Læsetid: 17 min.

Det er længe siden, landmanden var en værdifuld kulturbærer: »Opfattelsen er, at vi er nogle store, onde, pengegriske miljøsvin«

For få generationer siden var dansk kultur, normer og livets rytme defineret af landbruget. Det samme gjaldt økonomien og politikken. I dag må landmanden forsvare sin eksistens, og én siger, de føler sig som »bunden af samfundet«. Dette er første del af historien om landbrugets deroute
Det har altid ligget i kortene, at Jakob Jonsson skulle være landmand.

Det har altid ligget i kortene, at Jakob Jonsson skulle være landmand.

Anders Rye Skjoldjensen

25. juli 2020

Musikken blæser ud af højttalerne på en natklub i indre København. Den unge landmandssøn Jakob Jonsson har taget turen fra barndomshjemmet, slægtsgården i Lynge godt 30 kilometer nord for hovedstaden, for at feste med nogle fodboldkammerater. På dansegulvet falder han i snak med en pæn, mørkhåret pige, og de går sammen i baren. Jakob Jonsson betaler for to øl, de flirter, snakker videre. Men samtalen slutter brat.

Pigen ser mærkeligt på sin bejler. Han har netop fortalt, at han drømmer om at blive landmand.

»Så fik hun travlt og skulle videre,« siger Jakob Jonsson, der husker tilbage på oplevelsen for fire år siden.

Jakob Jonsson er høj og rank og iklædt sikkerhedssko, arbejdsbukser og sweater. I dag er han 22 år og har netop færdiggjort sin uddannelse på Gråsten Landbrugsskole. Han bor og arbejder i Jylland, men i dag er han – som så mange andre weekender – hjemme på familiens gård på Sjælland for at hjælpe sin far med den konventionelle svinedrift.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Greve Haaning
  • Mathias Stigsgaard
  • lars søgaard-jensen
  • Anders Graae
  • David Zennaro
  • Anne Schøtt
  • Lars Myrthu-Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Viggo Okholm
  • Bjørn Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Mikael Aktor
  • Erik Karlsen
Mads Greve Haaning, Mathias Stigsgaard, lars søgaard-jensen, Anders Graae, David Zennaro, Anne Schøtt, Lars Myrthu-Nielsen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Viggo Okholm, Bjørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Mikael Aktor og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Konventionelt svinehold er systematiseret dyreplageri.
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/grisene-har-lidt-plads

Prøv at forstille sig man holdt heste efter lignede forhold. Helt utænkeligt og grotesk at sammenligne.

0.65 m2 per 100 kg slagtesvin. Det svarer til 100 personer på 100 kg i en 65m2 lejlighed eller adgang til en en fold på 800m2
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/304

Torben Arendal, Werner Gass, Søren Cramer Nielsen, Morten Kjeldgaard, Poul Reynolds, John Poulsen, Pia Nielsen, Søren Fosberg, Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Erik Karlsen, Alvin Jensen, Ruth Sørensen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Lars Myrthu-Nielsen, Randi Christiansen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Mona Blenstrup, Ninna Maria Slott Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Steen K Petersen, Mogens Holme, Hans Larsen, John Liebach og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Størstedelen af landbruget bør lukkes ned. Vi skal producere det mad vi kan forbruge, lidt til lagre og ikke mere.
Eksport af Ost og kød til Kina er en miljømæssig skandale der burde have været stoppet politisk!
De 3-4 årlige miliarder landbruget indbringer starskassen, er småpenge i forhold til indtægterne fra hjemlig turisme vi kunne få hvis vi havde store skove med vandløb og åer.
Lystfiskeri i Danmark i dag har en værdi af 1 miliard.
Tænk hvad det kunne blive til, hvis vi gjorde noget aktivt for at udvikle det.

Erling Thomsen, lars søgaard-jensen, Torben Arendal, Liselotte Paulsen, Werner Gass, Søren Cramer Nielsen, Morten Kjeldgaard, Poul Reynolds, Anders Graae, John Poulsen, Pia Nielsen, Per Christiansen, Stig Nielsen, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Palle Yndal-Olsen, Mads Kjærgård, Markus Lund, Ib Christensen, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Holger Nielsen, Lars Myrthu-Nielsen, Randi Christiansen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Jeppe Lindholm, Mona Blenstrup, Ninna Maria Slott Andersen, Steen K Petersen, Mogens Holme, Hans Larsen, Søren Bro og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De store brug indebærer stor belåning og evigt behov for vækst.
Dansk landbrug kan sagtens redde sit omdømme: det skal bare vende tilbage til lokal forankring, økologi, nicheprodukter - og så først og fremmest eksportere kimene til andre landes fødevareproduktion.

Mette Johansson, Ete Forchhammer , lars søgaard-jensen, Torben Arendal, Liselotte Paulsen, Werner Gass, Søren Cramer Nielsen, Morten Kjeldgaard, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Mona Blenstrup, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme og John Liebach anbefalede denne kommentar

Er det Informations opfattelse, at det industrielle landbrug i det store hele er uproblematisk? At folk, der klager over de forfærdelige produktionsforhold for planter og dyr og specifikt nævnt, lugtgener fra den voldsomme sammenstuvning af dyr er sygelige individer?
Er det en journalistik beskrivelse af forholdene i dagens landbrug, eller er artiklen et debatindlæg, der burde ligge i samme skuffe som Sørine kronikkerne?

Torben Arendal, Liselotte Paulsen, Søren Cramer Nielsen, Søren Fosberg, Stig Nielsen, Ole Frank, Flemming Berger, Holger Nielsen, Ib Christensen, Alvin Jensen, Ruth Sørensen, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen, Mona Blenstrup, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Mikael Aktor

Jeg håber Information følger op med mere faktaorienteret journalistik på området. Hvad er økonomien for Danmark i konventionelt over for økologisk landbrug i dag? Hvilke beregninger er der af de økonomiske muligheder for at opfylde befolkningens ønsker om mere diversitet, mere økologi (og hvor stort er ønsket?), renere vand, mindre gyllestank, mindre bedrifter osv.? Hvad er de politiske muligheder - også i forhold til konkurrencen?

lars søgaard-jensen, Torben Arendal, Werner Gass, Poul Reynolds, Steen K Petersen, Søren Fosberg, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Holger Nielsen, Randi Christiansen, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Mona Blenstrup, jesper jacobsen, Peter Knap, Jan Weber Fritsbøger, Søren Bro, erik pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Peter Knap, der er tale om journalistik, der belyser de tanker og problemer, som landbruget ser om deres erhverv. Det er en vinkel, vi ikke har hørt i mange år.
Nu er der et fint lille indlæg i radioavisen om økologisk sukkerroedyrkning her på Lolland ved hjælp af robotter. Så der er altså ryk sine steder, og det vil vi forhåbentlig kun se mere af.

lars søgaard-jensen, Liselotte Paulsen, Steen K Petersen, Søs Jensen, Ole Frank, David Zennaro, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Jan Weber Fritsbøger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Interessant med fokus på landbruget. Deet vil jeg læse med på.

Steen K Petersen, ingemaje lange, David Zennaro, Karsten Aaen, Erik Fuglsang, Jens Flø, Holger Nielsen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mikael Andersen

Er det ikke kun den yderste venstrefløj, der nærer had til landbruget? Jeg hører ikke andre tale dårligt om det danske landbrug, tværtimod.

Ole jakob Dueholm Bech og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Mikael Andersen. Det er ikke kun den yderste venstrefløj. Alle, også borgerlige vælger, råber vagt i gevær, når en svinefarm planlægges i deres nærområde. En svinefarm er så generende, at huse i dens nærhed bliver usælgelige.

lars søgaard-jensen, Torben Arendal, Liselotte Paulsen, Poul Reynolds, Steen K Petersen, Søren Fosberg, erik pedersen, Torben Bruhn Andersen, Niels Nielsen, David Zennaro, Flemming Berger, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Holger Nielsen, Leif Høybye, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

Hvis landbrugets folk mener det er uforskyldt, må vi afvise dem, for landbrugets folk kan ikke stille kravet om ret til at forgifte vores undergrunds vandressourcer, med sprøjtegifte på markerne,f.eks. med "stråforkorter", så de kan tjene mere på kornet eller andre afgrøder, og hvis de ikke må det - "skal og vil de have økonomisk kompensation fra staten.

Den slags revolverpolitik er en mafia værdig, og ikke et sundt landbrug.

lars søgaard-jensen, Torben Arendal, Werner Gass, Søren Cramer Nielsen, Poul Reynolds, Steen K Petersen, Pia Nielsen, Søren Fosberg, erik pedersen, Estermarie Mandelquist, Jesper Sano Højdal, Jeppe Lindholm, Torben Bruhn Andersen, Flemming Kjeldstrup, Jeppe Bundgaard, Markus Lund, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Holger Nielsen, Randi Christiansen, Elise Berg, Peter Knap, Mona Blenstrup, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Mikael Andersen, sludder og vrøvl, hvorfor skal borgerlige evigt og altid bashe venstrefløjen og skyde os alt muligt grimt i skoene, venstrefløjen nærer IKKE had til landbruget,
vi ser bare det som foregår og kritiserer det som simpelthen ikke holder vand,
som svinefabrikkerne, ( som leverer kød af tvivlsom kvalitet ), de store megabrug ( som har opkøbt jord til overpris og skabt et prisniveau som jorden ikke kan forrente og dermed skabt landbrugets "krise" ), dyrkningsmetoder baseret på kemiindustriens ønske om at sælge så meget de kan, ( som forurener grundvandet ), osv.
alt sammen berettiget kritik som landbruget burde lytte til, men nej man vil ikke lytte til gode råd som ikke handler om at tjene mere, så hellere sige at kritikerne "bare hader landbruget" for så er de jo utroværdige og man behøver ikke lytte,
og man hører jo ALDRIG kritik fra borgerlige som handler om de uheldige følger af overdreven grådighed,
for jer er grådighed en god egenskab, og alt der kan give økonomisk vækst er godt, og i hader alle som mener noget andet, og i VIL ikke se at stort set alle problemer i verden skyldes grådighed, klimakrisen, den svindende biodiversitet, plasten i havene, forureningskatastrofer, atomkraftulykker, oprustning og krige, fattigdom sult og nød, og en masse andre problemer som kunne undgås blot ved en smule omtanke.

Ete Forchhammer , lars søgaard-jensen, Torben Arendal, Werner Gass, Morten Kjeldgaard, Poul Reynolds, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Egon Stich, Pia Nielsen, Søren Fosberg, erik pedersen, Søs Jensen, Jesper Sano Højdal, Jeppe Lindholm, Torben Bruhn Andersen, Ruth Sørensen, David Zennaro, Flemming Kjeldstrup, Ib Christensen, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Carsten Wienholtz, Leif Høybye, Randi Christiansen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Steffen Glise. Artiklen er en ukritisk beskrivelse af det moderne industrilandbrug. Der er ikke et eneste kritisk spørgsmål til en skræmmende produktionsform, der destruerer jungleområder for af skaffe billig fodder, der frembringe multiresistente bakterier, der ødelægger jord og grundvand med misforstået jordbehandling og kemikalier, der presser avlsdyrene til det yderste som fødemaskiner. Dette industrielle misbrug af vores land er en skamplet. Lad os dyrke det vi skal bruge i form af sunde bæredygtige produkter.
Og det værste er, at den gode landmand godt ved, at hans produktion ikke tåler dagens lys. Han tror virkelig at tilliden til økologi er et heldigt reklame fremstød, og at hans industrilandbrug er ok og blot skal markedsføres på den rigtige måde. Det er ikke produktionsformen men præsentationen, der er afgørende. Nå, selvfølgelig nævner han nogle, der efter hans opfattelse er problematiske, men den miljø ødelæggende produktionsform han selv står for, fatter han ikke.

Ete Forchhammer , Liselotte Paulsen, Morten Kjeldgaard, Jan Weber Fritsbøger, Søren Fosberg, erik pedersen, Stig Nielsen, Torben Bruhn Andersen, ingemaje lange, Flemming Berger, Flemming Kjeldstrup, Alvin Jensen, Ellen Jeppesen, Holger Nielsen, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Man romantiserer dét man er fremmedgjort fra. De urbane danskere der f.eks. flytter på landet, ønsker egentlig det Morten Koch'ske "på landet", også selvom de aldrig selv ville indrømme det af skam over at virke gammeldags. Det er den idealisering af "på landet" de er vokset op med og har absorberet. Og når man har et sådan glansbillede, når man putter bondegårde og kvægdrift op på en pedestal, hvor de ikke skider, ikke skal sprede gylle, ikke er nødt til at tjene penge, ikke er nødt til at optimere, og i det hele taget ikke behøver at tænke praktisk om noget som helst.... jamen, så bliver man jo vred når tingene ikke opfører sig "som de bør".

Ole jakob Dueholm Bech, Niels K. Nielsen, Holger Nielsen, Markus Lund, Jørgen Larsen, Erik Fuglsang og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Når man ikke er enig i “landbrugets” holdninger, krav og ønsker, så påstås det at man hader landbruget. Dette er den sædvanlige automat reaktion. Udover at “man” selvfølgeligt ikke har forstand på landbrug! Jeg er så heldig at kende nogle unge landmænd, der trodser den indoktrinerende indlæring fra landbrugsskolerne, og går en anden vej i små skala niche landbrug med blandet drift. Som en siger: i sin tid i store bedrifter inddrager man selv den mindste stump jord, men nu betyder det ikke så meget, om den sidste Balle hø kommer ind. Heller bedre brug end stort brug. Den slags afføder respekt.

Ete Forchhammer , lars søgaard-jensen, Liselotte Paulsen, Werner Gass, Poul Reynolds, Steen K Petersen, Pia Nielsen, Søren Fosberg, Per Christiansen, erik pedersen, Søs Jensen, Jesper Sano Højdal, Flemming Kjeldstrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Jens Flø, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Carsten Wienholtz, Søren Bro, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Den almindelige landmand gør bare det han er nødt til at gøre for at overleve økonomisk. Ligesom de fleste andre i et kapitalistisk system. Ligesom du og jeg. Der hvor den er gal er landbrugets organisationer som Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevare. Særligt de to organisationer prøver med farverige udtalelser, at forskønne og sælge det danske landbrug til os som en Morten Koch idyl med blomster og fuglekvidder. Sandheden om ødelæggelserne af vores natur og drikkevand forsøges tonet ned til ikke at eksistere og at der kun er tale om venstreorienteret hippi snak. Det andet sted, hvor det er gået helt galt for det danske landbrug er finansverdenens udbytning af landbruget. Op igennem 00'erne fik finansverdenen overtalt det danske landbrug til at op tage lån på 360 milliarder kr. helt ukritisk og med lov ord om jordprisernes himmelflugt. tilbage sidder et dansk landbrug med en koloenorm gæld med renters renter, som skal afdrages og betales. Og det for en hver pris gennem en mere og mere hæmningsløs produktion på bekostningen af den danske arv. Vores miljø og drikkevand. Ødelæggelser, som vi skatteydere kommer til at betale. Alt imens landmændende lider under gældsbyrden og en finasverden sidder tilbage med et smørret grin og tæller bunkerne af renter på et to cifret milliard beløb de skummer år efter år efter år. Den tredie grund er så landbrugsstøtten, som vi alle betaler gennem skatten, og som indirekte presser landbruget til at producere mere og mere. En produktion, hvor op mod 80% eksporteres ud af Danmark. Heraf går en stor andel til eksport uden for EU. Med skatte betalt landbrugsstøtte vel at mærke.

Tilbage står så en nærmest ubetalelig regning over de ødelæggelser og nedbrydninger tonsvis af gift og kemikalier, som hvert eneste år helles ud over 62% af den danske jord og muld, hvor der opstår uoprettelige skader. 0,6% af befolkningen ejer således 62% af alt jord i kongeriget Danmarks.

Det er jo kortsigtet galimatias som så meget andet. Og hvor skal vi leve, når menneskelig aktivitet har lagt de sidste rester af anstændighed i ruiner? På Mars???

Men som sagt. Det er ikke den enkelt landmand der er noget som helst galt med. Selvfølgelig er det ikke det. Det er systemet bag ved det danske landbrug, som er rådent.

Ole Eivind Hansen, Torben Arendal, Werner Gass, Steen K Petersen, Ole B. Lindqvist, Aage Eriksen, Pia Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Søren Fosberg, Torben Bruhn Andersen, David Zennaro, Flemming Kjeldstrup, Karsten Aaen, Markus Lund, Alvin Jensen, Carsten Munk, Jens Flø, Ole Arne Sejersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jeg er glad for Information og glad for den artikel her som på godt og ondt faktisk fortæller den virkelighed,som det er blevet til gennem de sidste ca 50 år
Jeg er så grundlæggende noget skuffet over de fleste indlæg her, for der er stort set ingen nuancer eller bare en flig af erkendelse og forståelse for at vi er endt her..
Det minder mig om min barndom på husmandstedet ved Ølgod på 17 tønder land og når familien fra "storbyen" Esbjejg kom på besøg.Bedrevidende og en helt manglende fornemmelse af hvad det drejede sig om.
Ok jeg har haft det hele helt ind i sjælen- arbejde-primitiv uden indlagt vand eller toilet.Køer med navne som skulle fodres ved at gå op imellem dem.at falde i søvn hos soen med grise når mine forældre malkede. Arbejdsdagen var nok ca 13 timer med få fridage til familie og en cykeltur i weekenden. Jeg er stadig i live og valgte en anden vej, da mine evner omkring maskiner og teknik kan ligge et meget lille sted.
Jeg synes det er trist det er gået som det er gået, men hvad er årsag og hvad er virkning? har vi "frelste" i byerne selv sået en del af frøene? vi vil ikke betale for meget og vi gider ikke arbejde så meget-Jeg savner nuancer i debatten her.

Jørn S. Pedersen, lars søgaard-jensen, Ole jakob Dueholm Bech, Steen K Petersen, Ole B. Lindqvist, erik pedersen, Niels K. Nielsen, David Zennaro, Karsten Aaen, Markus Lund, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, jens peter hansen, Erik Fuglsang og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Som jeg læser artiklen, er den en fint portræt af aktører i "konventionelt" landbrug med de holdninger dette kan indebære. Det er godt at kende sin modstander. Så fra min side ingen kritik af mikrofonholderi. Men jeg vil helt principielt protestere mod at betegne industrielt landbrug som "konventionelt". Som jeg oplevede landbrug i min barndom og ungdom - way back - var det oftest tæt på det, som vi nu om dage betegner økologisk. I min forståelse er det denne landbrugstype, der udgør "konventionen". Det industrielle landbrug er en radikal afvej fra den konvention, som økologerne arbejder på at retablere og forfine.

Ete Forchhammer , lars søgaard-jensen, Werner Gass, Ole B. Lindqvist, Søren Fosberg, Flemming Berger, Nis Jørgensen, Flemming Kjeldstrup, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Karsten Nielsen, Steffen Gliese, Holger Nielsen, Rolf Andersen, Leif Høybye, Randi Christiansen, Minna Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Viggo Okholm. Det er ikke vores problematiske barndom, men vores børn og børnebørns fremtid i klimakatastrofernes verden, der bør ligge os på sinde. Dansk landbrug er stobidrager til Danmarks samlede klimaaftryk. Giv vores børn et håb, stop industrilandbruget.

Ete Forchhammer , Liselotte Paulsen, Werner Gass, Poul Reynolds, Pia Nielsen, Søren Fosberg, Mona Blenstrup, Stig Nielsen, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Flemming Kjeldstrup, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Rolf Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Young-suk No

En landmand blev spurgt om hvordan livet som landmand var. Han fortalte om hans gård der skulle udvides endnu større end der allerede var, en stor gård der havde opkøbt ti andre omkringliggende gårde.
Og han var ellers godt tilfredsmed livet ud på landet, men det eneste der manglede var naboer med børn som hans børn kunne lege med når de kom hjem fra skolen der lå langt væk fra gården.

Hvis han i stedet for at opkøbe og nedlagde de ti gårde, kunne han sammen med de ti gård, lavede en lille lokal samfund med en effektiv andelsproduktion af høj kvalitets sunde madvarer, og leve af det og have stadig mennesker omkring sig for at nyde det landlige liv sammen med?

Liselotte Paulsen, Lillian Larsen, Ole B. Lindqvist, Pia Nielsen, Søren Fosberg, Mona Blenstrup, Jesper Sano Højdal, David Zennaro, Flemming Berger, Alf Bjørnar Luneborg, Holger Nielsen, Markus Lund, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Landbruget glemte at fortælle, at den intensive drift ville gå ud over natur og miljø. Politikerne har snorket, som vi ser det med kloakvandet som florerer alle steder. Søer, fjorde og i havet. De ansvarlige for udviklingen har handlet som vi i dag ser Brasilien nedbryde regnskove for profit. Uansvarligt, så selvfølgelig skal det laves om.

Liselotte Paulsen, Werner Gass, Lillian Larsen, Søren Fosberg, Flemming Kjeldstrup, Holger Nielsen, Markus Lund, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Signe Schiødt

Jeg synes, at en af de områder der frastøder os mennesker, der ikke er involveret i dansk landbrug, alle mest, er den enorme eksport af svin og import af klimabelastende foder til selv samme svin. Danskere er ikke kun optaget af dyrevelfærd eller manglen på samme, men også at vi fuldstændig får undermineret grundlaget for miljø og biodiversitet i vores eget land, for at nogle få Svineproducenter kan holde gang i en industri som groft fortalt sørger for at mennesker på den anden side af jorden kan spise sig mætte i svinekød. Der er ikke mange der køber fortællingen om at dansk landbrug er klimavenligt, de fleste af os som bor på landet kan se med egne øjne at læhegn, viber, sommerfugle og insekter forsvinder i hæsblæsende tempo og mange Kan slet slet ikke acceptere dette midt i en enorm biodiversitets krise. Vi har også hørt og læst på tallene- at dansk landbrug ikke beskæftigere særlig mange mennesker i arbejde længere, og at bidraget til BP er ganske begrænset. Så for os, der står uden for landbruget, ser det umiskendeligt ud som om miljø, klima og dyrevelfærd betaler en kæmpe pris for at nogle få svinebaroner kan blive særdeles velhavende. Vi ved godt at det ikke et alle som er velhavende, men det vi ser er effektiviseringen, de østeuropæiske landbrugsmedhjælpere, og dem der ejer gårde som kan tælles på flere end 10 finger.

lars søgaard-jensen, Liselotte Paulsen, Werner Gass, Søren Cramer Nielsen, Morten Kjeldgaard, Poul Reynolds, Aage Eriksen, Pia Nielsen, Per Christiansen, Søren Fosberg, Mona Blenstrup, Søs Jensen, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Stig Nielsen, David Zennaro, Flemming Kjeldstrup, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Jens Flø og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

En ven, som bor tæt på en stor svinefarm, så en dag ind i øjnene på en so, som stod i en bås, hvor den ligesom de mange andre grise i stalden ikke kunne røre sig, kun kunne spise og fare. Han er en følsom kunstnersjæl og følte stor smerte ved synet. Det siges, at grisen er et klogt dyr. At vi kan nænne at behandle dem, som det industrielle landbrug gør, viser en afgrundsdyb fremmedgjorthed fra livet. Dyr er levende væsener, som skal behandles godt og ikke som ufølsomme madmaskiner. Der er i danmark mange gange flere svin end mennesker, og det er frygteligt at tænke på, hvor forfærdeligt de behandles.

Det er også frygteligt at bo i nærheden af en svinefarm, når gyllen lukkes ud. Så bor man midt i et svinelokum. Ubegribeligt, at bønderne selv kan holde det ud. Jeg tvivler på, at kadeau havde fået sin stjerne, hvis michelin journalisten havde måttet kæmpe sig igennem tykke gyllehørme på sin vej til den i øvrigt idyllisk beliggende bornholmske restaurant. Det er nok også en dårlig ide at udsætte turister for den massive gyllestank. Men de fastboende må lide.

Når hertil lægges den øvrige miljøbelastning ved industrielt landbrug, bør det kun være et spørgsmål om kort tid, før der omlægges til økologisk drift.

Tidligere socialdemokratisk borgmester på bornholm, læge thomas thors, har med henvisning til penicillinforbruget udtalt at ’de er slet ikke klar over, hvor farligt det er, det de har gang i ude i staldene’.

Men hov ... landbruget sidder i gældsfælden !!! Hvilket betyder, at de ikke længere selv bestemmer over driften. Tilmed berettede information fornylig om, at 66.000 ha dansk landbrugsjord er på udenlandske hænder. HALLO !!! Dansk jord frasælges til udenlandske opkøbere !!! Hvordan kan dette tillades? Jeg fatter det ikke. Det lyder i mine ører som landsforræderi.

Bundlinjen er, at det lokale og globale kollektiv i konkurrencestatens forbrugsræs har mistet kontakten til eget eksistensgrundlag og det med temmelig katastrofale afledte effekter. Som bliver stadig tydeligere for stadig flere og stadig vanskeligere dog ikke umuligt at rette op på.

Der kan den søde unge landmandssøn finde svaret på sin undren over landbrugets dårlige renommé.

lars søgaard-jensen, Liselotte Paulsen, Werner Gass, Søren Cramer Nielsen, Morten Kjeldgaard, Ole B. Lindqvist, Pia Nielsen, Søren Fosberg, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Flemming Kjeldstrup, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Da jeg var barn, havde landmændene tid til, at tale sammen, hvis de kom forbi, når den ene var i marken. I dag arbejder de i marken 24/7, og har ikke tid til at snakke sammen. Landbrugene er i dag så store, at i dag kan de ikke undvære landbrugsstøtte fra både Danmark og EU. Jeg tænker på, hvor mange landbrug, der var dag, hvis de ikke fik økonomisk hjælp. Jeg har læst andre steder, at de har gæld i millionklassen, hvordan kan man drive en virksomhed med så store underskud? De har af diverse regeringer fået lov til, at forurene vores natur, miljø og grundvand. Hvorfor avler de så ca. 15 millioner grise, som de er nødt til at eksportere , nogle gange under al kritik, med lange transporttider, det er kun et spørgsmål om penge. Ved nogle landmænd er dyrevelfærd en by i Rusland. Det er heldigvis ikke dem alle, der er sådan, desværre er der jo også i denne branche brådne kar. De brådne kar findes også i andre virksomheder.

Liselotte Paulsen, Søren Cramer Nielsen, Morten Kjeldgaard, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Randi Christiansen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Jeg er lidt på linje med Jeppe Lindholm. Man går efter landmanden, istedet for bolden, når man hetzer, gårdejerne for søernes levevilkår, mangel på biodiversitet, personlig ukomfort ved duften af gylle med videre. Landmanden skal udvikle og overleve i det regelsæt, der fastsættes i ikke bare i Danmark, men også i EU. Den sidste regering opfyldte alle Landbrugets varmeste drømme. Måske er der brug for at venstrefløjen presser den nuværende regering, til at få rullet alle lempelser til landbruget tilbage.
Der kunne måske også være brug for bedre forhold for mindre landbrug, det kræver politiske initiativer.
Tilgang af dygtige unge landmænd, både som ansatte og gårdejere, kræver en inkluderende og respektfuldt tone, fra hele samfundet, samt gode løn og arbejdsvilkår. Den gode tone kan fremmes fra alle, særligt medierne. Løn og arbejdsvilkår, kræver politisk vilje.

Søren Fosberg, Flemming Berger, Holger Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig over, alle dem der vil betale ekstra for økologiske fødevarer, med god dyrevelfærd, ikke sætter krav om ordentlige overenskomstforhold, hele vejen fra landbrug, til butikken.

Werner Gass, Søren Fosberg, Holger Nielsen, Karsten Aaen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Landmænd og kvinder er anstændige, dygtige og særdeles flittige mennesker med et forhold til den jord de dyrker og de dyr de opfostre. Jeg er 100% sikker på de hellere end gerne vil skifte til en natur og miljø bæredygtig produktion. Hvis bare de kunne klare det økonomisk. Landbrugsstøttet skal ikke fjernes. Landbrugsstøtten skal ændres til netop at fordre en natur og miljø bæredygtig produktion. Og den enorme afhængighed af gæld til finansverdenen skal overføres til statsgaranterede sikre og billige lån eller gælden helt eftergives med staten som garant ved at overtage al landbrugsjord som landbruget siden kan pagte af staten. Slut med spekulation i landbrugsjord. Landmanden skal eje driften, men ikke jorden i fremtidens landbrug. Og så skal landbrugsstøtten fratages den del af produktionen, som eksporteres ud af EU.

Werner Gass, Morten Kjeldgaard, Søren Fosberg, Christian Mondrup, Flemming Berger, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeppe lindholm@ - "Og så skal landbrugsstøtten fratages den del af produktionen, som eksporteres ud af EU." - hvorfor? Hvis nu det er med til at fremme den omstilling, du beskriver?

Ole jakob Dueholm Bech, Holger Nielsen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

En velskrevet, klarhjernet fremstilling af det kapitalistiske systems væsen og funktionsmåde, som det i dag fremtræder med dansk landbrug som forklaringsmodel.
(Sidebemærkning: De to forfattere når ikke frem til en almindelig og uomgængelig følgeslutning , at systemet formodentlig står foran sit endelige sammenbrud.).

Werner Gass, Karsten Nielsen, Pia Nielsen, Søren Fosberg og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Randi Christiansen, det skal den fordi der ikke skal produceres landbrugsvare til eksport ud af EU. Dertil er landarealerne set i sammenhold med befolkningens størrelse i EU alt for lille. EU hører til blandt de tættest befolke områder i verden. I stedet skal dele af landbrugsarealer i Danmark og EU omlægges til natur igen. Som jeg skriver ovenfor, så er hele 62% af Danmarks arealer landbrugsarealer. Den andel er alt alt for høj.

Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Søren Fosberg, Randi Christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Vi lever i en forbrugskultur, hvor folk har glemt hvor deres sandwich kommer fra. Det er den kulturelle og økonomiske overklasse der bor i storbyerne nu, efter at man har gentrificeret den værste slum bort. Det fattige landproletariat hører vi aldrig om.

Viggo Okholm

Tak for nye og trods alt nuancerede indlæg om et erhverv som set med manges øjne (også mine)er på vej ud ad et skråplan som ikke gavner hverken landmændene og vores fælles natur, og uanset mit "forsvar" så er det her helt galt på sigt. Jeppe Lindholm r efter min mening inde på det nødvendige for en omstilling, men hvordan vi teknisk og menneskeligt fårkrammet på kapitalens og bankernes magt i den proces er jeg ikke kompetent til at forklare.
Men i selve bondemiljøet er der vist også for mange konsulenter der ikke har en gnist af det menneskesyn,som jeg fornemmer flertallet har i dette land.

Werner Gass, Ole Frank, Ole B. Lindqvist, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Jeppe Lindholm kan du give mig en fornuftig forklaring på, hvorfor skal skatteborgerne "hænge" på landbrugsjorden? Betaler vi ikke nok i forvejen? Det er landmanden selv, der har købt jorden, og gælden må de selv hænge på. Hvis staten overtager gælden, er det igen skatteborgerne der hænger på den, og hvor skal pengene komme fra? Jeg ved ikke om landbrugsstøtten bliver brugt til at fordre en mere natur og miljøvenlig produktion, eller om den bliver brugt til, at importere soja fra Sydamerika, men det sidste er i hver fald miljøforurening. Jeg ved heller ikke, hvor meget CO2 et fragtskib udleder på en tur fra Sydamerika til Danmark, men jeg er overbevist om, at det er meget.

Jeppe Lindholm

Holger Nielsen, skatter yderne hænger på regningen for oprydning af de skader en massiv brug af pesticider på 62% af Danmarks landarealer er udsat for hver år i over 75 år efterhånden. Samt de skader det forvolder på vores drikkevand. Og sluttelig på regningen for genopretning af naturen.

Normalt er det princippet om forureneren betaler, som bruges i Danmark. Tag f.eks. affald til deponi, hvor dem der levere affaldet skal betale en sikkerhedsstillelse på omkring 100 kr. pr. 1.000 kilo de indleverer. Pengene skal senere bruges til genopretning og genetablering af naturen på det anvendte deponi areal. Sådan er det ikke tilfældet med landbruget. Her er det skatteyderne, som hænger på regningen.

jens peter hansen

I den industrialiserede dyrproducende del af landbruget er det østeuropæerne der knokler. Og de knokler her i landet. I gartnerierne er de såmænd også fra Østeuropa. Stanken fra svinefabrikkerne er endnu mest på landet og kan snuses kilometre væk, så romantikerne forståeligt nok bliver vrede. I den it-baserede baserede industri er det små søde kinesiske piger som har loddet den computer, vi skriver på, sammen for en dårlig løn og et rædselsfuldt arbejdsmiljø. De bukser vi sidder i er syet i Bangla Desh og tomaterne er plukket af marokkanere i Spanien. Hvis alle skulle have samme vilkår som middelklassen af bekymrede velmenende danske ville prisen på varerne stige kolossalt. Jeg husker ikke, at der var nogle svenskere der meldte sig til bærplukning, og gudskelov fik man lov til at importere folk fra østen, mens aspargeshøsterne fra Rumænien også fik lov til at komme ind i Tyskland. Jeg tror ikke der har været én blandt kommentatererne her i avisen der har stillet sig op til jordbærplukning. Det er ikke bare svinebaronerne der skal skiftes ud, det er i høj grad de højtbetale altid i møde siddende og højtbetalte og nulproducerende, inderligt overflødige megagrupper af veluddannede af snyltere med tilbøjelighed til bekymring, der skal ud og plukke jordbærrene, hvis det drømmescenarie om økologisk landbrug og tilplantning af DK skal realiseres. Huset i Frankrig og sommerhuset i Tisvildeleje skal sælges, for hele sommeren skal gå med indsamling at fødevarer der skal gemmmes til vinteren. For min skyld fint, men det starter med os selv. Hvad med med at lægge et række kartofler i parcelhushaven i stedet for at flisebelægge forhaven, så begge biler kan stå trygt ? Men det er jo nemmere at bede årstiderne komme med maden. Økologisk naturligvis !

Ulla Nielsen, Markus Lund, Ole jakob Dueholm Bech, Ole B. Lindqvist, Søren Fosberg, Daniel Jensen, Niels K. Nielsen, Niels Makholm, Randi Christiansen, Viggo Okholm og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Jeg er faktisk vokset op nær en gård, det var idylisk og smukt! Vinden legede i træerne, og der var frisk luft, en kæmpe hønsegård og frigående kvæg, der havde masser af plads. Det er ikke mere end 50 år siden, det var sådan, hvad er der lige sket?

Ole Frank, Ole B. Lindqvist, Steffen Gliese, Niels Nielsen, Jens Flø og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

"Hvis staten overtager gælden, er det igen skatteborgerne der hænger på den, og hvor skal pengene komme fra?"

Holger Nielsen, staten skal ikke bare overtage gælden alene. Staten skal overtage landbrugsjorden til gengæld. Så her skal pengene komme fra. En jord, som er danskernes arv.

Carsten Munk, Søren Fosberg, Steffen Gliese, Randi Christiansen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Spørgsmålet om, hvem der egentlig ejer os, bliver stadig mere påtrængende. Følg pengene - siger jeg.

Ole B. Lindqvist, Pia Nielsen, Søren Fosberg, Ole Arne Sejersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hvis man ikke kan lide landbruget kan man jo altid vise sin modstand ved at undlade at spise noget. Så vidt jeg husker er Danmarks import af fødevarer større end vores eksport. En gris er bevidst og har en intelligens svarende til et treårigt barn. Befolkningstallet stiger konstant, selv under Covid-19.

Faktisk er der utroligt mange argumenter for at helt holde op med at spise...

Morten Balling

@Mads Kjærgård

Hvad der er sket? Der er sket det at vi på de 50 år er blevet ca. tre gange så mange mennesker, mens vi samtidig har været løbet for uudnyttet jord, ferskvand (og snart gødning). Det er ikke landbrugets skyld. Noget tyder (iflg artiklen) på at landmænd har svært ved at producere eget afkom ;)

Det kunne være interessant med en artikel om alle landbrugets særlove og undtagelser for love, der gælder for al anden virksomhed.
Og hvis ALLE ansatte ikke mindst østeuropæere og andre "udefra" fik en ordentlig løn, ja så stiger priserne pænt, men det kunne sikkert være med til at forhindre om ikke alt, så dog en pæn del af de enorme mængder af madspild

Werner Gass, Randi Christiansen, Jan Weber Fritsbøger og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

Må jeg være fri for "landmændene er ofre for omstændighederne og systemet".

Der er ingen, der er blevet tvunget til at hælde giftstoffer i jorden, bedrive dyremishandling på højt niveau, gældsætte sig ud over al rimelighed osv.

Lige så lidt som ingen er blevet tvunget til at drive økologisk landbrug (eller endnu bedre biodynamisk - og bedre igen; perma-kulturelt).

Nogle debattører får det jo nærmest til at lyde som om vi skal behandle industri-landmænd som sårbare unge, der er blevet lokket til kvik-lån.

Flemming Berger, Ole Frank og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

overalt i samfundet, og dermed også i landbruget er grådighed altødelæggende, vi lever i voldsom overflod og vore politikere taler stadig om vækst, som om det er noget vi har brug for,
verden har brug for et nyt mådeholdende menneske som er ydmygt overfor den natur der er vores livsgrundlag,
det grådige menneske må nødvendigvis uddø og helst i denne generations levetid,
så start med dig selv og bliv mådeholden og ydmyg og lær dine børn at være det, så har din slægt en mulig fremtid.

Morten Balling

@Esben Lykke

Jep, det du skriver lyder alt sammen meget sympatisk. Faktum er bare at hvis vi skiftede det industrialiserede landbrug ud med et økologisk et af slagsen globalt, så kunne vi kun producere halvt så mange fødevarer.

Pt. er vi små otte milliarder mennesker, og ca. en millard af os får ikke nok at spise. Det er procentvis det laveste tal for sult og underernæring vi nogensinde har haft. Desværre ser det ud til at dette tal allerede er begyndt at stige, og det vil med al sandsynlighed komme til at stige voldsomt de kommende årtier.

Hvorfor er vi havnet der? Fordi vi siden anden verdenskrig har udviklet landbruget vha. fossil energi, kunstgødning, pesticider, maskiner, mm. Kort sagt det vi kalder "Den Grønne Revolution". Den har muliggjort at færre mennesker sultede ihjel, og dermed at de kunne få flere børn. Det har skabt yderligere behov for mad, osv.

Samtidig er vi blevet "rigere". Det bilder vi os i hvert fald ind. Vi har fået flere penge mellem hænderne, og flere har globalt fået råd til at spise kød. Det har presset biosfæren endnu mere.

Vi kunne helt sikkert effektivisere vores ressourceforbrug en del, men faktum er at det gør vi ikke, og dem det går ud over er alle de fattige mennesker i Verden. Det er nemt nok at sidde her i debatten og blive enige om at det altsammen er for galt, men uden en global plan for, hvordan vi vil brødføde en global befolkning som med raske skridt går imod 10 milliarder i 2050, og med et forventet fødevareforbrug ca. 70% højere end i dag (iflg. WHO), så er det bare ord, som dybest set kun tjener til at give os mindre dårlig samvittighed.

Til den unge landmandssøn Jakob Jonsson

"Har du en gård? Vi er hele tiden på udkig efter gårde, der kunne blive de næste andelsgårde. Måske har du en mindre gård, som er velegnet. Måske frijord eller anden jord,som du tænker vil være perfekt at bortforpagte til os med henblik på en senere købsaftale."
https://www.andelsgaarde.dk/#gaarde

Sælg for guds skyld ikke til udenlandske investorer

" vi vil opfordre til, at både politikere, interesseorganisationer og civilsamfundet tager snakken om ejerskabet til naturen og anvendelsen af vores fælles naturgrundlag. Det haster.....Hvad de færreste nemlig ved er, at vores land er ved at blive opkøbt af udenlandske investorer. Dansk landbrugsjord er blevet populær hos udenlandske kapitalfonde, som har opkøbt hele 66.500 hektar i Danmark."
https://www.information.dk/debat/2020/06/behov-ny-folkebevaegelse-sammen...

Ete Forchhammer , Flemming Berger, Lillian Larsen, Randi Christiansen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Morten Balling, der er jo reelt set mere end mad nok, på verdensplan. Hvis man i højere grad fordelte efter behov, ville problemet forsvinde - og det vil jo også forsvinde, fordi befolkningstilvæksten hastigt er ved at forandre sig til en befolkningstilbagegang på et betydeligt lavere niveau end tidligere prognoser har forudsagt.
De herskende økonomiske forhold har en stor del af skylden for, at det mange steder slet ikke kan betale sig med en lokal fødevareproduktion, og det må være det første sted at sætte ind, fordi manglende produktion af de mest basale livsfornødenheder på alle måder er skadelig for samfund.

Søren Fosberg, lars søgaard-jensen, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Randi Christiansen, Markus Lund, Ole Frank og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Martin Merrild medgiver, at han da også selv savner det liv, der var forbundet med landbruget, da han voksede op. Hvordan står det så til på din minkfarm. Minkavl er nu forbudt i mange andre lande da det betragtes som dyremishandling.Eller har der også været." en helt, helt, helt fantastisk udvikling, siden det for alvor tog fart i 60’erne.«

Det gav en lige en troværdighed på nul.

Morten Balling

Her er et par tal til at sætte tingene i perspektiv:

Halvdelen af Jordens beboelige areal bruges til fødevareprduktion. Beboeligt areal er landjord som ikke er dækket af f.eks. ørken eller is, Dvs. at det beboelige areal f.eks. inkluderer al det regnskov vi endnu ikke har fået ryddet.

83% af den energi menneskeheden skal bruge dagligt for at overleve kommer fra det vi kalder "cropland". Dvs. marker med korn, majs, ris, osv. Hvis man tager alt det "cropland" der findes på Jorden og dividerer det med 7,8 milliarder mennesker, så får man at vi hver især brødfødes af hvad der svarer til straffesparksfeltet på en fodboldbane.

Her er det værd at bemærke at vi ikke kan udvide dette areal uden at pumpe gødning ned i f.eks. græsningsjord, og ud over de økologiske konsekvenser dette ville have, så er vi tæt på at se et peak i den globale produktion af kunstgødning, fordi vi kommer til at mangle fosfor, og fordi gødningsproduktionen kræver energi, som vi pt. stort set får fra fossile kilder.

Ca. 1/3 af vores globale energiforbrug går til produktion og distribution af fødevarer. Samtidig skal vi holde op med at pumpe CO2 op i atmosfæren, selvom vi endnu ikke er bare i nærheden af at have et alternativ til fossil energi som kan fungere i global målestok.

Med andre ord er det ikke noget med at vælge mellem pest eller kolera. Det er at vælge mellem klima, hungersnød, biodiversitet, social uro, krig, kortere levetid, færre børn, mm. Det er ikke fordi dette er nyt. Vi har i hvert fald vidst det ville blive et problem siden Malthus, og de modeller Rom Klubben diskede op med i 70'erne da vi fik regnekraft nok at at lave system modeller, viser sig den dag i dag at passe skræmmende godt.

Det er ikke fordi jeg har specielt behov for at tage landbruget eller industrien i forsvar, men problemet er og bliver vores forbrug. Vi kan nemt holde op med at købe nye smartphones hver gang der kommer en ny som ligner den gamle, men vi kan ikke leve uden mad, og vi kan ikke undgå at bruge energi (exergi for at være mere nøjagtig).

Morten Balling

@Steffen Gliese

Som jeg skrev kan vi effektivisere vores ressourceforbrug væsentligt, men vi gør det ikke. Og med vi mener jeg os allesammen.

Jeg skrev at vi er blevet "rigere". Der er vi hvis vi ser på f.eks. BNP per capita, men "penge er kun papir".

En mere realistisk måde at anskue værdi på er at se på ressourcer, herunder exergi, som den reelle værdi. Her ser tingene helt anderledes ud. Vi har brugt ca. halvdelen af den olie naturen havde givet os, og den exergi kommer ikke igen. Den resterende olie er i øvrigt den "dårlige halvdel", den som man skal bruge mere og mere exergi på at udvinde.

Samtidig har vi brugt løs af mange af grundstofferne, og når vi har brugt dem, har vi smidt dem ud, med det resultat at de er blevet spredt. Det øger entropien i det lukkede system vi kalder Jorden, og for at nedbringe entropien (rydde op) skal man bruge endnu mere exergi vi ikke har.

Samlet set kan man sige at værdien af planeten er faldet, og værdien per capita er faldet yderligere fordi der er blevet flere mennesker at dividere med. Ergo er vi alle blevet fattigere. Grunden til at vi tror noget andet er at vi bruger løs af det sidste vi har, men når det hører op bliver vi fattige for alvor.

Jeg hørte Sebastian Klein forklare hvor store andele mennesker, husdyr og vilde pattedyr udgør af det totale antal pattedyr. Mennesket udgør 30%, husdyr 66% og vilde pattedyr 4%.

Det kunne være det ville hjælpe at lave om på de tal. Det har desuden også vist sig at længere tids dyrkning med kunstgødning og pesticider på sigt forarmer jorden og minsker udbyttet. Møske vi skulle finde andre måder at skaffe mad på.

Det er jo heller ikke videre smart at vi producerer tusindvis af svin her - og tvinger dem ned i halsen på andre. eller producerer mælkepulver der med eksporttilskud, betalt af skatteyderne her, udkonkurrerer landmænd andre steder, som kan ende med at de drejer nøglen om og må stille op i de sultnes rækker.
Hvis vi skal spise avocados her og alle steder, ja så er der mange der ikke kan dyrke deres jord på grund af vandmangel som i stedet bliver ledt væk og brugt til vanding for eksportens skyld. De kan så stille sig op i rækken af sultne mennesker.

Hvis nu alt dette nonsens ikke fandt sted kunne det måske være at vi kunne undgå flere sultne og måske dyrke jorden flere steder på en ordenlig måde uden rovdrift.

Søren Fosberg, Werner Gass, Randi Christiansen og Markus Lund anbefalede denne kommentar

Sider