Læsetid: 8 min.

Søren Brostrøm går stadig ind for sex. Faktisk håber han, at du knalder på livet løs

Coronaepidemien er ikke overstået endnu. Alligevel er det vigtigt at blive ved med at dyrke masser af sex. Det mener Sundhedsstyrelsens direktør. Han giver gerne gode råd til hvordan, men han vil helst overlade lidt til fantasien
Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at det er vigtigt at blive ved med at dyrke sex – også med mere eller mindre fremmede personer – under en verdensomspændende pandemi, som har kostet hundredtusindvis af mennesker livet

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at det er vigtigt at blive ved med at dyrke sex – også med mere eller mindre fremmede personer – under en verdensomspændende pandemi, som har kostet hundredtusindvis af mennesker livet

Peter Hove Olesen

24. juli 2020

Søren Brostrøm har fået mange svære spørgsmål fra journalister i år. Men nogle dage har været lettere end andre. For eksempel tilbage i april, da direktøren for Sundhedsstyrelsen under et pressemøde blev spurgt, om det var forsvarligt for landets mange singler at dyrke sex under coronapandemien.

»Det var sådan set det letteste spørgsmål, jeg fik på det pressemøde,« husker Søren Brostrøm, da Information kigger forbi Sundhedsstyrelsen på en solbeskinnet sommermorgen.

»Det var totalt let og ligetil at svare på.«

»Sex er godt. Sex er sundt. Sundhedsstyrelsen går ind for sex,« svarede han ved pressemødet. Kort, præcist og knastørt, som vi har lært at forvente det af landets coronageneral.

Til hans store overraskelse trak udtalelsen overskrifter i både danske og internationale medier.

Selv om COVID-19 ikke er en decideret seksuelt overført sygdom, bliver den som bekendt overført ved tæt fysisk kontakt. I andre lande har sundhedsmyndighederne opfordret til at udvise seksuel tilbageholdenhed.

For eksempel i Sverige hvor myndighederne har understreget, at midlertidige seksuelle forhold med nye partnere udgør en risiko for at sprede smitten. I Holland er landets singler blevet opfordret til at finde én fast sexpartner, indtil pandemien er drevet over. Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler faktisk også, at man holder sig til én eller »så få partnere som muligt«.

Alligevel mener Søren Brostrøm, at det er vigtigt at blive ved med at dyrke sex – også med mere eller mindre fremmede personer – under en verdensomspændende pandemi, som har kostet hundredtusindvis af mennesker livet.

»Jamen, selvfølgelig er det det,« udbryder han.

»Det er vigtigt, fordi det er del af det at være menneske at have sex. Vi har en seksuel drift. Det er ikke alle dyr, der har en lige så stor seksualdrift, som mennesker har. Den kører jo konstant og har ikke sæsoner eller løbetid, og den handler ikke kun om reproduktion. Det gør den selvfølgelig også. Men det er også vigtigt, at vi har et godt sexliv. Og generelt er sex jo ikke farligt. Det er det jo ikke.«

– Nu er det sommer, solen skinner, og coronasmitten er lav i Danmark. Kan man som single bare gå i gang med at gå på en masse Tinder-dates og dyrke casual sex med forskellige mennesker?

»Ja, hvis det er det, man har lyst til,« siger Søren Brostrøm.

Altid en risiko

Det vigtigste er, at man undgår at have sex med en, der er syg, siger han. Uanset om det er en, man har mødt på en date, eller om det er en, man bor sammen med. Så langt, så godt. Men corona kan jo også smitte, selv om man ikke udviser symptomer?

»Der er altid en risiko,« siger Søren Brostrøm.

»Vi har aldrig givet retningslinjer, som var 100 procent sikre i forhold til at blive smittet med den her virus. Vi prioriterer hele tiden vores anbefalinger efter, hvad der giver den største effekt. Og det allervigtigste er, at man isolerer sig og holder afstand, hvis man er syg. Hvis man er i en af de sårbare grupper, er vores anbefaling, at man undgår sex, hvis man kan, indtil ens partner er rask eller testet negativ.«

Hvis man lever i et fast forhold, hvor begge virker til at være raske, kan man fortsætte med at dyrke sex som normalt, siger han. Helt uden mundbind og den slags.

»Det er klart, at hvis vi får en voldsom og eksplosiv epidemi i Danmark, så kan det godt være, vi justerer vores anbefalinger,« tilføjer han.

»Men det har vi jo ikke fået. Vi fik taget den i opløbet.«

Noget på pølsen

Faktisk har Sundhedsstyrelsen længe haft fokus på seksuel sundhed. Også før, der var noget, der hed coronavirus.

»Det er et af vores satsningsområder,« siger Søren Brostrøm.

Det handler ikke kun om at forebygge seksuelt overførte sygdomme.

»Det handler også om at have et godt sexliv, god reproduktion og sådan noget.«

Søren Brostrøm repræsenterer også Danmark i verdenssundhedsorganisationen, WHO, hvor Danmark kæmper for såkaldte seksuelle og reproduktive rettigheder.

Før i tiden var kommunikationen fra Sundhedsstyrelsen ofte streng og tør. Det vidner de gamle plakater fra 1930’erne, 40’erne og 50’erne på Søren Brostrøms kontor om.

»Det er den paternalistiske velfærdsstat med den løftede pegefinger,« siger han.

»Har De fået vaccineret Deres barn?« imiterer han og vifter med en stiv finger.

Men da aids-epidemien ramte i 1980’erne, blev styrelsen nødt til at lægge stilen om. Det var en sygdom, som især ramte udsatte grupper som homoseksuelle mænd og prostituerede. Hvis man ville nå ud til dem, var det ikke nok med et par plakater på et busstoppested.

Sundhedsstyrelsen gik i dialog med den daværende landsforening for bøsser og lesbiske, uddelte kondomer på barer og diskoteker og samarbejdede med kendisser om at opfordre til sikker sex.

»Det skal naturligvis stadigvæk være morsomt at gå i seng med hinanden,« sagde tv-værten Kim Schumacher i en kampagnevideo.

»Men det skal ikke være dødskægt. Så husk at komme noget på pølsen.«

I dag kører Sundhedsstyrelsen indimellem en kæmpestor penis af is ud til landets provinsbyer og lader den stå og smelte.

»Vi får den støbt på en fabrik, der laver isblokke,« fortæller Søren Brostrøm begejstret.

Mens penissen smelter, kan forbipasserende så gætte på, hvor mange kondomer der er støbt ind i skulpturen. Stuntet er et led i styrelsens kampagne mod klamydia.

Ikke bornert

Når det gælder sex under corona, har Sundhedsstyrelsen dog ikke kørt det helt store apparat i stilling.

»Nej, COVID 19 er ikke en seksuelt overført sygdom,« siger Søren Brostrøm.

– Typisk kysser man jo også, når man har sex …

»Der er også andre måder at have sex på,« siger han.

For eksempel kan man vælge stillinger uden ansigtskontakt, »afstandssex, masturbation og sexlegetøj«.

Sundhedsstyrelsen har ganske vist lagt en håndfuld generelle råd ud på sin hjemmeside. Der står blandt andet, at det er en god idé at holde sig til få partnere samt vaske hænder »og eventuelt sexlegetøj« før og efter brug.

Men det er intet imod den tre sider lange vejledning, sundhedsmyndighederne i New York har udgivet.

Her finder man blandt andet gode råd om, hvordan man kan dyrke sex adskilt af en væg, så man undgår ansigtskontakt, hvordan man onanerer sammen iført ansigtsmasker, og hvorfor det kan være en god idé at undgå »rimming«, hvilket vil sige at slikke hinanden i numsen, fordi sygdommen kan spredes via afføring.

Søren Brostrøm lod sig faktisk inspirere af anbefalingerne fra New York, da Sundhedsstyrelsen lavede sine egne råd om sex under corona. Men styrelsens råd er ikke blevet lige så detaljerede.

»Vi overvejede det. Og det er ikke, fordi vi har noget problem med at lave gode råd om rimming, hvis det er det, det skal være,« siger han.

Men anbefalingerne om sex er kun ét punkt på en meget lang liste på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og Søren Brostrøm ville ikke have »et alt for omfattende leksikon, som folk farer vild i«.

Anbefalingerne skal være generelle og til at forstå, mener han.

»Det letteste i verden ville være at sidde i et elfenbenstårn og udstede nogle retningslinjer, som ingen ville kunne efterleve, men som gav dig god samvittighed.«

»Vi valgte nogle mere kortfattede og klare budskaber end dem fra New York, som nok er en anelse for detaljerede. Man skal selvfølgelig levere en detaljeringsgrad, som gør, at folk kan bruge det til noget. Men man skal også overlade lidt til folks egen fantasi,« siger Søren Brostrøm.

– Er I bornerte i Sundhedsstyrelsen?

»Det er vi ikke nej. Det har vi nok været engang. Men jeg mener, det ændrede sig med hiv og aids.«

Søren Brostrøm har selv arbejdet som gynækolog i næsten 20 år.

»Så det er jeg ikke genert omkring,« siger han.

Syndig og svag

Søren Brostrøm var i sine formative år, da aids-pandemien skyllede ind over kloden i 1980’erne.

»Jeg husker det tydeligt,« siger han.

»Jeg var både ung, homoseksuel og lægestuderende. Så jeg mødte pandemien på flere niveauer, både professionelt og privat.«

Der gik flere år, før man fik udviklet en effektiv behandling. I Vesten ramte sygdommen især prostituerede, homoseksuelle mænd og blødere.

»Det var små, marginaliserede grupper, som blev ramt, og der var et kæmpestort stigma omkring det,« husker Søren Brostrøm.

»Mange sundhedsarbejdere var bange for at komme tæt på patienten. Og man var bange for at have sex. Som ung homoseksuel mand havde man nærmest en fornemmelse af, at ens seksualitet var dødelig.«

Ligesom med tidligere tiders store dræbere som syfilis og tuberkulose var der mange fordomme knyttet til aids.

»Det var ikke bare en sygdom, du havde fået. Du var særligt syndig. Du var svag, du var promiskuøs,« husker Søren Brostrøm.

I løbet af 1990’erne lykkedes det at udvikle en effektiv behandling, og i dag er hiv og aids stort set ikke noget, vi i Danmark bekymrer os om længere. Med den rette behandling kan man undertrykke virussen, og hvis man husker at tage medicinen, kan smittede endda dyrke ubeskyttet sex uden at udsætte sin partner for risiko.

Effektiv behandling

Den nye coronavirus har også påvirket vores sexliv og forhold til andre menneskers kroppe, mener Søren Brostrøm. Singler har holdt igen med at date, ældre har ikke kunnet besøge hinanden på plejehjem, og ægtepar, hvor den ene lider af en kronisk sygdom, har isoleret sig fra hinanden. Men han regner ikke med, at sygdommen vil ændre vores forhold til sex og intimitet på længere sigt.

»Hvis man ser på historierne om hiv, syfilis, gonorré og tuberkulose, så er der tre ting, der gør en forskel,« siger han.

Først og fremmest skal man bryde tabu. Det gør man gennem viden og information. For det andet skal man have mere viden om sygdommen. Og for det tredje er »game changeren« i stort set alle sygdomshistorierne, at man får en effektiv behandling.

»Hvis vi får vaccine for COVID-19, en effektiv antiviral behandling eller en kombination af de to, så ændrer det sig. Så er vi ikke bange for den mere. Så bliver det en sygdom ligesom influenza og alt muligt andet.«

Det gode gamle sexliv

– Kan du komme med et håbefuldt budskab til folk, som bare gerne vil have deres gode gamle sexliv tilbage?

»Jamen, jeg håber da, at de har deres gode gamle sexliv.«

»Selvfølgelig skal vi tænke os om, i lyset af at vi er midt i en epidemi. Det vigtigste er, at man ikke kysser på en, der er forkølet. Det er i øvrigt altid et godt råd, også uden for coronatider. Også i en almindelig influenzasæson.«

– Men du er ikke bange for, at vores sexliv vil være forandret på grund af corona på længere sigt?

»Nej, det er jeg grundlæggende ikke. Det vigtige er, at vi snakker åbent om det, og at vi får styr på den her sygdom. Det kan endda være, vi kommer et bedre sted hen. Det kan jeg da håbe.«

– Fordi vi måske begynder at beskytte os selv og hinanden bedre?

»Ja, altså, hygiejne er kommet tilbage på dagsordenen. Det er jo sådan noget, en sundhedsstyrelse generelt gerne vil fremme. Men det har været en lille smule underprioriteret eller usexet.«

Nu taler alle pludselig om håndvask, og det kan være, man endda bliver mere opmærksom på at bruge kondom.

»Det vil vi synes er fremragende som sundhedsstyrelse. Ikke fordi vi ønsker en statslig, steril sexhandling. Men hygiejne er da en god ting. Det er altid en god idé at vaske sit sexlegetøj efter brug. Nu har vi så en ekstra god grund til gøre det.«

Serie

Kærlighed, kram og hurtige knald i coronaens tid

Der er sommer og kærlighed i luften. Men det er, som om corona har lagt en dæmper på stemningen. Hvordan kommer vi ud over frygten for andre menneskers kroppe, så vi igen kan være intime, kysse, kramme, date, flirte og knalde? Og skal vi overhovedet det? Information går på jagt efter svaret og vejen til en kontrolleret, gradvis, stille og rolig genåbning af kærlighedslivet.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rune Mariboe
  • Poul Simonsen
  • Ervin Lazar
  • David Zennaro
  • ingemaje lange
  • Kurt Nielsen
  • Steffen Gliese
Rune Mariboe, Poul Simonsen, Ervin Lazar, David Zennaro, ingemaje lange, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Simonsen

Søren Brostrøm er den, der har holdt hjernen klar og hjertet varmt, under frygtens selvsving.

“ Vi har en seksuel drift. Det er ikke alle dyr, der har en lige så stor seksualdrift, som mennesker har. Den kører jo konstant og har ikke sæsoner eller løbetid, og den handler ikke kun om reproduktion. Det gør den selvfølgelig også. Men det er også vigtigt, at vi har et godt sexliv. Og generelt er sex jo ikke farligt. Det er det jo ikke.«”

Og så lærte jeg et nyt ord “rimming”

Gitte Loeyche, Holger Nielsen og Jens Illum anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Men det vidste du godt i forvejen, ikke Poul? Hvorfor er det interessant at Søren Brosgrøm fortæller det?

Carsten Wienholtz, erik pedersen, Anina Weber, Jannick Sørensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Nette Skov, Mogens Holme og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Endnu et eksempel på, at Brostrøm udtaler sig ud fra egen filosofi, menneskesyn og samfundssyn - og IKKE sundhedsfagligt ift. corona. Andre eksempler er mht. nedlukning, legeaftaler, kram, mundbind, osv.

Ja - sex er godt - det ved de fleste. Men skal man udsætte sig selv og andre for en potentielt dødelig sygdom? Hvad, hvis det var byldepest? Ville rådet så være det samme?

Nej - Brostrøm udtaler sig ikke som sundhedsfaglig her, han udtaler sig politisk/holdningsbaseret. og det er ikke hans job. Når folk spørger, om de kan have sex under corona, så er det sundhedsfarlige svar, at det vil indebære smitterisiko. Det er det, folk vil vide - og så vil de nok have "tilladelse" fra myndighederne til at blæse på denne risiko.

Fint nok at rådgive om, hvordan man så kan nedbringe risikoen, for det vil være umuligt at få folk til at droppe sex, selv i en kort periode. Men det er ikke Brostrøms opgave at på befolkningens vegne beslutte, at sex er godt, epidemi eller ej. Smittemæssigt er det ikke godt - for visse sårbare grupper er det absolut ikke godt (heller ikke at andre har det, og derved spreder smitten). Det er desværre det sundhedsfaglige svar. Synd for menneskeheden.

Anne Schøtt, Carsten Wienholtz, Henriette Bøhne, Mogens Holm, Anina Weber, John Poulsen, Mads Bech Madsen, erik pedersen, Jannick Sørensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er åbenbart mange i pressen, der ikke helt forstår, hvad det er, vi har været igennem - og stadig gennemgår. I dag er Politikens historie, at Brostrøm så sent som syv timer før nedlukningen frarådede den. Jeg tror ikke, folk synes, at det er regeringen, der var på afveje dér.

Anne Schøtt, Kirsten Lindemark, Carsten Wienholtz, Fam. Tejsner, Helle Walther, Henriette Bøhne, Lillian Larsen, Mogens Holm, jens peter hansen, Maj-Britt Kent Hansen, Anina Weber, John Poulsen, Dennis Tomsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Nielsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Nette Skov og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Jeg forstår udmærket Brostrøm, men der er nu alligevel noget bemærkelsesværdigt ulogisk i hans argumentation. Seksualiteten kommer pludselig til at fremstå som undtagelsen i et hav af restriktioner for menneskelig omgang midt i en pandemi.

Thomas Tanghus, Katrine Damm, erik pedersen, Henriette Bøhne, Lillian Larsen, Per Torbensen, Hanne Ribens, Rolf Andersen, Anina Weber, Mads Bech Madsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Nielsen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

ja, René Arestrup, netop hans understregning af, at det jo ikke er en kønssygdom, betyder jo, at man ikke ved at tage gængse værnemidler i brug kan gardere sig for smitte. Heldigvis lader det til, at folk er kloge nok til stort set at have holdt sig i skindet. Og de steder, hvor promiskuiteten udfoldes, har jo været lukkede. Det er de så ikke mere...

Carsten Wienholtz, Henriette Bøhne, Anina Weber, Dorte Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Rolf Andersen og Nette Skov anbefalede denne kommentar

»Det er helt afgørende, at vi som støtteparti, som har bakket op og står på mål for beslutningerne, kender grundlaget for beslutningen. Hvem har anbefalet det? Er det bare noget, Mette har fundet på? Er det noget, Martin Rossen (Frederiksens stabschef, red.) har fundet på?« spørger sundhedsordfører Stinus Lindgreen (R).

Ønsker Søren Brostrøm OG de Radikale at blive "set" igen eller hvorfor dukker en mail op til samtlige medier ( Læs BT øverst) Medierne harcelerer nu over, at Mette Frederiksen ikke regerer på at SB sendte en mail til hende 7 timer !!! før MF for første gang skulle forholde sig til en tale til den danske befolkning. Mon hun ikke i de sidste syv timer og måske slet ikke har nået at få den - havde en tale parat. Måske før den havde fået en anden anbefaling af Søren Brostrøm og serum instituttet. DE var jo åbenbart i tvivl, siden mailen kom i aller aller sidste øjeblik ?!!

Alt endte jo på bedste vis, så slap nu af alle I, som helst ser Statsminister Mette Frederiksen og regeringen hen hvor "peberet gror" ; )

Carsten Wienholtz, Helle Walther, Henriette Bøhne, Danny Hedegaard, Mogens Holm, Anina Weber, John Poulsen, Dennis Tomsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Havde man tænkt sig, at statsministeren skulle gå ud at undsige lederne af de centrale styrelser? Nej, hun var selvfølgelig nødt til at holde hånden under dem i situationen. Det ved oppositionen også godt - også, at ansvaret ultimativt er regeringens.
Administratorerne i SST (og SSI, måske) synes desværre stadig ikke at forstå alvoren, det er bekymrende. De forveksler manglende evidens med ingen evidens.

Carsten Wienholtz, Fam. Tejsner, Helle Walther, Nette Skov, Henriette Bøhne, Lillian Larsen, Mogens Holm, Rolf Andersen, Anina Weber, John Poulsen, Dennis Tomsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"For eksempel kan man vælge stillinger uden ansigtskontakt, »afstandssex, masturbation og sexlegetøj".

Det skal fedt hjælpe på aerosolerne, der svæver rundt om de sexdyrkende.

På med latexkostumet og ind i buret ;-)

David Zennaro, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Morten Balling, Nette Skov, Henriette Bøhne, Lillian Larsen, Rolf Andersen, Anina Weber, Sarah Schein, erik pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Rune Mariboe

Sex er vel et af symptomerne på normalitet, som vi har behov for i perioder som denne.
Dertil er det vigtigt, at vi ikke kommer til at løbe baglæns ind i gamle tiders dydighedsideologier.
Sex er tilmed den største udløser af oxytocin, som ikke involverer barnefødsel, og oxytocin har vi svært ved at opretholde relationer og dermed samfundsstruktur uden.

Det er tydeligvis Sundhedsstyrelsens vurdering, at behovet for sex opvejer risikoen.

Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg forstår ikke hvad der skulle være så tillokkende ved at Sundhedsstrelsen skulle have det sidste ord, se på Sverige hvor regeringen har blandet sig udenom med langt større dødelighed og smittespredning end vi har set her i landet.

Carsten Wienholtz, Helle Walther, Emil Davidsen, Nette Skov, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Danny Hedegaard, Lillian Larsen, Mogens Holm, jens peter hansen, Rolf Andersen, Anina Weber, John Poulsen, Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Ja corona har bestemt ikke gjort det lettere for udkanten og landboerne. Snarere tværtimod. Her er intet forandret. Vi står lidt længere mellem hinanden hos købmanden. Det var dét.

erik pedersen, Nette Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Desuden så er den største katastrofe for folkesundheden på lang sigt et faldende fødselstal. Men det er politisk selvmord at fremhæve det. Klimaet jubler til gengæld.

Eva Schwanenflügel

@ Markus Lund

Bare rolig, Søren Brostrøm vil også fikse det dalende fødselstal; nu skal lægen spørge kvinderne, der kommer i konsultationen med hæmorider og hælsporer, om det nu ikke var på høje tid at blive gravide..?
Tik tok, du ved.

Selvom Brostrøm hævder i artiklen, at den paternalistiske Sundhedsstyrelse er fortid, så passer det nu ikke helt.
De tykke skal også 'opspores', og hjælpes af med deres ekstra kilo på Jobcentret.

Hu hej, hvor det går, vi skal bare allesammen dyrke noget mere lagengymnastik, så ryger fødselstallet op og fedtet af, og demografien reddes på målstregen med nye, sunde og slanke lønslaver ;-)

Anina Weber, David Zennaro, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Martin Rønnow Klarlund, Nette Skov, Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det er nu sjovt, at Brostrøm blander sig i fødselstallet.

Jeg kan huske nogle fornuftige klimaeksperter sige (jeg har desværre mistet linket): Hvis vi skal have styr på klimaforandringerne skal vi:

1: Holde op med at hive fossile brændstoffer op af jorden.
2: Holde op med at få så mange børn.

PS: Da jeg var ung, var der ca. 3 mia. mennesker på jorden. Nu er der ca. tre gange så mange ... så selv om sex er dejligt, er Brostrøms idé om lagengymnastik med henblik på at få fødselstallet til at stige fuldstændig lige så fjollet som hans (og Anders Tengels) idé om flok-immunitet i forbindelse med Corona-epedimien.
p

Anina Weber, Carsten Wienholtz, erik pedersen, Kim Houmøller, Nette Skov, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Hu hej, hvor det går, vi skal bare allesammen dyrke noget mere lagengymnastik, så ryger fødselstallet op og fedtet af, og demografien reddes på målstregen med nye, sunde og slanke lønslaver ;-)"

Og Fru Corona skynder sig ud af landet - hun er nok for snerpet....

Nette Skov, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Hu hej, hvor det går, vi skal bare allesammen dyrke noget mere lagengymnastik, så ryger fødselstallet op og fedtet af, og demografien reddes på målstregen med nye, sunde og slanke lønslaver ;-)"

Og Fru Corona skynder sig sikkert ud af landet - hun er nok for snerpet....

Eva Schwanenflügel

Anne-Marie, desværre er fru Corona netop ikke særlig snerpet :

"85 babyer testet positiv for coronavirus i et enkelt amt i Texas"
https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-07-18-85-babyer-testet-positiv-for-co...

Men det kan jo være, nyhederne ikke er nået Sundhedsstyrelsen?
Der er ligesom så meget andet, der går deres næse forbi..

Anina Weber, Rolf Andersen, Helle Walther, erik pedersen, Nette Skov, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Jeg er nogenlunde samme generation som SB og deler derfor erindringen om aidsepidemien og det er sjovt, at vore respektive erfaringer har givet forskellige holdninger til coronaepidemien.
Hvor SB vil knalde løs, fordi sex er godt og vigtigt, ville jeg ønske, at folk ville være forsigtige. Jeg mistede som 24 årig min far, som var enlig far for mig og mine brødre, til aids og forud for dette var gået 12 år i uvished og angst over en ny og ukendt virus infektion, som vi i 1981 - 83 ikke anede, hvordan ville udfolde sig eller hvordan den smittende osv. Udover min far mistede min lille familie også rigtig mange venner og bekendte af vores lille familie til aidsepidemien.
Derudover har jeg en storebror, som blev hjerneskadet efter en mæslingeinfektion, så jeg må bare konstatere, at jeg har forbandet dårlig erfaring med virusinfektioner og jeg har virkelig, virkelig svært ved at forstå, at det skal være så svært at overholde nogle restriktioner måske et par år, for at undgå sygdom, død og tab af kære.
Jeg er dybt, dybt taknemmelig for Mette Frederiksen beslutning om at lukke landet ned, specielt når vi efterfølgende oplever en stigning i Kawasakis syndrom hos børn og hjerneskader som følge af akut demyelisering (Adem) hos voksne, som man også ser som følge af mæslingeinfektioner.

Anina Weber, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Helle Walther, erik pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Houmøller, Nette Skov, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steen Simonsen

Det er typisk for Informations dækning af Corona, at man samme dag som andre medier kan meddele at der ikke i følge Søren Brostrøm var en god ide at lukke skoler og andre børneinstitutioner fortæller om Brostrøms syn på sex.
Information vender atter det blinde øje til de demokratiske problematikker corankrisen har medført
Ikke alle tiltag statsministren tror kan mindske coronasmitte er gode og de må som minimum undersøges af en kritisk presse
Her er Information ikke meget bevendt
Er ukritisk talerør for regeringen

René Arestrup

For mig at se, er det eneste problem, at Mette F. tilsyneladende havde behov for at have rygdækning, da hun lukkede landet ned - og derfor kom til at spænde sandheds-buen lidt vel hårdt.

Og ja, det skal både presse og opposition selvfølgelig forfølge. MEN det burde være åbenbart for enhver, at en ekstraordinær situation som Corona-pandemien ikke kan reduceres til udelukkende at være et spørgsmål hvad diverse eksperter måtte mene. Det er også et spørgsmål om at træffe nogle valg i et stort mulighedsrum. Politik, med andre ord. Og lige netop her er det svært at påstå, at Mette F. fejlede.

Anina Weber, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Henriette Bøhne og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad skulle hun gøre, René Arestrup? Udstille de administrative lag i sundhedssystemet som inkompetent og på randen til at blot at lade sygdommen rase? Brostrøm har jo efterfølgende gladeligt gjort det selv, som da han gjorde opmærksom på, at det ikke var sst, der havde anbefalet grænselukning. Hvorefter det meste af Europa fulgte Danmarks eksempel.

Rolf Andersen, Anina Weber, Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

I bagklogskabens ulidelige klarsyn står scoreboardet til at hedde Mette 1, Brostrøm 0.
Altid stor respekt om fagfolk, men, i marts havde de et klassisk NED(Not Enough Data) problem og så er de ikke specielt meget bedre stillet end den snusfornuftige lægmand(kvinde).

Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Anina Weber, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Dennis Tomsen, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Mette F HAR sagt og stået ved, det er/var et politisk valg. Og jeg talte mere end 20 " myndigheder" som havde været med inde over som rådgivere. De 18 nævnes blot ikke i medierne. Hvad har deres råd været? Her rigspolitiet, beredskabsstyrelsen, erhvervslivet, den finansielle sektor, det var fra mange samfundsgrupper. Og mon ikke både Søren Brostrøm og Kåre Mølbak i bagklogskabents klare lys, ikke ville have mailet sådan et uheldigt råd i dag, med den viden de har nu. Sverige har over 6000 døde. Vi har 612.

Men nu ligger blå blok underdrejet og de radikale stiger ikke i målingerne, fordi de vælger Ellemann for tit, så hvad skal de arme små blå så gøre. Angribe, finde huller i osten, at se Peter Skårup på TV spille frelst og rigtig, er jo sørgeligt syn.
At være så langt bagud som oppositionen er, samt være rygende uenige om det er Pape eller Ellemann, der er deres statsminister kandidat. Hvis der var valg i dag, ville de blive endnu mere mast end i 2019.

Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Anina Weber, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg læste i går eller i forgårs (kan desværre ikke finde linket), at Mølbak på et tidspunkt skrev til regeringen, at tiltag skulle gøres så tidligt som muligt, hvor de virker bedst (sådan ca.). I mine øjne er det et råd fra en vigtig myndighed om at tage den store hammer i brug med det samme, da smittespredningen accelererede. I mine øjne kan det i hvert fald godt forsvares ud fra forsigtighedsprincippet at drage den konklusion.

Nette Skov, Rolf Andersen, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Han understreger, at det ikke var ham, som anbefalede de konkrete tiltag i regeringens plan for at lukke landet ned, men han havde »nikket til den«. Han vedstår sig gerne, at det var ham, der umiddelbart op til nedlukningen anbefalede regeringen at gøre noget »relativt stort og omfattende for at stoppe smitten«."
"Det ærgrer ham i dag, at sundhedsmyndighederne ikke var tydeligere på det punkt. En anden afgørende begivenhed var udviklingen i Norditalien, hvor smitten spredte sig ukontrolleret i slutningen af februar og lagde sundhedsvæsnet ned.
»Det fik mig til at tænke, at problemet var, at de havde opdaget udbruddet relativt sent. Derfor sagde jeg allerede dengang til regeringen, at hvis man skal handle, er det vigtigt at gøre det proaktivt«, siger Kåre Mølbak."
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7814400/%C2%BBJeg-s...

At noget er politisk besluttet, er ikke det samme som, at det ikke er sundhedsfagligt begrundet - selv om SST og blå blok gerne vil sætte lighedstegn mellem de to ting.

Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Yes!!
https://politiken.dk/indland/art7868410/Delte-ikke-Brostr%C3%B8ms-bekymr...

"»Vedr. spørgsmål om fuldstændig lukning af vuggestuer, børnehaver, dagtilbud, skoler mv., så kan vi ikke ud fra sundhedsfaglige grunde anbefale et sådant tiltag i den nuværende situation. Dette er bl.a. baseret på, at børn ikke er en væsentlig risikogruppe ift. COVID19-sygdom, og derfor heller ikke kan forventes at bidrage til smittespredning i betydende omfang«, skrev Brostrøm i mailen ifølge BT.

Brostrøm tilføjede i slutningen af mailen, at »ovenstående har været drøftet med fagdirektør, professor Kåre Mølbak, Statens Serum Institut«. Dermed kunne man få indtryk af, at Mølbak støttede op om Brostrøms advarsel.

Men det er ikke korrekt, skriver Kåre Mølbak til Politiken lørdag.

»Således delte jeg ikke de bekymringer, som Søren Brostrøm gav udtryk for i den mail, som BT har fremlagt«, skriver Mølbak med henvisning til BT’s historie fredag."

"»Sundhedsstyrelsen har nok holdt lidt mere igen, end hvad jeg har brudt mig om. Regeringen burde jo få alle værktøjerne til hurtig handling. De er jo trods alt beslutningstagerne, det er hverken Sundhedsstyrelsen eller Statens Serum Institut«."

Ja, netop. Oplevelsen har været, at Brostrøm forsøgte at sidde på beslutningsmagten ved at holde kortene tæt til kroppen, og nøjes med at lade SST's færdige konklusioner slippe ud, ikke de bagvedliggende fakta og overvejelser. De referater, jeg har set gengivet i medierne, har i hvert fald lydt lidt i retning af "Det er SST's vurdering, at der ikke er basis for større indgreb, basta - bland jer uden om", og som om det er kommet på stentavler fra VorHerre selv er dette sjældet blevet yderligere begrundet med evidens eller overbevisende argumenter. Så med mindre man bag lukkede døre har været mere åbne overfor regeringen, så har regeringen ikke fået meget reel hjælp fra SST - og har derfor valgt i stedet at støtte sig op ad Mølbak.

Det anede mig, at der var uenighed/magtkamp mellem Mølbak og Brostrøm. Regeringen var i en vanskelig situation med ikke at komme til at udstille denne uenighed alt for meget - måske derfor de lidt "diplomatiske" meldinger.

Nette Skov, Rolf Andersen, Helle Walther, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

PS:

Fra artikel i Politiken i dag:

"Sundhedsstyrelsen derimod ønskede portioner i indsatsen, da en »præmatur og betydelig reduktion af væsentlige samfundsfunktioner også kan have afledte konsekvenser i fht. folkesundheden, f.eks. som følge af forsyningssituationen, transport mv.«.

Styrelsen var og er bekymret for, at den akut hofteopererede medborger uden genoptræning i et lukket land ville få forværring eller komplikationer. At den psykisk syge ikke ville få hjælp, fordi alle ressourcer og opmærksomhed gik til covid. At folk med behov for lægehjælp ville blive hjemme og blive sygere. At demente ville få akut forværring, når de med besøgsforbud ville glemme ansigterne og eksistensen af deres børn."

Ja, det er legitime bekymringer - men alligevel en komplet fejlvurdering - undervurdering - ift. situationen. For regnede SST med, at disse normale funktioner ville kunne opretholdes, hvis epidemien løb løbsk, og sundhedsvæsnet knækkede? Hvor meget af den slags normale funktioner var der mon tilbage i Bergamo? Garanteret ingen. Nedlukningen reddede også disse funktioners hurtige genindtræden - i det omfang det lod sig gøre.

Og hvilke oplysninger/fakta om de bekymringer fremlagde SST mon for regeringen?

Og hvem er den egentlige ekspert på dette område - Brostrøm eller Mølbak? Mon ikke svaret helt klart er Mølbak? Så Brostrøm lyttede ikke til fagkundskaben, men drev politik ud fra sit eget verdensbillede - det må vist nu stå helt klart.

Pinligt, at medierne i den grad har ladet sig manipulere af blå blok, pengemænd og SST.

Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Helle Walther, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ René Arestrup
24. juli, 2020 - 22:42:
"For mig at se, er det eneste problem, at Mette F. tilsyneladende havde behov for at have rygdækning, da hun lukkede landet ned - og derfor kom til at spænde sandheds-buen lidt vel hårdt."

Men i dagens Politiken kan man læse, at Kåre Mølbak var helt på linje med Mette Frederiksen, som Anne-Marie Krogsbøll mere udførligt beskriver i ovenstående indlæg.

"Modsat Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen var Kåre Mølbak og Statens Serum Institut enig i lukning af skoler.
Lørdag har Politiken fremlagt endnu en brik i puslespillet om, hvilke myndigheder der anbefalede hvad i timerne op til, at statsminister Mette Frederiksen (S) 11. marts blandt andet lukkede de danske skoler og børnehaver.

Dengang sagde hun, at det skete på myndighedernes anbefaling, og i en mail til Politiken skriver faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI) Kåre Mølbak, at han dengang bakkede op om beslutningen."

"Kåre Mølbak: Jeg støttede nedlukning af skolerne"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-07-25-kare-molbak-jeg-stottede-nedlu...

Anina Weber, Steffen Gliese, Rolf Andersen, Nette Skov og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Henriette Bøhne.

Tusind tak for ovenfor at dele din sørgelige historie om, hvor hårdt en sådan epidemi kan ramme i nogle familier. Det gør mig så ondt for jer. Bedre argumenter for at tage covid- epidemien virkeligt alvorligt, kan jo næsten ikke gives.

Steffen Gliese, Henriette Bøhne, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Ja så trådte Kåre Mølbak i karakter og melder ærligt og åbent ud, så mangler vi bare Brostrøm, der bør indrømme han tog fejl. Mølbak synes åbenbart det er ved at være for pinligt af medierne og oppositionens med deres hetz på Mette F på forkert grundlag. MF har ikke villet udstille de to fagfolks uenighed, fint tænkt, men BT bør få røde ører.

Anina Weber, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Rolf Andersen og Nette Skov anbefalede denne kommentar

"Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har kaldt statsminister Mette Frederiksen (S) i samråd. Samrådet finder sted tirsdag den 9. juni 2020 kl. 15.00 i lokale 2-133 på Christiansborg.

Statsministeren er blevet bedt om at redegøre for grundlaget for regeringens beslutning om at lukke Danmark ned, herunder for, hvilke myndigheder statsministeren konkret henviste til på pressemødet den 11. marts 2020, hvor statsministeren begrundede nedlukningen med følgende henvisning: »Og derfor er det myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned på de områder i en periode«.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V), Peter Skaarup (DF), Mai Mercado (KF) og Alex Vanopslagh (LA)."

Mette Frederiksen blev kaldt i samråd og er nærmest blevet forfulgt af samtlige medier, den blå blok og i aller højeste grad af de Radikale!!!

Bare lige!!!! Hvorfor i alverden har Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut ikke TYDELIGT meldt sin støtte til Regeringens valg ud -før/under denne ydmygende behandling af Statsministeren ?!!!!

Helle Walther, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Bare lige!!!! Hvorfor i alverden har Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut ikke TYDELIGT meldt sin støtte til Regeringens valg ud -før/under denne ydmygende behandling af Statsministeren ?!!!!"

Ja, det er mystisk. Har der mon været delt mundkurve ud?
Og hvorfor har MF ikke selv nævnt dette? Har hun været overdrevent loyal overfor de to myndigheder, som helst skal fremstå troværdige og enige ud ad til?

Er De forvirret? Fortsættelse følger i næste uge...

Nette Skov, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Måske er det også værd at knytte en kommentar til Brostrøms holdning til mundbind, hvor kan gentagne gange sagde, 1) at der ikke er evidens for at mundbind begrænser smittespredningen, og 2) at mundbind ville give os falsk tryghed. Til det sidste kan man vel sige, at al anvendelse af sikkerhedsudstyr som cykelhjelm og sikkerhedsseler vel også 'bare' giver falsk tryghed - og til det første er der så vidt jeg forstår klar evidens for, at mundbind virker præventivti situationer, hvor mange er samlet - som f.eks offentlige transportmidler og supermarkeder.
Hvad siger Brostrøm måsle nu om det?

Anina Weber, Steffen Gliese, Nette Skov, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Anne - Marie Krogsbøll:

"Er de forvirret? Fortsættelse følger i næste uge ...." HIHI !! Yes, vi må se ; )

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

@Nette Skov, Du skriver:

" Bare lige!!!! Hvorfor i alverden har Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut ikke TYDELIGT meldt sin støtte til Regeringens valg ud -før/under denne ydmygende behandling af Statsministeren ?!!!! "

Mit gæt: Fordi Frederiksen og Mølbak ikke ville udstille Brostrøms uduelighed midt i en krisesituation. Brostrøm var trods alt chef for Sundhedsstyrelsen - og han og hans svenske kollega, Tegnell, har jo efterfølgende selv bevist deres uduelighed.

Og det var jo også temmelig klart, at Brostrøm hurtigt blev kørt ud på et sidespor - men at håndtere et personale-problem på så højt et niveau midt under en krise ... nej.

Og nu står Frederiksen og Mølbak tilbage som vindere.

Indrømmet, håndteringen af gen-oplukningen lader meget tilbage at ønske. Jeg havde nok foretrukket at der i april blev nedsat et 'oplukningsråd' med deltagelse af sundhedsfaglige, økonomer, jurister, politikere ... der kunne rådgive regeringen.

Jeg har aldrig stemt på Mette Frederiksen, men at hun tog roret, da 'skibet Danmark' var på vej ind i farefuldt, stormfuldt og mørkt farvand, og uden søkort, det har jeg kun respekt for :)

Helle Walther, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anina Weber, Anne-Marie Krogsbøll og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Det er vel ikke så underligt, at Mølbak har været tilbageholdende med at melde ud. Lige som han har respekteret at det var op til regeringen at træffe beslutningerne, har han vel lige så naturligt også set det som regeringens egen opgave, at kommunikere og forsvare disse. Det er Brostrøm der laver rod i butikken.

Det mærkelige er bare, at vil var igennem stort set det samme for knapt et par måneder siden. Her var det også en mail fra Brostrøm der gav anledning til politiske spørgsmål om, hvorvidt det var korrekt, at regeringen traf sine beslutninger på baggrund af fagfolkenes anbefalinger. Så trådte Mølbæk frem, og sagde stort set det samme om sine anbefalinger, som han nu har gjort igen. Også den gang i Politiken. Således stod det allerede i begyndelsen af juni nogenlunde klart, at det ikke mindst måtte værre Mølbak, som Mette Frederiksen henviste til ved pressekonferencen.

Nu kører sagen så igen, blot fordi, der dukker en ny gammel udmelding op fra Brostrøm, der igen bekræfter hvad vi udmærket vidste om hans position. Og Mølbak må således melde ud igen, og gentage sig selv.

Hvor er problemet? Lider de mon af hukommelsestab hos de radikale og DF m.fl.?

Anina Weber, Lillian Larsen, Helle Walther, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De borgerlige er trættekære, og deres nuværende strategi er at underminere Mette Frederiksens og regeringens troværdighed.
(Se Tommy Ahlers kronik her i Information, han indrømmer det selv)
De Radikale ( som også er borgerlige) er sure over ikke at sidde med i regering.

Indbyrdes er de rygende uenige, selv om hvem der skal være statsminister. (De Konservative har allerede udpeget Søren Pape, fordi de er gået lidt frem i meningsmålingerne)
MØ putter med Ellemann, men DF og R kan ikke udstå hinanden.
Og Pernille Vermund prøver at hidse alle op, mens hun roser Mette F.

Sikken hyggeklub - med skovsnegle ad libitum ;-)

Anina Weber, Lillian Larsen, Helle Walther, Anne-Marie Krogsbøll og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hov, jeg glemte helt LA..
(Som resten af verden)
Aner ikke hvad de laver.

Anne-Marie Krogsbøll

https://www.information.dk/node/706808#comment-1448153
"De borgerlige er trættekære, og deres nuværende strategi er at underminere Mette Frederiksens og regeringens troværdighed."

Ja, Eva - og de bliver aldrig trætte - nu er det ikke nok, at Mølbak bakker op, og hele tiden har gjort det, og har sagt god for regeringens plan. Nu er det også afgørende, HVORDAN Mølbak har sagt det:

"Sten Bønsing mener, at det afgørende nu er, hvordan Kåre Mølbak gav udtryk for sin holdning forinden nedlukningen af landet.
»Det korte af det lange er, hvilken rådgivning Mette Frederiksen fik. Og det er jo svært at sige, fordi det kommer an på, hvordan det er kommet til udtryk. Udtrykte Kåre Mølbak sin vurdering direkte over for Mette Frederiksen,« spørger Sten Bønsing."

"Ifølge Sten Bønsing er det efterhånden »svært at se«, hvilke sundhedsfagligt relevante myndigheder der ellers kunne have rådgivet Mette Frederiksen til at lukke landet ned."
"»Nu tyder det på, at det måske var SSI? Men det er svært at tyde på baggrund af Mølbaks udmelding, om han direkte anbefalede at lukke skoler og dagtilbud ned. Og det er svært at komme i tanker om, hvilke relevante myndigheder, der er tilbage,« siger Sten Bønsing."

Og heller ikke Liselot Blixt synes, at det er nok:
"»Jeg har ikke set Mølbak anbefale, at institutioner skulle lukkes. Det eneste, vi har, er den mail, og derfor skal vi have en redegørelse. Men jeg synes, det er fint at få frem, hvad Kåre Mølbak syntes«, siger Liselott Blixt til Politiken.
https://www.berlingske.dk/samfund/hvem-anbefalede-statsministeren-at-luk...

Man har fra borgerlig side, inkl. Radikale, Politiken, Berlingeren og JP, råbt op om, hvilke myndighed, der har stået bag. Men nu er det åbenbart ikke engang nok, at Mølbak og SSI har bakket op - næh nej, nu skal det pludseligt være flere myndigheder, og formuleret på en helt bestemt måde.

I min øjne er SSI og Mølbak en helt central myndighed i denne sammenhæng. Jeg gætter på, at regeringen har indsamlet input og forslag og vurderinger fra en række myndigheder, ganske som de siger. De har så ment, at nedlukning pga. hastigt accelererende smittetal var nødvendig, og har så spurgt eks. SSI og SST om deres holdning til det - og Brostrøm har advaret, Mølbak har bakket op.
De har så - af gode grunde - valgt at lytte til Mølbak. Jeg kan ikke se noget galt i det. De kunne ikke lytte til begge, og hvis de i stedet havde gået med Brostrøm, havde vi haft svenske tilstande, og så var de blevet bebrejdede, at de ikke havde lyttet til den virkelige sagkundskab på området, nemlig Mølbak.

Jeg kan kun give dig og Peter Jensen (ovenfor) ret. Og så gentage mit foretrukne mantra for tiden: "Confused? You won’t be, after this week’s episode of...Soap."

"At the end of each episode, he asks a series of life-or-death questions in a deliberately deadpan style—"Will Jessica discover Chester's affair? Will Benson discover Chester's affair? Will Benson care?" and concludes each episode with the trademark line, "These questions—and many others—will be answered in the next episode of...Soap."
https://en.wikipedia.org/wiki/Soap_%28TV_series%29

Og ganske som med Soap så er man mindst ligeså forvirret efter næste uges afsnit.

Vor Herre bevares!

Helle Walther

LA har lige fået eftergivet 1,5 million kr. i gæld af Lars Seir Christensen, hvor er de 1,5 million opført skattemæssigt.
Det er partistøtte, over 20.000 skal opgives. Lidt sent at få sandheden frem, LA har puttet med den.
Og ja at udstille Brostrøm mere, ville måske føre til fyring. Mølbak tror jeg også har som MF vist en loyalitet. OG måske har MF aldrig modtaget den mail. Den kan have ligget i ministeriet, alt mens alle for rundt for at gøre det rigtige. og når genåbningen har virket lidt forvirrende, skyldes det jo også de blå plus radikale som har lagt pres på og truet regeringen løbende til at åbne mere op end klogt var. Nu er vi i fase 4, og jeg mener ikke, diskoteker skal genåbnes, og hvis ja så max kl. 24. De kan lave nyt koncept, hvor man starte tidligere for så at stoppe ved midnat. Vi har, hvor jeg bor nydt at få søvn i weekenden, og sluppet for fulderikker, bræk, og ballade.

Anina Weber, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Og lidt mere. Der var langt flere end sundhedsmyndighederne der rådgav, rigspolitiet, beredskabsstyrelsen, lyt til samrådet igen og tæl selv, der var rigtig mange.Og alle folketingets partier var informeret og bakkede 100% op. Der er kun en der har ansvaret og kan træffe beslutningen, og betale prisen det er MF, og det synes som om vælgerne er enige med hende. Tager de blå og R ansvaret, gør Horesta, nej det gør ingen af presserne. Det er bekymrende.

Nette Skov, Anina Weber, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anne-Marie, ja, det er en never ending story -
en SOAP - de borgerlige har gang i.
Men til forskel fra denne yderst underholdende og satiriske parodi-serie, tager de borgerlige sig selv dybt alvorligt.

Det tror jeg heldigvis ikke de fleste i befolkningen gør; de kan jo bare se over sundet på Sverige, der stadig kæmper med dødstallene, ligesom andre lande med en svag nedlukningsstrategi som Storbritannien, Brasilien, og ikke mindst USA, hvor smitten spreder sig som en løbeild i Texas og Florida efter 4. Juli-fejringen.
Trumps paroler om flokimmunitet og antipati for mundbind har gjort meget for at forværre situationen:

"Hospital i USA laver dødspanel: Situationen er desperat, siger læger"
https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-07-26-hospital-i-usa-laver-doedspanel...

Og nu får teorien om flokimmunitet (endnu) et skud for boven:

"Immunitet overfor Covid 19 varer måske ikke ved - og det truer både vaccine og flokimmunitet"
https://videnskab.dk/krop-sundhed/immunitet-over-for-covid-19-varer-maas...

Studier viser nemlig, at immunforsvaret muligvis kun holder ca 2 måneder, og så er flokimmunitet totalt uopnåelig.

Vil Brostrøm nogensinde indrømme, at han tog fejl?
Anders Tegnell i Sverige vil ihvertfald ikke.
Og så kan medierne få gode historier ud af at køre videre med konflikten..

Det er ren SOAP !!

Nette Skov, Anina Weber og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

109 nye smittede i weekenden, og antallet af indlagte stiger markant.
https://www.berlingske.dk/danmark/109-nye-smittetilfaelde-i-danmark-i-lo...

Og dertil er endnu ikke indregnet de mange smittede vi risiker efter de 8000 tilskuere til kampen mellem Brøndby og AGF i går - og efterfølgende vild og uansvarlig sejrsfest i århus.

Hvorfor SKAL vi med djævlens vold og magt være så uendeligt dumme? Det er da ikke til at holde ud.

Interessant og foruroligende artikel i Politiken i dag om, hvordan covid-19 er den perfekte virus:
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7865195/Corona-er-d...

Den skal ikke have frit spillerum. Jeg håber meget, at regeringen lynhurtigt lukker ned igen, inden det er for sent.

Sider