Læsetid: 13 min.

Da Nabils døtre blev fjernet

Regeringen vil tvangsanbringe flere børn og lytte mere til børnene i sager om omsorgssvigt. Information bringer her fortællingen om en mor, der for fem år siden fik fjernet sine to døtre på grund af mistanke om vold og overgreb. Siden har hun kæmpet for at få dem hjem igen
Leia deler værelse med sin søster Afraa, som er begyndt at komme på besøg hos mor hver weekend. Leia sover i sin søsters seng, når hun ikke er der. Til gengæld får søstrenes dukker lov til at sove i Leias seng.

Leia deler værelse med sin søster Afraa, som er begyndt at komme på besøg hos mor hver weekend. Leia sover i sin søsters seng, når hun ikke er der. Til gengæld får søstrenes dukker lov til at sove i Leias seng.

Sigrid Nygaard

9. juli 2020

Januar 2020: »Jeg savner min søster«

Syvårige Leia springer op og ned for at vise sin mor, Nabil, et hæfte med en historie, hun har tegnet. En af tegningerne forestiller fire piger med lyserøde, lilla, blå og grønne kjoler på.

»Det er dig og mig,« siger Leia og peger på to af pigerne.

»Hvor er din søster,« spørger Nabil.

Leia tøver: »Nå ja, jeg er ikke færdig med den endnu,« svarer hun og tager hæftet ud af morens hånd.

Nabil er kommet for at hente sin datter i SFO’en. De holder i hånden, mens de går over mod bussen. Leia har en stor, lyserød tøjbamse, der forestiller en enhjørning, under den ene arm. Hendes mor har købt den på tilbud i Føtex.

»Jeg vil have min søster,« hvisker Leia ind i morens øre, da de har sat sig i bussen.

Nabil har to døtre. Den ældste, Afraa, er et år ældre end Leia og bor på en døgninstitution for behandlingskrævende børn. For fem år siden blev begge døtre fjernet fra hjemmet mod Nabils vilje efter mistanke om vold og seksuelle overgreb.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • erik pedersen
  • Ib Christensen
  • Alvin Jensen
Kurt Nielsen, Viggo Okholm, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, erik pedersen, Ib Christensen og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alvin Jensen

Det her viser at det alt for ofte er kommunen der omsorgssvigter børn.

Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dennis Tomsen, Holger Nielsen, Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Viggo Helth, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvor meget havde ikke været vundet med en regulær hjælp til familien, herunder den traumebehandling til moderen, der blev anbefalet.

Christel Gruner-Olesen, Elise Berg, Lillian Larsen, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, René Arestrup, Peter Mikkelsen, Dorte Sørensen, Holger Nielsen, Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Pia Nielsen, Gert Romme, Viggo Helth og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Svært at tage stilling for eller imod afgørelserne ud fra et partsindlæg. Det helt afgørende må være hensynet til børnenes tarv. Ikke moderens tarv.

Mogens Holme, Jannick Sørensen, Holger Nielsen, Dorte Nielsen og Birgitte Simonsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Igen en historie om svigt fra kommunen, og en dårlig plejefamilie.

Der går alt, alt for lang tid før der reageres på moderens klager, og barnets ændrede adfærd.
Traumebehandling samt støtte til danskundervisning for moderens vedkommende ville have forbedret hendes forældreevne.

Historien melder desværre ikke, hvad der er blevet af moderens voldelige eksmand?

Jeg håber, Information følger op på hvad der fremover sker for den lille familie.

Christel Gruner-Olesen, Elise Berg, Lillian Larsen, Werner Gass, Viggo Okholm, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Holger Nielsen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Denne artikel sætter virkelig i relief at regeringen ønsker at endnu flere børn skal tvangsfjernes.
En tvangsfjernelse er et meget voldsomt indgreb. I enkelte grelle tilfælde kan det være på plads. Men flere tvangsfjernelser kan ikke ikke være et mål i sig selv. Tværtimod!

Som Steffen Gliese 08. juli, 2020 - 23:36 skriver:
"Hvor meget havde ikke været vundet med en regulær hjælp til familien, herunder den traumebehandling til moderen, der blev anbefalet."

Jeg kan kun være enig.

Fokus må være at give børnene den bedste barndom. Dvs. at man i stedet fokuserer på at give regulær hjælp til udsatte familier, med det formål at begrænse tvangsfjernelser i videst muligt omfang. Desuden må man tro på, at forældre elsker deres børn, og gør det så godt de kan.

Lillian Larsen, Rolf Andersen, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, René Arestrup, Viggo Okholm, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Holger Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Per Kirk Jørgensen

Meget fin og nøgtern historie, som beskriver hvordan det danske bistandssystem forsøger at rette op på de dårlige vilkår, som disse to piger er vokset op under. Som med alt andet, virker det ikke 100%, men dog tilstrækkeligt godt til at den ene datter er kommet hjem til sin mor igen. Hun ser også ud til at have udviklet sig, i og med at anbringelsen af hendes ældste datter er blevet frivillig, hvilket er godt for hendes datter, da hun derved slipper for den usikkerhed, som serielle prøvelser af anbrindelsen er forbundet med.

Eva Schwanenflügel

@ Ole Svendsen

Ja, flere tvangsfjernelser som overordnet målsætning er dybt godnat.
Det er først og fremmest i familien, der skal sættes ind.
Anbragte børn får alt for ofte et knæk i udviklingen, der vil forfølge dem resten af livet.
De udgør hovedparten af unge hjemløse, får en dårlig skolegang og videre uddannelse, og får psykiske problemer.

Christel Gruner-Olesen, Lillian Larsen, Rolf Andersen, Werner Gass, Dennis Tomsen, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er dog muligt at tage stilling til rimeligheden i sagens forløb.

Er det efter reglerne i orden at fjerne børnene uden først at have forberedt familien på dette. Her er der oven i købet tale om en person der i forvejen har svært ved at forstå hvad der foregår, som kommunen har oplysninger om er traumatiseret?
Besøgstider på 1.5 time om ugen med overvågning virker umenneskeligt hårdt og uforenelig med børnenes tarv i denne sag. Er det rimeligt - og hvilke regler er der som sikrer at der kan blive opretholdt en rimelig kontakt.

Datteren der svarer nej til at være sød så længe hun ikke bryder sig om at være hos plejefamilien. Hun har opdaget hvad systemets forventninger er til hende og at det giver bonus at være "sød". Kommunen skiller børnene ad - endnu en oplevelse der klart kan munde ud i mistro til omverdenen og som måske kunne være undgået hvis sagen var grebet anderledes an.

Når kommunen taber en sag i ankestyrelsen bør det have konsekvenser. Det er nødvendigt for retsikkerheden for den enkelte og for at få kommunerne til at følge reglerne og forhindre magtmisbrug. Her skal strammes op.

Traume på traume. Nabil må være et utrolig stærkt menneske.

Christel Gruner-Olesen, Lillian Larsen, Rolf Andersen, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Dennis Tomsen, Viggo Okholm, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Det fremgår her ikke om daginstitutionen har forsøgt en snak med forældrene og ønsker før de indberetter til kommunen, eller de har orienteret moderen.
Jeg kan ikke bedømme om den store pige er forkert anbragt, men at noget var galt fremgår tydeligt.

Eva Schwanenflügel

Viggo - gode spørgsmål.

Det fremgår jo, at moderen ikke talte dansk i begyndelsen, så mon de overhovedet har kunnet kommunikere med hende andet end det helt nødtørftige?
Der følger jo ikke tolkehjælp med, andet end til overordnede møder..
Har pædagogerne overhovedet kunnet orientere hende om deres bekymringer?

Der er vist ingen tvivl om, at når ægtefællen var voldelig, og det ihvertfald gik ud over moderen, så må det have påvirket den ældste pige.
Hér er der igen et svigt, når der ikke bliver fulgt op på situationen efter opholdet på krisecentret.

I lang tid er det gået næsten helt under radaren, hvor udsultet og misforvaltet det offentlige system er blevet efter årtiers nedskæringer og fokus på økonomi frem for mennesker.

Man kunne håbe på, at der er ved at komme mere opmærksomhed på den elendighed der helt naturligt er opstået i kølvandet på neoliberalismen.

David Adam, Werner Gass, Carsten Munk, Randi Christiansen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

- Eva

Traumeforskning har vist at børn bliver ligeså traumatiserede af at se deres forældre blive udsat for vold, som hvis de blev udsat for vold selv. Årsagen skulle være at børnene i begge tilfælde erfarer at der er ingen til at beskytte dem. Man kunne overveje om børnene ikke oplever det samme, når når deres forældre (mod deres vilje) får fjernet deres børn (eller på andre måder oplever overgreb og magtesløshed overfor systemet.)

Men børn skal selvfølgelig ikke vokse op med vold, og bør fjernes med det samme hvis der er vold i hjemmet. Det skal bare ske i samarbejde med barnets ikke-voldelige forælder.

Hvis barnet oplever at forældrene ikke kan beskytte det, at kommunen skal beskytte det imod forælderne, og at kommunen ikke formår at beskytte barnet ved f.eks at anbringe det et sted hvor barnet ikke trives, så har barnet fået det værst tænkelige udgangspunkt for at udvikle den selvtillid og selvværd, der er forudsætningen for at blive en velfungerende voksen.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

David - det var netop min pointe, tak for at uddybe.

Det har været oppe her i ugen, at børn alt for sjældent bliver inddraget i deres egne sager, selvom det er et lovkrav at der skal være børnesamtaler.

I denne sag, hvor børnene har været ret små, burde der istedet have været en fast psykolog indover.
Og det er rigtigt, der burde være et langt bedre samarbejde med den ikke-voldelige forældre.

Mange børn føler helt intenst alt hvad forældrene føler, og påtager sig ofte skylden for, at de har det dårligt, skændes eller udøver vold.

I denne sag tænker jeg, baseret på den ældste piges opførsel i daginstitutionen, og den yngstes i plejefamilien, at det muligvis også kunne handle om misbrug.
Og det lader til, at det slet ikke er undersøgt.

Det er derfor ikke på nogen måde en fiks og færdig løsningsmodel blot at tvangsfjerne - eller bortadoptere - børn.

Det virker som om fordommen er, at danske plejefamilier eller adoptivforældre bare pr definition er bedre egnede forældre.
Men sådan er det jo ikke i virkeligheden..

Og desuden er det vel også et spørgsmål om økonomi; det er billigere at bortadoptere end at behandle.