Baggrund
Læsetid: 4 min.

Den nye EU-aftale kan gøre landbruget grønnere, men det er uvist, om Danmark griber muligheden

Med den nye EU-aftale får medlemslandene lov til at reservere en større del af landbrugsstøtten til grønne formål. Grøn ngo vil presse på, mens Landbrug & Fødevarer er bekymret. Det er uvist, hvor langt regeringen vil gå
Med den nye EU-aftale får medlemslandene lov til at reservere en større del af landbrugsstøtten til grønne formål. Grøn ngo vil presse på, mens Landbrug & Fødevarer er bekymret. Det er uvist, hvor langt regeringen vil gå

Laura Bisgaard Krogh

Indland
23. juli 2020

Som en del af den nye budgetaftale får EU’s medlemslande mulighed for at bruge en langt større del af landbrugsstøtten til grønne formål. Hele 40 procent, mod tidligere 15 procent, kan nemlig nu overføres til landdistriktspuljen, der blandt andet dækker udgifter til bestemte miljøtiltag.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) tolker man det som et tydeligt signal fra EU-Kommissionen til de europæiske regeringer: De skal bruge flere penge på landdistriktsprogrammet, og det betyder flere penge på natur, miljø, klima og biodiversitet. Det bakker foreningen op om.

»Vi vil gøre vores for at fortælle landbrugsministeren, at det signal skal man lytte til,« siger Rikke Lundgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Også Økologisk Landsforening er glad for, at EU sender et signal om, at klimatiltag skal have højere prioritet, fortæller Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i foreningen.

Hos Landbrug & Fødevarer er formand Martin Merrild derimod langtfra begejstret. Han mener, at den nye aftale kan betyde en voldsom udhuling af landmændenes indkomster.

»Hele princippet om, at man har den direkte grundbetaling som en sikring af en vis minimumsindtægt hos landmændene, når der er tørke og lave priser, det gør man fuldstændig op med, hvis man fjerner 40 procent af støtten,« siger han.

EU’s landbrugspolitik, Common Agriculture Policy (CAP), er bygget op om to forskellige puljer, som kaldes for søjler.

Søjle 1 er en direkte støtte, som er en årlig grundbetaling til landmanden. Størrelsen på den afhænger af, hvor mange hektar jord landmanden ejer.

Søjle 2 er det såkaldte landdistriktsprogram, som er en støtte til at udvikle landdistrikterne gennem projekter, der forbedrer konkurrenceevnen og fremmer landbrugets grønne omstilling – herunder økologi. Landmændene kan således modtage den form for støtte ved at sikre naturtiltag i landbruget.

Årligt modtager EU-landene et fast beløb i henholdsvis direkte støtte og landdistriktstøtte, og indtil nu har landene kunnet overføre 15 procent fra den direkte støtte (søjle 1) til landdistriktsprogrammet (søjle 2), og det er det tal, der nu er hævet til 40 procent.

Siden 2018 har Danmark årligt dog kun flyttet syv procent fra søjle 1 til søjle 2. Spørgsmålet er nu, om de udvidede muligheder vil få regeringen til at overføre flere midler til landdistriktspuljen, der fremmer landbrugets grønne omstilling.

I CAP’en fylder den direkte støtte omkring tre gange så meget som støtten via landdistriktsprogrammet. I det nye EU-budget er den samlede landbrugsstøtte skåret med ti procent, og der er i alt afsat 2.650 milliarder kroner til landbrugsområdet.

Ikke sikker på effekten

I Økologisk Landsforening mener Sybille Kyed ikke, det er optimalt, at medlemslandene selv kan bestemme, hvor meget de vil overføre til søjle 2.

»Når du giver mulighed for at flytte op til 40 procent, vil nogle lande gøre det, andre vil ikke. Det skaber en større forskel mellem landene. Man burde have garanteret en større grøn omstilling ved at fastsætte et mindstebeløb til fællesgoder i søjle 1 frem for at lave en åben mulighed.«

Ud over at enkeltlandene med den nye aftale altså kan øremærke mere af EU’s landbrugsstøtte til søjle 2, kan de også gå den anden vej og vælge at overføre 25 procent – og for nogle lande 30 procent – af landdistriktsstøtten (søjle 2) til den direkte støtte (søjle 1). Det tiltag møder kritik fra Rikke Lundgaard i Danmarks Naturfredningsforening.

»Det er urovækkende, at man kan flytte pengene ud af landdistriktsprogrammet. I mange EU-lande er der en større appetit på at udvikle selve den intensive landbrugsproduktion end at levere til samfundsgoder gennem landdistriktsprogrammet. Det kan komme til at betyde noget negativt for biodiversitet i Europa generelt,« siger hun.

I Landbrug & Fødevarer frygter Martin Merrild, at muligheden for at føre penge fra søjle 2 til søjle 1 vil skævvride de danske landmænds konkurrenceevne i EU, fordi de måske skal levere på miljø og klima, uden at andre lande skal.

»Hvis man forestiller sig et land, der reducerer søjle 1 alt det, det kan og bruger 40-procentsgrænsen, mens et andet land samtidig fuldstændig underminerer deres søjle 2-midler, vil der blive en voldsom forskel,« siger han.

Derfor håber Martin Merrild, at den danske regering vil »opføre sig fornuftigt« i efterårets forhandlinger og argumentere for, at der skal være så stor ensartethed som overhovedet muligt i landbrugspolitikken.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fødevareminister Mogens Jensen (S) om, hvor langt regeringen vil gå i forhold til de 40 procent. Anders Kronborg, fødevareordfører for Socialdemokratiet, ser tiltaget som et klart signal fra EU og mener, at Danmark skal tage det i brug for at nå målsætningen om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

»Regeringen har en politisk målsætning om at være et grønt foregangsland, og hvis vi skal nå vores mål, skal landbruget bidrage til at mindske CO2-udledningen. Det skal selvfølgelig ske i dialog med landbruget, men der er ingen tvivl om, at landbruget kommer til at levere på det her.«

I DN har man ikke lagt sig fast på, hvor mange procent man vil anbefale overført fra den direkte støtte til landdistritkspuljen. EU-budgettet dikterer nemlig kun rammen. Indholdet af EU’s nye landbrugspolitik skal forhandles til efteråret, og før indholdet er kendt, er det svært at vurdere aftalens effekt.

Ifølge Rikke Lundgaard vil DN’s anbefaling dog være mindst 20 procent, hvis landbruget skal kunne komme i mål med at levere på biodiversitet og klima.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis ikke der kommer et kraftigt pres fra ansvarlige borgere, vil regeringen ikke gå nogen vejne.

Liselotte Paulsen, Jens Christensen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Ete Forchhammer , jens christian jacobsen, Trond Meiring, Anker Heegaard og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gert Romme, problemet er, at vi lever i et prangersamfund, hvor værditilvæksten foregår i detailledet. Vi burde egentlig være kloge nok til at vide, at ting ikke bliver mere værd af at blive omsat på et marked, men desværre ser det ikke ud til, at befolkningen kan gennemskue det.

Peter Knap, Liselotte Paulsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar