Jeg er født og opvokset i Danmark, og jeg er roma. Begge mine forældre er født i Makedonien, min mor kom til Danmark sammen med sine forældre og alle gæstearbejderne i slutningen af 1960’erne, da hun var omkring to år gammel. På en tur til Makedonien mødte hun min far, og da han var 17 år, kom han med til Danmark.
Jeg har ikke noget forhold til Makedonien. Som barn var jeg på ferie der, men for mig som roma føles det ikke som mit land, for romaer som folkefærd har jo ikke et selvstændigt land.
Da jeg var barn, holdt vi det skjult i min familie, at vi er romaer. Vi sagde, at vi var makedonere, men da jeg blev ældre, besluttede jeg mig for at begynde at sige til folk, at jeg er roma. Jeg kom frem til, at det var lidt underligt, at jeg gik og sagde til folk, at jeg var fra Makedonien. Jeg ligner tydeligvis ikke en makedoner – de er meget lysere i huden, end jeg er – og jeg taler kun en lille smule makedonsk, som jeg har lært, når vi har været på ferie for at besøge mine forældres familie. Jeg taler vores eget sprog, romanes.
Jeg tænkte: »Det er fuldstændig latterligt, det her,« og så begyndte jeg at sige det til mine venner.
Janik Limanovski
- 32 år gammel
- Arbejder som folkeskolelærer
- Født i Danmark af forældre med romabaggrund
Der er mange af os danske romaer, der holder vores baggrund skjult på grund af alle de stigmatiserende forestillinger, der er om romaer. Fordommene er især blevet udbredt i Danmark de senere år, hvor flere og flere romaer søger herop. Det er en del af den ældgamle romaidentitet og -kultur, at vi bliver set som andenrangsborgere, og der er stærke fordomme om, at romaer stjæler eller er nogle gøglere, der ikke arbejder eller uddanner sig.
Jeg har arbejdet i Ikea, og på et tidspunkt sad jeg i frokostpausen og spiste med nogle kollegaer, blandt andre en mand, der lige var begyndt og kom fra Slovakiet. Vi sludrede, og da han fandt ud af, at jeg er roma, nægtede han at tro på det.
»Du arbejder, og du studerer. Det hverken gider eller kan romaer,« sagde han. Jeg rejste mig bare og gik. Det gad jeg ikke høre på, og jeg havde nok ikke kunnet overbevise ham om, at hans forestillinger om romaer var fordomsfulde.
Hvis man er tyv, er man tyv, og så skal man selvfølgelig straffes for det, men det gør ondt på mig, når et helt folkefærd bliver skåret over én kam. Jeg skal tit forklare folk, hvem vi romaer faktisk er. At vi er et folkefærd, der formentlig er udvandret fra Indien, og som aldrig har haft vores eget land. Min romabaggrund er en stor del af min identitet, men jeg er født i Danmark, og jeg føler mig også dansk.
Jeg har en dansk kæreste, jeg har en halvt dansk søn. Men hver gang folk kommenterer min baggrund, bliver jeg mindet om, at jeg i nogens øjne bare aldrig bliver ægte dansk.
Hvordan ser racisme ud i Danmark?
Racismedebatten ruller. For at give indblik i, hvordan det opleves at være udsat for racisme, taler Information med personer i forskellige generationer fra forskellige dele af Danmark om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination.
Seneste artikler
30 fortællinger slår fast, at vi er for ringe til at sige fra over for racisme i Danmark
13. august 2020Informations serie med personlige beretninger om racisme og diskrimination i Danmark viser, at vi åbenlyst har problemer med racisme i Danmark. Og at vi alle sammen bør tage ansvar og gribe ind, når vi er vidner til racistisk adfærdI 9. klasse begyndte den onde cirkel, hvor jeg bekræftede folks fordomme om mig
10. august 2020Jamil Farah Mehdi voksede op i Vestjylland. Han måtte ikke komme hjem til sin ven, fordi stedfaren ikke ville have en som ham i sit hus. Det fortæller han i serien om vidnesbyrd fra folk i Danmark, der har oplevet racisme. Dette er det 30. og sidste vidnesbyrd i serienDet var ikke mine kompetencer, der blev afvist. Det var mit navn og min baggrund
8. august 2020I 2013 sendte Mozhgan Gerayeli to identiske ansøgninger til den samme virksomhed – med den eneste forskel, at den ene var underskrevet med Karin og den anden med hendes rigtige navn
Romaer, et farende folk. Spændende for danmark og den danske folkeskole at een af dem er blevet fastboende. Velkommen til, trods alt er for de fleste danskere et menneskes kvaliteter vigtigere end dets herkomst
Det, der selvfølgelig skal til, er lige præcis, at nogle fremstår med deres baggrund og deres helt almindelige liv i vores samfund. med helt almindelige liv mener jeg ikke 1:1 leverpostejdansk, men blot deltagende i det liv, der nu engang udfolder sig, også i etniske mindretalsgrupper.
Jeg kan anbefale Jan Yoors bog: Gypsies.
det er fra en helt anden tid, før anden verdenskrig.
Den beskriver romaerne den gang. Jan Yoors, som ikke er roma, rejste med dem i mange år
det er hans oplevelser fra de rejser, han beskriver
Yes. det er en fremragende bog.
Mennesket er fordomsfuld og når først andre er (be)dømt, er det desværre ikke nemt at ændre holdning.
Ups endnu en smutter.
Mvh Hanne Pedersen
Erik/Hanne. Ja, mennesket er fordomsfuld, men ved en personlig indsats kan man nemt komme det meget til livs. Det kræver dog et åbent sind og evnen til at se ting nuanceret. Det er der desværre mange der har svært ved.