SF vil rette op på skattely-fuser: Særligt tilsyn skal kigge selskaber efter i sømmene

Når det ikke kunne lade sig gøre at udelukke selskaber med base i skattelylande fra hjælpepakkerne under coronakrisen, må der tages andre metoder i brug.

Det mener SF, der nu foreslår at oprette et midlertidigt tilsyn, der skal granske virksomhedernes skattekonstruktioner.

»Vi vil gerne have et tilsyn, som kigger på de virksomheder, der har modtaget hjælpepakker. Jeg mener sådan set, at det er noget, vi skylder i forlængelse af den aftale, vi har indgået,« siger SF’s skatteordfører, Carl Valentin.

Han henviser til den politiske aftale, der blev indgået af samtlige Folketingets partier i forbindelse med forlængelsen af hjælpepakkerne den 18. april. Aftalen, der vakte stor opsigt også i udenlandske medier, slog fast, at »virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang, det er muligt at afskære dem efter EU-retten og eventuelle andre internationale forpligtelser«.

Allerede fra aftalens indgåelse stod det klart, at det betød, at kun virksomheder ejet fra de 12 lande, der figurerer på EU’s fælles sortliste over skattelylande, ville være omfattet af reglerne.

Men som Information senere kunne afdække, vil heller ikke selskaber, der er endeligt ejet fra de sortlistede skattelylande blive ramt, sådan som reglerne er blevet udformet. Reglerne omfatter nemlig kun selskaber, der er direkte ejet fra et af de sortlistede lande.

Det betyder, at hvis et selskab i Danmark er ejet af et selskab i eksempelvis Holland, der igen er ejet af et selskab på de sortlistede Caymanøer, vil de ikke blive afskåret fra hjælpepakkerne. Heller ikke selv om det altså ultimativt er selskabet på Caymanøerne, der ejer det danske selskab.

Den begrænsning har fået Enhedslisten og SF op i det røde felt. Det er nemlig meget, meget sjældent, at en skattelykonstruktion går direkte fra Danmark til et af de sortlistede lande. Som oftest vil der være et eller flere mellemled i EU-lande som Holland eller Luxembourg.

Dermed ser reglerne ikke ud til at ramme nogen. Færre end 50 af de mere end 807.000 selskaber i Danmark ville potentielt kunne rammes, og ingen af dem har så vidt vides søgt om hjælpepakker.

Den snævre udformning af reglerne skyldes ifølge skatteminister Morten Bødskov, at det ikke er muligt at gå længere uden at komme i karambolage med EU-rettens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed.

»Det kan godt være, regeringen skubber EU-retten lidt foran sig og ikke mener, vi kan gøre så meget. Men som minimum kan vi da holde lidt øje med de her selskaber og kigge på, om der er nogle tvivlsomme skattekonstruktioner. Det synes vi kun er fair,« siger Carl Valentin.

SF’s forslag er en del af et udspil på ti punkter, der blandt andet også omfatter krav om, at multinationale selskaber bliver forpligtet til at oplyse, hvad de betaler i skat i de enkelte lande. SF opfordrer skatteminister Morten Bødskov til hurtigst muligt at indkalde til forhandlinger.

Måske ti mand

Hvordan det særlige tilsyn med modtagere af hjælpepakker konkret skal udformes, vil Carl Valentin afklare i forhandlingerne. Men hans bud er, at en del af de 100 nye medarbejdere, det tidligere er blevet aftalt at ansætte i skattevæsenet for at styrke indsatsen mod international skatteunddragelse, skal afsættes til opgaven.

»Det er jo oplagt, at nogle af dem som det første kan tage et kig på de virksomheder, der har modtaget hjælpepakker,« siger Carl Valentin.

»Præcis hvor mange medarbejdere det skal være, må vi selvfølgelig snakke med Skatteministeriet om, men et hurtigt bud kunne være omkring ti.«

– Der er titusindvis af virksomheder, der har søgt hjælpepakker, så der er jo en lang liste at tage fat på. Hvordan skal ti mand kunne løse det?

»Vi siger heller ikke, at alle virksomhederne skal kigges fuldstændig i bund. Men vi synes, man skal gå efter de steder, hvor man må kunne forvente, at der er risiko for, at der er noget at komme efter. Og selvfølgelig også de større virksomheder, hvor man kan sige, at evenuelle former for skattetænkning vil være mest grelt,« siger Carl Valentin.

»For hvis man skal lave det bredere, vil det være meget omkostningsfuldt, og det mener jeg heller ikke er en god måde at bruge skatteborgernes penge på.«

Radikale skeptiske

Skatteminister Morten Bødskov er ikke afvisende over for ideen.

»Vi skal overhovedet ikke acceptere, at virksomheder udnytter vores velfærdssamfund og hjælpepakker, samtidigt med at de sender et større beløb i skattely. Derfor vil jeg gerne kvittere for SF’s forslag, som jeg ser frem til at drøfte med dem i vores fælles kamp mod skattely,« skriver han i en kommentar til Information.

Også Enhedslisten er positivt stemt.

»Vi synes klart, at de her selskaber skal kontrolleres. Det er også noget, der er inde på vores radar i forvejen,« siger skatteordfører Rune Lund.

»Men der kan sagtens være nogle virksomheder, der er mere oplagte at gå efter, som ikke har fået hjælpepakker. Jeg synes, vi skal sikre os, at vi har nok ansatte til at kigge på alle virksomheder, som ser skumle ud, uanset om de modtager hjælpepakker eller ej.«

De Radikales skatteordfører Kathrine Olldag er skeptisk over for SF’s forslag. Hun mener, det er bedre at lade medarbejderne i skattevæsenet selv vurdere, hvilke selskaber det giver mening at gå efter. 

»Jeg kan sagtens forstå bekymringen, og vi vil super gerne være med til at bekæmpe skattely. Men vi skal bare gøre det på den rigtige måde og bruge vores ressourcer der, hvor vi får mest value for money,« siger Kathrine Olldag.

»Det er generelt bedst, hvis man overlader til fagfolk, hvor den detaljeorienterede indsats skal sættes ind henne. Det med politisk at blande sig i sagsbehandlingen kommer der ikke ret meget brugbart ud af.«

Til det argument siger SF’s skatteordfører, Carl Valentin:

»Jeg vil altid lytte til eksperters bud på, hvor man bedst kan sætte ind. Men det er også en politisk beslutning, som et flertal har truffet, at vi ikke mener, der skal gå hjælpepakker til virksomheder med base i skattely. Så jeg synes, det er helt fair at sige, at de virksomheder, som kommer og beder om samfundets hjælp i en svær tid, også må forvente, at de kan blive tjekket lidt ekstra og skal leve op til at bidrage til det fællesskab, som de får hjælp fra.«