Det var en januaraften i 1995. Jeg var ved at komme i form til at skulle på mit livs første skitur, som jeg i månedsvis havde sparet op til. Derfor var jeg ude at løbe en tur rundt om Damhussøen efter arbejde. Fordi det var vinter, var det mørkt, så stien, jeg løb på, var kun oplyst af et par enkelte gadelamper.
Jeg kunne se, at der kom en person gående mod mig længere fremme. Og da han var ud for mig, gav han mig en knytnæve lige i ansigtet, mens han råbte »din gule hund«.
Jeg faldt ned på jorden, mens jeg blødte fra min næse. Så tog han fat i mit hår og hev mig i det, mens han gentog de ord, han lige havde sagt. Jeg råbte: »Hvad fanden har du gang i?« hvilket så ud til at overraske ham. Måske fordi jeg sagde det med jysk dialekt. I hvert fald slap han og forsvandt.
Lige da han slog, overvejede jeg et kort øjeblik, om jeg skulle gå i flæsket på ham. Men jeg droppede det af frygt for, at jeg måske ville brække noget og dermed misse den skitur, jeg så gerne ville på.
Marianne Vestergaard Nielsen
- 47 år, bor i Vanløse
- Selvstændig foredragsholder og forfatter
- Adopteret fra Korea
Da jeg kom på benene igen, løb jeg over til en løbemakker. Han boede på halvvejen hjem til mig, og dengang var han politielev. Han hjalp mig, og han fik mig på skadestuen og sørgede for, at overfaldet blev anmeldt.
Til politiet fortalte jeg, at overfaldspersonen var kronraget, havde militærstøvler og en grøn jakke på. Det var ’uniformen’ for en gruppering, der fandtes dengang og var kendt for at være fremmedfjendske, de såkaldte grønjakker. Ud over det kunne jeg ikke sige ret meget, og han blev aldrig fundet.
Efter overfaldet var jeg bevidst ude og løbe den samme rute igen. Også selv om det var mørkt. Jeg ville ikke have, at det skulle begrænse mig i, hvad jeg kunne og ikke kunne gøre. Hvis jeg pludselig lod være med at løbe den tur, ville han få en slags magt over mig.
Overfaldet er klart det mest voldsomme, jeg har oplevet. I dagligdagen er det mere kommentarer på gaden, tit med en seksuel undertone. For eksempel har teenagedrenge råbt efter mig, hvor meget jeg »tager for et blowjob« eller mere generelt, hvor meget jeg »koster«.
Jeg siger til mig selv, at de tilråb ikke har noget med mig som person at gøre, men at det har noget med min hudfarve at gøre. Jeg er ikke mit udseende, men det er selvfølgelig en del af mig.
Mine oplevelser med forskelsbehandling er først noget, jeg for nyligt er begyndt at tale åbent om. Underligt nok er det skamfuldt for mig, at mit udseende får nogle til at reagere sådan. Det understreger, hvor meget jeg åbenbart stikker ud.
Hvordan ser racisme ud i Danmark?
Racismedebatten ruller. For at give indblik i, hvordan det opleves at være udsat for racisme, taler Information med personer i forskellige generationer fra forskellige dele af Danmark om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination.
Seneste artikler
30 fortællinger slår fast, at vi er for ringe til at sige fra over for racisme i Danmark
13. august 2020Informations serie med personlige beretninger om racisme og diskrimination i Danmark viser, at vi åbenlyst har problemer med racisme i Danmark. Og at vi alle sammen bør tage ansvar og gribe ind, når vi er vidner til racistisk adfærdI 9. klasse begyndte den onde cirkel, hvor jeg bekræftede folks fordomme om mig
10. august 2020Jamil Farah Mehdi voksede op i Vestjylland. Han måtte ikke komme hjem til sin ven, fordi stedfaren ikke ville have en som ham i sit hus. Det fortæller han i serien om vidnesbyrd fra folk i Danmark, der har oplevet racisme. Dette er det 30. og sidste vidnesbyrd i serienDet var ikke mine kompetencer, der blev afvist. Det var mit navn og min baggrund
8. august 2020I 2013 sendte Mozhgan Gerayeli to identiske ansøgninger til den samme virksomhed – med den eneste forskel, at den ene var underskrevet med Karin og den anden med hendes rigtige navn
Det er din afmagt der gør du skammer dig over dit udseende og din hudfarve. Overfor mennesker med ekstreme holdninger til de fremmede, er man magtesløs. Så du vender det indad. Det er tragisk.
Vi må fortsætte med kampen mod racismen så der kommer en dag ens hudfarve og udseende ikke bliver genstand for voldelige overfald i vort samfund.
Marianne Vestergård <3
TAK fordi du orker at blive i dette land. Jeg og mange med mig, er ulykkelige over din og andres oplevelser: det er så godt I fortæller. Lad det blive hørt: og lad Jer blive set: som dem I er, hver især; berigende, velkomne mennesker.
SEJT du løber videre! Vi skal nok komme i mål : et land uden stupid fordomstænkning, vold og nedgørelse af andre på parametre, kun ignoranter kan opfinde. Kærligst Marie
Ved ikke hvor meget diskrimination der ligger i at blive overfaldet af tilfældig tumpe, men ubehageligt er det da.
@Otto Nadolny
Nu er det ikke blot det fysiske i overfaldet, som er mere end ubehageligt, men også de verbale udgydelser det blev ledsaget af.
Hvis de ikke er diskriminerende, så ved jeg ikke hvad der er det.
“Grønjakker” stak og stikker også ud. De gør det blot negativt, dumt og voldeligt. Modsat fx skribenten her.
Givet, at man blot i disse folks øjne skal se lidt anderledes ud, for at blive mål for et overfald. Dette sagt for at påpege at racisme har følgeskab af andre ødelæggende ideer, ødelæggende for ofre så vel som for dem der kun har vold som hovedsprog.
Kære Young-suk No - du har ganske givet ret. Jeg følte i hvert fald afmagt, og jeg har det med at vende meget indad. Det er også svært at fortælle åbent om, fordi andres reaktion gerne er, at det er synd for mig. Og en ting er min egen afmagt, men andres medlidenhed har jeg heller ikke lyst til.
Derfor bliver den lette løsning at tie stille. Men det skal være slut nu, ikke :-)
Kære Marie Vibe - tak for din opmuntrende kommentar :-) Og tak fordi du læser min oplevelse helt rigtigt, og fordi du i det hele taget følger serien.
Du kan tro jeg orker Danmark! Der kun rugbrød, opbagt sovs og et yndigt land inde i mig. Når jeg, som så mange andre ikke-hvide, har fået tilråb som 'Skrid hjem!', så har jeg intet alternativ, og Danmark er 'hjem' for mig.
Mit foredrag 'Mit liv som banan: Gul udvendig og hvid indvendig' handler om den problematik, der er i at se ud som noget andet, end det jeg føler mig som - nemlig dansk.
Glade sommerdage og lyse nætter til dig.
Kære Otto Nadolny - tak fordi du bruger tid på at lægge flere kommentarer. Jeg er enig med dig i, at han sikkert var en tumpe, men hans motiv for at slå mig ned er for mig klokkeklart racistisk. I teksten siger jeg også, at overfaldet er det mest voldsomme, jeg har oplevet, og jeg kunne have givet en stribe andre eksempler.
Jeg tror, du prøver at være sjov med din bemærkning om din families hund, men for mig er den enormt malplaceret.
Du er velkommen til at være uenig med mig.
Kære Ete Forchhammer - ja, den grønjakke må have båret på så meget had, frustration og vrede, som jeg har svært ved at sætte mig ind i. Men hvor må det være anstrengende.
Tanken har strejfet mig, at han måske falder over artiklen, og at han i dag er et bedre sted, hvor han ryster på hovedet af sin egen opførsel dengang. Hvem ved :-) Jeg ville gerne høre hans side af sagen.
Det har vel ikke så meget med racediskrimination at gøre, stupiditet og afstumpethed er nok mere ordere. Man skal passe på ikke at reducere spørgsmålet om diskrimination til et voldsspørgsmål. Man bør snare spørge sig selv om, hvorfor volden eksisterer!
Tidligere grønjakker og andre højreekstremister har forklaret, at et af de motiver der drev dem til at blive xenofobiske var frygt for det anderledes, samt en indre utilstrækkelighedsfølelse og ensomhed.
Med andre ord, de var isolerede, og ønskede sig et fællesskab, hvor de kunne forene sig i hadet til andre, og opleve at høre til.
Ironisk nok; de var også skamfulde.
I disse grupper er man i tilgift fjendtlige overfor kvinder over en bred kam, som følge af at blive afvist af dem man begærer.
Mange racister er derfor også misogynister.
Det er en utrolig ubehagelig oplevelse, du havde på den løbetur, Marianne.
Og Mads Kjærsgaard, det er en klassisk racistisk reaktion fra en højreekstremist; det er svært at forestille sig et mere udpræget lærebogseksempel.
Også de andre eksempler på seksualisering i det offentlige rum er ækle.
Dog er det noget mange kvinder ofte oplever, og skammen over at få et prædikat kastet på sig, hvor andre overværer det er legio.
Overfald og udskamning, mobning og chikane trives i Danmark.
Hver tiende voksne mobbes på arbejdspladsen.
Hver tiende oplever racisme på arbejdspladsen.
Vi bliver simpelthen nødt til at adressere dette problem alle vegne, både i hjemmet, i skolerne, på gaden og på arbejdet.
For det er ikke i orden !!
Den politiske retorik er også med til at stemple alle som uønskede, hvis de ligner det efterhånden forkætrede ord "udlændinge".
Det er selvfølgelig ikke hele forklaringen.
Men det påvirker folk.
Tusind tak for din historie, Marianne :-)
- Og tak for din deltagelse i debatten.
Kære Marianne Vestergaard Nielsen. Tak for dit svar!
For mig at se er din beskrivelse af din væmmelige oplevelse værd at læse, fordi du tilsyneladende ikke tænker i s/h.
Det var ordet “grønjakke“, der fik mig til at skrive først, af to grunde: 1) fordi på mine børns ret danske folkeskole og gymnasium, jeg vil tippe 90% af eleverne til ikke at “stikke ud”, som du siger, blev man nødt til at ha’ vagtværn på skolen ved fester om aftenen pga. forsøg fra grønjakker på at bryde ind en aften. 2) jeg har mødt mennesker hvis liv var blevet totalt smadret fordi de en aften uheldigvis havde “stået i vejen for” en gruppe grønjakker el.lign., der så på det nærmeste havde slået dem til plukfisk...
Hvor vil jeg hen med at fortælle det? Jo, jeg vil derhen hvor det er klart at racisme indgår i en større sammenhæng, og DEN bør bekæmpes med al mulig fokus, og det kan jeg ha’ en tvivl om vil ske når man piller et enkelt element ud og kun fokuserer på det?
Det er desværre lykkedes en vis gruppe politikere at fordreje hovederne på sørgeligt mange medborgere, så hvad der for en menneskealder siden var utænkeligt at sige, nu ikke vækker anstod i vide kredse, bl.a. i dem der forsyner bandemiljøerne...
Derfor er det godt at du med din tilgang til dine egne oplevelser, kommer med noget modgift til den gift der strømmer ud fra et par gruppeværelser på Christiansborg.
Og de der vitterligt klarer at bryde ud af bandemiljøerne, har nok også brug for en bekræftelse på at det er godt at de lagde det miljø bag sig, forestiller jeg mig?
Den dér skamfuldhed, du nævner, viser, at de dårlige bemærkninger om dit udseende er en del af en mobbekultur, som vi SKAL have udryddet. Mobning er et overgreb, ikke et skænderi på lige fod, ikke en konflikt, der kan løses. Med overgreb menes, at man ikke har mulighed for at forsvare sig, men er låst fast i en situation, hvor enhver ytring eller forsvar bare vil forværre situationen. I skolen lærer vi børnene, at de skal reagere, hvis de oplever, at kammerater bliver mobbet. Vi skal alle reagere, når vi oplever, at der bliver talt grimt til nogen, når vi møder racisme, når vi møder diskrimination, også når det "kun" er verbalt. Vi skal lære at reagere hver gang. Vi skal være modige.