Interview
Læsetid: 9 min.

Pelle Dragsted: Den største trussel mod folkestyret er, at politik er blevet afpolitiseret

Gennem årtier har vi bildt os selv ind, at der kun findes én måde at indrette samfundet på, og på den måde har vi afpolitiseret hele den politiske debat. Det er »et kæmpe demokratisk problem«, siger tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten, Pelle Dragsted
Vi har bildt os ind, at der kun er én måde at indrette samfundet på, mener Pelle Dragsted og kalder det ’et kæmpe demokratisk problem’.

Vi har bildt os ind, at der kun er én måde at indrette samfundet på, mener Pelle Dragsted og kalder det ’et kæmpe demokratisk problem’.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
27. juli 2020

Da jeg et par uger forud for dette interview skrev en e-mail til Pelle Dragsted og spurgte, om han ville være med i en serie om folkestyrets tilstand, var han hurtig til at svare ja – og forklarede meget præcis, hvad han gerne ville tale om.

»For mig at se er den største trussel mod folkestyret overhovedet, at man har depolitiseret det politiske. At man har indskrænket det politiske handlerum markant,« siger han, da jeg møder ham i hans kollektiv en fredag eftermiddag.

Han sad netop og skrev på sin kommende bog, da jeg kom, fortæller han. En bog, der blandt andet skal handle om nogle af de problematikker, vi skal tale om i dag.

Ifølge Pelle Dragsted er mange uenigheder blevet taget ud af politik, fordi beslutningstagerne har troet, eller i hvert fald givet udtryk for, at der kun findes én måde at gøre tingene på. Politiske spørgsmål er forvandlet til tekniske spørgsmål – som i Finansministeriet, hvor han mener, at man ligefrem har inkorpereret politiske holdninger i regnemodellerne.

Samtidig er magten over samfundet langsomt gledet ud af hænderne på almindelige borgere og ind i favnen på kapitalejerne, siger han.

»Den økonomiske elite kan øve enorm indflydelse på de politiske processer, og det tømmer det politiske rum for indhold. Det synes jeg, er den største trussel mod folkestyret – i hele verden faktisk.«

Den onde, oligarkiske cirkel

Pelle Dragsted laver to kopper kaffe i fælleskøkkenet, og vi sætter os ved et lille udebord i haven. Med i hånden har han sin computer, hvor han har skrevet noter ned til interviewet.

Han forklarer, at samfundet er blevet afpolitiseret, og at vi har taget neoliberale, kapitalistiske logikker for givet. Som om at der ikke var et alternativ. Det er såmænd udemokratisk nok i sig selv, men kapitalismen som ideologi er også udemokratisk, mener han.

»Den koncentrerer pengene på meget få hænder, og de, der ejer kapitalen, kan så presse staten til at gøre noget andet, end den er blevet valgt til af befolkningen.«

Helt grundlæggende mener han, at den herskende ideologi opdeler samfundet i en politisk sfære, hvor folket bestemmer, og en mere »diktatorisk« økonomisk sfære.

I den økonomiske sfære koncentreres pengene på få hænder, der bliver så magtfulde, at de kan presse politikerne til at gøre dem endnu rigere – eksempelvis ved skattelettelser – og mere magtfulde. Og til sidst tømmes det politiske rum for magt.

»I min bog kalder jeg det den ’onde, oligarkiske cirkel’,« siger Pelle Dragsted.

»Og truslen er ekstremt stærk. Vi så under gældskrisen, hvordan lande som ikke dansede efter den økonomiske elites pibe, på få måneder blev kørt i sænk, fordi investorerne pressede renten på deres gæld op.«

Danmark er mindre udsat for den type afpresning, fordi vi ikke er så gældsatte, understreger han. Men magtudøvelsen i enhver form, den måtte tage, er et demokratisk problem, fordi ingen har stemt på kapitalejerne.

– Du siger, at der er en tæt sammenhæng mellem kapitalismens magt over demokratiet og depolitiseringen af politik, men hvilken del er det, der afføder den anden?

»Det sad jeg lige og tænkte over, før du kom,« siger Pelle Dragsted og kigger kort ned på sine noter. »Det afhænger af, hvor begrænsede mulighederne for politisk handling reelt er, og hvor meget det bare er en fortælling.«

Hvis det bare er noget, vi bilder os ind, er det depolitiseringen af den politiske debat, der giver kapitalismen magt over demokratiet, fordi politikerne ikke tror, de kan nægte den at gøre det.

Men hvis politikerne reelt ikke har mulighed for at handle, fordi kapitalejerne faktisk er stærkest, så er det dét styrkeforhold, der skaber depolitiseringen, mener han. »Svaret er nok et sted imellem.«

Demokratisk kapitalisme?

Ifølge Pelle Dragsted skal staten altså genvinde magten fra de økonomiske institutioner, hvis vi skal demokratisere samfundet.

– Jeg er i tvivl om, hvor politisk et argument det er. Kan man for eksempel forestille sig et liberalistisk samfund med mere demokratiske økonomiske institutioner, eller er resultatet af det, du siger, nødvendigvis socialisme?

»Det er en enormt spændende og vigtig diskussion, som Piketty også sætter fokus på. Han er optimist og peger på, at det før i tiden er lykkedes at inddæmme de negative konsekvenser af kapitalismen gennem politik,« siger Pelle Dragsted.

Efter Anden Verdenskrig lykkedes det at sætte så skarpe politiske rammer op, at man kunne kontrollere kapitalismen demokratisk – uden at anfægte kapitalejernes magt, siger han.

»Dels med en høj omfordeling af goderne og dels ved en stærkere planlægning og intervenering i økonomien.«

Men efter oliekrisen i 1970’erne blev ændringerne rullet tilbage, og kapitalejernes magt steg på bekostning af demokratiet, mener han. Så hvis forandringerne skal være mere robuste, skal man ændre på fordelingen i ejerskabet af banker og virksomheder.

»Det vil grundlæggende sige at distribuere og demokratisere ejerskabet, så forbrugere, lønmodtagere, det offentlige og lokalsamfund i langt højere grad får indflydelse eller bliver medejere.«

Formen findes allerede i dag, siger han. Som COOP, der er ejet af kunderne, ligesom store dele af forsyningssektoren eller den store nonprofitsektor. Men stod det til Pelle Dragsted, var det langt mere udbredt.

Ulige udgangspunkt

Et af de områder, hvor afpolitiseringen er værst, er i Finansministeriet, mener Pelle Dragsted. Her oplevede han som rådgiver for Enhedslisten under finanslovsforhandlingerne med Thorning-regeringen, at man havde inkorporeret ideologien i selve regnemodellerne.

»Og det har stor betydning for de politiske aftaler, fordi det udregner, hvad tingene koster, hvilket så ligger til grund for forhandlingerne. Og det arbejder med nogle antagelser, der er stærkt politiske, men fremstilles som objektive teknikaliteter,« siger han.

Modellerne opererer med ’dynamiske effekter’, som er en slags bud på, hvordan et politisk tiltag vil påvirke folks adfærd og dermed økonomien. Alle de indirekte økonomiske effekter. Men ifølge Pelle Dragsted falder de altid ud til fordel for højrefløjen.

»Hvis du nu skærer i de arbejdsløses indtægter – klassisk højreorienteret politik – så antager de, at det vil øge arbejdsudbuddet. Det bliver altså et ’billigere’ politisk forslag, fordi man antager, at staten får en ekstra indtægt, når de ’dovne arbejdsløse’ får hånden op af lommen og søger arbejde.«

Det er i sig selv omstridt, mener han og peger på, at flere studier er uenige i påstanden. Men det største problem er, at man ikke medregner dynamiske effekter af offentlige udgifter – altså klassisk venstreorienteret politik.

»Så ifølge dem kunne man lukke alle børnehaver uden konsekvenser for arbejdsudbuddet. Det er jo fuldstændig bizart. Det siger sig selv, at hvis folk ikke kan få passet deres børn, kan de ikke gå på arbejde,« siger han.

»Men alligevel regnes det som en ren udgift at give penge til daginstitutioner.«

På den måde understøtter det tekniske apparat én position frem for en anden, siger Pelle Dragsted og kalder det et »kæmpe demokratisk problem«.

– Men kan man overhovedet forestille sig en regnemodel, der ikke peger i en bestemt politisk retning? I så fald påstår man vel, at økonomi er en eksakt videnskab og depolitiserer det selv?

»Alternativet er, at man lægger dem helt til side og slet ikke indregner de dynamiske effekter. Så skulle man bare tilpasse økonomien løbende, hvis de kom. Men jeg mener, at man må anerkende, at adfærdseffekterne findes. Og så må man forfine regnemodellerne, så de medregner de positive effekter af at investere i børnehaver, arbejdsmiljø, klima og så videre.«

Politik bliver til teater

Når politik bliver afpolitiseret, må de, der lever af den politiske debat, som oppositionen og kommentariatet, finde sig noget andet at tale om. Derfor kaster de sig i stedet over det politiske spil, mener Pelle Dragsted.

»Og det er noget af det mest trælse ved folketingspolitik,« siger han, mens små dråber begynder at falde fra himlen. En i kaffekoppen og en på notesblokken.

»Når der ikke er store politiske modsætninger, bliver det, der foregår i Folketinget, til teater. Det er jeg virkelig blevet opmærksom på under coronakrisen.«

De politiske kommentatorer kunne ikke holde ud, hvor stor enighed der var mellem partierne i begyndelsen af krisen. Så de begyndte at kalde debatterne for »kedelige«, som om formålet med politik var underholdning, kritiserer han.

»Og så er der nogen, der siger, at det var ’strengt’, at Mette Frederiksen tog æren for, hvornår restauranterne måtte genåbne. Helt ærligt, er det en børnehave? Vi står midt i en global pandemi, hvor folk dør som fluer – og så er det dét, vi taler om.«

Dråberne begynder at falde hurtigere efter hinanden, og pludselig åbner himlen sig. Pelle Dragsted griber sin computer og småløber op ad trappen og ind i huset, hvor han sætter sig ved langbord midt i stuen og fortsætter.

»Den slags teater er trist og hænger tæt sammen med depolitiseringen.«

Politisk journalistik bliver på den måde til spilfægteri, og teatret handler om interne splittelser, magtkampe og drillerier.

»Forestillingen om, at det skulle være problematisk, at der er politiske uenigheder i en blok, er i sig selv dybt problematisk. Det er jo reelle uenigheder om vigtige politiske spørgsmål,« argumenterer Pelle Dragsted.

»Og de der politiske drillerier …« siger han og sukker dybt. »Åh, hvor jeg synes, det er trist.«

Populisme er en sund reaktion

Afpolitiseringen af politik har også været en direkte årsag til populismens fremgang, siger Pelle Dragsted. Men hvor mange betragter det som problematisk, ser han det som positivt.

»For mig at se har populismen været en sund reaktion på en situation, hvor man kun kunne vælge mellem nuancer af blåt,« siger han.

Eksempelvis i USA, hvor valget af Trump, ifølge ham, var en reaktion på skuffelsen over, at Obama ikke leverede bedre vilkår for arbejderklassen.

»Folk oplevede en diskrepans mellem det, de blev lovet, og det de fik. Og så reagerer de – heldigvis. Det ville være mere bekymrende, hvis de ikke gjorde, eller hvis de trak sig fra det politiske rum.«

At reaktionen så blev et skred mod højre, skyldes, at venstrefløjen har svigtet, mener han. Først og fremmest socialdemokrater verden over.

»De købte ind på fortællingen om, at der ikke var et alternativ. Mennesker oplevede, at når de stemte på dem, fik de det samme, som hvis de stemte borgerligt – eller i hvert fald en variation af det,« siger han.

Situationen i Danmark blev aldrig så slem som i eksempelvis USA, men vi oplevede ligeledes, at vælgerne i en årrække bevægede sig fra Socialdemokratiet til DF, siger Pelle Dragsted og tilføjer, at den tendens dog for øjeblikket er vendt.

– Men er der ikke også en del af populismen, der er ikkepolitisk, som er en modstand mod selve systemerne og ’establishment’ på begge fløje?

»I virkeligheden tror jeg ikke, at det i særlig høj grad er et oprør mod det politiske system. For de fleste steder har oprøret jo taget elektorale former. Protesten er kanaliseret gennem demokratiske systemer. Folk har stadig stemt, bare på nogle andre typer kandidater. Og det er positivt.«

Det har nærmere været et opgør med den gamle politiske og økonomiske elites opfattelse af, at de havde en »fødselsret til magten«, siger Pelle Dragsted.

– Så du køber ikke ind på fortællingen om, at folkestyret som sådan trives, men at det repræsentative demokrati som system ikke gør?

»Nej. I de år, hvor man fik den samme politik, uanset hvem man stemte på, syntes jeg, at det repræsentative system havde et problem. Hele ideen er, at man kan skifte magthaverne ud, så det er ikke en svaghed, at der kommer nogen udefra og vælter hele brættet. Det er en styrke. Det er bare de forkerte, der har gjort det.«

Politik findes

Mange ting har dog ændret sig med coronakrisen, og Pelle Dragsted er generelt mere opmuntret på folkestyrets vegne nu, end før den indtraf.

Den har nemlig været et levende eksempel på, at det et stykke ad vejen faktisk var en selvopfyldende fortælling, at vi ikke havde et politisk handlerum, mener han.

»Den har vist, at politik findes. At nationalstatslige demokratier findes, og at de kan handle. De kan gribe ind i markedet over for de store virksomheder og kapitalkræfterne,« siger han.

Overalt i verden har stater gjort ting, ingen havde forestillet sig for ganske kort tid siden. Som i Spanien, hvor staten overtog privathospitalerne med et snuptag, fordi de skulle bruge dem, siger Pelle Dragsted. Eller herhjemme, hvor budgetloven pludselig blev sat ud af spil.

– Tror du også, at det er gået op for borgerne nu, at politik findes, og at stater kan styre markedet?

»Det er jo en politisk kamp. Der er stærke interesser, der ønsker at holde fast i den depolitiserede epoke, hvor deres verdenssyn fremstod som rummet for politik. Det vil de kæmpe for med næb og kløer,« siger han.

Pelle Dragsted er altså ikke jubeloptimist. »Men klart mere optimistisk end for nogle år siden.«

Serie

Sandheden om folkestyret

Danmark er et af verdens ældste demokratier. Men i disse år kan man til tider blive i tvivl, om vi overhovedet bevæger os i den rigtige retning. Mange taler om en demokratisk krise, populistiske strømninger og dalende tillid til magthavere og systemet. I denne serie spørger vi tidligere folketingspolitikere om, hvad de største trusler mod folkestyret er. Og om hvordan det hele ser ud udefra, når man for kort tid siden befandt sig i magtens centrum

Seneste artikler

  • Christine Antorini: Afstanden mellem borger og politiker er kort

    29. juli 2020
    Når tidligere folketingspolitiker Christine Antorini betragter det danske folkestyre, bliver hun opmuntret. Det har det godt, siger hun, og vi må ikke tale det ned. Men vi skal sørge for, at ulighed i samfundet aldrig bliver til ulighed i adgang til demokratiet
  • Brian Mikkelsen: Christiansborg gør dig kold

    23. juli 2020
    Politikerne lukker sig om sig selv i stedet for at samarbejde, fordi det hårde liv i politik gør én kold. Og det har skabt en mistillid i befolkningen, der kan resultere i udemokratiske protester allerede til efteråret, frygter tidligere folketingspolitiker Brian Mikkelsen
  • Holger K. Nielsen: Vi mangler dannelse i europæisk demokrati

    15. juli 2020
    Mange beslutninger er med tiden flyttet til EU og andre internationale institutioner. Men politikerne og medierne opfører sig, som om de ikke var, og det er et demokratisk problem, mener tidligere folketingspolitiker Holger K. Nielsen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Pelle som statsminister fordi han er en vaskeægte demokrat og humanist.

Per Hansen, Mette Møhl, ingemaje lange, John Liebach, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Sus johnsen, morten bech kristensen, Birte Pedersen, kjeld jensen, Carsten Wienholtz, jens rasmussen, Bent Gregersen, Mogens Holme, Anna Regine Irgens Bromann, Steen K Petersen, Lars Løfgren, Susanne Kaspersen, Poul Reynolds, Alvin Jensen, Carsten Munk, nils valla, Katrine Marie Christiani, Jørn Pedersen, Karsten Lundsby, Klaus Lundahl Engelholt, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Ete Forchhammer , Holger Nielsen, Egon Stich, jens christian jacobsen, Hans Larsen, Lillian Larsen, Randi Jepsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg håber, Pelle stiller op til næste folketingsvalg :-)

Per Hansen, Mette Møhl, ingemaje lange, Ole Beckman, John Liebach, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Kristine Skøtt-Jensen, Sus johnsen, Dorte Sørensen, Birte Pedersen, kjeld jensen, Carsten Wienholtz, jens rasmussen, Bent Gregersen, Gert Romme, Steen K Petersen, Lars Løfgren, Lars Koch, Susanne Kaspersen, Poul Reynolds, Alvin Jensen, Carsten Munk, Katrine Marie Christiani, Jørn Pedersen, Karsten Lundsby, Klaus Lundahl Engelholt, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Ete Forchhammer , Holger Nielsen, jens christian jacobsen, Torben K L Jensen, Anina Weber og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Pelle Dragsted nævner at det er lykkedes det borgerlige Danmark og socialdemokraterne at afpolitisere samfundsudviklingen. Der mangler et klart og konkret socialistisk alternativ. Men hvor er Enhedslistens referencer til deres egen 100 dages plan for finansiering af et solidarisk og socialistisk Danmark? Det har Enhedslistens nuværende ledelse tilsyneladende glemt.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Erik Fuglsang, Anne Mette Øeby, Lars Koch og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Jeg stemmer ikke på Enhedslisten, men manden har jo ret. Jeg har selv den opfattelse, at industrien bestemmer, at de skal betale mindre i skat, for ellers flytter de til udlandet, hvor de, som sagt, skal betale mindre, og dermed tjene mere - til hvem? Lego gjorde det, men fortrød. Han har også ret i, at folketinget er et cirkus. Især under den forrige regering, der fik jeg nogle billige grin over Cirkus Folketinget. Det er sjældent, at der bliver gjort ret meget for den arbejdende klasse, og for de personer, der er på offentlige ydelser bliver der næsten intet gjort.

ingemaje lange, David Zennaro, Carsten Munk, Ejvind Larsen, Sus johnsen, morten bech kristensen, Birte Pedersen, kjeld jensen, Carsten Wienholtz, Ron Levy, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Jensen, Steen K Petersen, Lars Koch, Susanne Kaspersen, Poul Reynolds, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Michael Waterstradt, Kim Houmøller, Sven Felsby og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Så længe politik begrænser sig til konflikten mellem de gode og de onde, kan man ikke fortænke det styrende folk i at pleje andre interesser. Kampen står i virkeligheden mellem den centraliserende magt og den enkeltes ret til at udfolde sig og sit potentiale. Myretuen og Fuglen.

Bjørn Pedersen

Jeg anbefaler ikke denne artikel ikke fordi jeg føler at Dragsted har ret i sin optimisme, men fordi jeg håber at han har. Han har trods alt mere erfaring med at arbejde i politik, og ser ting som jeg og andre ikke på samme måde ser indefra. Så håber, håber og ønsker at han har, eller får ret. Og mere og mere ret med tiden.

I øvrigt behandles, blandt andet, den historiske udvikling der førte til at kapitalejere i højere grad end før 1970'erne, overtog den politiske magt i Adam Curtis' BBC dokumentar "Hypernormalisation", der mere overordnet handler om magthaveres manipulationer og om hvordan den almindelige borgeres politiske indflydelse i verden er blevet mindre og mindre. Den er meget, meget mere pessimistisk end Dragsted, men er så også fire år gammel. Hvis man vælger at se den, så læs hellere denne artikel igennem igen. Bare for at få modet oppe igen.

Pia Nielsen, Ejvind Larsen, Birte Pedersen, Bjarne Jensen, Poul Reynolds, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

*Der var lige et "ikke" for meget i første linje. Sådan går det når man redigerer ind uden at redigere ud og trykker "send kommentar".

Ejvind Larsen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er en grund til, at Dragsted ikke er statsminister, det passer ikke ind i teatret-:)
Enhedslisten har også givet op for længst, og har fundet et nyt brand i stedet for og det er klima.
Demokrati er et herligt skuespil, fred vær med det.

Freddie Vindberg

Den nuværende statsminister er ihvertfald meget, meget langt væk fra Pelle Dragsted.

Ete Forchhammer , Ejvind Larsen, Christel Gruner-Olesen, jens christian jacobsen, Carsten Wienholtz, Gert Romme og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Disse oligarkiske tendenser i folkestyret er jeg meget enig med PD i. Dog synes jeg der mangler nuanceringen omkring at en siddende regerings “farve” og så til en vis grad afgør hvilke magteliter, der opnår størst indflydelse i det poltiske rum. Vi skal jo huske på, at meget kapital idag er bundet til lønmodtagerorganisationer, pensionskasser osv, og dermed kunne grobunden for mere indflydelse til arbejderklassen jo egentlig godt være lagt.
Og ingen tvivl om, at Dansk Metal nok drager større nytte af at have en socialdemokratisk end borgerlig regering ved roret. Det giver simpelthen større mulighed for mere indflydelse i den politiske beslutningsproces, lige så vel som Dansk Industri har større fordele af en borgerlig regering. Problemet opstår når strukturerne, den herskende ideologi i det politiske system, medierne mm, uforholdsmæssigt tilgodeser kapitalejernes interesser, som også PD peger på. Hvilket gør at selv de organsationer der burde varetage arbejderklassens interesser, i stedet dyrker aktionærernes. At komme det problem til livs kræver en “opvågnen” fra den progressive venstrefløj og få lagt pres på den “oligargiske” eller, med Pikettys betegnelse, “brahmanske” højkaste-venstrefløj, og dermed arbejderklassens interesseorganisationer, til at politisere politikken og genoptage kampen for dens værdier fremfor storkapitalens.

Pia Nielsen, Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Birte Pedersen, Michael Waterstradt, Thomas Andersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Lasse Glavind, Poul Reynolds, Holger Nielsen, Alvin Jensen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar

@Bjørn Pedersen, 27. juli, 2020 - 11:13 : "I øvrigt behandles, blandt andet, den historiske udvikling der førte til at kapitalejere i højere grad end før 1970’erne, overtog den politiske magt i Adam Curtis’ BBC dokumentar "Hypernormalisation", der mere overordnet handler om magthaveres manipulationer og om hvordan den almindelige borgeres politiske indflydelse i verden er blevet mindre og mindre. Den er meget, meget mere pessimistisk end Dragsted, men er så også fire år gammel."

'HyperNormalisation' kan frit ses på Vimeo https://vimeo.com/191817381, eller på Youtube https://www.youtube.com/watch?v=thLgkQBFTPw

Advarsel: varer over fire timer, og nogle af uploads på Youtube er forsynet med et filter: "Sign in to confirm your age. This video may be inappropriate for some users." Psykologisk hård kost, for sårbare yngre? I guess...

ingemaje lange, Pia Nielsen, Bjørn Pedersen, Lasse Glavind, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Alvin Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Den nødvendige permakulturelle omstilling er så omfattende, at jeg mangler at høre fra pd og enhedslisten, at det har de forstået.

Alternativet er det første parti, som har tangeret - desværre kuldsejlede de, men derfor kan vi jo godt lade os inspirere af tankegodset vedr permakulturel administration af eso-og eksoteriske ressourcer.

ingemaje lange, Søren Roepstorff, Ejvind Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

Enhedslisten består at en flok modesocialister, der til fulde opfylder Guy Debords krav til skuespilsamfumdets rolleliste.
Johanne Schmidt-Nielsen kan tjene som et exemplarisk eksempel: Forældrebetalt ejerlejlighed, nu stor villa i Valby, og med et godt greb i det kapitalistiske 'demokratis' svingdør idag med fedt aflønnet job som Generalsekretær for Red Barnet.
Groteskt at sådan en person hævder, at hun repræsenterer arbejderklassen.

Søren Roepstorff, emil groth, Holger Nielsen og Ole Kloster Andersen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Er der nogen, der i ramme alvor tror på, at en repræsentant fra Enhedslisten nogensinde får overdraget nøglerne til statsministeriet i den realpolitiske verden - ja til noget ministerium i det hele taget??
Hvis ja, venligst begrund synspunktet!

Bemærk venligst at jeg ikke spørger til, om nogen herinde håber det - jeg er helt med på, at ikke så få endda i kommentarsporet håber af hele deres blodrøde hjerte, at miraklet indtræffer en skønne dag. Jeg spørger alene til realismen i disse drømmerier!

Lise Lotte Rahbek

Jeg kan med skam melde, at jeg ikke kan få øje på et alternativ til kapitalismen i Enhedslistens politik.
De ønsker større omfordeling, javel, men det jo bare en flytten rundt med procenter og ikke nogen anderledes verdensorden der kommer ud af det. Enhedslisten er også tilhænger af, at alle der kan arbejde, skal tage på arbejde hver dag. Der er så vidt jeg har forstået nok nogle systemomlægninger planlagt i forbindelse med klimakrisen, men ikke sådan for alvor noget, som vil kunne bremse vækst-prioriteringerne. Ikke noget med et skattesystem f.eks som for alvor tager fat på at beskatte svinerierne med ressourcer.
Med al respekt for at Enhedslisten gerne vil noget andet, så er der for mig at se ikke nye visioner end de velkendte. Fair nok, det er også vanvittigt svært at være en del af systemet og ønske det ændret med egen ufordel på en og samme tid.

Søren Roepstorff, Erik Fuglsang, Holger Nielsen, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Lasse Glavind og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Pelle dragsted skal anerkendes og have tak for at holde fast i denne pointe :

"I den økonomiske sfære koncentreres pengene på få hænder, der bliver så magtfulde, at de kan presse politikerne til at gøre dem endnu rigere – eksempelvis ved skattelettelser – og mere magtfulde. Og til sidst tømmes det politiske rum for magt.

I min bog kalder jeg det den ’onde, oligarkiske cirkel’ "

Per Hansen, ingemaje lange, John Liebach, Holger Nielsen, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Ejvind Larsen, Kristine Skøtt-Jensen, Christel Gruner-Olesen, Kurt Nielsen, jens christian jacobsen, Birte Pedersen, kjeld jensen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Jan Jensen, Michael Waterstradt, Sus johnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Jeg er helt enig i Pelle Dragsteds analyse af problemet. Det virker ikke som et nyt fænomen, men politikkens naturalisering og selvfølgeliggørelse er desto mere rodfæstet i dag, fordi alt udspiller sig inden for den globale liberalismes rammer (stat, kapital, og nation).

Vil jeg helst have min socialliberale danske nationalstat med blandingsøkonomi serveret med lidt mere ”social” eller lidt mere ”liberal”? Måske med et drys af det grønne krydderi – men nu ikke for meget! – og på den anden side kan man slet ikke forestille sig at servere retten i 2020 uden en markant portion xenofobi og nationalchauvinisme ”on the side”.

Ønsker man noget andet – måske noget drastisk anderledes – så kan man stemme blankt, hvis man stadig accepterer nationalstat, frit marked, og repræsentativt demokrati, eller helt lade være, hvis det er hele fundamentet, man vil have skiftet ud. Men at stemme er at acceptere et spil, der blev udbredt sammen med den post-monarkistiske statsdannelse i 1700-tallet og 1800-tallet, og det spil havde først og fremmest liberale tænkere bag sig. I virkeligheden gør det hverken fra eller til, hvad du vælger, for staten legitimerer sig selv uanset, om du møder op i en gymnastiksal for at smide et stykke papir i en haveskralder – eller ej.

Al den stund almenmenneskelige praksisser, normer, og værdier aldrig har flugtet med landegrænserne, er det rødbedefarvede pas blevet et psykisk fængsel, og i en verden bestående af et kludetæppe af nationalstater er et passende modsvar altså bare ikke, at ”hvis du ikke kan lide det her i Danmark, så flyt et andet sted hen”. Så bliver man jo bare låst fast i en anden stats undertrykkelse og status quo, som for det meste er præcis lige så naturaliseret.

Det gør det ekstremt svært at have noget håb for samfundsudviklingen (altså medmindre man hører til de grupper, der har de ”rigtige”, dvs. systemunderstøttede holdninger) – og samtidig er der ingen steder, man kan søge tilflugt. Og det er så det, vi kalder ”folkestyre”. Men vores implementering af ”folkestyre” bygger på statstvang, og er en karikatur med meget lidt korrespondens med de synspunkter, der ulmer ude blandt menneskerne. Dette naturaliserede, selvfølgeliggjorte system er slet ikke fleksibelt nok til at følge med tidens behov, så i stedet må vælgerne ”lige være lidt realistiske”.

Det er faktisk lige til at synke ned i eksistentiel nihilisme af. Nogen særlig appetit for at deltage og bidrage giver det i hvert fald ikke.

Pia Nielsen, Holger Nielsen, Ejvind Larsen, morten bech kristensen, Birte Pedersen, hannah bro, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Til de interesserede; nedenfor link til Enhedslistens plan "100 dage med Enhedslisten" :

https://enhedslisten.dk/saadan-finansieres-100-dage-med-enhedslisten

Ejvind Larsen, Sus johnsen, jens christian jacobsen, Birte Pedersen, Alvin Jensen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Minder mig om:
Jeg besøgte Københavns Rådhus. Værten som viste rundt spurgte i rådssalen(?) hvilken forandring der var i diskussionerne fra for 30år siden til i dag.
Selvfølgelig var det at der i dag ikke er ophedet diskussioner som ind imellem strækker sig til langt ud på aftenen. De som sidder der i dag er alle støbt af den samme ske. Bliver hurtigt enige.

Ingen politikere vil rigtig kæmpe for dem uden stemmer, de gamle, de lavtlønnede, de syge eller de handikappede, for indvandrenes vilkår. Ikke engang for lejere.
De er ikke modige, bange for at vække kontroverser. De vil helst have konsensus. Det er jo fint, men det skaber også statik i samfundet.

Det er

Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Ejvind Larsen, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Jan Jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Og når Finansministeriets regnearks dynamiske effekter ikke rækker som modargument til en mere social politik, henviser politikerne bare til EU-regler, som vi skal overholde, og derved også depolitiserer vores folkestyre.

Ofte finder vi endda senere at det var løgn......

Susanne Kaspersen, Randi Christiansen, Holger Nielsen, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Ejvind Larsen, Sus johnsen, Kurt Nielsen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jan Jensen, nemlig.

EU bruges ofte som en dårlig undskyldning for at lave besparelser, for at ignorere skattely, for at nægte kommunerne at bruge deres egne penge, etc.

I forhold til Finanspagten, har Danmark strammet budgettet langt mere end påkrævet, og den opskruede pensionsalder mangler sidestykke.

Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Randi Christiansen, Steen K Petersen, Holger Nielsen, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Jan Jensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Samtidig overholdes andre EU-regler slet ikke.
Fx mht telelogningen og hjemsendelsen af syge asylansøgere, (Phaposhvili-dommen) eller overholdelse af menneskerettighederne, (udrejsecentrene)

ingemaje lange, Holger Nielsen, Ete Forchhammer , Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, jens christian jacobsen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

I hele kapitalismens historie har demokrati været knyttet til nationalstaten. Det som Piketty o.a. betegner som 'rentier capitalism' udgør en form for kapitalisme, hvor rigdom ikke knyttes til produktion, men til udlån af penge, besiddelse af ejendom, besiddelse af patenter og monopoler etc. Rentier capitalism er primært karakteriseret ved, at finanskapitalen tiltager sig større magt over økonomien på bekostning af nationalstaten og den produktive kapital. Ifølge den amerikanske økonom Michael Hudson, som betegner denne form for kapitalisme som 'tollbooth capitalism' efter disse vejsidekiosker, hvor man betaler for at køre på en vej, hænger nedskæringen af velfærdsstaternes budgetter sammen med et ønske om at give finanskapitalen større adgang til nationalstaternes finanser ved at låne flere og flere penge til nationalstaterne og til rentier kapitalister, som ønsker at opkøbe privatiserede statslige aktiver. En vigtig forudsætningen for dette er at adskille nationalstaten fra råderetten over sine egne penge. Når staten ikke kan skabe sine egne penge, er den henvist til at låne penge af finanskapitalen for at finansiere et underskud – eller den er henvist til at privatisere statslige aktiver. Finanskapitalen skaber de penge, som nationalstaterne låner, og privatiseringen af pengeskabelse er et af de alvorligste anslag mod demokratiet, som Dragsted tilsyneladende ikke ønsker at diskutere. Med en fælles mønt og diverse pagter, som sætter grænser for nationalstaternes finanspolitiske råderum, har EU taget vigtige skridt til at begrænse nationalstaternes penge- og finanspolitik. EU har desuden et inflationsmål på 2 procent – og ikke et mål for f.eks. maksimal ledighed netop fordi inflation primært er et onde for kreditorer. Især når inflationen er højere end renten. Det kompenserer man normal for ved at hæve diverse gebyrer for kredit. Også mhp. at holde inflationen i ave, har man regler for mange penge nationalstater må låne. (Reglerne er som bekendt midlertidig suspenderede pga. coronakrisen.)

Susanne Kaspersen, Søren Roepstorff, Pia Nielsen, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Holger Nielsen, Karsten Nielsen, Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Erik Fuglsang
27. juli, 2020 - 17:25
Det samme sagde man om Socialdemokratiet for 100 år siden.

Holger Nielsen, Steen K Petersen, Sus johnsen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

Ja, vi lever sandt for dyden i Une Société du Spectacle.
Er lige blevet færdig med at se Aftenshowet på DR1. At denne udsendelse, som ind imellem bringer alvorlige emner på bane, af TV1 kaldes et show, er betegnende for stationens hele holdning til journalistik.
Palle Dragsted nævner i interviewet COOP, der er ejet af kunderne, som et forbillede for gavnlig kollektiv handlen mod den 'onde oligarkiske cirkel'.
I øjeblikket blomstrer en reklame for COOP på flow- tv, som opfordrer kunderne til at købe forretningens varer, for derved støtter man firmaets leverandører.
Reklamen illustreres med billeder af to (kønne) unge kvinder, som samler jordbær ude på marken.
Når man kommer i hu, at de gartnerejere, som COOP vil have kunderne til at støtte, importerer østeuropæiske slavearbejdere i massevis til en timeløn, der ligger langt under dansk gennemsnit, så går La Spectacle op én
med fuld styrke.

ingemaje lange, Randi Christiansen, Holger Nielsen, Karsten Nielsen, Ejvind Larsen, Christel Gruner-Olesen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

Rettelse: så går La Spectacle op for én med fuld styrke.

Erik Fuglsang

Ivan Breinholt Leth
27. juli, 2020 - 21:08

"Det samme sagde man om Socialdemokratiet for 100 år siden."
Håbet er som bekendt lysegrønt, og ingen som bekendt morgendagen, før solen er gået ned.

Uanset at jeg ikke deler din bekymring om "rentier capitalism", så skal du have ros for det interessante indlæg, du har skrevet her i aften. Det er altid en fornøjelse, når en indsigtsfuld fagfælle skriver om økonomi - også selvom vi kan have faglige uenigheder om, hvorvidt privatiseringen (eller salg) af statslige aktiver er et problem!

Erik Fuglsang

Tilrettet:
Ivan Breinholt Leth
27. juli, 2020 - 21:08

"Det samme sagde man om Socialdemokratiet for 100 år siden."
Håbet er som bekendt lysegrønt, og ingen kender som bekendt morgendagen, før solen er gået ned.

Uanset at jeg ikke deler din bekymring om "rentier capitalism", så skal du have ros for det interessante indlæg, du har skrevet her i aften. Det er altid en fornøjelse, når en indsigtsfuld fagfælle skriver om økonomi - også selvom vi kan have faglige uenigheder om, hvorvidt privatiseringen (eller salg) af statslige aktiver er et problem!

Ivan Breinholt Leth

Erik Fuglsang
Jeg har ovenfor ikke udtrykt bekymring for rentier capitalism. Jeg har blot gentaget, hvad mange andre økonomer er nået frem til. Hvoraf den mest kendte er Piketty.

Men det betyder ikke, at jeg ikke ER bekymret. Når de borgerlige lirer løs på deres mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde, kan man være forvisset om, at der er noget, som er helt forkert. Det kan nemlig ikke betale sig at arbejde, og man kan tilføje, at det heller ikke kan betale sig at producere, selvom der er undtagelser herfra. Hvis man skal producere, skal man helst skabe et monopol for virkelig at tjene penge. De amerikanske hi-tech virksomheder er det bedste eksempel på dette. Her ved man udmærket godt, at frie markeder er for idioter.

Piketty's grundliggende formel - R>G - forekommer mig at blive mere og mere virkelig. R (forrentning af kapital) er større end G (væksten). Når produktive virksomheders overskud udtrykkes i vækst i BNP, og når lønnen følger væksten, betyder Piketty's formel faktisk, at det hverken kan betale sig at producere eller at arbejde. Den amerikanske økonom, Michael Hudson, som jeg har nævnt ovenfor, hævder at de største indkomster er 'unearned incomes' - altså indtægter som ikke har produktion som grundlag. Et samfund, hvor man kan tjene store penge uden at producere, er et samfund hvor vi vil bevæge os fra den ene boble til den anden, fordi de store fortjenester ikke har nogen sammenhæng med realøkonomien.

Jeg betragter Danmark som et af de mest finansialiserede samfund i verden. Den danske finansielle sektor er relativt set fem gange større end Wall St.. Vi har i Danmark en situation, hvor omkring 80 procent af bankernes udlån går til køb af boliger. Kun en lille del af disse boliger er nyopførte boliger. Ejendomspriserne stiger år for år, og i de store byer er de nu højere end i årene op til finanskrisen. Bankerne er i dag bedre polstrede, hævder økonomerne. Ja, det er de, men de har stadigvæk kun ca. 8 procent af de penge, som de har udlånt opbevaret i diverse kapitalbuffere. Bankernes udlån til produktive investeringer er mindre end 10 procent af deres samlede udlånskapital. Spekulation giver større afkast end produktion. Rædselseksemplet i Danmark er landbruget. Hvis man fjerner de offentlige tilskud til landbruget, har landbruget ikke noget overskud. Samtidig har landbruget en gæld på 340 milliarder kroner, og landbruget skylder staten 90 milliarder kroner i udskudte skatter.

Helt enkelt betyder det, at det mindre og mindre kan betale sig både at arbejde og at producere. Det er simpelthen ikke holdbart, og der er virkelig grund til bekymring.

Susanne Kaspersen, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek, Pia Nielsen, Randi Christiansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Erik fuglsang@ - på trods af at du er økonom, ser du ikke noget problem i ’rentier capitalism’? Så synes jeg, at du - og pelle dragsted - bør genlæse ivan breinholts indlæg 27. juli, 2020 - 21:04.

Ivan : "Finanskapitalen skaber de penge, som nationalstaterne låner, og privatiseringen af pengeskabelse er et af de alvorligste anslag mod demokratiet, som Dragsted tilsyneladende ikke ønsker at diskutere."

Erik : "Uanset at jeg ikke deler din bekymring om "rentier capitalism", så skal du have ros for det interessante indlæg, du har skrevet her i aften. Det er altid en fornøjelse, når en indsigtsfuld fagfælle skriver om økonomi - også selvom vi kan have faglige uenigheder om, hvorvidt privatiseringen (eller salg) af statslige aktiver er et problem!"

Forskellen på Netto og COOP er at det første er ejet af en familie, Salling, den anden er ejet af medlemmerne. Hvis du er utilfreds med noget har altså muligheden for at melde dig ind og få indflydelse.

Brian W. Andersen

@ Erik Fuglsang

Jeg forventer ikke at her er nogle som tror på at EL kan få nøglerne til statsministeriet, men jeg kan se en klar pointe i at lade netop dette forhold være årsag til både at foreslå at de kan og at kæmpe for at muliggøre det. Uden en aktiv socialistisk venstrefløj ville der mangle kritiske spørgsmål og modvægte til kapitalistiske markedskræfter, ideologier, normer og aktører og det i stigende grad oligarkdominerede verdenstimokrati som disse har skabt. Der mangler bestemt ikke evidens for at der ikke findes noget eller nogen, som kan præstere en sund udvikling på selvkritik alene. Det har det med at give så mange blinde vinkler at selv fatale fejl overses, hvilket gør selvdestruktion til en meget reel risiko.

EL udgør en af disse (efterhånden få tilbageværende) modvægte i Danmark og jeg behøver ikke at tro på at de kan vinde statsministeriet for at kunne anerkende det fornuftige i at støtte idéen og muligheden for at de kan, selvom jeg personlig følger en anden ideologi end socialismen.

Og når alt kommer til alt, så ved vi kun hvad der er realistisk i dag og meget lidt om hvad der kan blive realistisk i morgen, hvilket bevisligt også gælder for realpolitik. Det er længe siden, men der har været tider, hvor det blev anset for urealistisk at Venstre og Socialdemokratiet fik nøglerne til statsministeriet. Det har også engang været urealistisk at kvinder skulle stemme og selvom de nu har kunnet gøre det længe, og så skal vi ikke se ret langt tilbage for at finde den tid, hvor det var urealistisk at en kvinde fik nøglerne til statsministeriet, Vender vi øjnene mod udlandet, er det ikke mere end 10-15 år siden at det var urealistisk at et af de stiftende medlemslande skulle forlade EU og for bare 5-6 år siden var det urealistisk med en Donald Trump i det hvide hus.

Vi har den nutid vi har, fordi der altid har været nogle mennesker som har fulgt det som de fleste mente var urealistiske drømmerier. Mange har gjorte dette på tro, andre bare af en nysgerrighed, som sagde "hvad nu hvis?" og tilsammen har de hele tiden flyttet grænsen for realisme. Af og til får hele denne proces hjælp fra det uventede. Lige nu står vi i en tid, hvor det Danmark og den verden vi lever i er meget anderledes end for bare 6 måneder siden, bare fordi en lille virus kom forbi og vendte en masse af de ting vi tog for givet på hovedet. Adskillige af de ting som var realistiske for et ½ år siden er nu urealistiske og stort set alle er i gang med at prøve at finde ud af, hvilke effekter det har på fremtiden. Der er for lidt tilgængelige informationer til at nogen reelt kan vide det, så alle tror på eller gætter på noget.

Prøv at finde den realisme som du efterlyser i dette.

Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Privat pengeskabelse er et "kæmpe demokratisk problem" siger Pernille Skipper. Hvorfor nævner Dragsted det overhovedet ikke?

https://www.youtube.com/watch?v=Y1Y3Wp6X0uY&fbclid=IwAR3rgX2S4BMcxKTIwz_...

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Brian W. Andersen
29. juli, 2020 - 09:35

Tak for din seriøse respons.
Ingen kender morgendagen, før solen er gået ned, men jeg ser blot ikke nogle som helst tegn i sol og måne på, at der inden for en uoverskuelig fremtid opstår en situation, hvor Enhedslisten indtager statsministeriet. Når det er sagt og skrevet, så må jeg medgive, at jeg selvfølgelig kan tage fejl (det har jeg gjort mange gange før, må jeg med skam melde!).

Jeg kan heller ikke løbe fra, at vi lever i en meget uforudsigelig verden og tid, hvor det mere eller mindre utænkelig sker nu og da, hvad du selv giver en række velvalgte eksempler på.

Personligt håber jeg ikke det sker, at Enhedslisten (eller SF) indtager statsministeriet, men jeg medgiver, at socialisterne er en vigtig demokratisk stemme i et kapitalistisk system. I er gode til at sætte fingeren på dette systems svagheder, og I rejser undertiden - for os tilhængere af kapitalisme - nogle ret ubehagelige men vigtige debatter. Den ros skal I ha'.

Susanne Kaspersen, Ivan Breinholt Leth og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

PS:Skulle stå overskuelig :-)

Ivan Breinholt Leth

Erik Fuglsang
Derfor er det måske bedst, at venstrefløjen holder sig til at være opposition?