Interview
Læsetid: 2 min.

»Jeg tænkte over, hvad det var ved mig og min hudfarve, der gjorde, at han følte sig bedre end mig«

26-årige Daniel Bilyeli Øksnebjerg spillede en fodboldkamp sidste år, hvor en fra modstanderholdet kaldte ham »neger« og sagde, at han »ikke var noget værd«. Det fortæller han i serien af vidnesbyrd fra mennesker, der har oplevet racisme i Danmark
26-årige Daniel Bilyeli Øksnebjerg spillede en fodboldkamp sidste år, hvor en fra modstanderholdet kaldte ham »neger« og sagde, at han »ikke var noget værd«. Det fortæller han i serien af vidnesbyrd fra mennesker, der har oplevet racisme i Danmark

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
24. juli 2020

Sidste år var jeg til fodboldkamp i København. Allerede tyve minutter inde i kampen kom mit hold bagud, og vi blev hurtigt klar over, at vi ville tabe. Jeg var midtbanespiller og spillede over for en modstander, som var dygtig til at holde på bolden og drible.

I en duel kom jeg et splitsekund for sent og kom til at ramme ham i en tackling. Det udløste hverken rødt eller gult kort, men jeg sagde undskyld og listede stille og roligt videre. Lige i det jeg gjorde det, kiggede han insisterede på mig og sagde: ’Du skal ikke sige undskyld til mig, din fucking neger’.

Jeg bed kommentaren i mig, og en af mine holdkammerater sagde, at jeg bare skulle spille videre og ignorere ham. Kort tid efter skiftede træneren ham ud. Det betød, at han nu sad ude på sidelinjen. Og hver gang jeg løb forbi ham, smed han en ny kommentar. ’Neger’, ’du dur ikke til noget’, ’I er pissedårlige’ og sådan noget.

Daniel Bilyeli Øksnebjerg

  • 26 år
  • Bor i København
  • Forskningsassistent på Københavns Universitet
  • Født i Uganda, boet fast i Danmark siden 2009

Da kampen sluttede, havde vi tabt stort. Mine medspillere gik over til modstandernes træner og sagde, at det ikke var i orden, at han havde en spiller, som råbte ’neger’ efter mig. De sagde også til dommeren, at de syntes, at han burde have givet et rødt kort for den racistiske kommentar på banen. Men på det her tidspunkt var det selvfølgelig for sent, fordi kampen var fløjtet af.

Jeg begyndte at hente hjørneflagene – det skulle vi, fordi vi spillede på hjemmebane – og her krydsede jeg atter ham spilleren. Han spyttede ned i jorden, da jeg gik forbi, hvorefter jeg sagde ’ja ja, det er godt med dig kammerat’. Men så blev han sur.

Han kom hen og stillede sig helt tæt op ad mig, begyndte at sige ting som ’du er fucking sort’ og ’du er ikke noget værd’. Han ville slås, og det vidste jeg godt, at jeg ikke skulle. Hans holdkammerater kunne også godt se, hvad der foregik, og kom over og hev ham væk.

Det påvirkede mig helt ind i de følgende uger. Det var ikke første gang, jeg oplevede racistiske tilråb, men det var første gang, det var så voldsomt. Jeg tænkte over, hvad det var ved mig og min hudfarve, der gjorde, at han følte sig bedre end mig. Det gjorde mig enormt ked af det. Men ud over at snakke med min familie og venner om det, gjorde jeg ikke mere ved det.

Det er omkring et år siden nu, men for tre uger siden fik jeg en lang besked fra en af mine venner, som også havde været med til kampen den dag. Han skrev, han havde ønsket, at han havde gjort mere i selve situationen, at han havde konfronteret ham direkte eller var gået videre med sagen efterfølgende.

Det var noget, han havde tænkt over det sidste stykke tid i forbindelse med Black Lives Matter-bevægelsen, hvor han fortalte, at han havde lært meget om racisme. Jeg blev virkelig glad for den besked.

Serie

Hvordan ser racisme ud i Danmark?

Racismedebatten ruller. For at give indblik i, hvordan det opleves at være udsat for racisme, taler Information med personer i forskellige generationer fra forskellige dele af Danmark om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er utroligt, at folk forfalder til at udstille sig selv på den måde. De burde måske gå lidt mere op i at passe deres egen levevej.

Søren Fosberg, Lars Løfgren, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Ole Frank, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Et sådant ukontrolleret raseri med racistisk påhængsmotor er ofte udtryk for mindreværdskomplekser, og ej at vedkommende i virkeligheden føler sig bedre.
Det kan godt være, personen lader somom, men hvis man kigger efter, går det at gennemskue.
(Med mindre det er en rendyrket psykopat, selvfølgelig)

Sørgeligt, at den slags adfærd trives alle vide vegne i vort samfund, uden folk stopper det imens situationen udfolder sig.

For det er bare for meget !!

Tak for din historie, Daniel :-)

Søren Fosberg, Lillian Larsen, Christian Mondrup, Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, Mads Christian Madsen, Randi Christiansen, Søren Nielsen, Steffen Gliese, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, erik pedersen, June Beltoft, Erik Karlsen, David Zennaro, Klaus Lundahl Engelholt og Marie Vibe anbefalede denne kommentar
Young-suk No

Der er ikke et ord der er så nedsættende, fornærmende og stødende som ordet neger er fordi det har så meget ondt og racisistisk betændt historie bag sig. Og så kan man ikke forstår 43% af danskerne synes det er ok at bruge ordet (Information, 11. juli 2020). Om det er fordi man vil fremstå som frisindet eller ikke mener så slemt som amerikanerne, for mig helt uforståeligt. Du sårer jo et menneske velvidende det vil sårer!

Christian Mondrup, Ruth Sørensen, Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, hanne plaschke, erik pedersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Tak for beretning - skulle lignende ske igen; håber jeg både dine med og modspillere har mod til at bakke dig op i situationen. Det kræver faktisk ikke det store og når først man har sagt fra en gang - vokser man og gør det, uden store overvejelser, igen.
Fortsat god kamp; også på banen
Mvh Hanne Pedersen

Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, hanne plaschke, Freddie Vindberg, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Otto Nadolny

Man kan finde eksempler på alt hvis man vil.
Jeg er sønderjyde. På et tidspunkt i mit liv har der sikkert været nogen der har kaldt mig for bonderøv.
Eller rødhårede. Vi må have dem på banen med deres erfaringer.
Eller...

Erik Fuglsang, Flemming Olsen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

@Otto Nadolny. Jeg vil også gerne høre dine historer.
Hvordan er du blevet diskrimineret, og hvordan har det påvirket dit liv?
Tænker du på det hver gang du går ud af døren?

Ruth Sørensen, Susanne Kaspersen, erik pedersen, Freddie Vindberg, Mads Christian Madsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
hanne plaschke

Der er åbenbart en sygdom i forbindelse med sportsklubber, hvor det hører med at råbe sexistiske, homofobiske og racistiske grimme ting efter hinanden. Rend mig i en korpsånd og et sammenhold, hvis ikke holdet er klar på at nedlægge spillet, når tilskuere råber grimme ting. Sæt spillere af holdet, når de overfalder andre med racistiske tilråb. Der skal gøres noget ved det her. Vi hører det gang på gang.

ingemaje lange, Lillian Larsen, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, erik pedersen, Freddie Vindberg, Søren Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg fristes til at spørge, hvordan han så ud? Du er jo sund og smuk at se på, og du er sikkert et rart menneske med social succes også hos pigerne. Jeg tror ikke, han følte sig bedre end dig, men at han snarere var misundelig?

I hvert fald er den slags hadreaktioner udtryk for underskud. Som dybest set har sit ophav i den udbredte miljø-og socioøkonomiske ubalance, med hvilken den ene procent depraverer resten. Tak for at dele din historie og således være med til at uddanne os alle til at blive bedre mennesker.

erik pedersen, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Man finder sig i alt for meget.
Han skulle have haft en flad - og være bedt om at holde sin kæft.

Eva Schwanenflügel

Freddie - den aggressive mand var jo netop ude på skrammer; han ville starte et slagsmål.
Og vold løser som bekendt ikke problemer, vel..? ;-)

Lillian Larsen, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, erik pedersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Eva, næ... men alligevel.

Nils Bøjden

Jeg kender det. Mine adoptivbørn har oplevet utroligt meget racisme fra borgere med mellemøstlig oprindelse

Rikke Halberg

Der er flere kommentarer her med “han var nok bare misundelig”-undskyldninger og diverse wharabputerey (det er også hårdt at være rødhåret, fra Jylland osv). Måske var mmanden bare racist? Og måske er det på tide at indse og anerkende at det ER et problem. Også i andedammen Danmark.

Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Ruth Sørensen, Steffen Gliese og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

@ Nils Bøjden
Ja, desværre kan man sagtens være racist (og desuden misogyn og homofob) på trods af, at man selv kommer fra et diskrimineret mindretal.

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Ja, desværre kan man sagtens være racist (og desuden misogyn og homofob) på trods af, at man selv kommer fra et diskrimineret mindretal."

Og det interessante er at de ikke har oplevet racisme fra lyserøde danskere.

Erik Fuglsang

“I don't care if you're black, white, straight, bisexual, gay, lesbian, short, tall, fat, skinny, rich or poor. If you're nice to me, i'll be nice to you. Simple as that!”

― Eminem