Jeg kom til Danmark for 60 år siden, fordi jeg blev forelsket i en dansk mand. Vi blev gift i Italien, men flyttede til Danmark, da jeg var 24. Dengang var det også svært at få dansk statsborgerskab, og jeg måtte rejse ud af landet hver tredje måned og begynde forfra, men da jeg blev gravid med min datter, lykkedes det.
I 1970’erne var Fremskridtspartiet på fremtog. Min mand og jeg boede i en lille landsby på Sjælland, og der boede en fremtrædende fremskridtsmand i byen. Han opildnede folk til at chikanere udlændinge, og jeg var den eneste udlænding.
I en periode i begyndelsen af 1970’erne var der et diskotek få meter fra mit hus, og om natten i weekenderne, når de unge i byen skulle hjem derfra, stoppede de næsten altid og råbte ad mig foran mit hus. At jeg skulle rejse hjem, at de ikke ville se på mig, og at de ikke ville have udlændinge i deres by.
Jeg gik ud og prøvede at tale med dem, de havde gået på samme skole som mine børn, så jeg kendte dem, men de lyttede ikke til mig. Jeg har aldrig gjort nogen fortræd, jeg går aldrig over for rødt, og jeg har selv opdraget mine børn og børnebørn til at opføre sig ordentligt og høfligt, men alligevel skulle det gå ud over mig.
Zita Vaccaro Andersen
- 84 år, bor i København
- Arbejder som translatør
- Født i Italien, kom til Danmark for 60 år siden
En dag kastede en af dem en sten ind gennem mit vindue, og kort efter gjorde skete det igen. Syv gange på et år fik jeg smadret mine ruder, og til sidst var jeg bange for, at forsikringen ikke ville dække reparationerne længere. Hver gang det skete, meldte jeg det til politiet, men mig bekendt er der aldrig nogen, der er blevet straffet for det.
En af gangene skar den pige, der kastede stenen, sig på glasset. Jeg har stadig den blodplettede sten liggende på en reol i min stue, måske kan den bruges til at finde hende engang.
En ting er, at der findes idioter, det vil der altid gøre, men at man ikke kan få hjælp, når man beder om det, skræmmer mig. Jeg er lille og spinkel, men jeg er ret stærk mentalt, så jeg bliver ved med at ringe til politiet, og når jeg har gjort det, så skriver jeg til dem. Jeg giver ikke op.
Da jeg kom til Danmark, rynkede mange danskere på næsen af italiensk mad. Der er så meget snak om integration, men jeg er stolt af at kunne konstatere, at jeg har været med til at integrere danskerne i min italienske verden med pasta, pesto og mozzarella.
Jeg har mødt mange søde, herlige danskere, som har taget godt imod mig, og som aldrig ville finde på at komme med racistiske bemærkninger, men forleden talte jeg med mit barnebarn om racisme. Han er 26, og jeg er 84, men vi oplever det begge to, så racisme er ikke en ny ting.
Hvordan ser racisme ud i Danmark?
Racismedebatten ruller. For at give indblik i, hvordan det opleves at være udsat for racisme, taler Information med personer i forskellige generationer fra forskellige dele af Danmark om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination.
Seneste artikler
30 fortællinger slår fast, at vi er for ringe til at sige fra over for racisme i Danmark
13. august 2020Informations serie med personlige beretninger om racisme og diskrimination i Danmark viser, at vi åbenlyst har problemer med racisme i Danmark. Og at vi alle sammen bør tage ansvar og gribe ind, når vi er vidner til racistisk adfærdI 9. klasse begyndte den onde cirkel, hvor jeg bekræftede folks fordomme om mig
10. august 2020Jamil Farah Mehdi voksede op i Vestjylland. Han måtte ikke komme hjem til sin ven, fordi stedfaren ikke ville have en som ham i sit hus. Det fortæller han i serien om vidnesbyrd fra folk i Danmark, der har oplevet racisme. Dette er det 30. og sidste vidnesbyrd i serienDet var ikke mine kompetencer, der blev afvist. Det var mit navn og min baggrund
8. august 2020I 2013 sendte Mozhgan Gerayeli to identiske ansøgninger til den samme virksomhed – med den eneste forskel, at den ene var underskrevet med Karin og den anden med hendes rigtige navn
Man spørger sig selv:
Hvordan sådan noget kunne ske i et samfund som Danmark?
Hvor gik det galt?
Derefter spørger man:
Hvornår kommer erkendelsen af problemet?
Hvor er viljen til at gøre noget?
Og så spørger man:
Hvorfor lod man hadet til at overtage den offentlige mening?
Hvorfor fordømmer man stadig ikke hadet offentligt i klare vendinger?
ikke mere at spørge:
Det er uvist; om man vil stadig kaste sten mod udlændinge eller ej.
Det har været ubehageligt og noget svineri. Men hvordan man vender og drejer der kan man ikke kalde det racisme.
Man kan kalde det xenofobi, og den har eksisteret i lang tid. I vores land er der f.eks. en lang tradition for antisemitisme. I England var der antisemitiske demonstrationer _efter_ 2. verdenskrig, og jeg har har i min barndom i 50rne hørt let antisemitiske ytringer fra dengang gamle familiemedlemmer.
@ Young-suk No
Der findes racisme/frygt i et hvilke som helst samfund og i alle etniske "grupper".
Ingen lovgivning kan fjerne fremmedhad ud af et menneske.
Det hjælper heller ikke at skriver hadefulde indlæg om hadefulde racisterda da det jo bare forlænger/forstørrer hadet.
De bedste forhåbninger vi kan gøre os, på nuværende tidspunkt, er få folk til stoppe med kaste sten, og bare nøjes med ytre deres synspunkter.
Er man uenig i synspunkter bør man ignorerer dem og ikke eksponere dem. Frem for alt bør man selv efterleve de idealer man gerne ønsker andre efterlever.
Misforstå ikke mit indlæg.
Jeg beskriver blot den eneste måde fremmedhadet kan dæmpes på
Naturligvis har der været antisemitisme i DK igennem tiderne; men også hjælp med at redde dem til Sverige under 2. verdenskrig. Men gennem de senere år tror jeg at antisemitismen er steget i Europa, ligeledes overgrebene mod seksuelle mindretal.
Det er nok lige ubehageligt men man kan ikke sætte lighedstegn mellem racisme og fremmedhad.
Hvornår tager eliten "underdanmarks" frygt (begrundet eller ubegrundet) ALVORLIGT
Dan D. Jensen:
Den elite, som Dansk Folkeparti længe har stået i spidsen for, har levet af den frygt fra 2001 og frem.
En af mine bekendte flyttede som skolebarn til Ålborg. Han fik så mange tæsk fordi han var køwenhavner. Det var i halvtredserne. Så flyttede familien tilbage til København. Så fik han så mange bank fordi han var en jysk bonderøv. Jeg har undervist børn med mange forskellige baggrunde i den samme klasse. Jeg skulle mene at der alt andet lige ER højere til loftet nu. I 60'erne fik spaghettierne, der var ikke mange, bank på ABC-Cafeteriet på Vesterbrogade, så det ikke så nyt. Det er racisme og der udvises racistiske tendenser og overfald, men jeg synes at langt de fleste skoleunger havde et utroligt fint sammenhold og venskab. Jeg tror bestemt at det faktum at man gik i en klasse med pæredanske og børn fra Eritrea, fra Djibouto, fra Togo, fra Bosnien, fra Iran, fra Tyrkiet og Pakistan gav muligheder for forståelse. Ikke at der ikke kunne ryge finker af panden, her var alle vist lige gode til at jorde hinanden, men trods alt opfattede de klassen som en del af et fællesskab, der i den nordlige del af Amager.
Det fællesskab udelukker en stor del af de pæne, rigtige meninger deres børn fra, for de går på private skoler eller familien bor i en kommune langt væk fra hvad de opfatter som skoler med en elevsammensætning der ej passer til lige deres barn. Det var ellers dem som skulle overvinde den funktionelle racisme de gennem deres gemmeleg udøver.
Jeg græmmes, hvor er det grimt !!
Det minder om det, der skete før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, bare i mindre skala.
Det er muligt at der ikke kan sættes eksakt lighedstegn mellem xenofobi og racisme, men resultatet er immervæk det samme; had og vold uden anden grund end ofrets nationalitet, etniske herkomst, religion eller hudfarve.
Tak for din historie - og for at indvi os i italiensk madlavning og kultur :-)
Hans Hüttel
Elite og DF er for mig hinandens modsætninger.
Næ jeg taler om den anden elite; den som har uddannelse, job og økonomi til ikke at føle slg trængt !
Det er den elite som skal komme ned fra elfenbenstårnet og forstå hvad er gør "underdanmark"
Frygtsomme