Nyhed
Læsetid: 7 min.

Opråb fra Estland: Danmark ødelægger vores skove for at lave ’grøn energi’

Store dele af den biomasse, der officielt er Danmarks største grønne energikilde, kommer fra fældet skov i Estland. Men i et fælles opråb advarer estiske forskere og ngo’er nu om, at Danmarks afbrænding af træ har alvorlige konsekvenser for Estlands miljø og natur – og skader klimaet. Estisk biomasseproducent afviser kritikken
I et fælles opråb fra estiske forskere advares der om, at Danmarks afbrænding af træ har alvorlige konsekvenser for Estlands miljø og natur – og skader klimaet.

I et fælles opråb fra estiske forskere advares der om, at Danmarks afbrænding af træ har alvorlige konsekvenser for Estlands miljø og natur – og skader klimaet.

Thomas Sjørup

Indland
28. juli 2020

Estiske forskere og fagfolk retter i et åbent brev hård kritik af Danmark for at ødelægge skovene i deres land med de enorme mængder af træpiller, som importeres og brændes af for at skabe energi til danske husstande.

Danmark er et af de lande i verden, der pr. indbygger afbrænder mest træ for at få energi, og officielt er træbiomassen vores største grønne energikilde. Biomasse er dog i årevis blevet kritiseret for reelt ikke at være CO2-neutralt, sådan som det ifølge FN-regler regnes for i Danmarks og andre landes klimaregnskaber.

Brevskriverne indleder med at bemærke, at »Danmark bryster sig af at være blandt verdens ledere på klimaområdet«.

»Desværre har den danske regering valgt ikke at følge videnskaben i spørgsmålet om træbaseret biomasse,« skriver de.

Knap 64 procent af Danmarks vedvarende energi kommer fra fast biomasse som træpiller, flis og brænde, mens den resterende del kommer fra andre grønne energikilder som sol og vind. Størstedelen af træbiomassen – 94 procent for træpillers vedkommende – bliver ifølge Energistyrelsen importeret fra udenlandske skove. Heraf kommer knap 20 procent fra Estland, hvilket gør Danmark til den største køber af estiske træpiller.

Initiativtageren er Martin Luiga fra miljøorganisationen Estonian Forest Aid, og brevet er stilet til den danske regering og Folketinget, der vil modtage det om få dage. De mere end 220 underskrivere tæller grønne organisationer, universitetseksperter og biologer, men også mange mere udenforstående folk som klimaaktivister, kunstnere, forfattere, humanister og journalister.

»Estland fælder træer i en målestok, som vil halvere skovenes evne til at opsuge og lagre CO2,« skriver de og henviser til, at både den estiske regering og tømmerindustrien lægger op til yderligere fældning det næste årti. Samtidig udfordrer skovhugsten landets biodiversitet, mener de.

Asko Lõhmus er professor og leder af Center for Naturressourcer på Tartu Universitet i Estland, hvor han forsker i bæredygtig skovforvaltning og biodiversitet. Han har ikke selv skrevet under på brevet, men erklærer sig som videnskabsmand enig i dets budskaber.

»Produktionen af træpiller er med til at drive skovhugsten her i Estland,« siger han.

Også den danske miljøorganisation Verdens Skove, der har samarbejdet med de estiske ngo’er om brevet, bakker op om kritikken.

»Hovedproblemet i Estland er, at man fælder mere skov, end hvad der er bæredygtigt i forhold til klima og biodiversitet. Og det er Danmark medansvarlig for, fordi vi efterspørger så meget træbiomasse,« siger bestyrelsesmedlem Andreas Petersen.

Tiltagende kritik af træbiomasse

Over de senere år har flere og flere eksperter advaret EU-lande mod at støtte biomasse, selv om det regnes for CO2-neutralt. Tværtimod øger store investeringer i import af biomasse risikoen for, at verden ikke når Parisaftalens mål, lød det i en rapport fra september 2019 fra EU-Kommissionens ekspertorgan, Samlingen af Europas Nationale Videnskabelige Akademier (EASAC). Her kaldte de 15 forskere brugen af biomasse »perverst« og »et regnskabsmæssigt smuthul«.

Ligesom mange andre eksperter understreger EASAC dog, at biomasse kan være et klimavenligt alternativ til olie, kul og gas, hvis træet fældes lokalt og produceres af det resttræ, der er tilovers fra produktionen af tømmer til møbler og huse.

Det er dog netop på disse områder, at brevskriverne mener, at Danmark handler imod mange forskeres anbefalinger. Blandt andet mener de, at den store estiske træpilleproducent Graanul Invest ikke kun bruger resttræ, men derimod også hele træstammer.

»Danmark er den største aftager af estiske træpiller. Disse træpiller er ikke lokale, og Graanul Invest, den største træpilleproducent i EU, siger åbent, at de bruger hele stammer og restprodukter i et forhold 1:1, uden at denne målestok dog er blevet underlagt kontrol,« hedder det i brevet.

Hos Graanul Invest afviser direktør Raul Kirjanen kritikken og erklærer sig uenig i alle brevets pointer. Han mener, at produktionen foregår under bæredygtige vilkår, hvor træerne senest fem år efter fældning får lov til at vokse op igen. Samtidig får Graanul årligt udført uafhængige kontroller af deres træpiller, skriver han i en mail.

Graanuls »misforståelse«

Raul Kirjanen tilføjer, at Graanul først og fremmest benytter sig af resttræ, som savværker og andre ikke kan bruge. Han medgiver dog, at der også bliver brugt hele træer. Men det er kun træer, som ikke kan blive brugt i andre industrier – såkaldte »energitræer«.

»Det er for det første ikkekommercielle arter, der næsten ikke har nogen anden økonomisk værdi end at blive brugt til energi. Energitræer består også af træer, der er for skæve, har sygdom eller er rådne, og som allerede er døde i skoven,« skriver han.

Andreas Petersen fra Verdens Skove kalder dog Graanuls modsvar »en misforståelse«. Ifølge ham handler det ikke om, hvor meget skov der er, men om kvaliteten af skoven. Gamle skove er bedre for klima og biodiversitet end nye træplantager, hvor man løbende høster træerne.

»Problemet er, at det tager så lang tid, før man får skov og træer i tilsvarende størrelse. Imens opbygger man en klimagæld ved at fælde træerne, fordi de ikke kan suge lige så meget CO2,« siger han.

Han køber heller ikke forklaringen om, at de hele stammer, som måtte være skæve eller rådne, ikke har en anden funktion end blot at blive brændt af som biomasse. 

»De kan have ret i, at det rent økonomisk ikke har en funktion. Men det har en funktion for klima og biodiversitet. Og en skov står jo ikke kun for, at folk skal tjene penge på den. Den eksisterer for naturens skyld, og for at økosystemerne skal fungere,« siger han.

Genplantning er afgørende

Det er ikke første gang, at der rejses kritik af den træbiomasse, som Graanul Invest i Estland sælger til Danmark – særligt energiselskabet Ørsted. Sidste år viste TV 2 i en reportage fra det sydlige Estland, at der ikke altid aktivt bliver plantet nye træer efter fældning. I stedet overlades processen til en naturlig tilgroning.

Men ifølge flere eksperter, som TV 2 talte med, er det værre for miljø og klima, når man blot lader naturen klare arbejdet. Det skyldes blandt andet, at der går længere tid, før træerne vokser op igen. Dermed går der også længere tid, før de kan opsuge samme CO2 fra atmosfæren.

»Genplantning er helt afgørende for, at man kan regne noget for at være vedvarende,« udtalte professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet til TV 2.

I det åbne brev påpeger underskriverne, at Danmark over de senere år har importeret mere end 50 procent af de træpiller, Estland producerer.

»Det gør i høj grad Danmark til medskyldig i ødelæggelsen af vort miljø. Som om det ikke er nok, bliver danske skatteyderes penge brugt til at finansiere dette – om end indirekte gennem skattefritagelse snarere end direkte subsidier,« lyder det i brevet med henvisning til, at træbiomasse som brændsel er afgiftsfritaget i Danmark.

Markant stigning i skovhugst

Asko Lõhmus fra Tartu Universitet henviser til et nyt forskningsstudie publiceret i det velansete tidsskrift Nature. Studiet konkluderer, at EU-landenes efterspørgsel på træbiomasse bidrager til at øge skovhugsten i landene. Resultaterne er baseret på satellitdata og kommer fra EU-Kommissionens Research Centre i Italien.

Alene i Estland er der sket en stigning i skovhugsten på 85 procent fra 2016-2018 set i forhold til perioden fra 2004-2015. Det er ifølge forfatterne et opsigtsvækkende fund. Skove udgør 38 procent af EU’s samlede landareal, og de mindsker EU-landenes udslip af drivhusgasser med ti procent. Den effekt bliver reduceret af øget skovhugst, lyder det fra forskerne i Nature, der altså kæder udviklingen sammen med stigende efterspørgsel på bioenergi.

Asko Lõhmus forklarer, at træbiomasse som energikilde i mange lande har særdeles favorable vilkår – eksempelvis via direkte tilskud eller afgiftsfritagelse som i Danmark. Noget, som er med til at øge produktionen, mener han.

»Skovhugsten i Estland er ikke bæredygtig, og en stor del af den kommer fra produktion af træpiller, som så bliver eksporteret til Vesteuropa, hvor træbiomassen er understøttet af direkte eller indirekte subsidier. Det er meget tvivlsomt fra et klimaperspektiv, og det er helt sikkert med til at ødelægge estiske skove,« siger Asko Lõhmus.

Ingen kommentarer

Det er netop dette forhold – støtten til træbiomasse – som underskriverne af det åbne brev ønsker, at regeringen og Folketinget forholder sig til:

»Vi har svært ved at tro, at dette er ønsket og intentionen hos størstedelen af danskerne. Vi opfordrer jer derfor til at genoverveje enhver støtte til træbaseret biomasse,« lyder det afslutningsvist i brevet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima- og energiminister Dan Jørgensen, da han er på ferie. Ministeren har dog tidligere udtalt, at han »længe har været bekymret for det danske forbrug af biomasse«.

Regeringen ønsker samtidig at indføre lovkrav, der skal sikre bæredygtighed på området. En aktindsigt udleveret til Information har dog vist, at embedsmændene ikke vurderer, at lovkravene er garanti for 100 procent grøn biomasse.

Ørsted er ikke vendt tilbage på Informations henvendelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Klima-Dan kan sikkert berolige...

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Torben Wandall, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, erik pedersen, Christel Gruner-Olesen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Goddag træ-M(D)an(d) økseskaft... jorden er ikke på ferie...

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Kurt Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Hvordan faen kan det være grønt at bruge massive mængder diesel på at fragte træstammer og/eller sammenpresset savsmuld fra Baltikum til danske forbrændingsanlæg? Det er jo dybt godnat. Så er det 'grønnere' at fyre med ren olie - det giver tilmed mindre partikelforurening.

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Torben K L Jensen, Liselotte Paulsen, Ole Schwander, Carsten Wienholtz, Henrik Leffers, René Arestrup, Gert Romme, Holger Nielsen, Ervin Lazar, Kurt Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Ahhh, mon ikke Estland selv fælder og ødelægger deres skove? Men selvfølgelig. I kapitalismen er der jo altid en køber. Uanset konsekvenser og moral. Lige fra menneskelige organer til træflis.

Torben K L Jensen, Liselotte Paulsen, Holger Nielsen, Kurt Nielsen, Ete Forchhammer og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Flis er bare ikke bæredygtigt, længere er den ikke, det en blindgyde at basere "grøn energi" på flis, med mindre flisen er et bi/spildprodukt af anden produktion.

Der findes lande som vil sælge deres "oldemor" for penge, og her deres biodiversitet med mere. Det tager rigtigt mange år at oplagre det samme CO2 som man via flis brænder af på få minutter i kraftværker herhjemme. CO2 oplagres bedst i træ, træ der vel at mærke ikke afbrændes!!!

Arne Albatros Olsen, Kim Houmøller, Jon Mangerel, Erik Boye, Poul Reynolds, Eva Schwanenflügel, Palle Bendsen, Hanne Utoft, Carsten Wienholtz, Henrik Leffers, Jan Fritsbøger, Peter Andreas Ebbesen, Gert Romme, Per Torbensen, Torben Wandall, Holger Nielsen, David Adam, Kurt Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Den tankegang at problemerne løses af "foregangslande" i en konkurrence om at blive "grønne mestre" eller "miljøstormagter" kan man måske stille sig lidt tvivlede overfor.

Jon Mangerel, Eva Schwanenflügel, Palle Bendsen, Hanne Utoft, Peter Andreas Ebbesen, Holger Nielsen, Bjørn Pedersen, Kurt Nielsen, Ete Forchhammer og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Maia Aarskov

Vi himler op om ødelæggelsen af urskovene på den anden side af Atlanten, mens vi selv . . . jeg mangler ord. Hvad er der sket med folk, der opfatter træ som vedvarende energi? Dan Jørgensen er ilde anbragt i det ministerium. Svend Auken må vånde sig i sin himmel.

Arne Albatros Olsen, Jon Mangerel, Erik Boye, Poul Reynolds, Eva Schwanenflügel, Chris Ru Brix, S og L Thorup, Gitte Loeyche, Jan Fritsbøger, Peter Andreas Ebbesen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Torben Wandall

Afgiftsfritagelsen skal selvfølgelig fjernes, og det skal vi selv gøre. Men for at vi ikke kommer til at gå enegang skal de fejlagtige FN-regler jo ændres, som regner biomasse som CO2-neutralt. Hvordan kan det ske?

Poul Reynolds, Eva Schwanenflügel, Palle Bendsen, Gitte Loeyche, Jan Fritsbøger og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar
Carsten Victor Rasmussen
Poul Anker Juul, Dorte Nielsen, Finn Sørensen, S og L Thorup og Søren Løvborg anbefalede denne kommentar

Der er altså alternativer, men dels koster de, og dels må Danmark måske selv gøre noget effektivt.

Vi bruger ikke træpiller i vores svenske hus men fjeld-varme. Men for år tilbage havde stort set alle svenske landmænd et lille. større eller stort apparat, der kunne fremstille træpiller af spild-flis fra grene, kviste og selvsåede trær. Disse anlæg står enten stille eller producerer kun til dem selv og vennerne, For dels er industrielle træpiller blevet for billige i konkurrencen, og dels har de en svingende kvalitet, hvilket industri-træpiller ikke har.

Vi har brugt og bruger fortsat lidt træpiller til vores Balkan-hus, der netop nu får indlagt fjeldvarme. Men disse træpiller er produceret af spild-produkter på en parket-fabrik omkring 2½ km fra huset. De fremstiller parketgulve af kastanje og nød, og har altså en ret stor mængde flis, de gør træpiller af.

Derfor - kunne Danmark starte med at etablere egne skove med løvfældende arter på uproduktiv marginal-jord, og venter de 40-100 år det tager, for træerne at vokse op. Eller finde passende alternativer som jordvarme, fjeldvarme, små lokale vådgas-anlæg eller lignende.

Desuden kan man faktisk komme langt med at efterisolere og spare på energien. Vores svenske hus er et lavenergihus fra 1992, der bruger omkring 4.800 kW om året til alt. Og der kommer flere og flere huse til, der ligefrem giver energi til forsyningsnettet - også ældre renoverede huse..

uffe hellum, David Zennaro og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Ulrik Hermann

Det er helt godnat at fælde skoven i Baltikum og så køre den på lastbiler til Danmark. Det er ikke miljøvenligt, det var faktisk mindre miljøskadeligt at fyre kul af.
Vi må have kernekraft ind i energiplanlægningen igen, for der er ingen anden energikilde der kan levere store mængder miljøvenlig CO2 fri energi døgnet rundt. Vindmøller er heller ikke et alternativ for de har behov for back up for vinden blæser ikke konstant. Der er vind og fossil energi contra kernekraft det reelle valg.

Et burde være indlysende, og vi kan starte i Gyllingnæs syd for Odder hvor det sidste værk blev planlagt. Så vil nogle af alle os der bor i Østjylland også kunne få fjernvarme fra værket. Men udviklingen går stærkt og nye typer er på vej der kan anvende brændslet meget mere effektivt. Og danske firmaer er med her, så må politikerne fjerne deres irrationelle modvilje mod kernekraft og se på mulighederne istedet.

Peter Fenger Lund

Er det her man slår et slag for energi som ikke producerer uhåndterbart radioaktivt affald, er pålidelig uanset vejrforhold, ikke har særlige geografiske krav, og ikke udleder CO2? En ny generation af kerneenergi med avlende reaktorer er klar, men de tager længere tid at bygge (ca 12 år) end politikere tænker, i forhold til deres karriere.

Carl Chr Søndergård, Dorte Nielsen, Misha Møller og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Lasse Jesper Pedersen

Selvom jeg støtter 100 pct om artiklens budskab, så er det relevant at det ikke er 95 pct. træbiomassen (skovflis, træpiller og brænde) der importeres. Det korrekte tal er 57 % iflg. DST. Hvis vi ser på træpillerne, så er det 96%. For træflisen er det 26 % af træflisen. https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-11-14-Danmark-producere...

Poul Anker Juul, Søren Løvborg og S og L Thorup anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ulrik den backup vindmøllerne behøver kan simpelthen være andre vindmøller, et udbredt netværk af vindmøller vil producere energi konstant, vindstille er jo lokale og temmelig kortvarige fænomener så et sted i "nærheden" vil der være vind,
når det virkelig blæser vil et passende antal vindmøller lave ret store overskud som så kan sendes til områder med vindstille i et internationalt samarbejde, vindstille findes jo kun i større højtryksområder, og de fleste steder på jorden er store stationære højtryk ret sjældne, og hvis vindenergien er kombineret med solenergi vil solcellerne jo kompensere med ret meget i højtryksvejr, da det jo også typisk betyder solskin,
den rigtig store fordel jeg ser ved vind og solenergi er at de er decentrale kilder, langt det meste af tiden vil energien der laves blive brugt tæt på,
hvor et atomkraftværk vil skulle distribuere strøm til områder rimelig langt væk hele tiden netop fordi det er en stor energiproduktion på et` sted,
og derudover er et atomkraftværk jo ikke ligefrem miljømæssigt uproblematisk med affaldsproblemet, både fra brændselsstavene men jo også fra selve værket når det er udtjent,
derudover er der det væsentlige argument at det koster virkelig meget ! co2 at bygge et Akraftværk ( beton i de mængder er en virkelig stor kilde til co2 ) , og det tager en del år inden værket er klar til at levere energien,
altså vil en udbygning af Akraft betyde en markant øget udledning af co2 i årtier inden den første "co2 frie" energi er tilgængelig,
solceller og vindenergi virker gavnligt på klimaet nærmest med det samme, ( en etableringsfase på uger/måneder ikke årtier ) og co2 udledningen ved etableringen er ikke betydelig i sammneligning,

og så er der problemet med energimonopoler, bæredygtig energi kan være brugerejet, men Akraft kan kun være kapitalejet hvilket har en "indbygget" uligheds-øgning som konsekvens, nok derfor Akraft er populær på især højrefløjen.

Jan Fritsbøger

Peter breeding reaktorer producerer også affald selv om en del bliver til nyt brændsel, de producerer en lille mængde højaktivt affald som jo er særdeles farligt men til gengæld har lavere halveringstid, men det vil altså stadig være farligt i mange årtier,
og alle de øvrige argumenter imod gælder i lige så høj grad for breeding reaktorer så nej, de er også en grim blindgyde, noget helt andet er fusion som måske kan blive en fremtidig mulighed for overflod af energi, men det er vel spørgsmålet om overflod faktisk er noget at stræbe efter.

Søren Løvborg

Det er stadig mere miljøvenligt at bruge olie på at sejle træpiller til afbrænding i Danmark end at brænde olien af direkte. (Hvis skibe reelt var så olietørstige, ville tankskibe ikke give mening – de ville forbruge mere olie end de frembragte.)

Biomasse er stadig ikke en specielt miljøvenlig løsning, og er en af de mindst effektive energikilder målt på arealforbrug. Fæld skoven og byg vindmøller på stedet, og fokuser så på energilagring til de vindstille dage. I Danmark er power-to-X en oplagt vej frem, men hvis vi på den korte bane skal betale Norge for at lagre energien i deres vandkraftværker, så er det heller ikke noget problem. Ingen sagde at vedvarende energi skulle være gratis, og det danske elnet er i forvejen dybt afhængigt af forbindelserne til udlandet.

(Atomkraft er ikke en realistisk løsning i Danmark, i hvert fald ikke på den korte bane. Det er dyrere end anden vedvarende energi, og tager årtier at bygge, som vi ikke har. Og at sige at det ikke har "særlige geografiske krav" er noget af en vittighed, når Fukushima-katastrofen lagde et område på størrelse med Bornholm øde.)

Mogens Ritsholm

For ca. 5 år siden var vi en tur i Assens. Vi boede på Marcussens hotel i et værelse med fransk altan ned mod havnen.

Der lå et kæmpe skib fyldt med flis i havnen, og lastbiler med anhænger kørte det væk i pendulfart døgnet rundt.

Efter en søgning på nettet viste det sig, at det var flis til Assens kraftvarmeværk. Og i dette værks regnskab roste de sig med, at de var næsten 100% klimaneutrale.

Forbrænding skaber CO2 uanset om det er kul eller biomasse. Faktisk giver biomasse mere CO2, fordi det har et større vandindhold, der tager noget af de dannede varmeenergi. Hertil kommer, at transport af flis fra udlandet kræver mere energi end transport af kul, fordi volumen og vægt er større end en tilsvarende mængde kul med samme effektive varmeevne.

I de foløbne 5 år er brugen af biomasse fra friske træer i udlandet bare øget år for år. Og generalisterne i Dansk Energi roser sig selv og siger, at vi er førende. Kritikken er langsomt øget. Men som en konsulent i Dansk Energi sagde: "var det da bedre, at vi brugte sort kul?"

Svaret er i virkeligheden ja. For som sagt skaber biomasse mere CO2 , og genopsamlingen i nye træer er i bedste fald meget langsigtet. Klimaet havde haft bedre af, at træerne var blevet stående og vi havde brugt kul så længe, der ikke er holdbare andre klimavenlige løsninger.

Nu kan sandheden ikke længere skjules, og Danmarks hykleri er ved at blive afsløret.

Det næste bliver vores fifleri med LULUCF.

Vi er ikke et foregangsland på klimaområdet. Det er med utro "skræddere" snarere en gentagelse af H.C. Andersens "kejserens nye kllæder".

Men vi har mange dygtige folk, der kan bidrage reelt til holdbare klimaløsninger. Men så skal generalisters og økonomers dominans først fjernes fra området. De har hidtil spillet fallit.

Arne Albatros Olsen, Carl Chr Søndergård, Toke Kåre Wagener, Anina Weber og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Toke Kåre Wagener

I dokumentaren Planet of the Humans af Jeff Gibbs man kan se på Michael Moore's youtube kanal tegner et billede af grøn biomasse bliver brugt og misbrugt for profit på bekostning af vores planet i USA og andre steder.

Arne Albatros Olsen, Anina Weber, Hanne Utoft og søren ploug anbefalede denne kommentar

Hvor kan jeg skrive under?

Søren Kristensen

- Hallo, er det den grønne omstilling?
- Ja, det er omstillingen.
- Jamen, er det DEN GRØNNE omstilling?
Klik. Bib. Bib. Bib. Bib. Bib .....

Young-suk No

Det er helt forkert at være grøn herhjemme ødelægger det grønne miljø i et andet land. Det er jorden vi skal redde og ikke de enkelte landes klimaregnskab.

Men jeg er ikke helt enig i at fjerne afgiftfrtagelsen for biomassen. Bare biomassen er produceret lokalt er det et godt supplement til bærdygtig energiproduktion.

F.eks. på Samsø, er de lokale varmeværker helt selvforsynende med øens halm. Og nu er øen ved at udvikle biogas til færgerne for at blive helt fossilfri i 2030. De er i forvejen helt selvforsyndende med elektricitet fra vindmøllerne, der giver overskud som sælges og indbringer indtægt til øen. Øen er også ved at udvikle en måde opbevare el fra vindmøllerne for at bruge til at varme husene og til bilerne. Der er også solenergi på øen og mange huse har varmvandsbeholder der er varmet af solen.

Hvis vi yderligere kom til at udnytte al affaldet fra husholdningen og industrien til produktion af el og varme, kan vi måske drømme om den fossil fri Danmark og gå forrest i at redde Jorden.

Holger Skjerning

Jeg kom desværre alt for sent ind i denne debat, men har nogle tilføjelser.
Andre har også skrevet, at det er Estland, der bestemmer, hvad der skal fældes. Vi køber jo kun det, der er til salg!
Og så er træ og flis faktisk mere bæredygtigt end mange vil indrømme. Hvis det (som i Danmark) kommer fra reguleret skovdrift, så er det CO2-neutralt - bortset fra energien til fældning, bearbejdning og transport. Det er i snit ca. 95% CO2-neutralt.
Men indlysende, at træ og flis og træpiller fra Estland er mindre CO2-neutralt end dansk pga den lange transport. Men dem, der har regnet på det, påstår, at det kun er 8-10% af brændværdien, der går til transport. Det kan derfor være 75-80% CO2-neutralt og er derfor langt bedre end kul.
Heldigvis hørte jeg, at Anne Paulin fra S har forstået problemet og støtter anvendelse af træpiller, hvis eksportlandet garanterer, at de kommer fra skove, der ikke drives rovdrift på.
Og ellers må vi finde en seriøs leverandør (Canada, Sverige, Finland og vist også Rusland),

Niels Jakobs, Emil Davidsen og Poul Anker Juul anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Så vi skal kræve at de laver det om til svenske tilstande.Fæld et træ , plant noget nyt"

Michael Gudnæs

Træ er bæredygtig energi, fordi det kun udleder den mængde CO2 ved afbrænding, som den har opakkumuleret gennem sin levetid. Altså en nulsumsløsning, hvis man fraregner den lange transport.

Men det fungerer naturligvis kun, hvis man ikke høster mere end skovene producerer årligt, og naturligvis samvittighedsfuldt genplanter den fældede skov. Dette er dog ikke køberens, men producentens ansvar. Og de lokale myndigheder, altså den Estiske regering i dette tilfælde.

Jeg er selv skovmand og har set en udvikling i Danmark, hvor alt det ikke brugbare resttræ efter skovning nu
bliver hugget til flis og brugt i ovne og fjernvarmeværker. Tidligere blev det bare brændt af på skovbunden. Og hvis det regnede, satte vi ild på det med dieselolie og et læs gamle bildæk.

Niels Jakobs, Emil Davidsen og Poul Anker Juul anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Her boltrer eksperter sig en masse. Beregningsmetoder, alternative forsyningskilder og dyrkningsmetoder. Og ikke så meget som en har nævnt den mest nærliggende løsning på problrmet i Estland: Hvad med at den estiske regering foretog sig noget? regulering af skovhugst, eksportrestriktioner mv. Vi er da syndere som aftagere, men hvad med at forsøge at stoppe udbuddet? Er det ikke kernen i al narkobekæmpelse?

Arealet med skov i Estland er vokset siden 1990 ifølge den nylig publicerede globale skov statistik fra FN's Fødevarerorganisation FAO. Se her med link til Estland rapporten: http://www.fao.org/3/ca9989en/ca9989en.pdf
Mht. til høst af heltræer: Rødgran er en meget udbredt træart i Tyskland og der står rigtig mange døde rødgraner alle steder pga. klimaændringer, som giver gode vilkår for barkbiller og dårligere vilkår for rødgraner. Hvis de ikke bliver fjernet er risikoen for skovbrande stor og det er også skidt for klimaet. Skoven er ikke altid den sikreste opbevaring for kulstof. De her træer kunne stadig bruges til energi eller produktion af trækul til lagring i jorden.

Mogens Ritsholm

Vi slipper ikke af med overskud af CO2 udledning pga. menneskelig aktivitet de næste 100 år. Vi kan nedbringe det, men ikke helt fjerne det. Så atmosfærens CO2 indhold vil stadig vokse.
Naturens eget modtræk er øget plantevækst, som allerede kan registreres fra rummet. Men det er slet ikke nok.
Derfor skal vi hjælpe plantevæksten mest muligt og fortrinsvis bruge træ til f.eks. byggeri, så CO2 først frigøres på rigtig lang sigt. Nogen har direkte foreslået at grave det ned.
Ideen om at snuppe træer og brænde dem af er helt ude af trit med problemets omfang, selv om man genplanter.

Mogens Ritsholm

Eksempler:
Bøg
Efter 20 år har den opsamlet 20,5 kg C=2
Efter 70 år er det blevet til 2500 kg
Efter 100 år er det 6000 kg

Rødgran
Efter 20år har den opsamlet 61 kg
Efter 70 år har den opsamlet 4300Kg

Tallene viser tydeligt, at al snak om bæredygtighed af biomasse fra skov ved genplantning er det rene plattenslageri. Klimakrisen er i fuld flor inden de nye træer for alvor begynder at opsamle CO2.