Læsetid: 5 min.

Ekspert: Plejehjemmene har både problemer med økonomi og rekruttering

Mangel på ressourcer er det primære problem for landets plejehjem. Men også manglende anerkendelse af sosu-faget gør det svært at tiltrække de rigtige medarbejdere, siger ekspert
TV 2’s dokumentar ’Plejehjemmene bag facaden’ viser blandt andet med skjult kamera, hvordan 90-årige demenssyge Else Marie Larsen bliver ignoreret, når hun klager over smerter, og må lægge øre til plejepersonalets kommentarer.

TV 2’s dokumentar ’Plejehjemmene bag facaden’ viser blandt andet med skjult kamera, hvordan 90-årige demenssyge Else Marie Larsen bliver ignoreret, når hun klager over smerter, og må lægge øre til plejepersonalets kommentarer.

TV 2 dokumentar

3. august 2020

Hvad er årsagen til, at medarbejdere på plejehjem kan lade det komme så vidt, at de lader en beboer gå rundt med afføring i bleen i adskillige timer eller taler nedladende om en beboer eller de pårørende?

Det diskuteres bredt, efter TV 2 torsdag aften viste dokumentarfilmen Plejehjemmene bag facaden, som ifølge eksperter afslører »sundhedsskadelige og uhyrlige forhold«. 

At det er kommet så vidt, skyldes en kombination af flere ting, siger Tine Rostgaard, der er professor i socialt arbejde og velfærdspolitik på Stockholms Universitet og Roskilde Universitet. 

Hun ønsker ikke at kommentere enkeltsager, men peger alligevel på, at den største udfordring for plejehjemsektoren i øjeblikket er, at der mangler økonomiske midler, og at plejehjemmene ikke kan finde tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft.

»Økonomien er den ene ting. Først og fremmest skal man sikre sig, at man kan ansætte flere medarbejdere på institutionerne, men der er jo stadig et problem, hvis der så ikke er nok kompetente medarbejdere at vælge imellem,« siger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Ervin Lazar
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, David Zennaro, Ervin Lazar, Gert Romme, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har været i kontakt med det institutionaliserede ældreområde i knap tres år. Først som sekstenårig, hvor jeg havde feriearbejde på et (privat) plejehjem. Dengang besluttede jeg, at jeg aldrig ville lade mig installere et sådant sted på grund af den uværdige behandling, jeg oplevede de ældre blive udsat for.
Senere i livet har jeg i en lang årrække som konsulent været i kontakt med adskillige plejehjem, og jeg er hver gang blevet bekræftet i det rigtige i min tidlige beslutning, for de indsatte lever ikke værdige liv på plejehjemmene. Det afspejler sig bl.a. også i, at de ansatte - når jeg har spurgt dem, om de kunne tænke sig at blive indsat på det plejehjem, hvor de nu er ansat, når/hvis de på et tidspunkt skal på plejehjem - har svaret benægtende. Tænk at have sit daglige arbejde et sted, hvor man ikke selv kunne tænke sig at være som gammel.
Når Tine Rostgaard i artiklen bliver citeret for, "at Danmark generelt har en god ældrepleje med værdierne i orden, og at der er tale om enkeltstående sager, hvor man har gravet de værste eksempler frem", så må jeg erklære mig fundamentalt uenig. Mine erfaringer og undersøgelser viser, at vi generelt har en dårlig ældrepleje, hvor disse 'værste eksempler' blot er toppen af isbjerget.
Jeg har forståelse for ønsket om at benægte denne tingenes tilstand, for det er jo ikke til at holde ud at forholde sig til realiteterne; men de gamle på plejehjemmene lider hver dag i større eller mindre grad. Og det kan vi ikke være bekendt - vi skulle skamme os. Hele vejen fra top til bund i.
For mit eget vedkommende har jeg besluttet en individuel løsning på dette kollektive problem: jeg har en boltpistol, som kan forebygge, at jeg skulle komme til at leve den sidste tid af mit liv under ydmygende forhold. Hellere en værdig død end en uværdig periode som indsat på et plejehjem.

Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Michael Waterstradt og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, at man gjorde både hjemmehjælpere og sygehjælpere en gevaldig bjørnetjeneste, da man smækkede fagene sammen i en uddannelse med grunduddannelse og overbygning.
Man burde have fastholdt, at der var tale om to forskellige slags fagligheder - både af hensyn til dem med specialiseret viden og dem med mere grundlæggende fysisk arbejde i folks hjem.

Dorte Sørensen

Nu skal "vi" passe på ikke at tale ældreplejen ned i et sort hul.
Det er bedre at få rettet op på de dårlige ting i ældre plejen.
Fx. skulle den fast afsatte tid til dit og dat ophæves så beboerne og plejepersonalet selv fandt hvor meget tid dit og dat tog.
Hørte venstres ordfører på område være forfærdet og mente at det var et forkert personale og ledelse samt at det var kommunernes ansvar. Hun talte ikke om de sidste mange års - med de fleste med Venstre på regerings magte og med støtte fra DF - hvor tidsskemaerne er indført , færre til at passe flere ældre osv...... osv........

Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Carsten Wienholtz, Anne Søgaard, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Nette Skov, Lone Hansen, David Zennaro, Gitte Loeyche, Ete Forchhammer , Holger Nielsen, Egon Stich, Ivan Mortensen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Det, der mere end noget andet kendetegner et samfund, det er faktisk den måde man behandler sine svageste borgere på. For det viser også hvilke respekt man har overfor sine svage.

Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Anders Graae, Dennis Tomsen, Hanne Utoft, Kim Houmøller, Anne Søgaard, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Nette Skov, Steffen Gliese, Christian Mondrup og David Joelsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Senere i livet har jeg i en lang årrække som konsulent været i kontakt med adskillige plejehjem, og jeg er hver gang blevet bekræftet i det rigtige i min tidlige beslutning, for de indsatte lever ikke værdige liv på plejehjemmene.

Ja som konsulent er dejlig væk fra det slemme...

jens peter hansen

Min mor var på plejehjem fra 1998 til 2000. Det var ikke ret stort, men lejligheden var pæn med billeder og møbler fra hjemmet. De ansatte var store bondekoner fra Esbjergs omegn. Om de var uddannede eller ved jeg ikke, men de var varme , rolige og venlige. De bagte hver dag og lavede mad med de gamle og demente beboere. Minmor strøg tøj. Det havde de fundet ud af at hun godt kunne lide. Jeg har hørt at der har været personalenedskæringer siden, men min mor havde det så godt som man nu kan have det når man har mistet hukommelsen. Bemanding er vigtig både hvad angår antal og holdning. Ikke mindst det sidste.

Kurt Nielsen, Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det er nu ni år siden mine besøg gennem 14 år på plejehjem ophørte, men noget tyder på at mine erfaringer ikke er forældede.
Jeg må give Tine Rostgaard fuldstændig ret i hendes bud på plejehjems to vigtigste problemer idag. Fx er det absurd som hospitaler må udskrive patienter "i utide", så plejehjemmene modtager beboere der er meget mere plejekrævende end hjemmene har fået tildelt resurser til at klare.
I normeringer toges/tages der heller ikke højde for at elever og ufaglærte er enormt tidskrævende for det erfarne personale. Tid der går fra beboerne.
Begge disse forhold fremgår ikke af regneark, men betyder alverden ude i plejehjemmene.
Foruden dette at det er blevet illusorisk at ha’ specielle afsnit for demente beboere.

Rettelse: for ca. syv år siden deltog jeg i en undersøgelse af maden på plejehjem. I den anledning besøgte jeg vel 30 plejehjem, og jeg mødte næsten kun god vilje til at skabe trygge rammer på henad håbløse vilkår. Præcis de vilkår Tine Rostgaard påpeger. Og de vilkår der gør at det er forståeligt når det aktuelt ikke er nogen ønskedrøm for mange at arbejde på eller at ende sine dage på et plejehjem.

Men der kunne nu godt laves dokumentarer der viste de positive tiltag for at få det bedste ud af de givne omstændigheder!
Måske man også skulle se lidt på udenlandske plejehjem? Jeg mindes i hvert fald et besøg på et nydeligt, dyrt, privat plejehjem i Tyskland; bagefter tænkte jeg at sådan et plejehjem for alt i verden ikke måtte blive standarden hjemme.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Emnet e ganske aktuelt, og at der virkelig er noget galt behøver man ikke den store eksamen for at indse.

i artiklen får vi så de sædvanlige universitære floskler, der lyder så pæne og renskurede; "der mangler økonomiske midler, og at plejehjemmene ikke kan finde tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft", eller som jeg læste det for nylig i en udtalelse fra den ene dirketør i enten Randers eller Århus, hvor der så end var; "han savnede det kald i arbejdet med ældre, som han havde forventet", - ikke "et kald" han selv ville leve med hverken arbejdsmæssigt eller lønmæssigt med, men en fantasi som han mente sig naturligt berettiget til som undskyldning.

Indenfor hospitalsvæsenet har man også det samme, - men her hedder det i stedet for "et kald" det lidt finere "en gerning" - den er til gengæld ganske vellønnet.

Ole Schwander

Både af personlige oplevelser og via beretninger i medierne virker det som om, det går rigtig godt på private plejehjem - eller i hvert fald betydeligt bedre. Hvordan kan det lade sig gøre? De økonomiske rammer er jo de samme som på offentlige plejehjem.

Vi kan begynde med IKKE at se ned på uddannelserne til social- og sundhedshælpere og social- og sundhedsassistenter.
At hvis unge, især kvinder ikke lige "kan andet" eller har specifikke ønsker, så kan de blive presset til at begynde på ovennævnte uddannelser. Hvis de fuldfører blver de sjældent de mest motiverede. Undervejs i nævnte uddannelser er der en del frafald. For en dels vedkommende kan det skyldes at de er presset ind i noget, de dels ikke ønsker, dels kræver enormt meget af den enkelte. Det er ikke papkasser man arbejder med, men mennesker, der oftest ikke længere kan styre deres eget liv. med den afmagt og frustration, det kan medføre

Kurt Nielsen, Anne Søgaard, Eva Schwanenflügel, Nette Skov, Steffen Gliese og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Dårlig løn, presset arbejdsforhold dokumentationcirkus dårlig arbejdstider hvem gider det.

Ete Forchhammer , Lillian Larsen, Dennis Tomsen, Steffen Gliese og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er mange grunde til, at det er gået så galt, men én af grundene skal findes i den overdrevne konstante evaluering og optimering. Den tyske sociolog Hartmut Rosa henviser i sin lille bog ”Det ukontrollerbare” 2020 til Alfons Mauers bog, ”Das Resonanzkonzept und die Altenhilfe. Zum Einsatz digitaler Technik in der Pflege ” 2018. Rosa siger bl.a., ”at plejepersonale kan berette om en stigende forskydning af opmærksomheden. I interaktionen mellem plejepersonale og den plejekrævende mødes knap nok to selvstændige individer, der taler med hver deres stemme, for fokus ligger derimod på de stadigt stigende antal målbare, dokumenterbare og især optimerbare parametre. Hvordan er er blodtrykket? Pulsen? Etc.
Sagt med andre ord, så er konstant evaluering og optimering blevet indbegrebet af det moderne teknologiske fremskridt, og her er fokus på livskvalitet og sociale relationer ganske fraværende, og det gælder langt fra kun indefor ældreplejen.

Estermarie Mandelquist, Lone Hansen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, jens rasmussen, Eva Schwanenflügel, Anne Søgaard, Steffen Gliese, Carsten Munk og Ole Schwander anbefalede denne kommentar

Jeg har såmænd også en personlig historie om min mor på et stort københavnsk alderdomshjem. Her brugte man på en eller anden måde at dope hende, hver gang vi kom uanmeldt. Kom vi anmeldt, som de foretrak, var hun faktisk helt frisk i hovedet.

Et par gange lykkedes det ikke, at skaffe så meget liv i hende, så vi rejste hjem uden at besøge hende. Og 2 gange var hendes puls så svag, når de forsøgte at få liv i hende, at den slet ikke kunne konstateres.

Institutionen var normeret til 400 beboere, og var øvrigt et ganske rart sted med venlige ansatte. Men det var altså underligt, at hele formiddage var der totalt ro og fred for alle disse beboere, der åbenbart sov fra morgenmad til frokost.

---

Derfor syntes jeg, det er lidt interessant, at der er skrevet en del om, hvad der kan være gået galt for ældreplejen. Men det mest interessante mangler: - Det er, hvad der rent faktisk kan gøres for at rette op på det igen, for det er jo mennesker af kød og blod, det drejer sig om.

Men måske burde man forsøge at aktivere de beboere, der kan og vil i institutionernes opgaver - for eksempel madlavning. Det tror jeg vil gavne appetitten.

David Joelsen, Kurt Nielsen, Nette Skov, Anne Søgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Håber jeg når at dø før jeg bliver et plejetilfælde. Ikke så meget p.g.a. de faciliteter jeg får stillet til rådighed og den storkøkkenmad, som skal holde mig i live. Der hvor jeg ikke vil være med er det respektløse plejepersonale jeg højst sandsynlig risikerer at blive udsat for og ydmyget af. Håber nogen har opfundet en plejerobot, som kan klare opgaven inden da, eller at aktivt dødshjælp kan hjælpe mig ud af en sådan situation. Hellere dø ind blive udsat for et plejehjem.

Steen Obel du skriver: '

Jeg har været i kontakt med det institutionaliserede ældreområde i knap tres år.'
Selv om du som 16-årig besluttede dig for ikke at lade dig installere sådan et sted. Det er så åbenbart som konsulent du har været 'installeret'.
Men hvad har du egentlig lavet som konsulent derinde? Jeg går ud fra, du har fået løn ligesom nogle af de andre faglærte installerede (personalet for god ordens skyld). Tager jeg fejl?

Jeppe Bundgaard

@Gert Romme; "Her brugte man på en eller anden måde at dope hende, hver gang vi kom uanmeldt".
Nu foregår det jo sådan, at lægen ordinerer den medicin, der udleveres. For det meste kommer denne dosis pakket med dato og klokke slet. Og den medicin, der ordineres af lægen, er efter en sundhedsfaglig vurdering.
Det er ikke sådan, at plejehjemmet har et arsenal af opioider liggende, så de kan få lillemor til at falde til ro, når bemandingen er lav.

@Jeppe Lindholm; "Der hvor jeg ikke vil være med er det respektløse plejepersonale jeg højst sandsynlig risikerer at blive udsat for og ydmyget af".
Nu er vi alle ikke ligesom dem, du har set i tv. Heldigvis. Synes faktisk, din kommentar er respektløs.

Ete Forchhammer

Gert Romme, det der med at inddrage plejehjemsbeboere i madlavningen er ikke så lige til! Der er fx hygiejniske hensyn at ta’, og pladsforhold i køkkenerne kan være for ringe. Desuden kræver det meget personale og meget af personalet at sørge for at maden bli’r så det er forsvarligt at servere den for alle. Og så er der lige det som en beboer der var rask nok til at kunne bli’ "køkkenaktiveret", sagde: "tak, jeg har skrællet kartofler nok i mit liv!"

Men jeg ved godt at der er få steder, denne form for aktivering er blevet gennemført. Om den så stadig er det? Konceptet var vældig oppe i tiden for en snes år siden... det har sikkert vist sig for dyrt at gennemføre, og ikke alment brugbart nok??

Stakkels personale på plejehjemmene i disse tider. Alt deres omsorg, hårde arbejde og entusiasme drukner i fortællingerne om, hvor dårligt det hele er. Jeg kan sgu godt forstå at få efterhånden gider! Især i disse tider hvor antallet af patientklager er på himmelflugt og forståelsen for fællesskabet hos både patienter og pårørende er for nedadgående. Hvor overfusninger og optagelser med skjult kamera er blevet en del af hverdagen og hvor der mange steder opleves, at pårørende ligger et urimeligt stor beslag på personalets i forvejen sparsomme tid. Personalet plejer de svært demente, et job der kræver stor empati og viden. Lønnen er dårlig, arbejdet er ikke det lækreste (afføring, urin, opkast), normeringen er dårlig og arbejdsmiljøet mange steder elendigt.

Stor tak til alle de gode, omsorgsfulde SOSU´er, der gør deres bedste på trods af svære arbejdsforhold. Kynisme og udbrændthed forekommer i alle brancher, måske især hvor der arbejdes med mennesker og det er godt, at dårlige forhold kommer frem i lyset. Men når fokus bliver så ensidigt på det dårlige, skader det hele faget og medierne har da helt klart også et ansvar for hvilke historier der bringes!

"Information" kunne da snildt være med at løfte et samfundsansvar her og skrive nogle goder historier om SOSU´erne, så vi fik et mere nuanceret billede af de danske plejehjem! Og få inspireret nogle flere af de unge, empatiske mennesker til at tage uddannelsen. Også gerne nogle af dem med gode karakterer. Men der er vel flest penge i at skrive om skandalerne.