»Jeg ville være så dansk som overhovedet muligt«

25-årige Annahita Tajik var som barn med i et teaterstykke, hvor hun spillede butler for alle de hvide børn, der var klædt ud som prinser og prinsesser. Det fortæller hun i serien af vidnesbyrd fra en mennesker, der har oplevet racisme i Danmark
’Jeg blev på en måde racistisk mod mig selv og prøvede så vidt muligt at udviske min mellemøstlige baggrund. Jeg tog afstand fra min egen baggrund ved at nægte at tale farsi og ved at præsentere mig selv som Anna,’ fortæller Annahita Tajik.

’Jeg blev på en måde racistisk mod mig selv og prøvede så vidt muligt at udviske min mellemøstlige baggrund. Jeg tog afstand fra min egen baggrund ved at nægte at tale farsi og ved at præsentere mig selv som Anna,’ fortæller Annahita Tajik.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
18. juli 2020

»Jeg var omkring fem år og gik i børnehave. Vi skulle opføre et teaterstykke, og hver gang, vi øvede, sagde pædagogen til mig, at jeg ikke måtte fortælle mine forældre om mit kostume eller min rolle. Det skulle være en overraskelse. Så når mine forældre spurgte ind til, hvordan det gik med teaterstykket, svarede jeg altid, at det var hemmeligt, og at de måtte vente og se.«

»Da dagen kom, hvor stykket skulle opføres, opdagede mine forældre, at jeg var klædt ud som butler. Jeg havde mørkt tøj på og et viskestykke over armen. Jeg havde én kort replik og gik rundt på scenen og serverede for alle de hvide børn, som var prinser og prinsesser, klædt ud hjemmefra i kostumer, som deres forældre selv havde lavet. Mine forældre blev rasende.«

»Efter stykket trak min mor pædagogen til side. Pædagogen forklarede, at hun ikke ville besværliggøre det for mig ved at give mig for mange replikker, da hun mente, at jeg ikke talte så godt dansk endnu, hvilket jeg faktisk gjorde. Hun ville heller ikke ulejlige mine forældre ved at give dem et kostume at tænke på, så det besluttede hun selv at stå for, hvilket mine forældre synes var absurd, da de var de eneste, hun ikke ville ulejlige.«

»Jeg tror, pædagogen har tænkt, at den perfekte rolle til en brun var rollen som butler, fordi hun har tænkt, at det ville virke mere autentisk. På den måde har hun reproduceret den strukturelle racisme og vist mine forældre og mig, at vi er anderledes end de hvide og derfor skal behandles anderledes.«

Annahita Tajik

  • 25 år, bor på Østerbro
  • Psykologistuderende
  • Født i Danmark af forældre fra Iran

»I årene efter var jeg udsat for et hav af ting, som jeg opfatter som racistiske. Da jeg gennem min ungdom boede i Nordsjælland, blev kaldt al-Qaeda, fik at vide, at min næse var for stor, og at jeg var årgangens mindst pæne. Dertil kom alle mikroaggressionerne – kommentarer, som fik mig til at føle mig anderledes. En lærer sagde, at jeg ikke behøvede at deltage i kristendomstimerne, fordi jeg var muslim, men jeg er ikke muslim, og jeg kendte ikke til ordet, før hun sagde det. Til børnefødselsdage fik jeg at vide, at jeg skulle gå uden om frikadellerne, og at der var lavet alternativer til mig, fordi jeg var muslim. Og mange gange op gennem mit liv har folk, jeg lige har mødt, følt at de inden for de første 30 sekunder havde ret til at afkræve svar på, hvor jeg ’rigtigt kommer fra’, om jeg er muslim, og om min mor går med tørklæde.«

»Alle disse racistiske hændelser har ført til, at jeg gennem min opvækst har internaliseret racismen og absorberet de racistiske fordomme og overbevisninger om min baggrund, som jeg mødte overalt i samfundet. Jeg blev på en måde racistisk mod mig selv og prøvede så vidt muligt at udviske min mellemøstlige baggrund. Jeg tog afstand fra min egen baggrund ved at nægte at tale farsi og ved at præsentere mig selv som Anna. Jeg datede kun hvide danskere, fordi jeg ville spejle mig i hvide for på den måde at blive anset som værende hvid nok eller tilstrækkeligt integreret. Jeg ville være så dansk som overhovedet muligt og tog det som et kompliment, når nogen sagde, at jeg ikke var ligesom alle de andre med mellemøstlig baggrund.«

»Nu kan jeg slet ikke se det som et kompliment, da de jo nedgør folk, jeg deler baggrund med. I dag er jeg stolt af at identificere mig som både dansker og iraner. Og nu ærgrer jeg mig over, hvor lang tid jeg har brugt på at tage afstand fra min baggrund.«

Hvordan ser racisme ud i Danmark?

Racismedebatten ruller. For at give indblik i, hvordan det opleves at være udsat for racisme, taler Information med personer i forskellige generationer fra forskellige dele af Danmark om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Young-suk No

Problemet her er man ser ikke folk fra mellemøsten/andre ikke-europæiske kultur som enkelte individer men som grupper af den kultur man kommer fra og behandler dem ud fra stereotypiske og foredomfulde forestillinger om de kultur de er fra. Det er i den grad nedgørende og ekskluderende. Det er paradoksalt at man blev behandlet som ikke-individ, når vi lever et af de mest individualiseret samfund i verden.

Johanna Haas, Lillian Larsen, Viggo Okholm, erik pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Cramer Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Ole Frank, Kim Folke Knudsen, Halfdan Illum, Karsten Aaen, Gitte Loeyche, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, hanne plaschke og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Kære Annehita
Jeg kan sagtens forstå smerten ved at blive udsat for mikroaggression og dumsmarte bemærkninger, og jeg mener vi alle skal arbejde med os selv for at komme dem til livs. Det arbejde er desværre ulige fordelt, idet det som regel er den ankommende klan, der skal indrette sig mest under det nye samfund, helst uden at tabe sig selv. Det er svært at optage det nye og slippe det gamle land, og det tager ofte generationer før man føler sig helt integreret i det nye land, se blot på danskere i Argentina eller de mange længselsfulde paraboløjne der er på Nørrebro, men du syntes at være kommet et stykke af vejen. Det nye land skal også ændre sin kultur, og det er en anderledes svær sag. Specielt når man som Danmark ikke ikke for alvor har prøvet det før. Det er en transformation, der ikke går hurtigere end alle andre kulturelle ændringer i et samfund, og det tager normalt langt tid. Det er trods alt ikke så langt tid siden, at de første mennesker med en anderledes kultur og udseende kom til Danmark. Jeg kan huske synet af min fætter, der var ved at blive kørt ned, da han krydsede gaden, i slutningen af halvtredserne, fordi han ville have en autograf fra en sort amerikansk marinesoldat. Vi havde aldrig set en sort mand før, eller for den skyld andre der ikke talte vores sprog. Det spor du har lagt syntes fornuftig, så hvis du udvider din tålmodighed til de næste 4 til 5 generationer, ignorerer de idioter der er i alle samfund, tror jeg ikke der er nogen der vil kommentere din næse til den tid.

Randi Christiansen, Inga Rasmussen, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Flemming Olsen, Mette Poulsen, Rune Mariboe, Peter Beck-Lauritzen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Thomas T. Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man skulle jo tro, at denne historie stammede fra før 1970, men Annahita er 25 år, så det er ikke længe siden, hun gik i børnehaveklasse.

På den anden side har DF holdt hof på Borgen i 25 år, og deres fremmedfjendske ideologi har inficeret både befolkningen og mainstream politikken, så det gør en ting..

Det mest deprimerende er, at en pædagog kan opføre sig så tåbeligt, også selvom hun har gjort det i misforstået hensyntagen.
Det viser jo med al ønskelig tydelighed, hvor meget det betyder, at uddannelsen er i orden, og hvordan de politiske signaler opfattes i kulturen.

Tak for din historie, Annahita :-)

Johanna Haas, Lillian Larsen, Olaf Tehrani, Viggo Okholm, Søren Cramer Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Ole Frank, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Gitte Loeyche, Christel Gruner-Olesen, erik pedersen, Jens Jørn Pedersen, Christian Mondrup og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Undskyld, jeg fik læst forkert, det var børnehaven, ikke børnehaveklassen..

hanne plaschke

Det her handler om at "snakke for sin syge moster", altså at overtage løsningen af "problemer" for andre uden at inddrage dem. At blive regnet for at være muslim, fordi man er mørk, ikke at blive inddraget på lige fod med andre, fordi det "nok er for svært og de kan jo heller ikke snakke dansk". I firserne og halvfemserne var der rigtig meget berøringsangst i skolerne og mange problemer blev regnet ind under kulturforskelle. Ordblindhed, ADHD og vanrøgt blev ikke opdaget pga dette fænomen. I dag er institutionerne heldigvis (og forhåbentlig) kommet videre. Men i vores samfund er der stadig denne kraftige tendens til ikke at tage indvandrere og flygtninge alvorligt. Det har bl a ført til, at nogle bydele i dag har fået presset betegnelsen "ghetto" ned over sig med det formål at hjælpe beboere med "ikke vestlig baggrund" med at integrere sig på den hårde og kontante måde i stedet for firsernes blødsødenhed. Men har man taget den "syge moster" med på råd?

Viggo Okholm, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Gert Friis Christiansen
18. juli, 2020 - 11:22

»Kære Annehita
Jeg kan sagtens forstå smerten ved at blive udsat for mikroaggression og dumsmarte bemærkninger,«

Gert, så du har selv været udsat for det?

Jens Jørn Pedersen

Efter min opfattelse, så har vi mulighed for at have et dansk samfund, der er så stærkt, at alle, der kommer hertil, vi blive integreret på kort tid. Man vi kan med DF og NB danne en modstand, der gør, at det tager mange år. DF og NB vil hele tiden modarbejde integration eller de vil arbejde for splittelse.

Johanna Haas, Lillian Larsen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det DF og NB de facto gør er, at modarbejde sin egen argumentation, men de sikrer sig, at de stadig har noget at arbejde for. Tænk, hvis problemet forsvandt! Vakuum! Det er netop det DF oplever i øjeblikket.

Kim Saxman, Lillian Larsen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Ift. til det her:

"Og mange gange op gennem mit liv har folk, jeg lige har mødt, følt at de inden for de første 30 sekunder havde ret til at afkræve svar på, hvor jeg ’rigtigt kommer fra’, om jeg er muslim, og om min mor går med tørklæde.«"

tror jeg da bare, at jeg havde sagt på klingende - og fejlfrit dansk :)

Nej, nej, og nej.

Og så er den ikke længere....!

Og mht. hendes baggrund, så har jeg sådan, at hun bor i DK NU, altså må hun tale dansk, skal hun tale dansk her i DK! Hvis hun også taler farsi, er det helt fint, jeg har arbejdet sammen, som indvandrerlærer, med en dansk-iraner, som også talte farsi; det var en stor hjælp, når han skulle tale med kurdere, eller iranere, fra Iran :)

Viggo Okholm, Søren Cramer Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jeg beklager at selv DR i deres bedste sendetider med "god aften..." det ene og det andet. Har værter som, til tider, stritter af DF og gammel-kristlige-konservative holdninger og yttringer.

Peter Beck-Lauritzen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Freddie Vindberg
Nej, jeg har aldrig været udsat for racediskrimination, hvis det er det du mener, men mikroaggerssion og dumsmarte bemærkninger har jeg da mødt, ihvertfald nok til jeg kan sætte mig ind i, hvordan det det må være. Jeg tror du er ude i diskussionen, om man må udtale om ting man ikke er en direkte part af; må man gå med sombreo, hvis men ikke er mexikaner? må man repræsentere mentalt handikappede, hvis man ikke selv er det? Fortsæt selv. Det er en skør diskussion, der bør forbeholdes folk, der ikke har andet at lave.

Inga Rasmussen, Karsten Aaen, Olaf Tehrani, Lillian Larsen, erik pedersen, Mette Poulsen, Rune Mariboe, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Thomas Andersen, Kim Folke Knudsen, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er sgu nok af mikroaggression og dumsmarte bemærkninger overalt i det danske samfund, desværre.

Hver tiende voksne dansker mobbes på arbejdspladsen.

Det gør det ikke lettere at være udsat for diskrimination på grund af sin etnicitet, men alle kan vist sætte sig ind i følelserne ved at blive udsat for mobning, med mindre de tilhører et meget priviligeret mindretal..

Johanna Haas, Elisabeth Andersen, Kim Saxman, Mette Poulsen, Olaf Tehrani, Lillian Larsen, erik pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Ole Frank og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Gert Friis Christiansen
18. juli, 2020 - 16:25

»Freddie Vindberg
Nej, jeg har aldrig været udsat for racediskrimination, hvis det er det du mener, «

Tak, for svaret.

erik pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

En del af det borgerlige værdisammenbrud handler om udviklingen her.

At så mange gode borgere med en anden baggrund end den etniske danske har følt sig ekskluderet og fastholdt i et mytefuldt og fordomsfuldt syn på dem.

Demokratiet De borgerlige værdier og Liberalismen må netop forsvare mennesket og individets ret til at være forskellige.

Der er intet galt i at være en demokratisk medborger, som med sig bærer to kulturer fremfor en kultur, så længe denne borger gør sit til at blive en harmonisk del af det danske samfund.

Hvor mange borgerlige politikere har forholdt sig til denne livserfaring om forskelsbehandling helt fra barn af ? Hvor mange venstrefolk konservative liberal alliance med flere har turdet tage parti i denne debat og forsvaret mindretallet mod flertallet ?

Det gik galt i år 2001, da Statsminister Anders Fogh Rasmussen udviklede kontraktpolitikken. Venstre skulle tillempe sig den socialdemokratiske version af Velfærdsstaten og erobre denne ud af hænderne på socialdemokraterne, den bevægelse, der oprindeligt havde skabt store dele af velfærdsstaten.

Midlet var DF eller rettere DF´s vælgere, som kunne flytte magtbalancen væk fra Socialdemokratiet. Prisen var, at Venstre ( Danmarks Liberale parti ) åbnede ladedøren for en indvandrer debat som alene handlede om uintegrerede muslimer og personer fra Mellemøsten, som var roden til alt ondt herhjemme. DF fik lov at få eneret på denne debat mod, at DF accepterede partiet Venstres markedsgørelse af Velfærdsstaten og dens forandring fra en stat, som tager sig af de socialt svage til en stat, som er en Konkurrencestat styret af New Public Management.

Hård indvandrerpolitik, hård flygtningepolitik, markedsgørelse og blå velfærdsstat, samt rodfæstet afstandtagen fra det europæiske projekt (EU). Det var resultatet af Anders Fogh Rasmussens systemskifte, som var minutiøst og dygtigt planlagt. Nok heller ikke lige et slutresultat, som i sidste ende passede med Anders Fogh Rasmussens egne standpunkter specielt EU.

Da Socialdemokraterne kom til magten i år 2011 overtog Socialdemokraterne begrebet Konkurrencestat og blåstemplede New Public Management. Til gengæld havde partiet den gang rygraden til at være lidt mere nuanceret end at lægge sig fladt ned for DF retorik om muslimer og personer fra Mellemøsten, som over en kam truer det danske samfunds værdier.

I perioden år 2015-2019 var Danmark de facto regeret af DF i den privilegerede rolle, at de ikke havde noget ministeransvar men totalt herredømme over den borgerligt liberale koalitionsregering og forinden den rene Venstre mindretalsregering. Det jeg omtaler som " Det Blå Marionetteater " blå på overfladen men sort indeni styret af nationalistiske og fordomsfulde DF projekter. Heller ikke her var der antydning af borgerlig diskurs og af liberale standpunkter omkring indvandrerdebatten. Nej tværtimod staten blev udstyret med mere og mere magt til at foreskrive dit og dat i den gode integrations tjeneste. Håndtrykslov, Tørklædelov og senest Ghettoloven, hvor kernen er, at Staten gennem massiv detaljeregulering skal opdrage borgerne til at blive gode danskere. Det er så gennemført uliberalt som det være kan.

Det er en politik som bygger på et menneskesyn gennemsyret af mistillid, og hvor staten i en uendelighed udstyres med nye dekreter nye foreskrifter og nye bemyndigelser til at gribe dybt ind i borgernes livsførelse. Ingen af Venstres, Det konservative Folkeparti eller Liberal Alliance med undtagelse af nogen få folketingsmedlemmer, synes at se paradokset her: En borgerlig Regering, der lader statens magt vokse og vokse på borgernes bekostning, fordi mistillid fremfor tillid og dialog styrer hele foretagendet.

En liberal tilgang til indvandring er at denne bør befordres, hvis de indvandrene gør sig umage med at blive selvforsørgende og ikke ligger Danmark til last økonomisk. Desuden giver det sig selv, at med indvandring må følge en respekt for landets love og historie, at man som udlænding vælger at leve i samhørighed med det danske samfund og de traditioner, som gennem århundreder er en del af danskernes levevis.

Det er måske her: det er glippet for visse dele af vores etniske mindretal, at nogen har valgt at blive modborgere fremfor medborgere i Danmark. Det har med rette skabt grobund for DF og uviljen mod indvandring fra fjerne lande. Men denne gruppe af modborgere: Kriminelle bander, personer udenfor retssamfundets rækkevidde, tilhængere af islamistiske totalitære samfundsmodeller, det skal ikke lastes de mange, som er vokset op i Danmark med en to kulturel baggrund og som hver dag beriger dette land.

Sæt ind mod modborgerne og der hvor problemerne virkelig kræver en fast og hård linje, men lad ikke dette være et argument til at afvise al indvandring fra ikke vestlige lande.

Med befolkningsfremskrivningerne og den globale befolkningsudvikling, vil Danmarks velstand og Velfærdsstatens fortsatte eksistens være afhængig af vores evne til at tillade en reguleret indvandring og indføre en integration, der gør borgerne til selvforsørgende og frie borgere i et dansk demokrati.

Derudover vil vi i et begrænset omfang skulle tage imod flygtninge via FN´s kvoteordning, hvor de indrejsende personer ikke på forhånd kan forventes at opnå en varig tilknytning til det danske arbejdsmarked på forhånd. Derfor antallet betyder noget. Danmark har ret til at styre denne tilgang, så landet ikke overbelastes med nye sociale udgifter.

Tak til Annahita Tajik for at dele din opvækst historie med os. Annahita vær trofast ikke ukritisk mod din oprindelige baggrund ligesom du giver udtryk for her. Et menneske der er revet op med rode og som fornægter sin egen nationale baggrund og livshistorie er et menneske som er omgivet af en indre splid, der fører til ulykke og isolation fremfor lykke og harmoni. Det menneske som både tager vare på sin iranske familiære og kulturelle baggrund og samtidig siger ja tak til den danske kultur og den danske levevis er et menneske, som vil finde sin gode og anerkendelsesværdige plads her i landet.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Lillian Larsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Hæng i, Annahita, I indvandere har bibragt dansk kultur en masse gode oplevelser og givet daskerne kolorit på hverdagene. Tak for det

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Søren Cramer Nielsen anbefalede denne kommentar
Rune Mariboe

“Mikroaggressioner”, er det et nyt ord for det, vi i gamle dage (sidste år vistnok) kaldte “positiv racisme” - altså at folk forsøger at indrette sig efter antagede behov (særlige kødboller, fritagelse for kristendomsundervisning - som i øvrigt hed “religionstime” for små 30 år siden - osv) baseret på hudfarve..?

Thomas Andersen

Kim Folke Knudsen,
Mht. opdeling i med- og modborgere, så er det desværre det med at hvis du f.eks. har to gutter fra en eller anden bande, eller noget andet kriminalitet. Den ene er mørk og den anden hvid. Begge født og opvokset i Danmark, og begge to danske statsborgere.
Så vil offentligheden helt automatisk antage at den mørke person stammer fra Mellemøsten og at der derfor skal sættes massivt ind med højere straffe og fjernelse af sociale ydelser for samtlige familiemedlemmer (for det får familiemedlemmerne selvfølgelig), da kriminaliteten jo er åbentlyst et resultat af dårlig integration. Og at både den kriminelle og hans familierelationer selvfølgelig også er medskyldige i det, da de ikke ubetinget vil elske vores kultur og land.

Mens det hvide bandemedlem bare skal straffes. Ingen snak om familie der også skal straffes, manglende integration, eller mangel på fædrelandskærlighed osv.

Så synes ikke at vi skal til at italesætte en opdeling i med- og modborgere, det er bestemt ikke alle "modborgere" der har taget et bevidst valg.

Viggo Okholm

Gode argumenter og nuancerede,så jeg har kun lige et par tanker.
Beskrivelsen af barndommen og de "hensyn" som Annahita tænker som en slags racisme.
Det med at få at vide at man gerne må lade frikadellerne være samt andet mad, er vel i grunden kun positivt,da giveren her tænker det ind som en form for respekt for andre madvaner religiøse eller ej.
Kim Andersen nævner modborgere og bevidste valg: uanset så vil alle vore handlinger som bare lidt ældre være på eget ansvar, et bande medlem kan ikke give samfundet skylden for en kriminel adfærd. Men det samfund som så kan reagere kan tage årsagerne med i betragtning når en dialog/ straf eller sanktion sættes ind. Det vil aldrig være de andres skyld principielt!

Thomas Andersen

Viggo Okholm,
Modborgere, for mig, det er nogle der aktivt har taget et valg om at modarbejde det omkringliggende samfund.

At være kriminel er ikke et aktivt valg om at modarbejde samfundet, det er bare at være kriminel, og derfor synes jeg at det er uheldigt at begynde at opdele befolkningen i med- og modborgere. Det bliver lynhurtigt til en konkurrence om at man kun er medborger hvis man lever op til de og de krav.