iværksættelse af foranstaltninger handler om, at man vil tilbyde noget hjælp og se en forandring. Det er svært at forestille sig, at det lykkes optimalt, hvis barnet ikke er en del af processen,« siger hun og tilføjer: 

»Jeg er meget overrasket over det høje tal, for der har længe været fokus på at sikre børnenes inddragelse, og jeg havde haft en klar forventning om, at det var slået igennem. Tallene viser noget andet. Denne træghed undrer mig og gør det faktisk vanskeligt at pege på gode løsninger.«

Socialminister Astrid Krag (S) mener, at tallene udstiller et »stort problem«. Der skal ifølge hende lyttes langt mere til børnene i sager, hvor der skal træffes beslutning om en foranstaltning, end der bliver gjort i dag.

»Forudsætningen for et godt forløb er, at vi får hørt børnene og inddraget dem i deres sag. Her viser undersøgelsen, at der er for mange tilfælde, hvor det ikke sker, og hvor der også er for mange fejl i sagsbehandlingen. Børn, der i forvejen oplever store svigt, skal ikke også opleve det i systemet,« siger hun.

Information sætter i den kommende tid fokus på anbragte børn i forbindelse med, at regeringen har varslet lovændringer på området. Her vil en af hjørnestenene ifølge Astrid Krag være, at man skal lytte mere til barnet.

Inddrager generelt ikke nok

Der er som sådan ikke noget nyt i, at barnet ikke altid bliver hørt i sin egen sag. For eksempel viser forskning, at børn ikke inddrages tilstrækkeligt i forbindelse med deres anbringelser, fortæller Inge Bryderup, der som professor ved Aalborg Universitet forsker i netop anbringelser.

»Forskning viser samtidig også, at der er mange unge tidligere anbragte, der ikke ved, hvorfor de overhovedet blev anbragt,« siger hun.

Hendes kollega på Aalborg Universitet, Hanne Hartoft understreger, at det er vigtigt at tale med barnet, fordi der ellers er risiko for, at der ikke kommer den rette foranstaltning.

»Hvis nu den 15-årige har et kvalificeret bud, der peger i en anden retning, så skal vi have det med. Derfor er samtalerne ikke til for samtalernes skyld, det er for at træffe de rette afgørelser.«

Ph.d. og sociolog Cecilie K. Moesby-Jensen, der er adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i socialt arbejde med børn og unge, påpeger også, at det er vigtigt, at professionelle lytter til og inddrager ikke bare anbragte børn, men børn i udsatte positioner i sagsbehandlingen mere generelt.

»I en inddragende praksis finder der en vigtig anerkendelse sted, som handler om, at børn og unge føler sig set, forstået og lyttet til, og denne anerkendelse er nødvendig for en vellykket identitetsdannelse« siger hun.

Samtidig understreger Cecilie K. Moesby-Jensen, at det ikke kun er et velfærdsproblem. Det er også et demokratisk problem, hvis man ikke lytter tilstrækkeligt til barnet. Det står både i dansk lovgivning og i Børnekonventionen, at børn skal høres og inddrages i forhold, der handler om deres eget liv.

»De skal behandles som ligeværdige borgere med individuelle rettigheder og autonomi,« udtaler Cecilie K. Moesby-Jensen.

Barnet 100 procent i centrum

I sin nytårstale satte Mette Frederiksen (S) fokus på udsatte børn og varslede blandt andet, at flere børn skal tvangsanbringes og bortadopteres tidligere for at undgå mistrivsel blandt udsatte børn.

Siden den dagsorden blev sat, har socialminister Astrid Krag talt om, hvor vigtigt det er, at sagsbehandlerne i højere grad inddrager børnenes perspektiv. Igennem samtaler med anbragte børn finder socialministeren det nemlig »slående«, hvor lidt de føler, at de er part i deres eget liv.

»Der er vældig mange ’kommunedamer’ i deres liv, som træffer beslutninger i bedste mening, men uden at høre dem. Jeg er sikker på, at vi kan få en højere kvalitet i indsatserne og kan ramme rigtigt første gang – i stedet for, at der forud for mange indsatser går forskellige mislykkede forsøg,« siger hun.

Hun mener, at forvaltningerne i kommunerne skal have en grundlæggende forståelse af, at samtaler med børnene ikke er noget, man bare skal »vinge af«, som hun siger.

»Vi skal have et skift 100 procent over på barnets perspektiv og udgangspunkt. Ikke for hvad der er mindst indgribende for forældrene, men for barnet.«

Astrid Krag mener, at en del af det handler om arbejdsgange, når den eksisterende lovgivning ikke bliver overholdt på området. Men herudover vil hun se på, hvordan man kan ændre lovgivningen for at få barnet mere i centrum.

»Vi er i gang med et systemtjek: Er det overhovedet indrettet på barnets præmisser? Systemet er nok for langt hen ad vejen indrettet på voksenpræmisser.«

Endelig skal barnet ifølge Astrid Krag også følges tættere. I relation til det viser resultaterne fra Børnesagsbarometret, at der kun bliver fulgt op på en anbringelse efter henholdsvis tre og seks måneder – som er lovkravet – i halvdelen af tilfældene. Et resultat, som Hanne Hartoft finder foruroligende. 

»I lyset af, hvor stort et skridt det er at være anbragt, er det meget bekymrende, at der ikke følges tættere op,« siger hun. 

Det er planen, at regeringen efter sommerferien vil fremlægge et udspil til en ny barnets lov, fortæller socialminister Astrid Krag.

»Når vi ser, at der er en tendens til, at der ikke følges tilstrækkeligt op, og man ikke inddrager børnene i alle sagerne, så hænger det også sammen med, hvordan vi som lovgivere har styret reglerne,« siger hun og understreger: 

»Når vi laver barnets lov, skal man kunne se, at afsættet er barnets rettigheder.«

Gammel vin på nye flasker

Hanne Hartoft vil til enhver tid bakke op om, at der kommer et lovforslag, hvor det bliver gjort tydeligere, at barnet skal høres og inddrages. Når det er sagt, så mener hun, at det allerede står meget klart i lovgivningen.

»Det er på den måde gammel vin på nye flasker. Jeg har svært ved at pege på, hvor i forløbet man skal sætte mere ind, som ikke allerede er beskrevet. Det står i loven, at man skal gøre det, og det er derfor, at Ankestyrelsen kan sige, at der er mange tilfælde, hvor kommunerne ikke har gjort det,« siger hun.

Hun vurderer dog, at lovgivningen kan markere, at man nu sætter fokus på bestemte temaer.

»Nogle af de kommende ændringer vil måske snarere være ændringer, man laver for at sætte dette fokus, end fordi de er strengt nødvendige.«

Endelig understreger Hanne Hartoft, at gennemslagskraften af lovændringerne vil være tæt knyttet til de økonomiske ressourcer, man stiller bag dem.

»Når lovgivningen i dag ikke overholdes, kan det hænge meget sammen med, at der ikke er tid og ressourcer. Så økonomi er en varm kartoffel.«

Det bakkes op af Cecilie K. Moesby-Jensen. Hun fremhæver, at mange sagsbehandlere har et stort arbejdspres, og det dermed kan være en måde at håndtere dette på ved at prioritere de lette rutineprægede opgaver frem for de mere krævende.

»Når det kommer til, at man ikke får inddraget børnene i tilstrækkelig grad, så er det måske fordi, at det er nemmere at sende en mail til en samarbejdspartner for at få et perspektiv på barnets situation, end at afholde en børnesamtale, der kan være vanskelig og tager tid.«

Astrid Krag indrømmer, at noget handler om økonomi, mens hun også mener, at der er brug for et kompetenceløft ude i kommunerne.

»Det kan være efteruddannelse i forhold til, hvordan man bedst lytter til børnene – for eksempel igennem psykologiske og pædagogiske kompetencer. Her skal sagsbehandlerne være bedre klædt på i komplicerede børnesager, end de er i dag.«

Mange proceskrav

Kommunernes Landsforening har set resultaterne af Børnesagsbarometret. Thomas Adelskov (S), formand for KL’s socialudvalg og borgmester i Odsherred, svarer i en mail til Information, at »tallene taler for sig selv«.

»Det er slet ikke godt nok. Kommunerne skal overholde lovgivningen, og børnene, de unge og deres familier skal have tillid til, at de får den bedst mulige støtte og hjælp. Det er helt tydeligt, at vi skal blive langt bedre til at få talt med børnene, inden afgørelsen træffes, så barnets egen opfattelse bliver tænkt ind i afgørelsen. Og så skal vi sende et klart signal til kommunerne om, at her ligger en vigtig opgave, som vi skal lykkes langt bedre med,« mener han.

Thomas Adelskov påpeger, at der i regeringens økonomiaftale for 2021 med KL er indgået et samarbejde om at kulegrave området for udsatte børn og unge. Den »forventer han sig meget af«.

»Vi har også i flere år talt om, at de mange proceskrav giver store udfordringer i kommunerne. Dem skal vi have set igennem.«