Læsetid: 4 min.

Der er ikke mange faste rammer i lærernes arbejdstidsaftale. Men den kan alligevel føre til bedre arbejdsvilkår

Der sættes ikke faste rammer for undervisnings- og forberedelsestid i lærernes ny arbejdstidsaftale, men den rummer forbedringer i form af mere bløde krav om forudsigelighed, rimelighed og samarbejde. Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt for lærerne
Den ny arbejdstidsaftale vil formentlig kunne føre til bedre vilkår for de mest pressede lærere i kommuner uden lokalaftaler.

Den ny arbejdstidsaftale vil formentlig kunne føre til bedre vilkår for de mest pressede lærere i kommuner uden lokalaftaler.

Niels Christian Vilmann

13. august 2020

Der var god grund til både store ord og takketaler, da Danmarks Lærerforening (DLF) og Kommunernes Landsforening (KL) tirsdag nåede til enighed om en arbejdstidsaftale for landets 40.000 lærere.

Selv om det nærmest var en bunden opgave for parterne at nå til enighed efter syv år uden overenskomst, har vejen fra lockout og lovindgreb i 2013 og frem til aftalens indgåelse tirsdag været lang og svær.

Hverken ved overenskomstforhandlingerne i 2015 eller 2018 kunne DLF og KL blive enige om en ny aftale, der kunne erstatte den forkætrede lov 409, der siden 2013 reelt har udgjort lærernes arbejdstidsaftale.

Ganske vist er der igennem årene blevet indgået lokalaftaler i flertallet af landets kommuner. Men centralt har parterne ikke kunnet nå til enighed om, hvordan lærerne skulle kunne få – for dem at se – rimelige rammer om deres arbejds- og forberedelsestid, samtidig med at kommuner og skoleledere skulle have ret til at lede og fordele arbejdet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvilken rationale der retfærdiggører at ødelægge lærernes naturlige passion for læregerningen?
Hvad har man opnået ved at indføre 'management' af lærernes frie udfoldelser i deres forberedelse og undervisning?
For hvem lavede man reformen siden det kun resulterede frustration og stress hos lærerene er og eleverne?
Vill det ikke have været bedre hvis man spurgte lærerene og eleverne om de mangler de havde og støttede omkring dem i stedet for at ødelægge det gode man allerede havde; lærerenes selvstændighed og frihed der gavnede kvalitets undervisning for eleverne?
Det man fik ud af reformen; mange lærere flygtede fra lærergerningen og dem der er tilbage, er stressede og der er pressede stemning mellem lærer og elverne. En ellers bedst fungerende undervisningsmiljø blev ødelagt af politikker der lavede reformen for reformens skyld!

Karsten Aaen, Carl Chr Søndergård, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar