Læsetid: 7 min.

Corona udsatte 71-årige Astrid Nygaards hofteoperation i tre måneder. Hun er langtfra den eneste

Selv om sundhedsvæsenet er genåbnet efter coronakrisen, hober ventetidspuklen sig stadig op. På Holbæk Sygehus’ ortopædkirugiske afdeling forsøger man nu at indhente de forsinkede operationer. En af dem, som blev ramt, er Astrid Nygaard. Det er forfærdeligt, at så mange patienter stadig venter, siger hun
Det er godt en måned siden nu, at Astrid Nygaard fik opereret sin hofte, men operationen kom først efter flere måneders forsinkelse på grund af coronakrisen. »Der har været mange dårlige dage, som jeg kunne have været sparet for. Og mange smerter. Livet gik lidt i stå,« fortæller hun.

Det er godt en måned siden nu, at Astrid Nygaard fik opereret sin hofte, men operationen kom først efter flere måneders forsinkelse på grund af coronakrisen. »Der har været mange dårlige dage, som jeg kunne have været sparet for. Og mange smerter. Livet gik lidt i stå,« fortæller hun.

Sarah Hartvigsen Juncker

6. august 2020

To dage inden 71-årige Astrid Nygaard skulle møde til forundersøgelse af sin hofte på Holbæk Sygehus, modtog hun en besked i sin e-boks: Undersøgelsen var udskudt på ubestemt tid, og hun ville få nærmere information senest den 1. juli, stod der.

Det var der på det tidspunkt tilbage i marts tre en halv måned til. Og Astrid Nygaard havde allerede så ondt i sin hofte, at hele hendes hverdag var indrettet efter smerten.

»Mit liv blev mindre og mindre, i takt med min hofte gjorde mere og mere ondt. Udsigterne til, at jeg kunne få behandling, virkede pludselig uendelige,« siger hun.

Astrid Nygaard måtte altså acceptere måneders uvished – og hun var langtfra alene.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) i begyndelsen af marts lukkede store dele af Danmark ned, gjaldt det også for sundhedsvæsenet. Praktiserende læger lukkede for fysiske konsultationer, og på hospitalerne blev almindelig drift, altså behandling af patienter med sygdomme, der ikke er akutte og livstruende, lukket ned. 

Det har ført til en ventetidspukkel, som stadig vokser, selv om sundhedsvæsenet er begyndt at åbne igen. En nyere rapport fra Sundhedsstyrelsen konkluderer, at aktiviteten på de danske hospitaler stadig er »markant lavere« end før coronakrisen. 

Eksempelvis viser rapporten, at sundhedsvæsenet i slutningen af marts og begyndelsen af april udførte omkring 13.000 planlagte operationer om ugen – mod 20.000 inden corona. Også antallet af patienter, der har fået vurderet og udredt mulige kræftsymptomer, er faldet. Det kan ifølge Sundhedsstyrelsens rapport betyde, »at sygdommen opdages på et senere tidspunkt, hvor sygdommen kan være forværret eller mere udviklet«.

Information har besøgt ortopædkirurgisk afdeling på Holbæk Sygehus, hvor Astrid Nygaard er kommet med sine hofteproblemer, for at få et indblik, hvordan det går med at indhente efterslæbet efter corona. Og for at snakke med de involverede om de afledte sundhedsmæssige konsekvenser af nedlukningen.

Ærgerlig timing

Venteværelset til Ortopædkirurgisk Ambulatorium er rykket ud i receptionen – ellers er der ikke mulighed for at skabe den påkrævede afstand mellem patienterne. Plakater oplyser, at pårørende og ledsagere nu igen »er velkomne på sygehuset«.

Derudover er der ikke mange tegn på den pandemi, som indtil for nylig holdt store dele af sygehuset lukket.

Patienter henvender sig med jævne mellemrum i receptionens skranke. En kommer haltende, en anden har armen i slynge. Der står lånekørestole fremme til de dårligst gående.

Her er mindre travlt end sædvanlig. Men det skyldes sommerferie, ikke corona, understreger Ole Maagaard Christensen, som er ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling. Han har hvide træsko og bukser på og en turkis T-shirt under sin hvide kittel – standarduniformen for sundhedspersonalet.

»Det har været lidt ærgerlig timing, at da vi endelig kunne åbne rigtigt, var der 14 dage, til vi igen måtte lukke ned på grund af ferien,« siger han.

Holbæk Sygehus har ikke behandlet coronapatienter og har kun haft et begrænset antal medarbejdere udlånt til de intensivafdelinger, der gjorde klar til at tage imod et ukendt antal COVID-19-patienter.

»På en del afdelinger gik man og ventede på, hvad der ville ske. Flere endte med næsten at have mindre at lave, end man plejede. Det var vi et langt stykke hen ad vejen nødt til at acceptere, for vi vidste ikke, hvilken vej det ville gå med pandemien herhjemme,« siger Knut Borch-Johnson, som er vicedirektør og lægefaglig chef på Holbæk Sygehus.

Imens måtte patienter som Astrid Nygaard leve med deres smerter.

Endnu en aflysning

Ventetiden var lang for Astrid Nygaard. Hendes hoftesmerter blev kun værre. »Det går stille og roligt ned ad bakke sådan noget,« som hun siger.

Astrid Nygaards mand er alvorligt syg med kræft, så det var hende, der i perioder måtte stå for alle daglige gøremål. Men de blev stadigt sværere at overskue. Hun købte sig en krykke for at aflaste »den stakkels hofte«. Det hjalp lidt, men ikke nok.

»Jeg måtte jo tage sagen i egen hånd, jeg var ligesom endt uden for systemerne. Min praktiserende læge kunne ikke stille noget op med en ødelagt hofte, og der kunne gå måneder, før jeg igen blev indkaldt på sygehuset,« siger hun.

I slutningen af maj blev Astrid Nygaard atter indkaldt til udredning på Holbæk Sygehus. Det blev hurtigt besluttet, at en hofteoperation var nødvendig, og hun fik en tid omkring en måned senere.

Men seks dage inden operationen fik hun en opringning fra hospitalet. Operationen var aflyst. Den skulle i stedet foretages på et ukendt tidspunkt på et privathospital, som danske sygehuse har gjort hyppigt brug af under coronakrisen for at indhente det tabte. Ortopædkirurgisk Afdeling på Holbæk Sygehus har eksempelvis allerede henvist 240 patienter i løbet af de seneste måneder – mod 30 hele sidste år.

Det offentlige dækker regningen.

Aflysningen fik Astrid Nygaard til at bryde sammen. Hun får stadig en grødet stemme, når hun taler om det.

»Det var virkelig en katastrofe for mig, det må jeg sige. Jeg havde så ondt og blev mere og mere ukampdygtig. Nu fulgte angsten for, at min operation også ville blive aflyst næste gang. Jeg var virkelig slået ud,« siger hun.

I sin desperation ringede Astrid Nygaard til Ortopædkirurgisk Afdeling, hvor operationen skulle have fundet sted. Efter at have vendt hendes situation blev kirurgerne enige om alligevel at operere hende på den planlagte dag.

Det er godt en måned siden nu. Operationen »har gjort hele forskellen«, siger Astrid Nygaard. Men hun kan ikke lade være med at have lidt dårlig samvittighed over at have presset på for at komme til.

»Der er jo i forvejen ulighed i sundhed herhjemme. Og hvis man har ressourcer og overskud, er det måske nemmere at sikre sig selv i sundhedsvæsenet, også i en krisetid. Andre har formentlig været ramt af aflysninger, mens jeg kom til.«

Større krigsskadesomkostninger

Ortopædkirurgisk Afdeling på Holbæk Sygehus har stadig en del at indhente efter coronanedlukningen. Især hvad angår hofte-, skulder- og fodoperationer. Det samme gælder for planlagte operationer på sygehusets andre afdelinger. 

Vicedirektør Knut Borch-Johnson er dog optimistisk. Det er muligt at indhente det tabte inden udgangen af dette år, mener han. Blandt andet ved at operere på skæve tidspunkter såsom om aftenen og om lørdagen – og så sende flere operationer ud i det private. Det offentlige tilskud til denne ordning udløber ved årsskiftet.

»På den måde burde det være muligt at bringe efterslæbet ned på nul, så vi kan gå ind i 2021 med tomme bøger. Men jeg ved ikke, hvad vi gør, hvis der kommer en anden bølge,« siger Knut Borch-Johnson.

På andre sygehuse er prognosen mindre håbefuld. Det præcise overblik mangler dog. Efter spørgsmål fra Folketingets sundhedsordførere har Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i april og juli svaret, at det ikke har været muligt at opgøre antallet af behandlinger og operationer, som er blevet udskudt under krisen. Hertil kommer alle de patienter, som selv har valgt at udeblive.

Det har ført til en diskussion om, hvorvidt de afledte sundhedsmæssige konsekvenser af corona er blevet større end selve virussygdommen. Eksempelvis fordi kræft- eller hjerte-kar-sygdomme bliver opdaget for sent og derfor er sværere at behandle. 

Den kritik er rejst fra flere sider, blandt andet Sundhedsstyrelsens tidligere direktør Jens Kristian Gøtrik. »På intensivafdelingerne i DK er 10% Covid-19 patienter. Der er ikke meget opmærksomhed om de 90%,« tweetede han eksempelvis den 17. maj.

Knut Borch-Johnson er »ikke i tvivl« om, at der er patienter, der får et mere kompliceret forløb som en afledt effekt af coronanedlukningen.

»Det, tror jeg, simpelthen er en erfaring og viden, vi er nødt til at tage med os. Også hvis der kommer en anden eller tredje bølge, er vi nødt til at genoverveje, hvordan vi lukker sundhedsvæsenet ned,« siger han.

Med det relativt begrænsede antal døde, coronapandemien indtil videre har forårsaget i Danmark, er det også Knut Borch-Johnsons vurdering, at »krigsskadesomkostningerne er blevet større end de tabte menneskeliv i forbindelse med corona«.

»Men ingen kunne jo vide, at vi ville ende med så lavt et antal døde med COVID-19, og at så stor en del af dem i forvejen var svækkede og sandsynligvis havde en begrænset levetid under alle omstændigheder,« siger han.

Men sygehusnedlukningen har ikke kun haft negative konsekvenser, understreger vicedirektøren. Sundhedsvæsenet har undervejs vist sig langt mere fleksibelt og handlekraftig, end fordommene ellers lyder. Trægt bureaukrati har veget pladsen for uddelegering af ansvar og hurtige beslutninger.

»Vi skal i hvert fald ikke vende tilbage til, hvor vi var før. Hvor der skulle bedes i alle kirker, inden beslutninger kunne træffes. Det har været så effektivt at slippe beslutningskræfterne fri længere nede i organisationen,« siger Knut Borch-Johnson.

– Hvorfor er I ikke kommet på det noget før?

»Vi har nok fået etableret et system, som er mere hierarkisk end nødvendigt. Det er jo også vigtigt med strikse krav – af hensyn til patienterne. Men der er ingen grund til, at alle beslutninger bliver ført opad i systemet. Det har vi virkelig erfaret.«

På Ortopædkirurgisk Afdeling har Ole Maagaard Christensen haft helt samme oplevelse.

»Jeg har været i det her system i 37 år, og jeg har stort set aldrig oplevet offentlig ledelse fungere før denne her periode,« som han siger.

Det hele går i stå

I dag har Astrid Nygaard ikke længere smerter og er med ugentlig genoptræning langsomt ved at genvinde sin mobilitet.

Hun er ked af de ekstra måneder, der skulle gå, inden hun nåede hertil.

»Der har været mange dårlige dage, som jeg kunne have været sparet for. Og mange smerter. Livet gik lidt i stå,« siger hun, men understreger, at hun ikke bebrejder Holbæk Sygehus for forsinkelsen. De efterlevede jo blot en politisk beslutning om nedlukning. 

Det er »forfærdeligt trist«, at så mange patienter stadig venter på udrednings- og behandlingsforløb, mener Astrid Nygaard.

»Det hele går i stå, i hvert fald hvis man har så ondt, som jeg havde. Og selv om man er pensionist, har man jo et liv og en dagligdag, som skal hænge sammen.«

»Baseret på de seneste måneder mener jeg godt, man kan konkludere, at god hygiejne, relativt passende afstand mellem mennesker og at holde sig hjemme, når man er syg, er effektivt for at mindske risikoen – eller helt undgå at blive smittet med SARS-CoV-2,« lyder det fra overlæge Gitte Kronborg.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rikke Nielsen

Selvom det er en situation iblandet meget smerte og frustration, er det svært at se, at det kunne have været anderledes. Og nu står vi desværre i en situation, hvor vi begynder at nærme os en næste nedlukning. Folk tager ganske enkelt ikke situationen alvorligt og smitten spreder sig.

Maj-Britt Kent Hansen, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Anina Weber og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Steen Simonsen

Endelig en artikel, der forholder sig undersøgende og kritisk til konsekvenserne af den førte coronapolitik.
Det har i den grad været en mangelvare i dette dagblad.