Læsetid: 4 min.

Ny undersøgelse: De studerende er blevet markant mere ensomme efter coronakrisen

Andelen af studerende, som føler sig ensomme, er steget efter coronakrisen, mens andelen, der aldrig oplever ensomhed, er faldet. Det viser en ny analyse fra Dansk Magisterforening. Magisterforeningen og De Studerendes Fællesråd efterspørger mere fokus på problemet – både i forbindelse med corona og generelt
Studerende arbejder i grupper i gården på Københavns Universitet. Ny analyse fra DM viser, at andelen af studerende, som altid, ofte eller sommetider føler sig ensomme, er steget fra 42 til 47 procent sammenlignet med samme tid sidste år.

Studerende arbejder i grupper i gården på Københavns Universitet. Ny analyse fra DM viser, at andelen af studerende, som altid, ofte eller sommetider føler sig ensomme, er steget fra 42 til 47 procent sammenlignet med samme tid sidste år.

Jakob Dall

2. juli 2020

I kølvandet på coronakrisen, samfundsnedlukningen og fjernundervisningen oplever mange studerende at være mere ensomme end tidligere.

Det viser en ny analyse fra Dansk Magisterforening.

Andelen af studerende, som altid, ofte eller sommetider føler sig ensomme, er steget fra 42 til 47 procent sammenlignet med samme tid sidste år.

Samtidig viser analysen, som er baseret på svar fra 2.985 af magisterforeningens studerende medlemmer, en nedgang i andelen af studerende, som aldrig eller næsten aldrig døjer med ensomhed. Den gruppe er faldet fra 29 til 22 procent. I øjeblikket er det altså kun godt hver femte af landets studerende, som ikke har ensomhed inde på livet.

Udviklingen bekymrer Camilla Gregersen, der er formand i Dansk Magisterforening.

»Ensomhed er ikke en ny problemstilling på danske studier, men det er en foruroligende udvikling, når så mange unge er ramt. Jeg tror, at udviklingen skyldes, at der har været så lidt kontakt mellem studerende og undervisere under coronakrisen,« siger hun.

Det viser ifølge Camilla Gregersen, at der politisk er brug for at få sikre nogle gode rammer for fysisk tilstedeværelse i efterårssemestret for alle dem, der skal starte nyt studie eller i gang med en uddannelse.

»Det nytter ikke noget, at de studerende efterlades nederst i bunken i forhold til politisk bevågenhed. De trænger til at få deres relationer tilbage,« siger hun.

– Men mange har formentlig oplevet ensomhed under coronakrisen pga. kravet om social afstand. Hvorfor skulle de studerende være særligt udsatte?

»De er typisk flyttet hjemmefra og er samtidig ikke fast etableret med partner og egen familie. Deres hverdag er normalt fyldt med kontakter fra studie, studiejob, sport og besøg hos venner og familie. Alt det har der været begrænsninger på under corona. Det har ikke været nemt, og derfor skal de studerendes trivsel længere op på den politiske agenda.«

Også Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, mener, at coronakrisen er den primære årsag til den aktuelle stigning i ensomme studerende.

»Det, vi hører fra rigtig mange studerende, er, at de har haft det svært under coronakrisen. De har siddet meget alene, mistet faste sociale holdepunkter og har ikke samme kontakt med hverken undervisere eller medstuderende. Vi har været bekymret for, at coronakrisen ville have et efterslæb for de studerendes trivsel – det tyder denne her undersøgelse på,« siger han.

Mistrivselskultur

En undersøgelse af Epinion foretaget for Institut for Antropologi ved Københavns Universitet har tidligere vist, at coronakrisen også har haft store konsekvenser for internationale studerendes trivsel. Under nedlukningen har over halvdelen af og til eller ofte følt sig ensomme og nytteløse.

»Det er klart, at de internationale studerende, som typisk ikke har så stort et socialt netværk, også er en gruppe, som kan være presset. Men med Dansk Magisterforenings undersøgelse tyder det altså også på, at de danske studerende har været rigtig påvirkede,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Det er ikke første gang, at en undersøgelse vidner om problemer med ensomhed blandt danske studerende. Eksempelvis viste Den Nationale Sundhedsprofil, som foretages af Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet, en stigning i antallet af unge, der er ’uønsket alene’ i perioden 2013 til 2017.

Coronakrisen har altså blot forværret et eksisterende problem hos de unge på landets videregående uddannelser, mener Camilla Gregersen.

»Jeg tror, at mange unge oplever at ende lidt ensomme i det forventningspres, der ligger i både at være dybt engageret i sit studie og have alle mulige andre ting kørende med studiejob osv.,« siger hun.

Der er ifølge Camilla Gregersen brug for større fokus på problemet for at rette op på den »triste udvikling« – også når corona en dag er et overstået kapitel.

»Der skal skabes nogle rammer, hvor underviserne har bedre tid til at tale med den enkelte studerende, og hvor der er faste læsegrupper, så man hele tiden får styrket relationen til både sit fag og sine medstuderende. Arbejdet var så småt i gang inden corona, men det er slet ikke færdigt – og er kun blevet mere aktuelt,« siger hun.

Det er ifølge Camilla Gregersen afgørende, at der bliver rettet op på problemerne med ensomhed blandt danske studerende. 

»Både af hensyn til den enkelte unge, men også fordi vi ved, at der er en sammenhæng mellem trivsel og frafald – jo dårligere, du har det på studiet, jo større er risikoen for, at du dropper ud.« 

Samme toner lyder fra Johan Hedegaard Jørgensen. Den udbredte ensomhed er en del af den »mistrivselskrise«, han mener præger de danske uddannelsesinstitutioner. Derfor er det ifølge ham heller ikke nok at række mere ud til de studerende, der stadig sidder derhjemme – selv om det måske kan have en effekt lige nu og her.

»Hvis man vil gøre noget substantielt ved, at stadig flere studerende lider af ensomhed, men også angst og stress, er der brug for at forbedre de strukturelle vilkår. I mange år har man presset på med fremdriftsreform, uddannelsesloft og skåret ned i undervisningen,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

»Der er brug for at føre en uddannelsespolitik, som ikke bare handler om at få de studerende hurtigt gennem hamsterhjulet, hvis de skal få det bedre.«

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Synes det kunne være rart at få specificeret hvad "ofte eller sommetider" betyder?
Er det hele timer, dage uger og/eller måneder?
Kan ofte betyde én gang daglig som hver aften. Betyder ensom, at man er alene på et tidspunkt hvor man gerne vil være sammen, har tid til at være sammen med andre.

Det er forurolingende at 42-47% føler sig ensomme altid, ofte eller sommetider, men det er vigtigt også at forstå længden, ikke bare hyppigheden.

Overskriften er for banal!
Alle har levet med et krav om mere- eller mindre isolation de seneste måneder, og det kræver såmænd ingen undersøgelse, at vide, at det vil give mange en øget følelse af at være ensomme.

Kernen i problemet er, at ensomheden breder sig overalt i samfundet. Vi véd allesammen hvorfor, men ingen gør noget reelt ved det.

De små- og store skærme med forbindelse til internettet, tapper børn, unge og gamle for den helt essentielle kontakt med virkeligheden. Den virkelighed der giver interaktion og byder på samvær på et fysisk plan. Virkeligheden, der indbefatter lugte-, lyde- og berørings-stimulans, der går langt ud over samværet med flade glasplader, høretelefoner med syntetiske lyde og taster og joystik af plast.

Hele internet - og skærmkulturen kunne være udmærket, hvis vi var i stand til at dosere rigtigt. Det er vi tydeligvis ikke, og vi står nu med et kæmpe problem, der bl.a. indbefatter en stigende følelse af ensomhed, som artiklen fokusere på.

Vi kan ikke lukke internettet og vi kan ikke fjerne skærmene permanent. De er kommet for at blive, og mennesket, der har skabt dette tveæggede sværd, må nu lærer at dosere i rigtige mængder. Det er en enorm udfordring, og vi er ikke engang begyndt at finde en løsning. Vi er kun begyndt at erkende problemet.

Hele galskabet med at implementere IT i børneskolen og ungdomsuddannelserne, var en kæmpe fejl. Alle undersøgelser på området, viser at det ikke har giver nogen som helst faglig gevinst. Alle ulemperne ved at sætte børn foran en skærm erkender vi i disse tider, men vi lukker stadig øjnene fordi "det er fremtiden" og "de skal jo lærer det"...

Vi SKAL indse, og vi SKAL lærer vores børn og unge, at bruge IT som et værktøj, og ikke andet. De SKAL lærer, at skærmen på ingen måde kan erstatte fysisk nærvær, samvær og kontakt til virkeligheden. Der er desværre en lang og ufremkommelig vej foran os, for at nå dette mål.

Steffen Gliese

Men, Erik Jensen, tidligere var endnu flere afskåret også fra det samvær med andre mennesker, som skærmene trods alt tilbyder.
Hvad dette handler om er, at folk nu er afskåret fra det tivoliserede overfladiske forbrugersamfund, de seneste 15-20 år har forvandlet vores engang produktive og fornøjelige samfund til. Skolegørelsen af ungdoms- og videregående uddannelser har også sin andel i den manglende evne til at opretholde et meningsfuldt derhjemme med thepotten og den gode bog eller oplysende radio- eller tv-program.