Strøm til en elbil kan koste otte kroner. Andre gange koster strøm otte øre

Der er noget helt galt med den måde, vi prissætter strøm på i Danmark. Det er, hvad der står klart for mig efter at have undersøgt, hvordan jeg smart – og ikke for dyrt – kan indrette mig, som bor i lejlighed i byen, med en elbil.

Problemet er kort fortalt, at strømmen bliver langt dyrere end den normale strømpris på cirka to kroner – og det blot fordi den skal ind i min elbil. Jeg kan vælge at købe den via ladestanderne i byen, hvor jeg så kan købe et abonnement og få ubegrænset strøm. Det er smart, fleksibelt og gennemskueligt. Men med mine cirka 15.000 kilometer pr. år kører jeg ikke nok til den model – den er bedre egnet til pendlere med flere kilometer bag rattet.

Jeg kan også vælge at købe strøm pr. kWh fra standerne – altså fuldstændig samme model som en benzintank. Problemet er bare, at det kan koste over otte kroner pr. kWh at lade elbilen op, og det er det, der giver mig indtryk af, at noget er skævt i Danmark. Det virker besynderligt, at strøm til en elbil koster så meget mere end strøm til at opvarme en pool eller en elektrisk terassevarmer. For elbiler vil vi jo gerne have mange flere af.

Det slår mig, at strøm reelt kan være meget billigere end de to kroner. Min far bor lidt uden for byen og har solceller på taget af sit hus. Når solen skinner, producerer de nogle gange for meget strøm – og det sker ret ofte fra april til september. Derfor kan han sælge strømmen tilbage til nettet, hvor den normale pris for strøm altså er omkring to kroner pr. kWh.

Men når min far sælger sin solstrøm tilbage på nettet, får han otte øre pr. kWh. Nej, det er ikke en skrivefejl eller en misforståelse. Den samme mængde strøm kan altså koste otte øre eller otte kroner, alt efter hvem der køber og sælger.

Det giver muligvis meget god mening, at der er stor prisforskel på rødvin, på øl, på boliger alt efter placering og alt muligt andet. Men min logik som forbruger siger mig, at strøm er strøm. Du kan ikke mærke forskel – kun om der er strøm på eller ej.

For en fuld opladning af en elbil med et 40 kW-batteri er prisen tre kroner og 20 øre, hvis jeg købte den af min far. Den højeste pris er over 320 kroner, hvis jeg lader uden abonnement på den dyreste stander i byen.

Der skal selvfølgelig først investeres i et solcelleanlæg til huset, så regnestykket er ikke helt retvisende, men det ændrer ikke på det grundlæggende, jeg står tilbage med: at systemet for prissætning for strøm virker skævt, at det nuværende system ikke i tilstrækkelig grad fremmer det, vi vil have mere af – nemlig elbiler på vejene.

Til gengæld virker kombinationen af at have elbil og solceller på taget ret genial. Hvis altså man kan lade bilen, når solen skinner – eller lagre sin strøm i et batteri i en kælder. Netop det har en golfbane i det østjyske gjort. Her lagrer de strøm fra vedvarende energi på batterier om dagen og bruger strømmen til blandt andet at oplade golfbiler om natten. Det må altså også kunne udvikles i mindre skala til privatpersoner.

Gratis strøm i Norge

Jeg har prøvekørt en del elbiler nu, og da jeg er hos en ny bilsælger for at prøvekøre endnu en, fortæller han mig, at strøm til elbiler i flere perioder har været gratis i Norge. Nordmændene udnytter overskudsstrøm fra deres vandkraftbaserede elnet for at lokke bilister over til el. Og det er – sammen med specialbaner, et hav af ladestandere og andre fordele for elbiler – med til at forklare, hvordan Norge er drønet forbi Danmark og alle andre og er blevet foregangsland for elbiler.

I Danmark kan potentialet for at udnytte overskudsstrøm kun blive større, for her har vi også ofte stor overproduktion af strøm, når vindmøllerne har fart på. Danmark sælger i dag denne overskudsstrøm til blandt andre Tyskland og Sverige. Når det virkelig blæser, får nettet for meget strøm, og så betaler Danmark sågar nogle gange for at komme af med strømmen, har en klimakollega på avisen fortalt mig.

Så strøm kan altså være en udgift eller koste over otte kroner pr. kWh. Det virker helt absurd – men også som en mulighed, når politikerne gerne vil skabe incitamenter til at få flere over i elbiler. Jeg forestiller mig, hvordan en flåde af danske elbiler lader om natten på gratis eller billig overskudsstrøm fra de mange vindmøller rundtom i landet. Hvad venter vi egentlig på?

Regeringen har med klimaaftalen fra den 22. juni i år flere vindøer på vej, og derfor kan mængden af overskudsstrøm kun gå en vej i de kommende år: op. I den aftale lovede den også flere ladestandere, så forandringen må jo være på vej.

Tag økonomien tilbage

Men tilbage står, at det selv her i 2020 er frustrerende og forvirrende at købe en elbil. Hvorfor strømmen skal koste så meget til en elbil, forstår jeg ikke. Hvorfor kan jeg ikke bare bruge min egen strøm i mit eget sommerhus, og så benytte et billigt, offentligt netværk, når jeg er på tur rundt i Danmark?

Jeg skal ikke bare købe en elbil. Jeg vil også tage økonomien tilbage. Jeg vil levere min egen strøm, fordi det føles rigtigt, og fordi jeg det giver mig en følelse af frihed. Men som jeg tidligere har skrevet, tager det 30 timer at lade en elbil op fra et almindeligt strømstik. Derfor går jeg en anden vej og ringer til en elektriker for at få ham til at opsætte min egen personlige ladestander.

Til min overraskelse koster det faktisk mindre at få min egen ladestander end at få den leveret af en af de store ladestandervirksomheder. Og den bliver ikke fjernet igen, hvis man opsiger abonnementet. Det tiltaler mig. Det virker næsten for godt til at være sandt.

Og det er det jo også, for jeg kan jo ikke regne med at kunne oplade bilen ved mit sommerhus, hver gang jeg mangler strøm. Jeg skal til Jylland en gang imellem. Og det bliver vinter på et tidspunkt. Og i de situationer vil jeg jo skulle bruge de andre ladestandere. Jeg frygter, at det kan æde hele gevinsten op, og så er jeg jo lige langt.

Jeg ringer op til elbilejer og prodekan for energi på TECH-fakultetet Jakob Stoustrup fra Aalborg Universitet, der har hjulpet mig tidligere i denne serie.

– Hej Jakob, jeg overvejer at få min egen ladestander, men jeg må indrømme, at det stadig virker ret vanskeligt at komme rundt med elbil, når nu jeg ikke synes, det er fedt at skulle betale overpris for strømmen.

»Prøv og hør, Anders, der er ikke andet at gøre end at tage springet. Du skal have styr på dine ladebrikker til standerne, så du er godt dækket ind i hele landet. Men når du først sidder i bilen, vil du erfare, at det ikke er så skræmmende eller vanskeligt. Det er lidt ligesom angsten for at miste rækkevidde med de ladestandere. Når man først har fået en elbil, er det ikke et problem. Jeg oplever, at en tur med elbil kræver noget mere planlægning, men det er nok også, fordi jeg har en gammel bil fra 2015 med kort rækkevidde. De nye i dag rækker jo meget længere end den.«

Okay, jeg kan vist ikke gå mere rundt om den grød. Jeg ringer til elektrikeren, der siger, at han kan komme i næste uge og sætte min egen ladestander op. Der vil måske være lidt længere ventetid på grund af corona, men nu er den bestilt.

Så må vi se, om det ender med at kunne betale sig i det lange løb. Da jeg får en elektrikerregning på lidt mindre end 8.000 kroner, føler jeg, at jeg har taget en lille del af økonomien tilbage.

Der mangler dog stadig en ret afgørende ting: bilen.