Byret ville selv bestemme under nedlukning. Så ringede Domstolsstyrelsens direktør

Mens Domstolsstyrelsen udadtil har forklaret, at det var op til den enkelte domstol at vurdere, hvilke sager der fortsat skulle behandles under forårets nedlukning, har styrelsens direktør Kristian Hertz tilsyneladende i mindst ét tilfælde henvendt sig direkte til en retspræsident i et forsøg på at få vedkommende til at ændre kurs.

Det viser referater fra møder i Domstolsstyrelsens krisestab, som Information er kommet i besiddelse af.

»Frederiksberg har indtil nu haft åbent for almindelige notarforretninger og må have vurderet, at det var en særlig samfundskritisk opgave. Jeg har forstået, at Frederiksberg nu også lukker notaren efter aftale med Kristian Hertz,« lyder det i et referat fra et møde den 20. marts.

Referatet er skrevet af retspræsident i Helsingør byret, Henrik Johnsen, der var medlem af krisestaben, og blev samme dag sendt til landets øvrige byretspræsidenter til orientering. Krisestaben var nedsat af styrelsesdirektør Kristian Hertz og bestod ud over medarbejdere og ledelsen i Domstolsstyrelsen af tre retspræsidenter, som direktøren havde udvalgt.

Både Domstolsstyrelsen og Henrik Johnsen har afvist at give aktindsigt i referater fra møderne, men Information er i stedet kommet i besiddelse af dem via en kilde med adgang til materialet.

Indholdet sår fornyet tvivl om den forklaring, som Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, er kommet med, efter at juridiske eksperter i Information har rejst kritik af, at nedlukningen ser ud til at være sket på en måde, der er på kant med grundlovens princip om domstolenes uafhængighed.

Nedlukningen varede fra midten af marts til slutningen af april og har resulteret i store sagsbunker. Nedlukningen indebar, at domstolene kun skulle behandle særligt kritiske sager, mens alt andet skulle udskydes. Og som Information tidligere har beskrevet, blev det i et notat fra Domstolsstyrelsen, som Kristian Hertz sendte til landets retspræsidenter, udspecificeret, hvilke typer af sager der skulle og ikke skulle behandles. Sammen med blandt andet straffesager og civile sager stod notarforretninger på listen over »de sagsområder, hvor sager ikke kan behandles i perioden«. 

Men i et interview med Information i begyndelsen af juli afviste Kristian Hertz, at domstolenes uafhængighed skulle være blevet krænket under forløbet. For uanset ordlyden i notatet var det »op til den enkelte ret at vurdere«, hvad der var »en kritisk sag«, forklarede Kristian Hertz.

»Så på den måde er der ingen intentioner om på nogen måde at komme ind i den judicielle afgørelse her,« sagde Kristian Hertz.

Men tilsyneladende var det altså ikke mere op til den enkelte ret, end at Kristian Hertz rettede henvendelse til Frederiksberg byret, da han fandt ud af, at den behandlede sager, der ikke var defineret som kritiske i styrelsens notat. 

Grundlovssikret uafhængighed

Forløbet er kontroversielt, fordi grundloven fastslår, at retsplejen skal »holdes adskilt fra forvaltningen«, at »den dømmende magts udøvelse« kun kan »ordnes ved lov«, og at dommerne »alene« skal »rette sig efter loven«.

Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold. Derfor er det problematisk, at styrelsesdirektøren tilsyneladende forsøgte at få Frederiksberg byret til at ændre praksis, mener juridiske eksperter. 

»Jeg kan sagtens forstå, at man har skullet lave en koordinering. Men det afgørende er bare, at man skulle have ladet domstolene selv gøre det. Noget tyder på, at Domstolsstyrelsen med Justitsministeriet i ryggen har haft en lidt for tung hånd på det her,« siger professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

Han bakkes op af Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.

»Det giver rigtig god mening at koordinere og skabe ensartethed, så der ikke er alt for stor forskel på, hvilke sager der bliver behandlet ved de forskellige retter. Men det skal være en beslutning, der træffes af domstolene selv og ikke én, der kommer udefra,« siger han.

Præsident stod fast

Retspræsidenten i Frederiksberg byret, Christian Lundblad, bekræfter over for Information, at han blev ringet op af styrelsesdirektør Kristian Hertz om sagen. Han forklarer dog, at det ikke er korrekt, at han gik med til at lukke notaren, sådan som der står i referatet.

»Jeg blev kontaktet om, at nu var der et ønske om, at vi var ensartede,« siger han.

»Det var kommet dem for øre, at vi på Frederiksberg fortsat lavede notarpåtegninger. Det kunne jeg bekræfte. Og det blev vi så også ved med.«

– Men var der et ønske fra Kristian Hertz’ side om, at I skulle lukke notaren? For det er jo sådan, det lyder i referatet?

»Han spurgte til det, og jeg stod ved, hvad vi gjorde. Og vi lavede som sagt ikke om på det,« siger Christian Lundblad, der understreger, at han ikke fandt henvendelsen intimiderende.

»Det var mit indtryk, at han havde forståelse for mit synspunkt.«

I Christian Lundblads øjne var det vigtigt at holde åbent for notarforretninger. Formålet med at bruge en notar er at bekræfte gyldigheden af en underskrift. Laver man forretninger i udlandet, er en notarpåtegning ofte et krav, forklarer retspræsidenten.

»Så hvis en dansk virksomhed skal kunne gøre noget i udlandet og for eksempel dokumentere dets ejerforhold eller lignende, så skal det faktisk forbi byretten. Jeg mente – og det mener jeg fortsat – at i en situation, hvor der var nød i hele verden, så kunne vi ikke lukke for, at man kunne handle i udlandet,« siger Christian Lundblad.

Han tilføjer, at rettens lokaler er så tilpas store, at det var muligt at holde afstand, og at der desuden blev sat glasskærme op.

»Så vi mente godt, vi kunne behandle de her sager, uden at der var smittefare. Og indtil videre har vi ikke haft nogen coronatilfælde i retten,« siger Christian Lundblad.

Problematisk opfattelse

Selv om Retten på Frederiksberg altså ikke rettede ind, er sagen problematisk. Det mener også advokat og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, der har skrevet en rapport om nedlukningen for tænketanken Justitia.

»Jeg opfatter det sådan, at retspræsidenten på Frederiksberg følger lovens ordning, nemlig at han som retspræsident bestemmer, hvordan retten behandler sine sager. Men krisestabens mail og opringningen fra styrelsesdirektøren illustrerer, at Domstolsstyrelsen havde den modsatte opfattelse, nemlig at det var dem, der bestemte, i hvilket omfang retterne skulle være åbne,« siger Jonas Christoffersen.

»Hvis man tager direktørens perspektiv, og han opfatter det sådan, at der er truffet en beslutning af regeringen, som han loyalt skal gennemføre som embedsmand, og som retspræsidenterne også loyalt skal gennemføre som embedsmænd, så kan man jo godt forstå, at han tager fat i en retspræsident, der ikke makker ret og prøver at få vedkommende på sporet. Men problemet er jo, at han har haft den opfattelse.«

Samme holdning har Frederik Waage.

»Det er selvfølgelig positivt, at retspræsidenten ikke har opfattet det som en tjenestebefaling. Man må håbe, at landets øvrige retspræsidenter har haft en tilsvarende kritisk tilgang til de udmeldinger fra regeringen og Domstolsstyrelsens side, der er kommet frem,« siger han.

»Under alle omstændigheder skal domstolene ikke bare reelt være uafhængige, de skal efter gældende retsprincipper også fremstå uafhængige af regeringen. Særligt af den grund bør Domstolsstyrelsen nok i sit fremtidige arbejde gøre det klart, at styrelsen godt kan udføre koordinerende og administrative opgaver, men at beslutningskompetencen til sagsprioritering suverænt ligger ude i de enkelte retter.«

Det kunne for eksempel ske ved at udarbejde en offentligt tilgængelig vejledning om spørgsmålet, foreslår Frederik Waage.

Indskærpede retningslinjer

Tilsyneladende var det ikke den eneste gang under forløbet, der blev gjort forsøg på at få ulydige retter til at ændre praksis.

Som Information tidligere har beskrevet, blev det i et referat fra et møde den 8. april, som blev sendt til landets byretspræsidenter til orientering, påtalt, at nogle domstole »i en forståelig god og praktisk mening« gennemførte sager, der i krisestabens øjne ikke var kritiske.

»Det er direkte i strid med regeringens og sundhedsmyndighedernes meldinger,« fremgår det af referatet.

Det blev indskærpet, at »almindelige« civile sager »aldrig« kunne »være kritiske«, og at det samme gjaldt »de fleste straffesager« – også dem der handlede om vold, våben eller voldtægt.

»Der opfordres til, at alle efterlever de fælles retningslinjer – selv om det indrømmet er svært at se på, at sagerne hober sig op, og at nogle sager uden de store problemer kan gennemføres både retssikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Men det kræver grønt lys fra politisk side (og sundhedsmyndighederne), hvis vi skal gennemføre andet end kritiske sager.«

Adspurgt om det referat siger Frederiksbergs retspræsident Christian Lundblad, at »det ikke er nogen hemmelighed«, at »der er noget af det der, som jeg ikke er enig i«. Blandt andet var han uenig i, at almindelige civile sager ikke kunne være kritiske.

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg mener, at det meste af det, vi laver, er samfundskritisk. Folk kommer normalt ikke i retten, medmindre der er et stærkt behov for det,« siger Christian Lundblad.

»Eksempelvis er sager, der vedrører børn, i høj grad kritiske efter min opfattelse. Det kan være spørgsmål som forældremyndighed og samvær«.

Hvad er nu det for noget?

Formuleringen i referatet om, at det ville kræve »grønt lys fra politisk side« at genåbne domstolene er kontroversiel. Den står umiddelbart i modsætning til både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsens forklaringer i sagen. Begge myndigheder har hævdet, at det ikke var regeringen, der besluttede nedlukningen af domstolene og bestemte, hvornår de kunne åbne igen. Noget, der ifølge juridiske eksperter ville være på kant med grundloven.

»Det er også mit indtryk, at man har fundet ud af bagefter, at sådan kan man ikke skrive til domstolene. Det kræver ikke grønt lys, at domstolene holder åbent. Hvis det gør det, så er vi i en helt anden situation,« siger retspræsident Christian Lundblad.

»For tanken om, at regeringen eller Folketinget lukkede domstolene, det ville jo være helt grundlovsstridigt i forhold til vores tredeling af magten. Men jeg har heller ikke set eller hørt hverken en minister eller en folketingspolitiker blande sig i, hvad jeg skulle gøre.«

– Tænker du, det bare er en uheldig formulering, eller tænker du, det afspejler, at det ikke foregik på den rigtige måde?

»Det er svært. Jeg har også læst det og bagefter tænkt: Hvad er nu det for noget? Men personligt har jeg ikke følt mig rokket ved i den selvstændighed, jeg har som retspræsident, og jeg har også gjort de ting, jeg mente var relevante.«

Domstolsstyrelsens direktør Kristian Hertz har ikke ønsket at udtale sig om sagen. Heller ikke medlem af krisestaben Henrik Johnsen, der har skrevet referaterne, har ønsket at udtale sig.