Baggrund
Læsetid: 12 min.

Corona fik kollektiv i Aarhus til at lave regler for hinandens kroppe. Nogle fik forbud mod sex

Må Malte Jacobsen have sin flirt på besøg, må singlerne i huset date, og er sex så vigtigt, at det skal være okay at gå i seng med fremmede, men ikke okay at kramme sin familie og venner? Det var nogle af de dilemmaer, coronapandemien satte beboerne i et kollektiv i Aarhus i. Det endte blandt andet med, at nogle i kollektivet måtte droppe sex
Her om bordet sad kollektivet sammen og så de fleste coronapressemøder i marts. Da dronningen holdt tale, fandt de også boblerne frem og skålede lidt forvirrede over situationen. Fra højre og rundt om bordet er det Malte Jacobsen, Claus Bue Jensen, Julie Arnfred, Katharina Adrian, Ann Bentzen og Julie Kaja Prezebe.

Her om bordet sad kollektivet sammen og så de fleste coronapressemøder i marts. Da dronningen holdt tale, fandt de også boblerne frem og skålede lidt forvirrede over situationen. Fra højre og rundt om bordet er det Malte Jacobsen, Claus Bue Jensen, Julie Arnfred, Katharina Adrian, Ann Bentzen og Julie Kaja Prezebe.

Tobias Nicolai

Indland
31. august 2020

I kollektivet på Anholtsgade værner de ti beboere normalt om kerneværdier som åbenhed og storsindethed, og de vil hellere have fem gæster ovre til aftensmad frem for ikke at have en eneste. Men det har de i løbet af coronaperioden været tvunget til at justere på. 

For de har taget myndighedernes anbefalinger ret alvorligt.

Faktisk så alvorligt, at de næsten hver aften den første måneds tid efter nedlukningen sad bænket rundt om bordet i køkkenet for at holde en times møde. Her talte de om, hvad de skulle stille op med den nye situation, og hvilke regler der skulle være i kollektivet de kommende måneder. Og der var mange ting at tage stilling til. 

For var de ti individer? Eller skulle de i stedet betegne sig som en husstand og en familie? Skulle de holde afstand inden for hjemmets rammer eller kun ude? Hvad med tandbørsterne i fælleskruset og håndklædet på badeværelset? Og hvad var det egentlig for en mærkelige situation, de alle lige pludselig var havnet i?

Kollektivet i Anholtsgade er et 49 år gammelt kollektiv og ligger i det brostensbelagte Øgadekvarter i Aarhus. Inden for de mørkegule mure bor ti kvinder og mænd i alderen fra 26 til 31 år. Ud over at være et hjem med fællesspisning, fester og filmaftener, er huset også et knudepunkt, hvorfra alle hver især har deres eget liv og omgangskreds. 

Derfor var de simpelthen nødt til at være ekstra forsigtige for ikke at udgøre en smittefare. Det var i hvert fald det, kollektivet hurtigt blev enige om, da de efter kort tid fandt frem til at se sig selv som en familie og afskære sig selv mere eller mindre fra omverdenen. På den måde kunne de kramme med hinanden, ligge tæt sammen og se film i sofaen. Sove i shelter og tage på sommerhusture sammen.

Kollektivet i Anholtsgade spiser sammen de fleste aftenener. I dag er det Claus Bue Jensen, der står i køkkenet og får hjælp af Katharina Adrian til at snitte hjemmedyrket kål og squash fra kollektivets egen have.

Kollektivet i Anholtsgade spiser sammen de fleste aftenener. I dag er det Claus Bue Jensen, der står i køkkenet og får hjælp af Katharina Adrian til at snitte hjemmedyrket kål og squash fra kollektivets egen have.

Tobias Nicolai

Et af punkterne på dagsordenen til møderne blev derfor også at beslutte, om den nyligt indflyttede og nyforelskede beboer Malte Jacobsen måtte have lov at se sin flirt, Emma Løw. Hvordan beboerne i parhold hver især skulle ses med deres kærester, og hvordan singlerne i huset skulle forholde sig.

På den måde har corona tvunget dem til at træffe beslutninger, der har grebet ind i hinandens privatliv, mens de i øvrigt er gået på kompromis med alt andet for fællesskabets skyld. 

»Vi lukkede ret meget ned, for når vi er ti personer, der hver har en omgangskreds, så kan berøringsfladen altså lige pludselig blive ret stor,« forklarer Claus Bue Jensen, som af den grund selv har måttet deltage i sin mors og fars 65- og 70-årsfødselsdage fra en computerskærm. 

Information er taget på besøg i kollektivet til en snak over aftensmaden om, hvordan de har båret sig ad med at håndtere sex og intimitet i løbet af corona og genåbningen. Og for at høre, hvordan de tror perioden med afskærmning fra hinandens kroppe har påvirket danskernes forhold til intimitet.

Må Malte se Emma?

Kollektivbeboerne har taget plads på stole og bænke rundt om et stort træbord. Ved siden af dem er der malet en nøgen kvinde på væggen, der under et grønt slør griber ned mellem sine ben med den ene hånd. Over hendes fyldige orange hår står »All you need is love«.

Det er her omkring bordet, den nyuddannede historiker Malte Jacobsen sad og trippede en af de første aftener, mens han ventede på, at de andre skulle diskutere, om han kunne få lov at se Emma Løw. Spændt på, hvilket svar han kunne viderebringe til hende bagefter.

Men først skulle de tale om situationen for hvert enkelt medlem i huset, fortæller de, mens de sender surdejsbrød, stegte svampe og perlespeltsalater videre mellem hinanden.

Ann Bentzen var lige kommet hjem fra Grækenland og gik i karantæne i en tom lejlighed med sin kæreste. Kristian Krarup Frandsens kæreste bor alene lige rundt om hjørnet, så han fik lov at gå frem og tilbage. Hvis kæresten altså vel at mærke overholdt de samme regler som kollektivet. Julie Kaja Prezebe tog til Nordjylland, mens et par stykker flyttede hjem til deres forældre.

De generelle regler om at holde sig mest for sig selv, gik også ud over to af husets singler Claus Bue Jensen og Katharina Adrian.

»For os, der er singler, var det bare sådan. Vi var hjemme, chillede rundt og levede sammen. Jeg kunne nok ikke have ønsket mig en bedre bachelorperiode,« siger Claus Bue Jensen, der nu er uddannet ingeniør.

Katharina Adrian supplerer fra bordenden. Hun har lyse krøller og er uddannet kaospilot.

»Jeg følte egentlig, det var vildt unfair, at dem med kærester, fik behovet for sex opfyldt, mens os der ikke havde kærester, ikke måtte røre nogen.«

»Og selvfølgelig kan man vælge at skide på det, men det gjorde jeg jo ikke, netop fordi vi er en flok på ti. Så kan man jo ikke bare tænke på sig selv,« tilføjer hun.

Da de endelig nåede frem til punktet med Malte Jacobsen, blev det hele en tand mere indviklet. For Emma Løw bor nemlig selv i kollektiv. 

»Det var der jo endnu et dilemma i, for det var jo fint nok, hvis de kærester, der kom på besøg, boede sammen med en eller to andre, men her kunne smittekæden jo blive vildt lang, og vi kendte ikke det kollektiv og deres regler,« siger Claus Bue Jensen. 

For at gøre de mange valg og snakken lidt nemmere, dykkede Claus Bue Jensen sammen med Anders Worre, som er en anden beboer, ofte ned i anbefalingerne fra myndighederne for at tage et slags »udspil« med til bordet, de kunne tale ud fra.

Men der skulle alligevel tolkes en del på reglerne, fortæller Julie Arnfred, som er i gang med sit speciale i oplevelsesøkonomi. 

»For der står jo sjovt nok ikke, hvad man skal gøre, når man bor ti mennesker sammen i et kollektiv,« siger hun. 

Derfor benyttede kollektivet sig af konsensusdemokrati, som de selv kalder det, og de fik efterhånden snakket sig frem til løsningen: Hvis Malte Jacobsen og Emma Løw skulle se hinanden, så måtte hun flytte ind i kollektivet på Malte Jacobsens værelse på 12 kvadratmeter.

Katharina Adrian henter grøntsager fra grøntsagskassen ved siden af skuret, som kollektivet lige inden nedlukningen nåede at fylde op med øl til deres nye øl-ordning.

Katharina Adrian henter grøntsager fra grøntsagskassen ved siden af skuret, som kollektivet lige inden nedlukningen nåede at fylde op med øl til deres nye øl-ordning.

Tobias Nicolai

På det tidspunkt havde Malte Jacobsen og Emma Løw kendt hinanden i en måneds tid, og han havde selv kun boet i kollektivet i en uge.

»Vi skulle jo ret hurtigt tage nogle vilde beslutninger, men vi fandt bare frem til, at det blev nødt til at være sådan,« siger Malte Jacobsen, spærrer øjnene lidt op og ryster på hovedet, mens de andre om bordet bryder ud i latter.

»Heldigvis var hun sød,« tilføjer Katharina Adrian grinende.

Hun griber ud efter vandkaraffelen på bordet, hvor tallerknerne er ved at være tomme. 

Fremmede over venner

Det var først i starten af genåbningen, da Søren Brostrøm stillede sig frem på skærmen og sagde: »Sex er godt, sex er sundt«, at kollektivet igen tog en snak om datinglivet. Der tog de en beslutning om, at singlerne i huset måtte date og røre ved andre igen.

Men vennerne måtte de stadig ikke kramme eller ses med derhjemme, og på den måde blev det okay at tage en date med hjem, før det blev okay at tage en ven med hjem.

»Jeg følte jo personligt, at jeg ville blive nødt til at bolle med nogen for at få en eller anden form for intimitet, men jeg ville jo meget hellere have krammet mine søskende og venner, hvis jeg kunne vælge. Men fordi vi havde en regel om det, så blev det sådan, at jeg måtte have en fremmed med hjem før min egen søster. Det var jo absurd,« siger Katharina Adrian.

Ann Bentzen, som er landskabsarkitekt, er enig i, at den regel blev lidt mærkelig og firkantet stillet op.

»Men det var et forsøg på, at det ikke skulle være urimeligt at være single,« siger hun.

Inden da havde kaospiloten Katharina Adrian efter tre ugers afskærmning fået lov at udforske, hvad det ville sige at være på coronadate med afstand. Hun ville se, hvad der skete, når begge parter ikke havde nogen forventninger om at kunne kysse eller røre ved hinanden på første date.

»Jeg synes, det var spændende at se, hvordan man godt kunne komme tæt på hinanden ved for eksempel at kigge mere på hinanden, tegne hinanden, eller sige at man havde lyst til at kramme. Det betød også, at man kunne fokusere på samtalen i stedet for at lægge energien i at aflæse, om den anden person var interesseret i noget fysisk.«

På gåture og rulleskøjteløb med afstand blev Katharina Adrian også tvunget til at tænke mere over, om hun rent faktisk havde lyst til at snakke mere og mødes med personen i stedet for at have berøring som succeskriterium for sine dates, fortæller hun. Og så gav det hende mere tid til at mærke efter.

»Jeg har tidligere været på dates, hvor manden har været meget hurtig til at tage mig i hånden eller kysse mig. Så kravet om afstand gav mig den tid, jeg havde brug for til at mærke efter, om jeg havde lyst til det,« fortæller Katharina Adrian som kan mærke, at hun siden er blevet bedre til at sætte ord på det, når hun er på date. 

Grænseoverskridende 

Mens Katharina Adrian eksperimenterede med coronadates, blev Malte Jacobsen og Emma Løw i mellemtiden kærester. Men da Emma Løw efter tre uger selv skulle flytte i et nyt kollektiv, blev kollektivet på Anholtsgade igen tvunget til at tage stilling til, hvordan det nyforelskede par nu måtte ses. Efter mødet gik Malte Jacobsen denne gang med til at se Emma Løw, uden at de to måtte røre ved hinanden.

I kollektivet er de vant til at dele alt lige fra kalender til historier om hinandens sexliv, fortæller de. Og i dag griner de alle ved tanken om alle de dilemmaer, de lige pludselig havnede i. Men i selve situationen var det grænseoverskridende og ikke sjovt at sidde i den rolle, hvor de skulle bestemme over hinanden, fortæller Katharina Adrian. 

»Vi har jo egentlig ikke nogen autoritet over for hinanden på den måde, og man bliver heller ikke lige den fedeste udgave af sig selv. Men jeg følte omvendt selv, at de andre bestemte over min krop. Så det var en vild form for overvågningsmentalitet, som ikke er særlig fedt for et fællesskab,« siger hun.

Tobias Nicolai

Snakkene rundt om bordet har hele tiden været en balance mellem det rationelle og deres følelser og egeninteresser. Derfor er de hver især gået med til beslutninger, som de egentlig var uenige i, men alligevel godt kunne se ideen med, fortæller de. Men selv om Malte Jacobsen var enig med de andre i at overholde retningslinjerne, var han omvendt så nyforelsket, at han bare måtte se Emma Løw.

»Så den snak var jo enormt hård og svær, og det gjorde det jo bare endnu sværere for mig at insistere på at se Emma, men også for de andre at sige fra,« fortæller Malte Jacobsen, som kunne mærke på de andre, at det var ubehageligt for dem.

»Det var ikke en sjov snak,« siger Claus Bue Jensen.

I løbet af møderne var han hele tiden bange for at lægge en for hård linje på bordet, forklarer han og ser over mod sin sidemakker Malte Jacobsen. Og Claus Bue Jensen kan huske, hvordan det efter kort tid blev for meget for Malte Jacobsen, som efter en badetur i havet med Emma Løw brød sammen ude i haven og valgte at flytte hen i hendes kollektiv. 

Det var det værd

Hen over sommeren gled kollektivet stille og roligt tilbage til de vante rammer og en fase uden så mange regler. Imens forsøgte de sig med at genåbne kollektivet i takt med resten af samfundet. De aftalte at vælge en snæver kreds at ses med hver især og lavede for eksempel en regel om at åbne huset for gæster, som dog ikke måtte opholde sig i køkkenet. 

På samme måde har de lagt mærke til, at mange i landet også har slækket på restriktionerne, og at især de unge på barer ikke længere kan holde fingrene fra hinanden. De har svært ved at sige noget generelt om, hvad perioden med afskærmningen har betydet for danskernes forhold til intimitet og kropsberøring.

Mens Katharina Adrian ser perioden hjemme som et spejl på den sociale ulighed, hvor nogle har været ensomme, mens andre har boet sammen med venner eller børn, gætter Julie Arnfred på, at det kommer an på, hvilke rum man kommer i. Hun tror eksempelvis, at man må vinke farvel til håndtryk ved lægen og andre steder i sundhedsvæsenet, hvor der er risiko for øget smitte. 

Omvendt er Claus Bue Jensen overbevist om, at danskernes vaner i forhold til berøring og intimitet falder tilbage i de gamle rammer, så snart der kommer en vaccine. Han glæder sig alligevel til ikke at skulle spare på et godt håndtryk igen, som han oplever, at nogle gør i øjeblikket.

»Når man møder op et sted og giver hånd, så kan man altså bedre mærke på hinanden, om man er til stede i mødet med hinanden, i forhold til, hvis man bare laver det der lille vink til hinanden,« siger Claus Bue Jensen. 

Han tror også, at perioden uden kropskontakt i fremtiden vil gøre det lettere for folk, der ikke er glade for berøringer, at sige fra, fordi vi alle har fået et nyt sprog, hvor man godt kan sige højt, at man ikke krammer. 

Og mens Ann Bentzen har nydt ikke at skulle tænke på, om hun var kærestekedelig, gætter hun på, at perioden måske har givet andre chancen for at mærke nogle nye behov. 

»Måske er der flere, der har fået lov til at mærke, hvilken form for intimitet de egentlig har brug for, og om de for eksempel egentlig har brug for en kæreste. Til hverdag kan det jo godt ske, at man bare fester og har det sjovt, men den her tid har måske givet mulighed for at mærke rigtigt efter,« fortæller hun.

Rundt om bordet er alle enige om, at tiden har bragt dem tættere sammen, fordi de har haft et større ansvar over for hinanden. Og så har de krammet mere og rørt mere ved hinanden for at opfylde behovet for intimitet.

»Men altså ikke en seksuel berøring,« understreger Claus Bue Jensen.

Selv om det har været hårdt at afskærme sig selv og overgive deres selvbestemmelsesret til fællesskabet, er de alle overbeviste om, at det var det hele værd.

»Jeg tænker egentlig bare, at vi har gjort det, som alle mulige andre også har gjort i Danmark. Det har da til tider været pissetræls og røvsygt, men man blev jo nødt til det, og vi vidste, hvor hårdt det også var for andre,« siger Ann Bentzen, mens de andre om bordet nikker. 

»Den her tid har jo handlet om at tænke ud over sine egne behov for at passe på andre. Så vi skulle ofre vores egen frihed for at beskytte de svage i samfundet, hvis man kan sige det sådan,« siger Julie Arnfred og fortsætter:

»Og på trods af alle de her ting, så følte vi altid, at vi var ret heldige alligevel, for når alt andet var hårdt og nederen, så havde vi stadig hinanden.«

Serie

Kærlighed, kram og hurtige knald i coronaens tid

Der er sommer og kærlighed i luften. Men det er, som om corona har lagt en dæmper på stemningen. Hvordan kommer vi ud over frygten for andre menneskers kroppe, så vi igen kan være intime, kysse, kramme, date, flirte og knalde? Og skal vi overhovedet det? Information går på jagt efter svaret og vejen til en kontrolleret, gradvis, stille og rolig genåbning af kærlighedslivet.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lillian Larsen

God artikel, og godt klaret af kollektivet!

ingemaje lange, David Zennaro og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jeg fik klaustrofobi bare ved at læse overskriften ;-)