Der er noget helt galt med den måde, vi prissætter strøm på i Danmark. Det er, hvad der står klart for mig efter at have undersøgt, hvordan jeg smart – og ikke for dyrt – kan indrette mig, som bor i lejlighed i byen, med en elbil.
Problemet er kort fortalt, at strømmen bliver langt dyrere end den normale strømpris på cirka to kroner – og det blot fordi den skal ind i min elbil. Jeg kan vælge at købe den via ladestanderne i byen, hvor jeg så kan købe et abonnement og få ubegrænset strøm. Det er smart, fleksibelt og gennemskueligt. Men med mine cirka 15.000 kilometer pr. år kører jeg ikke nok til den model – den er bedre egnet til pendlere med flere kilometer bag rattet.
Jeg kan også vælge at købe strøm pr. kWh fra standerne – altså fuldstændig samme model som en benzintank. Problemet er bare, at det kan koste over otte kroner pr. kWh at lade elbilen op, og det er det, der giver mig indtryk af, at noget er skævt i Danmark. Det virker besynderligt, at strøm til en elbil koster så meget mere end strøm til at opvarme en pool eller en elektrisk terassevarmer. For elbiler vil vi jo gerne have mange flere af.
Det slår mig, at strøm reelt kan være meget billigere end de to kroner. Min far bor lidt uden for byen og har solceller på taget af sit hus. Når solen skinner, producerer de nogle gange for meget strøm – og det sker ret ofte fra april til september. Derfor kan han sælge strømmen tilbage til nettet, hvor den normale pris for strøm altså er omkring to kroner pr. kWh.
Men når min far sælger sin solstrøm tilbage på nettet, får han otte øre pr. kWh. Nej, det er ikke en skrivefejl eller en misforståelse. Den samme mængde strøm kan altså koste otte øre eller otte kroner, alt efter hvem der køber og sælger.
Det giver muligvis meget god mening, at der er stor prisforskel på rødvin, på øl, på boliger alt efter placering og alt muligt andet. Men min logik som forbruger siger mig, at strøm er strøm. Du kan ikke mærke forskel – kun om der er strøm på eller ej.
For en fuld opladning af en elbil med et 40 kW-batteri er prisen tre kroner og 20 øre, hvis jeg købte den af min far. Den højeste pris er over 320 kroner, hvis jeg lader uden abonnement på den dyreste stander i byen.
Der skal selvfølgelig først investeres i et solcelleanlæg til huset, så regnestykket er ikke helt retvisende, men det ændrer ikke på det grundlæggende, jeg står tilbage med: at systemet for prissætning for strøm virker skævt, at det nuværende system ikke i tilstrækkelig grad fremmer det, vi vil have mere af – nemlig elbiler på vejene.
Til gengæld virker kombinationen af at have elbil og solceller på taget ret genial. Hvis altså man kan lade bilen, når solen skinner – eller lagre sin strøm i et batteri i en kælder. Netop det har en golfbane i det østjyske gjort. Her lagrer de strøm fra vedvarende energi på batterier om dagen og bruger strømmen til blandt andet at oplade golfbiler om natten. Det må altså også kunne udvikles i mindre skala til privatpersoner.
Gratis strøm i Norge
Jeg har prøvekørt en del elbiler nu, og da jeg er hos en ny bilsælger for at prøvekøre endnu en, fortæller han mig, at strøm til elbiler i flere perioder har været gratis i Norge. Nordmændene udnytter overskudsstrøm fra deres vandkraftbaserede elnet for at lokke bilister over til el. Og det er – sammen med specialbaner, et hav af ladestandere og andre fordele for elbiler – med til at forklare, hvordan Norge er drønet forbi Danmark og alle andre og er blevet foregangsland for elbiler.
I Danmark kan potentialet for at udnytte overskudsstrøm kun blive større, for her har vi også ofte stor overproduktion af strøm, når vindmøllerne har fart på. Danmark sælger i dag denne overskudsstrøm til blandt andre Tyskland og Sverige. Når det virkelig blæser, får nettet for meget strøm, og så betaler Danmark sågar nogle gange for at komme af med strømmen, har en klimakollega på avisen fortalt mig.
Så strøm kan altså være en udgift eller koste over otte kroner pr. kWh. Det virker helt absurd – men også som en mulighed, når politikerne gerne vil skabe incitamenter til at få flere over i elbiler. Jeg forestiller mig, hvordan en flåde af danske elbiler lader om natten på gratis eller billig overskudsstrøm fra de mange vindmøller rundtom i landet. Hvad venter vi egentlig på?
Regeringen har med klimaaftalen fra den 22. juni i år flere vindøer på vej, og derfor kan mængden af overskudsstrøm kun gå en vej i de kommende år: op. I den aftale lovede den også flere ladestandere, så forandringen må jo være på vej.
Tag økonomien tilbage
Men tilbage står, at det selv her i 2020 er frustrerende og forvirrende at købe en elbil. Hvorfor strømmen skal koste så meget til en elbil, forstår jeg ikke. Hvorfor kan jeg ikke bare bruge min egen strøm i mit eget sommerhus, og så benytte et billigt, offentligt netværk, når jeg er på tur rundt i Danmark?
Jeg skal ikke bare købe en elbil. Jeg vil også tage økonomien tilbage. Jeg vil levere min egen strøm, fordi det føles rigtigt, og fordi jeg det giver mig en følelse af frihed. Men som jeg tidligere har skrevet, tager det 30 timer at lade en elbil op fra et almindeligt strømstik. Derfor går jeg en anden vej og ringer til en elektriker for at få ham til at opsætte min egen personlige ladestander.
Til min overraskelse koster det faktisk mindre at få min egen ladestander end at få den leveret af en af de store ladestandervirksomheder. Og den bliver ikke fjernet igen, hvis man opsiger abonnementet. Det tiltaler mig. Det virker næsten for godt til at være sandt.
Og det er det jo også, for jeg kan jo ikke regne med at kunne oplade bilen ved mit sommerhus, hver gang jeg mangler strøm. Jeg skal til Jylland en gang imellem. Og det bliver vinter på et tidspunkt. Og i de situationer vil jeg jo skulle bruge de andre ladestandere. Jeg frygter, at det kan æde hele gevinsten op, og så er jeg jo lige langt.
Jeg ringer op til elbilejer og prodekan for energi på TECH-fakultetet Jakob Stoustrup fra Aalborg Universitet, der har hjulpet mig tidligere i denne serie.
– Hej Jakob, jeg overvejer at få min egen ladestander, men jeg må indrømme, at det stadig virker ret vanskeligt at komme rundt med elbil, når nu jeg ikke synes, det er fedt at skulle betale overpris for strømmen.
»Prøv og hør, Anders, der er ikke andet at gøre end at tage springet. Du skal have styr på dine ladebrikker til standerne, så du er godt dækket ind i hele landet. Men når du først sidder i bilen, vil du erfare, at det ikke er så skræmmende eller vanskeligt. Det er lidt ligesom angsten for at miste rækkevidde med de ladestandere. Når man først har fået en elbil, er det ikke et problem. Jeg oplever, at en tur med elbil kræver noget mere planlægning, men det er nok også, fordi jeg har en gammel bil fra 2015 med kort rækkevidde. De nye i dag rækker jo meget længere end den.«
Okay, jeg kan vist ikke gå mere rundt om den grød. Jeg ringer til elektrikeren, der siger, at han kan komme i næste uge og sætte min egen ladestander op. Der vil måske være lidt længere ventetid på grund af corona, men nu er den bestilt.
Så må vi se, om det ender med at kunne betale sig i det lange løb. Da jeg får en elektrikerregning på lidt mindre end 8.000 kroner, føler jeg, at jeg har taget en lille del af økonomien tilbage.
Der mangler dog stadig en ret afgørende ting: bilen.
Anders vil ha’ elbil
Der er ingen vej udenom. Hvis vi skal nå Danmarks ambitiøse klimamål, skal mindst en million danskere køre i elbil i stedet for forbrændingsmotorbil i 2030. Men helt nemt er det ikke, synes Informations journalist Anders Fjordbak-Trier.
Det er forvirrende, frustrerende og til tider helt uigennemskueligt at finde rundt i, hvad der er nødvendigt at gøre og vide, før man køber elbil – og om tiden er inde.
I denne klummeserie følger vi Anders og får indblik i alle hans overvejelser. Følg med, og find ud af, om Anders når i mål.
Seneste artikler
Vi skal have et opgør med forestillingen om ’vores biler’
5. august 2020Det er en bunden politisk opgave hurtigt at få danskerne til at skifte til elbiler – det er, hvad det politiske elbil-efterår skal handle om. Derefter venter den vanskelige opgave, der handler om opgøret med forestillingen om ’vores biler’Nå, Anders, er det så nu, man skal skifte til elbil? Svaret er ja
4. august 2020AFSNIT 7: Informations journalist har i denne serie undersøgt forholdene for elbilister, og hans oplevelse er, at Danmark er klar. Ja, der er bestemt plads til forbedringer, og antallet af ladestandere skal følge med, når flere får elbil, men der er mindst syv gode grunde til at skifte nu. Dette er sidste afsnit i serienBent Nielsens solceller på hustaget giver overskud af strøm til 6.000 kilometer i elbilen om året
28. juli 2020AFSNIT 6: Solceller på hustaget og elbil i garagen virker som en smart kombination, fordi man kan bruge overskudsstrømmen til at lade bilen op. Informations journalist har fået elbil, men bor i lejlighed i byen. Han er kørt ud til Bent Nielsen og Hanne Smidth, der har sparet syv ton CO2 på deres private forbrug
Fed artikelserie med humor - hvad mere kan man forlange ?
Du er ved at blive voksen, og begynder at forstå hvordan økonomi fungerer. Købspris er altid forskellig fra salgspris frit leveret hvor som helst.
“Hvorfor kan jeg ikke bare bruge min egen strøm i mit eget sommerhus, og så benytte et billigt, offentligt netværk, når jeg er på tur rundt i Danmark?”
Derfor er vejen frem til at der flere der vælger Elbiler, et offentligt netværk, hvor alle kan tanke strøm klimavenligt og billigt, billigt og ikke som nu, hvor få aktører har skruet prisen vanvittig højt op.
“Hvorfor kan jeg ikke bare bruge min egen strøm i mit eget sommerhus, og så benytte et billigt, offentligt netværk, når jeg er på tur rundt i Danmark?”
Derfor er vejen frem til at der flere der vælger Elbiler, et offentligt netværk, hvor alle kan tanke strøm klimavenligt og billigt, billigt og ikke som nu, hvor få aktører har skruet prisen vanvittig højt op.
Det er helt klart noget svineri, at strøm skal koste flere 100 % ekstra, hvis det skal i en bil.
Ellers er strøm en central del af vores samfund, og vi har arbejdet hårdt på at sikre et stabilt forsyningsnet blandt andet med nedgravede kabler. Der er indbygget dyr ekstra kapacitet i systemet, så der i spidsbelastninger kan producere mere strøm.
Vi skal alle dele den regning, forsyningssikkerhed koster.
De første solcelleejere fik en god pris for den strøm de solgte. De havde ingen udgifter til infrastruktur, og med tilskud til opbygning af anlægget, kunne de for fællesskabets regning skab sig en god lille fortjeneste, og det gjorde de. Så god, at investorer begyndte at se en fed forretning i kommercielle solcelle anlæg.
Så det er grådighed hos solcelleejere, der har gjort det nødvendigt at sætte afregningsprisen lav.
Det er ikke gratis, at flytte strømmen fra hjem til feriebolig. Der er et kostbart transportnet, der skal forrentes og vedligeholdes.
Vi kunne vælge at lade elnettet finansiere over skatterne på samme måde som vejnettet, så vi får lavere elregning og højere skatter, men som det er, koster det at bruge det store net med jordlagte kabler og transformatorstationer sam en mængde fagfolk til vedligeholdelse og udbygning.
Elnettet er ikke en vedvarende naturlig resurse.
Da man for et par år siden fjernede de ekstra høje afgifter på de store biler (SUV) eksploderede salget og dermed Co2 udledningen.
Mennesker er over en bred kam fuldstændig ligeglade med om de bidrager med et mere eller mindre Co2 aftryk. De er styret af komfort og prestige, altså deres egne behov, ikke menneskehedens.
Det er jo ikke de 15% Co2 reduktion ved elbilskift, der motiverer dig. Det er bevidstheden om dyd og den prestige, der følger med ved at gøre det politiske korrekte. Men alt har sin pris, også prestige - og den er alligevel for høj, at dømme efter din megen opmærksomhed på, hvad strømmen koster. Man vil ikke være til grin for sin egen penge. Derfor skal selvfølgelig gøre som i Norge, hvor elbiler har særstatus, både hvad angår afgifter, prisen på strøm og særlige kørebaner. Så kan vi mennesker pludselig se det fantastiske i at bilens Co2 aftryk er reduceret med 15%.
Det kunne være rart med en artikel der kunne forklare hvor meget offentlig trafik vi kunne få for værdien af 1 million elbiler og hvad de miljømæssige konsekvenser er ved produktion af disse elbiler og ikke mindst deres batterier
I juleferie var vi i Norge , og i den forbindelse var vi inde på en tankstation og blev forbløffet over mængden af ladestandere, det viste sig dog at hovedparten var forbeholdt Tesla biler, så en ladestander er ikke bare en ladestander.
Er det mon OPEC som styrer elpriserne i Danmark?
Køb dig et hus med elvarme registreret i BBR registeret. Så kan du deklarere Tesla'en som en el radiator og slippe med en langt billigere el afgift til staten :-)
En hurtig måde at nedsætte CO2 udslippet i Danmark her og nu ville være at sænke hastigheden på motorvejene fra de nuværende 130 til 100 km/t. Når jeg køre i min udmærkede bil, som har en norm på 13,3 km/l, køre jeg ikke særlig hurtig. Omkring 70 km/t. På den måde kan jeg køre omkring 18 km/l med et mindre CO2 udslip til følge - Og så er der altid fri bane foran :-)
Kære Anders, der er et par ting, du ikke helt har fået fat i:
I en el-pris på et par kroner pr. kWt er det kun en mindre del (omkring 14 %), der medgår til selve elektriciteten. Resten er transportomkostninger, afgifter og moms. Det er bl.a. derfor, din far får så lidt for sin strøm.
Desuden: Det at have et 40 kWt batteri betyder ikke, at man skal bruge 40 kWt for at lade det op. Der vil været tab under processen på i omegnen af 10 %.
Læs i øvrigt denne side, hvor du kan få oplysning om forskellige muligheder vedr. leverance af strøm til din (kommende) bil:
https://fdel.dk/hvordan-oplader-man-en-elbil-og-hvad-koster-det/