Nyhed
Læsetid: 5 min.

Tesfaye vil styrke muligheden for at gøre fremmedkrigere statsløse

Regeringen vil gå i dialog med organisationer og andre lande for at gøre det muligt at fratage danske statsborgere, som er mistænkt for at være fremmedkrigere, deres statsborgerskab – selv om de så bliver statsløse. Dermed bryder Tesfaye med mange års dansk indsats for at bekæmpe statsløshed, siger ekspert
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil gå i dialog med forskellige organisationer og »ligesindede lande« om at styrke muligheden for at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil gå i dialog med forskellige organisationer og »ligesindede lande« om at styrke muligheden for at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab.

Ida Guldbæk Arentsen

Indland
11. juli 2020

Selv om Danmark for godt 60 år siden under en socialdemokratisk statsminister spillede en nøglerolle i FN for at få vedtaget en konvention om begrænsning af statsløshed, vil socialdemokraten og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye nu gå den modsatte vej og forsøge at gøre det muligt at tage det danske statsborgerskab fra fremmedkrigere – også selv om vedkommende så vil blive statsløs.

Det fremgår af et aktuelt svar fra ministeren til Peder Hvelplund (Ø), der har spurgt, om ministeren har det politiske ønske, »at fremmedkrigere under visse omstændigheder skal kunne frakendes statsborgerskabet, også selv om de herved bliver statsløse«.

Hertil svarer ministeren, at han vil gå i dialog med forskellige organisationer og »ligesindede lande« om at »styrke mulighederne for at frakende« fremmedkrigere deres statsborgerskab.

Ministeren mener, at dialogen skal tage udgangspunkt i, at konventionernes beskyttelse mod statsløshed »i visse tilfælde er for vidtrækkende«. Det har konkret været tilfældet i sager om »fremmedkrigere, som kun har haft dansk statsborgerskab«, står der i svaret.

Over for Information afviser Mattias Tesfaye aktuelt at uddybe sin ambition. For knap en måned siden har hans presseafdeling dog sendt en udtalelse fra ministeren, hvor han blandt andet siger, at »vi skal altid sige det højt og tydeligt, når vi mener, at konventionerne fører til resultater, som ikke kan forklares eller forsvares. Derfor har jeg besluttet at indlede en dialog med relevante organisationer og ligesindede lande. Den dialog vil vi gerne have med parterne og ikke i en avis«.

Mattias Tesfaye forsikrer dog i udtalelsen om, at regeringen ikke kommer til at bryde nogle konventioner.

»Regeringen er helt opmærksom på, at det er besværligt at ændre i de internationale spilleregler. Min forgænger forsøgte som bekendt uden held at søge opbakning til at ændre i statsløsekonventionen. Så det er ikke nemt. Men vi skal altid turde tage diskussionen,« tilføjer ministeren.

Hvordan skal man forstå Mattias Tesfayes nylige svar til Folketinget? Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll er ikke i tvivl:

»Spørgsmålet til ministeren lyder, om fremmedkrigere under visse omstændigheder skal kunne fratages deres statsborgerskab, selv om de derved vil blive statsløse. Det svarer ministeren ikke direkte på, men han siger, at målet er at styrke mulighederne for frakendelse af dansk statsborgerskab ud fra en opfattelse af, at beskyttelsen mod statsløshed er for vidtrækkende. I den forbindelse henviser han til sager om fremmedkrigere, som kun har haft ét statsborgerskab, nemlig dansk. Det kan næsten ikke forstås på anden måde, end at regeringen under visse omstændigheder ønsker at kunne fratage en dansk statsborger dennes statsborgerskab, selv om det fører til statsløshed – også på længere sigt.«

Eva Ersbøll henviser i den forbindelse til, at Danmark allerede er gået meget vidt i sin fortolkning af, hvad der ligger i beskyttelsen mod statsløshed, i og med at vi accepterer midlertidig statsløshed. Det forklarer hun sådan:

»Den almindelige forståelse er, at en person ikke må blive statsløs ved fratagelsen af sit statsborgerskab. Det betyder, at det skal undersøges, om den pågældende har et andet statsborgerskab på fratagelsestidspunktet, ikke om vedkommende senere kan få et andet statsborgerskab. Men ved den seneste lovændring har Danmark accepteret midlertidig statsløshed i tilfælde, hvor personen senere vil kunne erhverve et andet statsborgerskab ved registrering. På den baggrund må man gå ud fra, at ønsket med ministerens nu bebudede dialoger at gå videre end det. Det er ret vildt.«

Også statsministeren har for nylig udtalt sig i samme retning som udlændinge- og integrationsministeren. Til Midtjyllands Avis sagde Mette Frederiksen for nylig i anledning af, at en fremmedkriger vendte tilbage til Danmark, at det var et konkret eksempel på, at statsløsekonventionen beskyttede »den forkerte«.

»Hvis jeg skal passe på Danmark, så skal jeg holde de syrienkrigere ude. Og her er der altså en konvention, der i mine øjne beskytter den forkerte. Konventionen burde beskytte danskerne, her beskytter man fremmedkrigeren,« udtalte statsministeren til avisen.

Brud med solid dansk tradition

Eva Ersbøll henviser til konventionsforpligtelserne og til, at det ville være et solidt brud med mange års dansk indsats for at undgå statsløshed. Som konkret eksempel henviser hun til en debat i Folketinget kort efter befrielsen, hvor kommunisterne med formanden Aksel Larsen som ordfører fremsatte et privat lovforslag om, at en af landets store godsejere, lensgreve Schimmelmann, der var dømt tre, senere fire, års fængsel for landsforræderi, skulle fratages sit danske statsborgerskab.

»Det blev afvist af Venstres justitsminister Elmquist. Han fremhævede, at hensynet til at undgå statsløshed talte imod, og at det var et meget ulykkeligt indgreb at gøre et menneske statsløst. Den konservative Knud Thestrup tilføjede, at man heller ikke ville kunne fratage vedkommende retten til at bo i landet, da det var en folkeretlig grundsætning, at en stat er forpligtet til at modtage og beholde sine tidligere statsborgere, når de ikke har statsborgerskab i en anden stat,« siger Eva Ersbøll.

Da Folketinget i 1950 diskuterede indholdet af lov om tildeling af statsborgerskab, sagde det dansksindede radikale rigsdagsmedlem Ingeborg Refslund Thomsen fra Sønderjylland, at nok havde mange ønsket sig en »lex Schimmelmann«, men at hun »principielt ikke (kunne) lide fratagelse af indfødsret, fordi det minder mig for meget om den tyske ’Ausbürgerung’, og det sørgeligste af alt er at være statsløs«.

Det var også en dansk kontorchef i Indenrigsministeriet, Knud Larsen, der som tidligere beskrevet i Information spillede en nøglerolle for udformningen af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed fra 1961. Som præsident for en FN-konference i Genève i foråret 1959 havde han med et dansk memorandum lanceret et første udkast til teksten i konventionen, og det var under hans myndige ledelse, at konferencen i Schweiz endte med at vedtage statsløsekonventionen.

60 år efter finder Eva Ersbøll det »bemærkelsesværdigt«, hvis det ikke længere skal være en selvfølge i dansk politik, at statsløshed skal undgås. Vi er forpligtede til at lovgive efter det princip. Hun tror heller ikke på, at Mattias Tesfaye vil kunne få succes med en ambition om at svække beskyttelsen mod statsløshed.

»Hans udtalelser ligger jo i forlængelse af statsministerens udtalelse om, at konventionerne her beskytter de forkerte. Så man må forstå, at regeringen gerne arbejder for at ændre konventionerne – eller deres fortolkning – på det her område,« siger Eva Ersbøll.

Danmark går enegang

Folketingsmedlem Peder Hvelplund kalder svaret fra Mattias Tesfaye for »temmelig bekymrende«.

»Det varsler et brud med helt grundlæggende principper i forhold til statsløshed, og det vil også være et temmelig vidtgående brud med dansk praksis. For slet ikke at tale om de skåltaler, repræsentanter for danske myndigheder ynder at holde, hvor vi bryster sig af alt det, Danmark gerne vil gøre for at undgå statsløshed,« siger han og henviser til, at Danmark på et møde i UNHCR’s Eksekutivkomite i oktober udtalte, at »Danmark anerkender den grundlæggende vigtighed af statsløshedskonventionerne og forpligter sig til at fortsætte sine bestræbelser for generelt at undgå statsløshed«.

Fra presseafdelingen i det danske kontor for FN’s Højkommissariats for Flygtninge, UNHCR, oplyses det, at UNHCR »ikke er blevet kontaktet af Danmark omkring muligheden for at fratage en »fremmedkriger« sit danske statsborgerskab i forhold til, hvis vedkommende så vil blive statsløs«.

Intet andet land har rejst det spørgsmål ved UNHCR. Ingen regering har officielt kontaktet UNHCR for at diskutere emnet om at fratage fremmedkrigere deres statsborgerskab i forhold til statsløshedskonventionen, tilføjer presseafdelingen efter kontakt med kommissariatet i Genève.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Mistænkt".
I en retsstat er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Dette gøres ved en domstol. Man kan IKKE i en retsstat, frakende mennesker Statsborgerskab; på ren og skær mistanke. Vi burde bekæmper Statsløshed! Og om visse af de mennesker vi taler om her; er skyldige i krigsforbrydelser; da skal de naturligvis dømmes. Ved en retfærdig domstol. Som IKKE hedder M.T, på blot og bar mistanke. Da skal danskerne herhjem. Med deres børn. Disse skæbner er vores ansvar. Det er vores pligt at sikre alle danskere; lighed for loven.
Fremmedkriger" farver ukendte mennesker, i præcis samme grad sm ordet barnebrud. Farver og dømmer skæbner vi ikke kender; før deres historie er fortalt. Før de nogensinde selv, har fået mulighed for...at forklare sig.
Igen. Dette kræver en uafhængig domstol. Den findes IKKE i Syrien. Noget steds. Kun her.
Indtil da...er vi - medskyldige i brud på helt grundlæggende menneskerettigheder; og begår dagligt apartheid. Med åbne øjne og lukkede hjerter: begår "vi"; regeringen og lige (u!)sindede bevidst forbrydelser. Mod ret og lov og næstekærlighed; børn og voksne. "Med lov skal land bygges" ... med denne regering er der kun nedrivning af alle principper, al etik og moral på tapetet. Det handler ikke om fremmedkrigere; men om mennesker. Ofte purunge, under den kriminelle lavalder, forblindede piger der tog afsted. Jeg er ulykkelig over M.T´s afstumpethed.

Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Thomas Tanghus, Ete Forchhammer , Søren Andersen, Trond Meiring, Alvin Jensen, Chris Ru Brix, Lars Løfgren, Gitte Loeyche, Claus Bødtcher-Hansen, Christian Mondrup, Marianne Stockmarr, John Andersen, Ib Gram-Jensen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Fra presseafdelingen i det danske kontor for FN’s Højkommissariats for Flygtninge, UNHCR, oplyses det, at UNHCR »ikke er blevet kontaktet af Danmark omkring muligheden for at fratage en »fremmedkriger« sit danske statsborgerskab i forhold til, hvis vedkommende så vil blive statsløs".

Nej, for så bryder Danmark jo med konventionen.
Det er populisme igen, igen.

Desværre opmuntrer den slags ambitioner til fornyet debat om, hvorvidt disse besværligheder ikke kunne overstås ved at bryde med menneskerettighederne, og giver fornyet håb til den yderste højrefløj.

Det er ondskabens skrue uden ende.

Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Ete Forchhammer , Alvin Jensen, Lars Løfgren, Gitte Loeyche og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er ikke noget at diskutere, vi medvirker ikke til statsløshed.

Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Thomas Tanghus, Ete Forchhammer , Trond Meiring, Alvin Jensen, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

@Mette Vibe, hvis man i en retsstat er uskyldig til det modsatte er bevist, så lever vi ikke i en retsstat. For mig bekendt blev Britta Nielsens to døtre dømt på indicier. Anklageren skulle ikke og kunne ikke bevise at de var i ond tro, for at dommeren kunne tildele dem en fængselsdom.

Når det så er sagt, så er jeg tilhænger at at, hvis danskere bliver taget til fange i de tilbageværende IS-lommer (for det må være dem som MT ønsker at ramme), så har man haft hånden for langt nede i kagedåsen, til at der er behov for et dansk retssysten, til at afgøre sanktionen.

Eva Schwanenflügel

B 61 Forslag til folketingsbeslutning om forbehold mod FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.
Af: Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Søren Espersen (DF), Morten Messerschmidt (DF), Dennis Flydtkjær (DF), René Christensen (DF), Marie Krarup (DF) og Lise Bech (DF)
Samling: 2019-20
Status: 2. behandlet/Forkastet
(Folketinget / Folketingstidende)

https://www.folketingstidende.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B61/in...

Såvidt jeg kan se her, er forslaget andenbehandlet, og det ser ud som om, det er forkastet..?

Men jeg kunne tage fejl.

Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Ser temmelig 'forkastet' ud: https://www.folketingstidende.dk/dokumenttyper/beslutningsforslag?sessio... - Beslutningsforslag B61 nederst i bunden af listens side 5 - og klik på overskriften (Eva Schwanenflügel's link redirigeres til forsiden af Folketingstidende)

Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Mette Frederiksen: Hvis jeg skal passe på Danmark, så skal jeg holde de smittebærere (som fx festaber der rejser til Bulgarien) ude!
Eller: Hvis jeg skal passe på Danmark, så skal jeg holde de investeringsfonde ude!
Eller: Hvis jeg skal passe på Danmark, så skal jeg holde de firmaer fra skattely ude!
Osv...

Steffen Gliese, Hans Larsen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

MT, lyt til Elmquist og Thestrup. Du undergraver danske traditioner for humanisme. Respekter dine forgængere. Danske statsborgere tilhører Danmark; - er der mere du vil vide?