Det var en sommerdag for præcis ét år siden. Jeg havde arrangeret en cykeltur for min søn og to drenge, der kom til Danmark fra Pakistan for fem år siden.
Vi tog cyklerne med i toget til Helsingør. På stationen stødte vi ind i en mand, som også havde sin cykel med i toget. Han mente, at vi havde ridset hans cykel, og han sagde til mig, at det var en meget dyr model. Jeg kunne ikke gennemskue, om det var os, der havde ridset den. Men jeg sagde, at vi ville tage ansvaret, og at jeg havde en forsikring.
Det ville han ikke høre på. Og så begyndte han at skælde os ud. Han sagde, at han var træt af udlændinge. Han kunne ikke lide negere, og sådan nogle som os skulle bare ud af landet. For vi bidrager ikke til samfundet, mente han.
Jeg forsøgte at vende samtalen: »Hvis du vidste, hvad jeg laver til daglig …« forsøgte jeg, men han afbrød. Jeg spurgte, hvad han arbejdede med, og han sagde, at han var kok.
»Det er dejligt, jeg er SOSU-assistent,« svarede jeg. Og så fortalte jeg ham, at jeg i min fritid hjælper unge drenge med at blive integreret, og at jeg er fodboldtræner om aftenen.
Men så bad han mig pludselig om at fjerne mine briller. Jeg forstod ikke hvorfor. Inden jeg nåede at vende mig om, slog han mig i ansigtet, så mine briller fløj af. Jeg blev så forbavset, at jeg slog igen.
Musah Kalyango
- 48 år
- SOSU-assistent og frivillig fodboldtræner
- Bor i Helsingør
- Kom til Danmark i 1998 fra Uganda
Vi tog vores cykler og prøvede at gå væk fra situationen. Jeg havde jo min søn og de to drenge med, som jeg gerne ville være et forbillede for. Jeg har altid forsøgt at lære unge drenge, at man ikke skal slås. Derfor gjorde det ekstra ondt på mig, at de skulle se mig i sådan en situation. I de 20 år, jeg har boet i landet, har jeg aldrig været oppe at slås.
Men så kom han bagfra og slog mig hårdt. Jeg skubbede ham tilbage, og så kom politiet. Han blødte i ansigtet. Der ligger nu en sag hos politiet, og der var flere vidner til episoden.
Situationen gjorde ondt på mig. Jeg har altid bidraget til det danske samfund ved at være på arbejdsmarkedet. Jeg forsøger at gøre noget godt ved at hjælpe andre med at blive integreret. Jeg er selv et eksempel på meget vellykket integration. Hvis det her var sket i København, hvor folk ikke kendte mig, var det måske okay. Men her i Helsingør har jeg bidraget så meget til byen, så jeg forstår ikke, hvorfor jeg skulle behandles sådan.
Jeg føler, at Danmark er mit land. Jeg vil gerne bidrage til det. Mit hjemland, Uganda, ville ikke have mig. Så kom jeg hertil, hvor jeg føler mig hjemme, men får den samme besked: at jeg ikke hører hjemme her.
Hvordan ser racisme ud i Danmark?
Racismedebatten ruller. For at give indblik i, hvordan det opleves at være udsat for racisme, taler Information med personer i forskellige generationer fra forskellige dele af Danmark om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination.
Seneste artikler
30 fortællinger slår fast, at vi er for ringe til at sige fra over for racisme i Danmark
13. august 2020Informations serie med personlige beretninger om racisme og diskrimination i Danmark viser, at vi åbenlyst har problemer med racisme i Danmark. Og at vi alle sammen bør tage ansvar og gribe ind, når vi er vidner til racistisk adfærdI 9. klasse begyndte den onde cirkel, hvor jeg bekræftede folks fordomme om mig
10. august 2020Jamil Farah Mehdi voksede op i Vestjylland. Han måtte ikke komme hjem til sin ven, fordi stedfaren ikke ville have en som ham i sit hus. Det fortæller han i serien om vidnesbyrd fra folk i Danmark, der har oplevet racisme. Dette er det 30. og sidste vidnesbyrd i serienDet var ikke mine kompetencer, der blev afvist. Det var mit navn og min baggrund
8. august 2020I 2013 sendte Mozhgan Gerayeli to identiske ansøgninger til den samme virksomhed – med den eneste forskel, at den ene var underskrevet med Karin og den anden med hendes rigtige navn
Forfærdelig beretning.. Simpelthen uartig og uopdragen adfærd fra et voksent menneske. Håber han får en velfortjent straf !
PS
Mvh Hanne Pedersen
Det er så vældig godt med alle disse vidnesbyrd fra helt almindelige mennesker, der trolig udfylder en plads i samfundet.
DU hører hjemme her, klaphatten gør ikke. Godt der er vidner, så idioten kan få sin straf. Alt godt til dig.
Det er vel sådan at alle danske statsborgere, eller andre med legitimt ophold i vort land, hører til hér. Vi kan ikke løbe fra en særdeles uheldig og destruktiv samfundsudvikling, som påvirker alle - og i en del tilfælde bl.a. resulterer i direkte og voldelig racisme/diskrimination, mens det i andre resulterer i en kulturel og politisk apati ... mens hovedparten af de, som protesterer mod udviklingen ofte forfalder til en personliggørelse af problemstillingerne.
Den slags umotiverede overfald, som Musah var udsat for på stationen, er blot endnu et i rækken af eksempler på, at der er racisme i Danmark.
Det kan DF og nu NB ikke benægte, selvom de forsøger.
Modbydelig behandling af dig, Musah.
Håber du får erstatning tilkendt fra voldsmanden.
Tak for din historie :-)
Utoft, "med legitimt ophold i vort land" ? Handlede artiklen om det? Vort land?
Henrik Ljungberg
Henrik Ljungberg, min kommentar kl. 15.28 knyttede sig som udgangspunkt til Inge Ambrosius' ditto kl. 10.54.
Hanne Utoft, det har jeg forstået - hvor kommer volden fra? Fra det "legitime ophold" eller den indfødte vold? Du udtrykker dig jævnligt særdeles tvetydigt.
Henrik Ljungberg
Henrik Ljungbjerg, jeg skal bestræbe mig på at udtrykke mig tydeligt - volden kommer for mig at se primært fra åndelig og kulturel armod i konsekvens af vores samfundsudvikling, som i stigende grad objektiviserer og fremmedgør mennesker - hvilket forcerer anomiske tilstande; afmagt, apati og selvtægt.
Jeg syntes det er lidt pudsigt med de kommentarer om at bidrage til samfundet, folk så ofte får stukket i hovedet. For ofte kommer det fra personer, hvor jeg overhovedet ikke kan se at de´ bidrager til noget positivt for samfundet. Men det må vel være i økonomisk henseende de mener. Og der kan jeg, ofte, også have svært ved at se det. For hvad bidrager politikkere med, hvis de bruger det velkendte kneb . At høste stemmer ved at lægge en minoritet for had.
Og att bygge et kultureelt fundament op, som udelukkende består af økonomi , flæskesteg jul og vinterboller. Det er skræmmende. Jeg kan ikke se hvordan lille Danmark kan fortsætte med et eksistere med et sådan indsnævret livssyn. Men det er måske fordi vi ikke rigtig har nogen kulturel baggrund.
Hanne Utoft, en person der kommer til "vort land", kan således være årsag til selvtægten?
Henrik Ljungberg
Nej, Henrik Ljungberg - og nu må du gerne tænke/reflektere lidt selv.
Det er selvfølgelig IKKE i orden, MEN hvis vi hver gang vi hver især møder en person der overskrider vores grænse skal skrive et indlæg i en avis, bliver der jo tusinder og atter tusinder af indlæg hver dag.
Nogle gange skal man bare konstatere at man har mødt en spade og trykke på "pyt" knappen. Man vælger langt hen ad vejen selv om man vil lade sig provokere, samt tillade at en anden person ødelægger ens dag.
@ Jens Christian Jensen
Nu har Information jo valgt at bringe en serie om forskellige menneskers hverdagsoplevelser med racisme og diskrimination.
Dette indlæg er ét af dem.
Men selvfølgelig, såfremt serien fortsatte længe endnu, ville der helt sikkert være tusinder af eksempler.
Hvilket til fulde understreger problemets alvor.
Mht til netop dette eksempel på racisme, er det lige vel nemt at foreslå, der "trykkes på pyt-knappen", i og med at sagen er kriminel og skal for retten.
Det kan der som bekendt gå lang tid med, før den er endelig afgjort.
Desuden er et overfald - især når det sker foran éns barn - næppe noget man 'lige' ryster af sig.
Det kan have langvarige konsekvenser.
Næ, Jens Christian Jensen, det tror jeg nu ikke - det er meget sjældent, jeg oplever, at mine grænser bliver overskredet.
Ok Eva. Du har ret i denne sag. Jeg var måske lidt for hurtig på aftrækkeren i denne sag. Beklager.
Jeg mener dog stadig at der er for mange historier generelt - ikke kun i Information - om folk der er blevet overfuset eller kaldt grimme ting fra andre folk der ser sig nødsaget til at forfatte et indlæg i en avis eller andre steder. Ofte er det kun en eller få tilfælde de har været udsat for. Vold og trusler kan dog ALDRIG accepteres, men nogle mennesker er meget tyndhudet.
Jens Christian, jeg mener nu ikke det er nogen lille sag at blive overfuset og/eller kaldt grimme ting.
Især ikke hvis det sker jævnligt, for så bliver det en meget stærk belastning.
Mobning og diskriminerende behandling medfører i længden angst og stress, og det er et stigende problem i samfundet.
Det går både ud over følelsen af at høre til, samt får den enkelte til at føle sig forkert.
Resultatet kan være psykiske lidelser, der går ud over privatlivet og kan medføre familieproblemer, samt arbejdslivet, hvor det ultimativt kan føre til langtidsledighed.
Vi burde blive langt bedre til at tackle den slags antisocial opførsel herhjemme.
For det er altså ikke nok at mene, man skal være hårdhudet og tåle nedsættende tale og hvad der er værre, når det nærmest er blevet en epidemi med mobning, chikane og diskriminerende behandling af andre.
Det har en selvforstærkende effekt, hvis man bare siger "pyt" hele tiden, for så er det jo med til at styrke forråelsen.
Og så bliver det den enkeltes ansvar, når de tilsidst knækker under presset.
Hvad er der blevet af almindelig pli..?