Man kunne nærmest stille sit ur efter det.
Knap var coronavirus begyndt at brede sig i det somaliske miljø i Aarhus, før en strøm af fordomme om somaliere fulgte efter.
Folk blev bange for at tage bussen, hvis chaufføren var somalier. En kvinde med somaliske rødder blev bedt om at holde sit barn hjemme fra vuggestue alene på grund af sin etnicitet. Senest har Dansk Folkeparti med henvisning til somalierne foreslået at indføre maskepåbud »i ghettoer, hvor smitten er stor«.
Det var på en måde det mest forudsigelige i verden.
En mand, der i hvert fald ikke er overrasket, er Michael Bang Petersen.
Han er professor i statskundskab og leder af forskningsprojektet HOPE på Aarhus Universitet, som er den danske del af en verdensomspændende undersøgelse af, hvordan coronapandemien påvirker demokratiske samfund.
Men det er ikke derfor, jeg har ringet til ham.
Michael Bang Petersen er nemlig tilfældigvis også en af de førende forskere herhjemme inden for et meget specifikt forskningsfelt. Han forsker i, hvilken indflydelse menneskets evolutionshistorie har på moderne politik og ikke mindst synet på etniske minoriteter.
Det er et forskningsområde, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor nogle reagerer så voldsomt, når en smitsom sygdom bryder ud blandt folk med somalisk baggrund.
Længe før der var noget, der hed COVID-19, var Michael Bang Petersen med til at påvise, at mennesker, der generelt er bange for at blive ramt af sygdom og infektion, oftere er modstandere af indvandring og er mere værdipolitisk konservative.
Som han siger:
»Der er en stærk sammenhæng mellem bekymring for smitte og det at have negative forestillinger om andre grupper, særligt med en anden etnicitet.«
Forklaringen skal findes for hundredtusindvis af år siden.
Jægere og samlere
Hvis man skal gøre det kort, kan man sige, at mennesket opstod som art i det østlige Afrika for et par millioner år siden. Her levede vores forfædre ifølge forskere i samfund på 25 til 200 personer. Først for omkring 70.000 år siden udvandrede mennesket til andre dele af planeten, og kun i de seneste ganske få årtusinder har vi levet i større bysamfund baseret på landbrug.
Som art har vi altså tilbragt ca. 99 procent af vores historie i små jæger-samlersamfund. Det har formet vores psykologi og adfærd på måder, som stadig hænger ved, forklarer Michael Bang Petersen.
For eksempel udviklede vores forfædre en adfærd, som beskyttede dem mod sygdomme og infektioner – en slags psykologisk immunforsvar. Det betød, at de undgik fordærvet mad og holdt sig på afstand af fremmede grupper, da de kunne være potentielle bærere af en smitsom sygdom.
Det psykologiske immunforsvars følsomhed varierede fra person til person. Og det gør det stadig.
Det er dét, der ifølge Michael Bang Petersen er forklaringen på, at nogle mennesker i dag er mere bange for sygdomme end andre, og at de samme mennesker oftere er skeptiske over for grupper, som de opfatter som fremmede.
»Virus er ikke en ny fjende,« siger han.
»Det er en fjende, vi har kæmpet mod gennem hele vores evolutionshistorie, og derfor har vi en lang række psykologiske mekanismer, der er specifikt bygget til det.«
Det var praktisk engang for titusindvis af år siden. Men i dag kan det føre til fremmedfjendske holdninger og racisme. Det psykologiske immunforsvar er »hyperaktivt«, forklarer Michael Bang Petersen. Det vil hellere reagere for meget end for lidt. Derfor har vi en tendens til at betragte alt, der virker anderledes, som en mulig trussel.
For eksempel findes der et studie, som viser, at vi ubevidst opfatter modermærker i ansigtet som et tegn på infektion.
»På den måde kunne man forestille sig, at vi simpelthen også tænker på andres anderledes hudfarve som et smittesymptom, selv om det ikke er det,« siger Michael Bang Petersen.
Offentlige toiletter
Kort efter folketingsvalget i 2015 deltog godt 2.000 vælgere i den såkaldte valgundersøgelse. De udfyldte et spørgeskema med flere end 100 spørgsmål om alt fra deres indkomst til deres syn på den offentlige sektor, skattepolitik, tilliden til politikere og så videre.
Men der var også et lidt underligt spørgsmål. Langt nede i spørgeskemaet blev de pludselig bedt om at forholde sig til disse to udsagn:
A: Jeg rører aldrig ved toiletbrættet med nogen dele af min krop på et offentligt toilet.
B: Jeg synes ikke, at det er ulækkert at sætte mig på et toiletbræt på et offentligt toilet.
Herefter skulle de angive, hvilket udsagn de var mest enige i på et kontinuum fra 1 til 10.
Formålet var at finde ud af, hvor vælgerne befandt sig på den såkaldte contamination disgust-skala. Det er en skala, som afslører, hvor tilbøjelig man er til at undgå potentielle smittefarer.
Det var Michael Bang Petersen og hans forskerkollega Lene Aarøe, som stod bag det lidt aparte spørgsmål i undersøgelsen.
Efterfølgende sammenholdt de svarene med andre svar fra spørgeskemaet om folks holdninger til indvandrer- og værdipolitik. Ganske som forventet viste det sig, »at jo stærkere motiveret et individ er til at undgå infektionskilder, jo mere negativ holdning har vedkommende over for indvandrere«, som de skrev i en forskningsartikel.
Folk, der væmmes ved offentlige toiletter, er altså mere skeptiske over for indvandring. Resultaterne stemte overens med lignende studier fra udlandet.
Men ikke nok med det. Tilbøjeligheden til at undgå berøring med offentlige toiletter var også med til at forudsige, hvilke partier folk stemte på ved folketingsvalget. Kort fortalt var de, der helst undgik at røre toiletterne, de mest højreorienterede.
»Folk på højrefløjen er generelt mere bekymrede for indvandring,« siger Michael Bang Petersen.
»Et af vores argumenter er, at grunden til, at de personer er på højrefløjen, netop er, at de har en højere opmærksomhed på smitte, som gør, at de har nogle politiske holdninger, der naturligt leder dem i den retning.«
En mange tusind år gammel forsvarsmekanisme, som vi har arvet fra vores tidligste forfædre, er altså tilsyneladende med til at bestemme, hvor vi sætter vores kryds, når der er valg. Andre faktorer som opvækst og indtægt spiller selvfølgelig også ind. Men ifølge Michael Bang Petersen spiller vores psykologiske immunforsvar en lige så stor rolle for vores politiske overbevisning som for eksempel uddannelsesniveau.
Lagt for had
Det bringer os tilbage til somalierne i Aarhus.
Flere partier, særligt på højrefløjen, har udnyttet udbruddet til at føre kampagne.
Inger Støjberg (V) har foreslået at tvangsisolere og ligefrem tvangsindlægge smittede med henvisning til somalierne.
På Facebook har Pernille Vermund (NB) skrevet, at »nu står vi så for Gud ved hvilken gang i en situation, hvor danskernes store indsats smadres af folk, der åbenlyst ingen respekt har for det danske fællesskab«.
Folk med somalisk baggrund fra Aarhus og Silkeborg har stået frem og fortalt, hvordan den store omtale er ubehagelig for dem. De oplever, at folk undgår dem og holder sig på afstand, selv om de ikke er syge.
Nogle har spekuleret i, om smitteudbruddet kan skyldes store Eid-fester i slutningen af juli og begravelsen af en rapper i Aarhus, hvor op mod 500 mennesker deltog.
Men som Styrelsen for Patientsikkerhed har skrevet, kan de begivenheder »tidsmæssigt ikke forklare den første stigning« i smittetallene.
Michael Bang Petersen er for tiden travlt beskæftiget med at gennemtygge al den data, han sammen med andre forskere samler ind om vores adfærd under coronapandemien.
Han har ingen god forklaring på, hvorfor smitten har spredt sig i lige præcis det somaliske miljø.
»Jeg kan ikke bryde data ned på etnicitet. Jeg kan kun bryde det ned geografisk. Det eneste, jeg kan sige, er, at den gennemsnitlige aarhusianers adfærd ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet – bortset fra at vi nu bruger mundbind,« siger han.
Forskernes data viser, at mange af os er begyndt at tage lidt færre forholdsregler end i begyndelsen af epidemien. Men den seneste stigning i smittetallet ser ud til at have fået flere af os til at stramme op igen.
I forbindelse med det store HOPE-projekt spørger forskerne også til folks syn på andre grupper i samfundet. Det vil muligvis kunne vise, om sygdommen fører til mere racisme. Men Michael Bang Petersen har ikke haft tid til at åbne de datasæt endnu.
»Vi indsamler så meget data, at jeg snart mister overblikket,« siger han med et stakåndet grin.
Kig indad
Hvad kan vi så bruge al denne viden om sammenhængen mellem sygdomsforskrækkelse og fremmedfjendske holdninger til?
»Det man i hvert fald kan sige,« siger Michael Bang Petersen, »er, at når man laver de her koblinger mellem sygdom og etnicitet, så har det en relativt stærk psykologisk klangbund hos mange mennesker. Ikke mindst under en epidemi, hvor bekymringen for smitte er noget højere end under normale omstændigheder.«
Det er altså ikke uden grund, at flere politikere udnytter udbruddet blandt somalierne til at slå plat på borgernes latente frygt for »fremmede«. Der er stemmer i det.
– Men kan man bruge forskningen til at stoppe spredningen af fremmedfjendske holdninger under en epidemi?
Måske, siger Michael Bang Petersen.
»Man kan i hvert fald prøve at kigge indad, når man hører de her historier, og spørge sig selv, om man oplever en særlig følelsesmæssig reaktion, fordi det handler om somaliere. Hvis man så prøver at tage det faktum ud af ligningen, hvordan reagerer man så? Det er superkompliceret. Hvad betyder lige præcis den bid af information i forhold til mine følelser? Men det er det, man skal prøve at gøre for at finde ud af, hvordan man forholder sig mest hensigtsmæssigt.«
– Så man skal betragte sig selv udefra og tænke på, hvordan man ville reagere, hvis man for eksempel hørte den samme historie om smittespredning blandt folk fra Nordsjælland?
»Præcis. Man kunne jo forestille sig, at ens følelsessystemer bliver mere aktiveret i kraft af, at det er en etnisk minoritet fremfor en anden gruppe.«
Primitive mennesker har vel primitive instinkter...
Vil det sige at folk der er bange for Corona er bange for fremmede, mens de der ikke er bange for Corina er inkluderende ? Og er vi gamle hønisser nu primitive fordi vi overholder ønsket om afstand og håndvask, mens mange 20 årige er ret ligeglade og buldrer derudaf. Der har da aldrig været så mange eksperter om menneskets adfærd der fører sig frem. Penge er afsat til disse grupper, mens vi andre måske ville ønske at det var folk med forstand på vaccine der fik gysserne.
At mene at tilstedeværelsen af en nedarvet og i visse sammenhænge stadig hensigtsmæssig forsvarsmekanisme skulle berettige til prædikatet "primitiv" er nok at trække den lidt langt. Ret beset virker det lidt primitivt sådan at stemple andre mennesker.
Lidt primitive er vi alle..
Smitte er smitte, og klart en begravelse med 1000 personer, en Eid fest, en fodboldkamp med flere tusind og fest bagefter, hvor man fester og drikker og er glade, ja det er jo logik det vil gå galt, så længe covid-19 er her. At det ikke er værre er da et stort held. Vi skal bare hurtigt få genoprettet de gode regler om afstand, håndsprit, hygiejne osv. Og så må vi have lidt tålmodighed, lige nu er det de unge der smittes, og godt for dem, er smitten ikke så hård ved dem, men de kan jo smitte de ældre i familien, så det er ikke lige meget, om man tænker sig om og agere derefter.
Det er hverken sjovt for unge eller ældre eller gamle at vi skal leve på denne måde en tid endnu. Men vi kunne have langt værre ting og slås med, så vi overlever og klarer det. Og vi er sluppet gevaldig billigt i forhold til andre lande.
Indvandring har været årsag til megen død og elendighed pga smittespredning. Da europæerne kom til Amerika var der næsten tale om folkemord.
Smittespredning er intimt forbundet med migration og indvandring. Uden det ville det stort set ingen infektionssygdomme være. Så det er ikke primitivt at være instinktivt på vagt overfor fremmede, men en overlevelsesstrategi som har et rationelt grundlag - selv om Rikke nedladende stempler det som primitivt.
Hvis man vil undgå spredning af Corona er det rationelt at holde afstand. Det er der nogen der har svært ved at acceptere, heriblandt glade AGFere og måske somalierne i Aarhus.
Man må håbe at konsekvenserne er ubetydelige.
Jeg erkender blankt, at jeg er bange for Covid-19. Hvad har det med mit syn på indvandrere at gøre?
Jeg er åbenbart så primitiv at kørsel med offentlig transport er helt udelukket. Dumt at blive mere end 70 år gammel! Skal man beskyttes er det mund-bind á 25 kr og ikke til 2,5 kr som beskytter andre. Godt man ikke er tvunget til dagligt at tage bussen.
@Jens Perter Hansen, spot on!
Jeg har lyst til at tilføje, at min egen forskning (læs snusfornuft) viser, at mennesker der er bange for det ene også er bange for det andet. Det kan godt være at smittefrygt korrelerer med fremmedfrygt. Men man skal kunne påvise, at sammenhængen er signifikant. Ellers har tesen ingen gyldighed, statistisk set.
Det hjælper ikke at samme forsker forsøger at validere datamaterialet ved at tolke politiske eller psykologiske aspekter ind.
Der er et, mener jeg, oplagt spørgsmål der mangler at blive stillet her: For 70000 år siden kan der vel ikke have eksisteret den grad af fysiologisk variation mellem mennesker? Hvis alle lignede somaliere dengang, f.eks., må "anderledesheden" som man dømmer ud fra også have været andre parametre en blot fysiologi.
Somaliere ser selvfølgelig lige så anderledes ud for os, som vi gør for dem, så der er "fremmed stamme = sygdom" tanken mest synlig. Men det giver vel sig selv at netop vores forfædre har kunne identificere stammens medlemmer ud fra andet end hudfarve eller "race". En fremmed er jo en fremmed om ens stamme er aalborgenser og de fremmede er bornholmere, eller om man oromo og de fremmede er tigray.
Jeg er mere bange for uansvarlige beslutningstagere og myndigheder, som tænker mere i penge end i befolkningens liv og helbred, og som dermed endnu engang bringer os alle - og især den sårbare trediedel af befolkningen (jo - det er omkring 30 %, som lige nu gør klogest i at holde sig fra samfundet) i corona-fare:
https://politiken.dk/indland/art7887919/%C2%BBDet-er-jo-de-yngre-der-g%C...
Jeg frygter naturligvis corona både som personlig sygdom, men også dens virkning på økonomien/samfundet. Hvis vi har/får brug for indvandring skal vi naturligvis have den. Men det vil nok være bedre med indvandring fra Asien end menap landene.
at håndtere Covid 19, er som at passere en trafikeret vej. man har respekt for Risikoen. mens det er farligt og leve, ja man dør lige frem af det spørg alle med en fødselsdato før år 1900. og dødsraten er nu meget tæt på 99.99999% medregnet den ene gamle japaner eller bjergbonde fra kaukasus som måske stadig lever.
at bruge mundbind i områder med mange mendesker er ganske enkelt sund fornuft, mens jeg så personligt nyder min tilværelse. i det der før blev kaldt udkantsdanmark. som der er "byen" med bedre plads mellem husene, coiid 19 har ganske enkelt givet en naturlig intresse for vores liv på landet for mens man i storbyen kæmper om de små grønne pletter der er tilgængelige, ja så åbner vi døren og har rigeligt af den her i "udkantsdanmark" ( personligt har jeg altid haft lidt svært ved og se og forstå at et land på 44000 kvadrat kilometer med kunne ha en "udkant". jeg mener vi har mellem tre kvaters og frem kvaters kørsel til fem storbyer eller større byer + 25000 indbyggere til en halv million) man bør ikke ha angst for covid 19. man skal ha respekt, og da det er vandvid og gå midt på en trafikeret vej, er det samme vandvid. og ikke spritte hænder og bære mundbind, i store. byer og i offenlig transport.
aaa teressen kalder med en glas koldt saftevand, på min egen lille dejlige 1000 kvadratmeter store grund. i udkantsdanmark. i stor byen med lidt længere mellem husene.
"Men det vil nok være bedre med indvandring fra Asien end menap landene."
Hurtigruteskandalen i Norge kom med filipinske besætningsmedlemmer. men det var Hurtigruteselskabets uansvarlige og skandaløse håndtering af disse besætningsmedlemmer, som spredte smitten til hele Norge - af profithensyn sjuskede man med forebyggelsen, og overtrådte diverse regler.
Jeg tænker nu mere på omkostninger på 33 mia. kr. med hensyn til menap landene.
Der er jeg ikke helt med, Bent Christensen.
Men uanset hvorfra, så burde man i mine øjne kræve test og karantæne ved indrejse - ellers få vi aldrig bugt med smitten.
Meget af det, de sociologiske og psykologiske videnskaber mener at kunne forklare ud fra evolutionen, virker mildt sagt spekulativt. To millioner år er lang tid, og kilderne er sparsomme. Nogle ville måske mene, at man så kunne støtte sig lidt til etologien, men efterhånden som mere og mere menes at kunne forklares socialt og ikke biologisk, duer det vel heller ikke?
Det er slet ikke let.
Er enig at det er en god ide med test ved indrejse(og måske udrejse) i DK, men kan nok ikke gøres ved EU borgere. 33 mia. er hvad man har beregnet ved ekstra omkostninger ved borgere fra menap landene (mellemøsten nordafrika).
Et langt liv på venstrefløjen har vist mig, at også her findes der rigeligt med hypokondere, sippede personer, der er nervøse ved at skide i det "offentlig", som tørre telefontragten af i en tlf-box (dengang de fandtes), og som vasker gulerødderne til ukendelighed.
Omvendt tror jeg nu nok, at DF's rustikke kernevælgere ikke tager det så tungt, om de får kolort på fingrene.
Som forsker er det en god idé at præsentere sine forskningsresultater og data. Især også hvordan de harmonerer med eller strider mod andre forskningsresultater. Endvidere at gøre omhyggeligt rede for hvornår man kan være sikker på, at data belyser det man tror de belyser. Herefter kan man som forsker jo godt fortsætte med at lufte hypoteser, kreere teorier og tænke på tværs af fagdiscipliner. Her går det imidlertid meget ofte galt. Forhistorisk nedarvet psykologisk Immunforsvar som forklaring på nutidige holdninger !??
Jeg tillader mig at tvivle ganske alvorligt på det videnskabelige grundlag for de evolutionsbiologiske ideer, der præsenteres. Indtil der fremlægges seriøst dokumenterbart peer reviewed videnskabeligt grundlag for denne biologisk -psykologisk nedarvede adfærd må det afvises som ren spekulation.
Selv hvis en sådan uangribelig videnskabelig dokumentation ville kunne fremskaffes, kan den jo ikke oversættes direkte til en nutidig brugbar forklaring på hvorfor nogle stemmer på borgerlige partier, ikke kan lide muslimer eller det stik modsatte. I øvrigt erindrer jeg et Deadlineindslag for nyligt, hvor man med undren i en anden undersøgelse (?) konstaterede, at hvis man tilhørte venstrefløjen var man mere bekymret for sygdom og smitte end hvis man tilhørte de traditionelle borgerlige- konservative partier, og at det var stik i mod hvad man traditionelt ville forvente!
Under alle omstændigheder hjælper det ikke på effektive metoder til epidemibekæmpelse at lade den hvile på fordomme og forudfattet fordømmelse af visse grupper på et politisk småracistisk grundlag. Uanset hvad kan vi i øvrigt konstatere (ud fra tallene), at den gruppe i samfundet, der aktuelt medvirker mest til smittespredningen er de unge med de mange sociale kontakter henover sommeren - og som vi nu vil stuve sammen på uddannelsesinstitutionerne uden krav om overholdelse af restriktioner om tilstrækkelig afstand - og hygiejne. Unge der i øvrigt ofte ikke har symptomer. Unge som nu bringes sammen på kryds og tværs af alle dele af landet. I Århus har man foreløbig udskudt åbning af universitetet. En skærpelse af kravene til de højere læreanstalter mht. afstand og hygiejne vil evt. kunne begrænse behovet for at skulle lukke dem ned enten på skift eller nationalt igen. Ministeriets nyligt udsendte bekendtgørelse kræver en opstramning, den er allerede forældet og ude af trit med den aktuelle situation.
Den i artiklen præsenterede teori om en oldgammel, psykologisk sammenhæng mellem frygt for sygdom og fremmedforskrækkelse er noget af det værste, uvidenskabelige nonsens, jeg længe har læst.
Og det gør den 'snedige' spørgeskemaundersøgelse ej spor mere troværdig.
Faktisk ved vi efterhånden en del om de meget tidlige hominider og deres samkvem med hinanden og andre grupper, også grupper eller individer, der var en helt anden gren af arten.
Det ved vi ved hjælp af genforskningen på dette område, der har givet et helt andet og meget mere nuanceret billede af, hvordan vi kom overens i fortiden; for det gjorde vi nemlig.
Amerikanske forskere har udviklet et stærkt, statistisk værktøj, der formår at gennemgå de utallige mængder af DNA, der efterhånden er blevet samlet i verden fra forskellige menneskearter såsom os selv, homo sapiens, samt neandertalere og denisovaer som de mest kendte.
"De amerikanske forskere understreger selv, at den kan se længere tilbage i tiden end noget andet værktøj, der hidtil er lavet.
Og det tyder på, at vi har været meget glade for at få lidt nyt blod, forklarer Mikkel Heide Schierup.
- Resultaterne viser jo, at hver gang vi har mødtes med andre menneskerarter, har vi fået børn sammen. Så vi har nok ikke været fremmedfjenske. Og de andre fortidsmennesker har nok heller ikke, som vi tidligere har troet, været mere primitive end vores direkte forfædre, siger han".
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/dna-afsloerer-ukendt-fortidsmenn...
https://journals.plos.org/plosgenetics/article?id=10.1371/journal.pgen.1...
Så dér røg den teori på gulvet med et brag.
Måske er det mere nærliggende at se på den psykologiske mekanisme der gør sig gældende, når det gælder del-og-hersk politik og vælgermaksimering baseret på stigmatisering og hetz?
PS. Jeg kunne heller ikke drømme om at sætte mig på et offentligt toilet på en togstation, hvor der aldrig bliver gjort rent.
Det er der underligt nok mange andre venstreorienterede humanister, som heller aldrig ville gøre.
Mærkeligt at en forsker slet ikke sætter sig ind i andres viden, når han forsøger at anvende den til sit eget formål..?
Mage til nonsens. Som forsker skal man skelne mellem korrelation og kausale sammenhænge. At der er en korrelation som angivet skyldes formentlig andre forhold, fx kombinationer af alder, indkomst, helbred El lign. Men kan lige så godt korrelere storkepar med barnefødsler :)
"Resultaterne viser jo, at hver gang vi har mødtes med andre menneskerarter, har vi fået børn sammen. Så vi har nok ikke været fremmedfjenske"
Nu er det nok lidt naivt at se helt bort fra voldtægt og slaveri i mødet mellem diverse menneskearter, men uanset agenda og scenarie smiler Darwin nu nok sit stille Mona Lisa smil.
Jeg er spændt på, om denne forskning også kommer til at kaste lyset i den anden retning: anti-vaxere og folk, der mener, mundbind begrænser deres grundlovssikrede rettigheder......er de mere tolerante end os andre?
Så gamle og svage på plejehjem der tænker på hygiejne, og er bange for at blive smittede, er alle til hobe fremmedfjendske, hvorimod raske unge der fester nat og dag på gaden, og er ligeglad med hygiejne og smitte, er tolerante, åbne og inkluderende over for fremmede? Og så er der lige den, at hvis man mener dem med modermærker kan være smittebærer, så mener man nok også at dem med anden hudfarve kan være det, konkludere Michael Bang Petersen nok så friskt. Endelig, erfaringer er ofte dyrkøbte, og bør vel efterleves, uden at det skal regnes for at være fremmedfjendsk? Her behøver man ikke, som Michael Bang Petersen påstår, at gå hundredtusind år tilbage i tiden, for at finde erfaringer med fremmede som smittebærer, men blot femhundrede år, hvor den indfødte amerikanske befolkning blev voldsomt reduceret, på grund af europæerne der kom med kopper, mæslinger og kolera.
Ja, der er gode grunde til at bekæmpe smitte alle steder, uanset lokalitet og etnicitet - men jeg undrer mig nu over, at der er så lidt fokus på, at 12 % af de ansatte på Hospitalsenhed Vest og 30 % af de ansatte på akutafdelingen samme sted, har antistoffer. Hvor mange patienter har de smittet? Hvorfor er der så lidt fokus på, hvor farlig gruppen af sundhedsansatte er?
Ikke som hetz, men som et helt reelt problem: Sundhedsansatte på det hospital (og andre?) er procentvis langt farligere, end en diverse etniske grupper. Hvad skyldes det? Og hvad skal vi gøre ved det? Og hvorfor hører vi så lidt om det?
På testcentrene, hvor man må formode, at en eget stor procentdel med formodet smitte bevæger sig hen, er der ikke krav om mundbind i køen, og ikke alt personale har indtil nu båret mundbind. Hvorfor er der ikke fokus på det?
Det er et stort problem med smittespredning i specielle miljøer, men lige nu gøres de etniske grupper til syndebukke for samfundets øvrige forsømmeligheder i smittebekæmpelsen. Og dem er der mange af.
Søren Fosberg: "Smittespredning er intimt forbundet med migration og indvandring."
Glem ikke turisme! Coronavirus kom som bekendt ud af kontrol i Danmark som følge af de mange danske ski-entusiaster, der vendte hjem fra Østrig og Italien.
..og det var Sundhedsstyrelsen, der i begyndelsen sagde, "Rejs endelig på skiferie - og nyd det", samt at "Det er usandsynligt, at coronavirus kommer til Danmark"..
Desuden havde man forsømt at opbygge de lagre af værnemidler, man ellers var forpligtede til - hvilket var med til at bidrage til den udbredte smitte på hospitalerne og plejehjemmene.
Mundbind skabte "falsk tryghed" - indtil de pludselig var helt livsvigtige overalt i den offentlige transport.
Og sådan kan man faktisk blive ved med at opremse eksempler på usund ufornuft og sløseri.
Derfor kan en enkelt uges overrepræsentation af smitte (uge 34) hos en enkelt gruppe på ingen måde benyttes til at forklare smittespredning som sådan; alligevel bruges den slags letkøbte, opblæste eksempler til at splitte befolkningen i 'os-og-dem', drage visse gruppers 'kultur' (hvad den så end består i ?) i tvivl, og udgrænse folk på grund af deres hudfarve eller nationalitet, (somaliere og polakker)
Det er simpelthen skadelig propaganda, og vores regeringsparti står for en god del af den, (Jakob Bundgaard og Mette Frederiksen for eksempel)
Plat, pinligt, uværdigt - og dybt farligt for sammenholdet og samfundssindet.
Omvendt ser vi en stor sammenhæng mellem frygt for vacciner og 5G hos dem, der negligerer Corona. Det lader til at vi enten skal frygte indvandrer og dermed tage Corona seriøst, eller frygte 5G for at bibeholde vores tolerance overfor vor etniske minoriteter, men tilgengæld miste vores forsvarlighed ifht til den nuværende sundhedskrise. Det er godt nok dystre tider.
@ Anne-Marie Krogsbøll - overræpræsentation af sundhedspersonale blandt de smittede viser vel blot hvilket farligt arbejdsmiljø disse ansatte arbejder i. Og hvor vigtigt det er, at disse mennesker beskyttes, så de kan passe deres arbejde med at tage sig af andre borgere, så vores samfund ikke bryder sammen.
Det er første gang i nyere tid, at der har været en situation som den nuværende. Derfor er det også forventeligt, at alt ikke forløber gnidningsfrit. Heller ikke grupperinger imellem.
Mette Poulsen:
Jeg e helt enig med dig i, at det er en udsat gruppe, og de skal have alt mulig respekt. Men vi aner ikke, om der er nogle af de samme forklaringer på, at etniske grupper er overrepræsnterede - at de har smitteudsatte jobs.
Min pointe er, at der er rigtigt mange gode forklaringer på, at smitten lige nu blusser op - og mange af disse forklaringer har at gøre med forsømmelighed hos vore myndigheder og regering. Derfor skal man ikke rette fokus alt for ensidigt på de etniske grupper som forklaringen på, at det sandsynligvis går galt nu. Der er meget, vore myndigheder og politikere kunne have gjort for at undgå det (eks. påbudt tilstrækkelige værnemidler til sundhedsansatte) - men det har de ikke gjort.
"Det lader til at vi enten skal frygte indvandrer og dermed tage Corona seriøst, eller frygte 5G for at bibeholde vores tolerance overfor vor etniske minoriteter, men tilgengæld miste vores forsvarlighed ifht til den nuværende sundhedskrise. Det er godt nok dystre tider."
Vi er en del, som ikke falder i de båse, Gustav Alexander. Man kan godt frygte Corona, uden at frygte indvandrere. Personllgt frygter jeg mest myndigheder og politikere, som ikke tager corona alvorligt nok til at sætte tilstrækkelige foranstaltninger i værk, eller som forsøger at spinde politisk guld på epidemien.
Anne-Marie Krogsbøll,
Sarkasme er måske ikke altid så tydelig via tekst. Personligt synes jeg det virker dybt godnat at sammenkæde fremmedfjendskhed med frygt for corona. Man kan lige så vel finde en sammenhæng mellem natlig vandladning og politisk orientering. Alt kan jo principielt korreleres. Det betyder bare ikke, at tingene også reelt har noget med hinanden at gøre.
Nej, jeg fangede ikke din sarkasme, Gustav Alexander :-(