Interview
Læsetid: 2 min.

»Da jeg var ni år gammel, oplevede jeg, at børn også kan handle racistisk«

Da Kiku Day var barn, forsøgte en gruppe drenge at hænge hende med en løkke. Det fortæller hun i serien af vidnesbyrd fra mennesker, der har oplevet racisme i Danmark
Kiku Day er født i Tokyo til en japansk mor og amerikansk far og kom til Danmark i 1971. Hun oplevede at blive overfaldet af en gruppe drenge som ni-årig i Albertslund, mens de råbte, at sådan nogle som mig skulle slås ihjel.

Kiku Day er født i Tokyo til en japansk mor og amerikansk far og kom til Danmark i 1971. Hun oplevede at blive overfaldet af en gruppe drenge som ni-årig i Albertslund, mens de råbte, at sådan nogle som mig skulle slås ihjel.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
29. juli 2020

Jeg er født i Tokyo, min mor er japaner, og min far er amerikaner. Sammen kom vi til Danmark, da jeg var fem år gammel, så selv om jeg som voksen har boet forskellige steder i verden i 20 år, er Danmark mit hjemland.

Da jeg var ni år gammel, oplevede jeg, at børn også kan handle racistisk. Jeg boede i Albertslund med min mor og hendes nye mand, min stedfar, som var dansker. På en varm sommerdag cyklede jeg rundt i kvarteret sammen med min veninde Gitte, som var et par år yngre end mig, da en stor flok ældre drenge kom stormende ud af et buskads og væltede mig af cyklen.

De samlede mig op i arme og ben, mens de råbte op om, at fremmedarbejderne skulle ud af Danmark, og at sådan nogle som mig skulle slås ihjel. En af drengene hang en løkke af reb op i et gyngestativ, og jeg nåede lige at råbe til Gitte, at hun skulle hente min stedfar, da drengene begyndte at forsøge at mase mit hoved gennem løkken.

Jeg sprællede så meget, jeg kunne og bed en af drengene i armen, og jeg undveg lige nøjagtig løkken. I det øjeblik min stedfar kom løbende, tabte de mig ned på jorden. Jeg kan stadig huske det slag, det gav i baghovedet. Drengene løb væk, men løkken blev hængende og dinglede på gyngestativet.

Min stedfar nåede ikke at se, hvad der egentlig foregik, og da vi kom hjem, talte vi ikke om det. Jeg havde ikke ord for, hvad der var sket, så det fik aldrig konsekvenser for drengene. Jeg prøvede at fortælle en af drengenes mor, hvad hendes søn havde gjort, men hun svarede bare, at »sådan nogen som mig lyver jo«.

Kiku Day

  • 54 år, bor i Jylland
  • Ph.d. i musiketnologi og professionel musiker
  • Født i Tokyo. Barn af en japansk mor og amerikansk far, kom til Danmark i 1971

I mange år fortrængte jeg den her oplevelse, og da den kom tilbage til mig igen, mens jeg var i 20’erne, genfortalte jeg den altid som en sjov historie fra barndommen, som man kunne grine ad. Først senere kunne jeg mærke, hvor bange jeg faktisk havde været for at dø der på legepladsen, og der gik mange år, før det gik op for mig, at racisme var en del af det, jeg havde oplevet.

Jeg har oplevet racisme mange gange. Min japanske del gør, at jeg ofte får kommentarer om, hvorvidt jeg er en luder fra Sydøstasien, og hvor meget jeg koster. Men jeg bliver egentlig også sur, når folk begynder at snakke engelsk til mig. Jeg mener, at vi, der ser lidt anderledes ud, bliver dømt efter, hvad vi højst sandsynligt ikke kan, mere end hvad vi har potentiale til.

Det irriterer mig voldsomt, for dansk er mit modersmål, og jeg er lidt af en sprognørd, så jeg er typen, der sidder og bliver irriteret, når journalister ikke bruger korrekt dansk i radioen.

Serie

Hvordan ser racisme ud i Danmark?

Racismedebatten ruller. For at give indblik i, hvordan det opleves at være udsat for racisme, taler Information med personer i forskellige generationer fra forskellige dele af Danmark om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Young-suk No

Det de børn gjorde, havde de nok set i et eller andet sted, at det var det man gør med nogen der så anderledes ud.
Vi skulle have haft multikulturel dannelse på skoleskemaet allerede dengang og lært børnene, så de forstod de der ser anderledes ud og har en anden kulturel baggrund er mennesker som en selv og man skal behandle dem som man selv vil behandles.

Thomas Andersen, Arne Albatros Olsen, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Christian Mondrup, Lene Henriksen, Erik Karlsen, Kiku Day, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani og Werner Gass anbefalede denne kommentar

<3 Kiku Day: du er lys <3

Inger Jensen, Ole Frank, Lene Henriksen, Eva Schwanenflügel og Kiku Day anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det var da en utrolig væmmelig oplevelse med de børn, der overfaldt Kiku Day..
Næsten værre, at der slet ikke blev talt om det bagefter, og at moren beskyldte Kiku for at lyve.

Forældrenes fordomme videregives til børnene.
De er ikke født racister, men bliver det.

Tak for din historie, Kiku :-)

Inger Jensen, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Christian Mondrup, erik pedersen, Lene Henriksen, Carsten Munk, Erik Karlsen og Kiku Day anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Børn er de værste mod alle ‘anderledes’. De har endnu ikke lært de sociale konventioner. Det ligger desværre dybt i mennesket fra fødslen. Noget med artens overlevelse. Små børn kan, ligesom dyr, være utroligt ‘onde’ mod hinanden.

Anina Weber, Ole Frank og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
hanne plaschke

@Ole Schwander: Jeg køber ikke den med at børn er de værste. Jeg har arbejdet på en multikulturel skole i et socialt belastet kvarter. Dér oplevede jeg ikke racisme, fordi alle jo var så forskellige. Nogle børn var hårde ved kammeraterne, men ikke som flok, for det arbejdede vi med hele tiden. Det er ikke mere er i skolerne, man først og fremmest oplever mobning, racisme, ondskab, men i medierne og i politiske debatter, hvor voksne mennesker opfører sig groft og ubarmhjertigt over for minoriteter. Så slemt, at mange skolebørn anno 2020 bliver chokerede, når de hører, hvad der bliver sagt.
Jeg er rystet over, at Kikus stedfar ikke opdager, at den er rivende gal. Men tiden var en anden dengang. Og han reddede hende jo.

erik pedersen, Inger Jensen, Thomas Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Hanne Plaschke - jeg var lidt nervøs for, at mit indlæg blev ‘misforstået’. Jeg mener ikke i udelukkende forhold til etniske forskelligheder, hudfarve mv. men at børn i al almindelighed er født ‘onde’ mod hinanden. Det kan være fx som i dyreverdenen, hvor de ‘svageste’ skal sorteres fra. Godt, at I kan arbejde med det i en multikulturel skole - men hvad angår den almindelige folkeskolerne sker der absolut intet i forhold til udfordringer med mobning, promovering af ‘sammenhold’ mv. andet end nytteløse ‘handlingsplaner’ og forblommede udtryk for afstandstagen.

jens peter hansen

men hvad angår den almindelige folkeskolerne sker der absolut intet i forhold til udfordringer med mobning, promovering af ‘sammenhold’ mv. andet end nytteløse ‘handlingsplaner’ og forblommede udtryk for afstandstagen.
Skriver Ole Schwander.
Folkeskoler findes der godt 1000 af. Interessant at Ole Schwander har tjek på hvad der sker på alle disse.
Er udsagnet ikke så generaliserende at det er tømt for indhold ?

Ole Schwander

Jens Peter - ‘Er udsagnet ikke generaliserende’ - Jo. ‘Det er tømt for indhold’ - Nej.

jens peter hansen

Et postulat : Det sker ingenting i folkeskolen. Er det ikke netop forblommet og indholdsløst ? lidt i retning af at alle indvandrere er kriminelle og mere ævl i den retning.