Læsetid: 4 min.

Ingen ved helt, hvorfor coronavirus trives så godt på slagterier. Her er tre teorier

Danish Crown i Ringsted er blot det seneste eksempel i rækken af udbrud af coronavirus på slagterier. Skyldes det lave temperaturer og dårlig luft? Migrantarbejdere, der bor under trange kår? Eller måske smitsomme grise?
62 ud af 900 medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Ringsted er testet positive for corona.

62 ud af 900 medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Ringsted er testet positive for corona.

Mads Claus Rasmussen

3. august 2020

Når vi igen og igen ser store udbrud af coronavirus på slagterier, skyldes det …

Ja, det er der ikke rigtig nogen, der ved med sikkerhed.

»Det er, som om der er en systemfejl på slagterier verden over. Vi har set samme mønster både i USA, England, Irland, Tyskland og andre steder. Det er mærkeligt,« siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og ekspert i hygiejne og smitte mellem mennesker og dyr.

Herhjemme er spørgsmålet højaktuelt, efter at 62 ud af 900 medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Ringsted er testet positive. Men den videnskabelige litteratur på området er meget begrænset.

»Ingen af disse artikler beskriver de infektionshændelser, der resulterer i større udbrud af SARS-CoV-2 i kødforarbejdnings- og lignende fødevareforarbejdningsanlæg,« konstaterer et tysk forskerhold i et nyt studie af et udbrud på Tysklands største slagteri.

Men teorier er der nok af. De falder groft sagt i tre kategorier: migrantarbejderteorien, arbejdsmiljøteorien og dyreteorien. Information forsøger her at give et overblik.

Østarbejdere

I Tyskland har den relativt høje andel af polakker og andre migrantarbejdere, der er beskæftiget på landets slagterier, været nævnt som en mulig forklaring.

»Det er ikke det, at man kommer fra Østeuropa, der er problemet. Men hvis man har trange boligforhold, hvor man går tæt op og ned ad hinanden, er det selvfølgelig noget, der bidrager til, at virussen spreder sig nemt,« siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet.

Også på Danish Crowns slagteri i Ringsted er mange af medarbejderne fra Østeuropa, har virksomhedens pressechef, Jens Hansen, oplyst til TV 2. Hovedparten bor ifølge pressechefen sammen i små lejligheder, hvor de deles om samme toilet og kører sammen til og fra arbejde.

Men hvis det er forklaringen, er spørgsmålet, hvorfor vi ikke ser tilsvarende udbrud i alle andre brancher, der ligeledes gør brug af udenlandsk arbejdskraft i stor stil, siger Hans Jørn Kolmos.

»Vi har jo for eksempel ikke set det på metrobyggeriet,« siger han.

Heller ikke det tyske forskerhold, der undersøgte udbruddet af coronavirus på Tysklands største slagteri, har fundet belæg for det som den primære forklaring. Deling af lejligheder, soveværelser og biler »ser ikke ud til at have spillet en større rolle i det oprindelige udbrud beskrevet i dette studie«, fremgår det af deres artikel, der endnu ikke har været gennem peer review. Forskerne tilføjer dog, at det »meget vel« kan have været en faktor i forhold til det andet og større udbrud, der kom en måned efter det første.

Kold luft og dårlig udluftning

En anden udbredt teori handler om arbejdsmiljøet og indeklimaet på slagterier.

»Vi har at gøre med et relativt tæt miljø med kølig luft, og det kan virussen godt lide, når det skal sprede sig,« siger Allan Randrup Thomsen.

»Samtidig er man formentlig nødt til at tale højt, når man skal kommunikere, og det gør selvfølgelig, at dråberne bliver sendt ud på en længere rejse end ellers.«

Gennem analyser af prøver fra de smittede medarbejdere mener det tyske forskerhold, der har undersøgt udbruddet på det tyske slagteri, at kunne spore størstedelen af smitten tilbage til én medarbejder. Deres resultater tyder på, at smitten er sket på arbejdspladsen, hvor han har smittet kolleger, der arbejdede helt op til otte meter væk. At det er muligt, forklarer forskerne blandt andet med lave temperaturer og dårligt indeklima. Luften på slagteriet blev recirkuleret ufiltreret af airconditionmaskiner og ventilatorer.

»Vores resultater indikerer, at en fysisk afstand på to meter ikke er nok til at forhindre spredning i miljøer som dette,« konkluderer forskerne.

Smittede dyr

Endelig er der »elefanten i rummet«, som Hans Jørn Kolmos udtrykker det.

»Det kunne jo være, at dyrene bringer virussen med ind og smitter medarbejderne, når de bliver slagtet,« siger han.

Det er en teori, han foreløbig står relativt alene med.

»Jeg siger heller ikke, at svin er smittebærere. Men jeg synes, vi bliver nødt til at undersøge det,« siger Hans Jørn Kolmos.

»Det er ikke grebet ud af den blå luft, for svin har en receptor i luftvejene, som minder meget om den, som mennesker har.«

Han henviser også til, at der har været udbrud af coronasmitte på minkfarme i Hjørring, samtidig med at der var en opblusning i epidemien i området. Foreløbige resultater fra genetiske undersøgelser ved Statens Serum Institut har vist, at de smittede dyr og mennesker på en af minkfarmene havde »smittet hinanden«, og at smitten desuden involverede flere syge beboere på et plejehjem i byen. Men om det var mennesker, der havde smittet dyrene, eller om smitten var gået den anden vej, kunne undersøgelsen ikke fastslå.

Mink fodres blandt andet med slagteriaffald fra svineslagterier og kunne potentielt være smittet ad den vej, forklarer Hans Jørn Kolmos. På den anden side har de forsøg, der indtil videre er blevet lavet med at inficere svin med coronavirus, ikke kunnet påvise, at dyrene blev inficeret og syge, forklarer han.

»Men det er nogle små forsøg, så det er et spinkelt grundlag. Og det udelukker heller ikke, at svin kan være bærere af den her virus uden at blive syge,« siger han.

Allan Randrup Thomsen er umiddelbart skeptisk over for teorien.

»Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig‚« siger han.

»Men jeg tror, det er en teoretisk overvejelse snarere end en praktisk. Jeg er ikke stødt på noget som helst i litteraturen, der understøtter, at svin kunne understøtte replikationen af lige præcis den her coronavirus.«

Frygten for en ny bølge af coronasmitte skaber usikkerhed for dansk økonomi. Derfor bør regeringen nu melde ud, hvad den har tænkt sig at gøre, hvis smitten blusser op igen. Det siger tre tidligere overvismænd, som mener, det kan skabe tryghed for virksomheder og forbrugere. V og RV efterlyser også en plan
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Carsten Munk
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Finn Jakobsen
  • John Scheibelein
  • Anker Heegaard
  • Katrine Mai-Jørgensen
  • Freddie Vindberg
  • Lillian Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Ib Christensen, Carsten Munk, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen, John Scheibelein, Anker Heegaard, Katrine Mai-Jørgensen, Freddie Vindberg, Lillian Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad har et fyldt værtshus, en fodboldarena og en slagtehal til fælles?
Der er så meget larm, at man er nødt til at råbe ind i hovedet på hinanden.

Peter Mikkelsen, Per Torbensen, Claus Nielsen, John Andersen, Carsten Wienholtz, Birte Pedersen, Hanne Ribens, Frank Hansen, Erik Karlsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Hanne Larsen, Ete Forchhammer , jens christian jacobsen, Lillian Larsen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

"hvorfor vi ikke ser tilsvarende udbrud i alle andre brancher, der ligeledes gør brug af udenlandsk arbejdskraft i stor stil, siger Hans Jørn Kolmos."

Det er min mangeårige erfaring fra industrien, at der er meget på brancher hvor så mange arbejder så tæt som på slagterierne. Automatisering har betydet færre medarbejdere og mere afstand mellem medarbejdere. Samlebåndene er uddøet de fleste steder.
Jeg har en kraftig mistanke om at eksperterne i virologi og smitte ikke kender til arbejdsforholdene i mange forskellige brancher. De kender kun til det som alle kan se i TV nyhederne.

Peter Mikkelsen, Claus Nielsen, Ib Christensen, Per Klüver, Arne Lund, Alvin Jensen, Karsten Aaen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Hvis virussen stammer fra kødmarkedet i Wuhan, kan det ikke udelukkes
at smitten overføres via arbejdet med døde svin.?

Palle Yndal-Olsen, Claus Nielsen, Gert Romme, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Anne-Marie Krogsbøll, Holger Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Oprindeligt var der teorier om, at covid-19 kom fra de kinesiske "våd-markeder". Måske overlever covid-19 virus i en virulent form bedre og i længere tid i et miljø med slagtekroppe og slagteaffald?

Palle Yndal-Olsen, Bjørn Pedersen, Claus Nielsen, Lillian Larsen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Karin Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Holger Nielsen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, og på linje med erfaring fra anden smitteopsporing fra fx taxabranchen, er daglig samkørsel i bil til og fra arbejde - og andre aktiviteter - en sikker smitterisiko.

Carsten Wienholtz, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

kontaktsmitte fungerer måske "bedre" via overflader som er fugtige/slimede, hvilket umiddelbart virker logisk, og også støjniveauet kan være en betydende faktor, så måske skal forklaringen findes i flere smittefremmende faktorer som bidrager til problemet og ikke bare en enkelt afgørende faktor.

Claus Nielsen, Per Klüver, Birte Pedersen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Peter Knap, Anne-Marie Krogsbøll og Christel Nellemann anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Er miljøet ved metrobyggeriet og tilsvarende steder overhovedet undersøgt for Corona-smitte?
Er der nogen, der har overblik over arbejderne der - fortaber det sig ikke i underentrepriser?

Birte Pedersen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Et koldt, klamt og recirkuleret klima under høj stemmeføring og stor respiration på grund af stærkt fysisk arbejde. Vira hvirvles rundt under megen spuling. Corona Win Win.

Claus Nielsen, Arne Lund, Carsten Wienholtz, Birte Pedersen, Søren Nielsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, lad os håbe, at det ikke er fordi, virus faktisk trives ganske fint på (eller i) kød.

Hvad mon med de emballager, som kødprodukterne pakkes i på slagterierne? Kan de mon i uheldige tilfælde bringe smitte ud fra slagterierne til butikkerne?

Fødevaresikkerhedsstandarderne som f.eks. BRC Food stiller kun krav til filtrering af luft som kommer i direkte kontakt med det færdige produkt. Men samtidig skal standarderne være med til at sikre et sikkert produktionsmiljø også for medarbejderne, så man kan håbe der komme ændringer i næste version.

Søren Nielsen, Alvin Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Danish Crown har indstillet eksporten af svinekød til Kina fra slagteriet i Ringsted. Gæt så, hvem der får fornøjelsen af at spise dette grisekød nu hvor eksporten til Kina ikke må belastes.

John Andersen, Arne Lund, Dennis Tomsen, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Efterhånden er der ret overvældende evidens for, at coronavirus er luftbåren.

Aerosoler (bittesmå dråber) kan hænge i luften i flere timer, eller i slagteriernes tilfælde, sprede sig mere end 8 meter grundet dårlig udluftning og recirkuleret luft.

Kulde og fugt er desuden optimalt for virus, her trives den, i direkte modsætning til i sollys, hvor UV-stråler gør det af med den.

Et stort antal forskere er ihvertfald enige :

"Luftbåren smitte kan ikke afvises, erkender WHO"
https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-07-08-luftbaren-smitte-kan-ikke-afvis...

Når virus får optimale betingelser, formerer den sig enormt.
Det vil sige, at slagteriarbejderne bliver 'bombarderet' med coronavirus, og derfor går hen og bliver superspredere.

I søndags var der én smittet fra Danish Crown i Ringsted.
Idag er der 79.

Og efter weekenden er der nu 207 nye smittede i Danmark, ifølge Statens Seruminstitut.

Peter Mikkelsen, Per Torbensen, Torben K L Jensen, John Andersen, Per Klüver, erik pedersen, Birte Pedersen, Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Vi har 4 dage i Sverige og Danmark omkring månedsskiftet. Og da ingen har kunnet/villet garantere os, at kød eller/og forpakning ikke kan smitte, vil vi hvert fald ikke spise kød i Danmark.

John Andersen, Birte Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Vi må konstatere at vi ikke ved noget...
Sådan synes konklusionen at måtte være.
I mellemtiden skal vi tilbage til business as usual, vi skal i skole, på arbejde, på diskotek, køre i busser, tog og metro eller flyve på weekend i Paris og shoppingtur i London.
Vi skal kramme vore kære, kysse vore kærester og give hånd for at få statsborgerskab.
Vi skal besøge vore ældre på plejehjemmene, vi gjorde det ikke før, men det skal vi nu.
For vi er så vigtige allesammen, vores liv er vores liv og det vil vi selv bestemme over.
Vi er trætte af at blive talt ned til, af Mette, af Søren og vi skal i hvert tilfælde nok selv bestemme om vi vil holde afstand, gå med maske eller spise kød.
Og vi skal alle dø, nogle før andre men sådan har det jo altid været og ingen savner de handicappede, de gamle og de fattige. Vi kan måske ligefrem spare penge på sigt. Så bliver der også flere boliger til alle de nye studerende. Det skal nok gå alt sammen, det er jo Danmark ikke? Det særligt udvalgte land og folk.

Gud bevare menneskeheden for vi gør ikke.

John Andersen, Helene Kristensen, erik pedersen, Dennis Tomsen, Morten Balling, Marianne Jespersen, Erik Karlsen, Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Advarsel til alle:

Jeg har for nogle dage siden i nogle kommentarer gjort opmærksom på femilets genanvendelige mundbind. Det gjorde jeg på baggrund af anprisningerne på hjemmesiden, som angav filtreringsevne på 90 % for partikler indtil 3 micron og breathability på 96 %.

Jeg har selv nået at købe pakker, men er siden af forskellige grunde blevet i tvivl om disse anprisninger, og har derfor boret i det, bl.a. ved henvendelse til femilet. Disse har i dag fjernet disse kvalitetsanprisninger fra facebook-siden og hjemmesiden, og sendt link til de standarder, man har henvist til.

Og jeg må desværre konstatere, at femilet ser ud til at have anført kvalitetsstandarder, som ikke holder. Jeg agter derfor at anmelde femilet til lægemiddelstyrelsen.

femilet er et godt, gammelt, anerkendt firma, så jeg stolede i første omgang på deklarationen. Det viser bare, hvor forsigtige man skal være i øjeblikket.

Jeg gætter på, at mundbindene stadig mindst er på linje med andre rimelige stofbind - men de holder nok ikke den standard, de for nogle dage siden reklamerede med. Og det er bare et gæt fra min side. Det ser dog ud til, at de stadig - i følge indlægssedlen i pakken - skulle være egnede til følgende brug, som er i overensstemmelse med AFNOR-standarderne:
"Cat I – UNS 1: for workers who have frequent and regular contact with the public such as policemen or cashiers"

Og de skulle også - som jeg forstår det - holde en filtreringsevne på 70%, for det ligger i kategori 1-standarden.

Standarderne, som femilet nu henviser til, kan læses her:
https://www.sgs.com/en/news/2020/04/safeguards-05020-afnor-releases-gene....

Jeg lægger undtagelsesvis denne kommentar ved flere tråde, da det piner mig at have anbefalet disse mundbind, og da folk skal vide, at de altså ikke så effektive, som det først blev angivet.

Lillian Larsen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg undskylder - nu er jeg forvirret. Maskerne yder måske alligevel 90 % filtrering:
"Using methodology referenced in AFNOR SPEC S76-001, UNS 1 Masks must perform at a 90% filtration level while UNS 2 masks must reach 70%. The cross ministry note, also specifies breathing resistance requirements, marking, minimum number of washes, like AFNOR SPEC S76-001."

På indlægssedlen er det faktisk også anført. Jeg ved så ikke, hvorfor femilet har fjernet dette fra hjemmeside og facebook-side. Måske er det mig, der ikke forstår, hvad der står.

Hvis andre kan gennemskue, om maskerne faktisk holder 90% filtrering, så lad gerne høre fra jer. Undskyld rodet.

Jane Doe, Lillian Larsen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I Tyskland har der i juni måned været et lignende corona udbrud på et Tönnies slagteri i Rheda. 1.500 ud af 7.000 ansatte blev testet positive for corona virus med et anslået smittetryk (R0) på hele 2,76. Her blev såkaldte gæstearbejdere isoleret i deres boliger og fik forbud mod at forlade deres bolig i 2 uger, idet ledelsen hos Tönnies mente, at smitten muligvis stammer fra østeuropæiske ansatte på slagteriet.

At ledelsen udpeger østeuropærer som smittebære kan de sandsynligvis takke sig selv for med de forhold østeuropærer bliver udsat for på tyske slagterier https://www.information.dk/udland/2020/05/tyskland-forbyder-slavelignend...

Spørgsmålet er så, om der findes slaveri lignende forhold for østeuropæiske ansatte på slagterier i Danmark. Det vil den nærmeste tid måske vise. Med den moral der efterhånden findes i Danmark, særligt blandt de "moderne" generationer, som sidder med ledelsesansvaret lige nu, vil det ikke overraske mig.

Jane Doe, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Per Klüver, Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, Lillian Larsen, Gert Romme, Dennis Tomsen, Birte Pedersen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Nu står der intet i artiklen om, at den ene teori skulle ekskludere den anden teori som årsagsforklaring. Men at der har været flere udbrud på slagterier rundt omkring kunne jo tyde på, der er forhold vedr. arbejdsmiljøet på slagterier der har betydning, eller det falder da i alle tilfælde for, at tænke sådan. Men foreløbig må det jo gælde som teori.

Vi har dog ikke råd til, at sidde sådanne gisninger overhørige, da man naturligvis må lukke afdelinger eller slagterier ned, hvis der først er virus i omløb. Her kan man jo ikke sidde på hænderne og afvente, at der skal komme evidens for det ene eller det andet.

Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Birte Pedersen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Så er det slået fast:
"I studiet analyserede man en lang række faktorer, der kunne tænkes at påvirke dødeligheden af covid-19, herunder landenes forskellige alderssammensætning, det lokale klima, omfanget af testning, graden af overvægt i befolkningen samt forskelle i nedlukningspolitik, kontaktopsporingstiltag og maskebrug.
Men kun én faktor skilte sig virkelig markant ud, og det var brugen af masker i den brede befolkning.
Studiets hovedforfatter, Christopher Leffler, udtrykker det på denne måde på universitetets hjemmeside:
»I lande, der tidligt anbefalede ansigtsmasker nationalt, eller hvor befolkningen tidligt bar dem baseret på kulturelle normer, har dødeligheden af covid-19 været mindre end forudset. Og det er ikke kun med nogle få procent, men med op til 100 gange lavere dødelighed.«
https://www.berlingske.dk/videnskab/studie-lande-med-udbredt-brug-af-mas...

Hvad har SST haft gang i det seneste halve år? Jeg har i hvert fald ikke indtryk af, at det har været befolkningens sundhed og overlevelse, der har været i fokus. Snarere et misforstået (og stadig misforstået) hensyn til samfunds - og andre økonomier.

Palle Yndal-Olsen, Gitte Runge, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Hvorfor er slagteriet ikke lukket, arbejderne sendt i isolation indtil tests og svar foreligger, Veterinærer fra fødevarestyrelsen i gang med at teste kød og relevante grisebestande. Vi ved fra udlandet at slagterier er rene virusbomber. Vi er nu i øvrigt steget til omkring 60 nysmittede om dagen når vi ikke tæller disse slageriarbejdere med. Det er 4 uge i træk at det daglige smittetal stiger !! Her kan mundbind være en hjælp, men det er slet ikke nok
Den 22. juli udkom Information med en tåbelig leder om maskers forfærdelige betydning for undergravelse af " den personlige frihed". Kommentarerne var ( og er) utrolig mange, herunder en del som afviste dokumentationen for mundsbinds betydning som smittereducerende redskab. Andre fremførte at antallet af smittede var lavt og der ikke var nogen grund til at bekymre sig. Rigtig mange udtrykte dog deres store betænkeligheder over den stigende egocentrisme, ligegladhed og manglende overholdelse af de generelle råd om afstand, håndvask og sprit. Jeg hørte til de bekymrede og påpegede at 1 meters kravet var en problematisk udmelding mest styret af pres fra erhvervslivet og at det faktisk selv af Sundhedsstyrelsen foruden af WHO er fastslået på baggrund af videnskabelige undersøgelser at mundbind virker. Jeg anførte også, at prisen kunne være et problem og at en relevant hjælpepakke kunne være på sin plads.
Ikke for at kunne sige " Hvad sagde vi", Men nu står vi lige der, hvor mange af os prøvede at råbe op for at undgå, at vi kom hen. Vi kan nu ikke bare læne os op af myndigheder, som ikke tør indrømme, at det er nu, lige nu, bremserne skal slås i og alle de værktøjer vi råder over skal overvejes og bruges. Opsporing, tests, karantænesæting skal fastholdes og om muligt intensiveres. Forebyggelse af yderligere smittespredning via lukning eller ingen nye grænseåbninger, kontroltests ved hjemkomst fra ferier fra udland og evt. karantæne ved indrejse fra lande med ny opblomstring, Ingen udvidelse af baråbningstider, ingen diskoteksåbninger, reduktion af forsamlingsantal også ved fodboldkampe. Indskærpelse og overholdelse af afstandskrav og antal i butikker, tilgængelig sprit etc. Og mundbind når relevant! Men også flere tog og busser, højere krav til afstand mellem sæder og højere hygiejnekrav. Hvis vi holder fast i at overholde alle hygiejnekrav, og opretholder bedre og mere afstand end det minimum myndighederne påbyder , så kan vi håbe at vi kan holde virus stangen og indlæggelser og dødsfald nede.

Gitte Runge, Finn Jakobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Birte Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Og nu sker det, jeg har frygtet: Mundbind blive erstatning for andre nødvendige tiltag:
https://politiken.dk/indland/art7875360/Mundbind-er-alternativet-til-ny-...

Mundbind er for mig at se et ekstra lag sikkerhed, for at vi kan få banket epidemien helt ned under gulvbrædderne. Det skal ikke erstatte andre vigtige tiltag, for så ender vi med at køre med "sundhedsvæsnets kapacitetsgrænse" som målestok. Med mange døde til følge.

Det er hos myndighederne, at mundbind risikerer at skabe falsk tryghed - ikke hos befolkningen.

Morten Balling

@Anne-Marie Krogsbøll

Generelt kan jeg anbefale at spærre lyttebøfferne op når Fauci, Randrup Thomsen og Lundgren siger noget. Som jeg skrev forleden er selv et tørklæde for munden med til at begrænse den radius man kan sprede virus ved f.eks. nys og host.

Karin Hansen, Claus Nielsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, jeg er klar over det, Morten Balling. Godt, at ikke alle har fået mundkurv på.

Eva Schwanenflügel

@ Anne-Marie Krogsbøll
03. august, 2020 - 17:36 :
"Og nu sker det, jeg har frygtet: Mundbind bliver erstatning for andre nødvendige tiltag"

Anne-Marie, jeg er noget forvirret over denne kommentar, for i artiklen står der jo netop at mundbind skal ses som et supplement til de andre forholdsregler..?

Men rigtigt, at det meget ofte går hen og bliver til territoriepisseri, når det diskuteres hvad der er evidens for eller ej.

Dræbende - i bogstavelig forstand !!

Mogens Holme, Torben K L Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, Eva - det er da muligt, at jeg læser det forkert, men i overskriften står det som alternativ til nedlukning. Og det lader også til, at SST nu satser på mundbind i offentlig transport, i stedet for at kræve afstandskravet håndhævet. For der er da vist ikke aktuelt nogen egentlig begrænsning på, hvor mange man må stoppe ind i en bus eller et s-tog? SST udtrykker bekymring over,a t der bliver mere trængsel i bus og toge nu, hvor folk kommer fra ferie - men man gør ikke noget for at forhindre det. I stedet har man så anbefalet mundbind - det foruroliger mig.

Hører netop anbefalingerne citeret i TV2 Nyheder: Man skal tage mundbind på, HVIS man ikke kan holde afstand, siger SST. Der mener jeg, at den rette udmelding ville være at kræve afstandskravet overholdt, OG så også anbefale mundbind.

Hvis mundbind skulle erstatte andre, kraftigere tiltag, skulle vi have været i gang med det for måneder siden, synes jeg.

Gitte Runge, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anne-Marie :
"Hvis mundbind skulle erstatte andre, kraftigere tiltag, skulle vi have været i gang med det for måneder siden, synes jeg".

Det har du i dén grad ret i.
Folk er slet ikke trænet i at bruge mundbind forsvarligt, og flere medier beretter også at det kun er omkring hver tiende der bærer et.

Mht til offentlig transport er det også rigtigt, at der files på afstandskrav.
Mon DSB indsætter ekstra vogne og flere togsæt?
Jeg tillader mig at tvivle.

Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, der er et øvelses- og vaneaspekt, Eva. Men jeg tænkte også på, at min fornemmelse er, at vi står overfor en masse skjult smitte nu, og at det måske kunne have været undgået, hvis vi var startet, da smitten var på sit laveste niveau. Jeg tror ikke, at mundbind på nuværende tidspunkt kan afværge en ny bølge - men det kan selvfølgelig forsinke/mildne den.

Jeppe - Fin pointe
Så hold med de kommende ugers tilbudsaviser fra Coop, Netto, Aldi og hvem ellers og se hvor billigt svinekødet pludselig bliver. Kineserne vil ikke ha' lortet, men det vil danskerne godt, bare det er billigt.
I øvrigt - Jeg havde for år tilbage min daglige gang i et slagteri. og til min dårlige erindringer hører et indelukket, klamt, stresset, snusket indeklima -trods daglig rengøring. Så da jeg læste om først Tönnies og nu Ringsted var det uden anden overraskelse end at, det er da besynderligt, at det ikke var sket før.
Det er det måske også, vi har bare ikke hørt om det. Men jeg kan da godt forestille mig, at de amerikanske slagterier er på spanden.

Claus Nielsen, Mogens Holme, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

En søgning på US meat packing gav dette link til Guardian fra maj. https://www.theg
uardian.com/world/2020/may/15/us-coronavirus-meat-packing-plants-food
På dav. tidspunkt var halvdelen af de amerikanske corona hot spots knyttet til slagterierne, så Ringsted er bare det næste i rækken. Flere vil følge efter: Randers, Blans, Horsens, Holstebro m.fl.

Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, der er mange, der ærgrer sig over Sundhedsstyrelsens sendrægtighed med at anbefale mundbind..
Det er ligesom de hele tiden vælger at sætte kikkerten for det blinde øje.

Vi må bare håbe på, at der ikke kommer krise igen.

Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hvor gør jeg af det brugte mundbind, som potentielt kan være en coronabombe, hvis jeg er smittet ? Jeg løfter bindet fri af ørerne med mine to pegefingre og står så der.

Et kongerige for en vindtæt skraldespand med sprit i og pedalbetjent låg

Arne Lund, Jane Doe, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"I følge Jens Lundgren vil myndighederne i udlandet sige, at så længe et mundbind er lavet korrekt, kan det sagtens være lavet af stof.
- Det udsagn er ikke kommet fra de danske myndigheder endnu, men lad os se, om vi ikke kan komme derhen imod. Man kan se i udlandet, at når man syer dem selv, så begynder man at udtrykke forskellige måder at være sig selv på også. Lad os se, om den mode ikke også udvikler sig her i landet."
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-08-03-studie-viser-hvorfor-det-er-en...

Er det bare mig, det læser dette som et lille hint om en sendrægtig Sundhedsstyrelse? Muligvis kærligt ment, men alligevel.

Anne-Marie Krogsbøll

jeg tænker, at man er nødt til at have en plastikpose med, som man så kan slå knude på - i stil med en hundepose.

Og mht. til de genanvendelige så agter vi herhjemme at have en pose/spand på badeværelset til det brug, som mundbindene kan isoleres der. Så kan de hældes direkte i vaskemaskinen til separat vaks, uden at man skal stå og rode med dem i alt det andet vasketøj.

Eva Schwanenflügel

@ Peder Bahne

Som mangeårig hundeejer kan jeg kun give Anne-Marie Krogsbølls forslag 'thumbs up'.

Medbring en hundepose, og dump mundbindet dér.
Sprit fingrene af efterfølgende.
Når du så finder en offentlig skraldespand, vil mundbindet være isoleret, og ikke smitte renovationsarbejderen :-)

Flemming Schandorff

Flemming Schandorff
Angående Corona og slagterier så b emærk, at smitten altid starter med en polsk slagteriarbejder, så spørgsmålet er kun, hvorfor man bliver ved med at importere polske slagteri medarbejdere. De er jo også i et vist omfang løntrykkere, idet de jo ikke er ansat af slagteriet, men udlejet af et eller andet agentur, der formentlig har hjemme i Polen. Velkommen i EU.

Palle Yndal-Olsen, Kim Houmøller, Ole Schwander, Jane Doe, Peter Hansen, Anne-Marie Krogsbøll og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Hvis slagterier er de nye hotspots, er de da godt at landbrug ejet slagterier har flyttet de fleste af de arbejdspladser ned til Tyskland og Polen.

Ritzau, 23.06.2020.

"Hele Gütersloh-distriktet vil blive lukket ned, som følge af et coronasmitteudbrud i et slagteri," siger den tyske delstats ministerpræsident, Armin Laschet. "For første gang i Tyskland vil vi vende tilbage og lukket et helt distrikt ned med de samme foranstaltninger, som var indført for adskillige uger siden," siger han.

Tysklands socialdemokratiske arbejdsminister, Hubertus Heil:
Til ARD-morgenredaktion siger han: "Det skal kontrolleres, i hvilket omfang virksomheden bærer det civile ansvar".
Og til til Bild am Sonntag siger han: -" Der har tydeligvis fundet udnyttelse af mennesker fra Central- og Østeuropa sted, hvilket har ført til en generel sundhedsrisiko for hele området.

Hvad sker der egentlig i Ringsted, - bliver byen lukket ned? - Og hvem skal betale - næppe skatteborgerne eller konsumenterne.

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll: Og så er det jeg ønsker mig, at Danmark havde erstatninger som i USA...at staten kunne sagsøge Danish Crown, firmaets direktører og ledelse, så stærkt, at de hostede blod...Det svineri Fagbladet her har afdækket, burde give frihedsstraf til arbejdsgiveren.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det kunne man godt ønske, Niels Astrup. Men som jeg har forstået det, er det ikke Danish Crown, der har indkvarteret arbejderne - det er et eller andet eksternt firma, og muligvis fordi de ønsker at bo så billigt som muligt.

Men det må vi lade være med at tillade, hvis det på den måde opformerer smitten.

Ole Schwander

Det er da klart, at de bor så tæt fordi de ønsker at sende så mange penge som muligt til hjemlandet.

Det har ikke en pind med slagteriet at gøre. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så kunne de leje en lejlighed eller et værelse hver, men det er de selvfølgelig ikke interesserede i.

Det er desuden helt andre forhold end i Tyskland. Herhjemme er arbejdsmarkedet heldigvis rimelig organiseret, så ingen (eller få) skal leve som slaver.

Jan Weber Fritsbøger

Anne-Marie Krogsbøll skrev "Ja, lad os håbe, at det ikke er fordi, virus faktisk trives ganske fint på (eller i) kød.",
jeg kan så berolige med at virus ikke "trives" nogen steder, da virus er dødt og ikke kan formere sig, virus er molekyler, som hvis de optages af levende celler programmerer disse til at lave kopier af virusen, som så kan spredes til andre celler, enten i samme organisme eller via luftbårne dråber og overflader til noget andet levende.
måske vil molekylerne holde længere på overfladen af kød, og lettere overføres til og fra disse end til og fra tørre overflader som dørhåndtag osv. men de skal stadig overføres fra noget levende som feks mennesker.

Jan Weber Fritsbøger

Når virus får optimale betingelser, formerer den sig enormt."
Nej Eva døde molekyler kan ikke formere sig , er faktisk det som adskiller virus fra bakterier som jo er levende.
miljøet på et slagteri kan altså ikke øge formeringen men kun risikoen for overførsel.

Jan Weber Fritsbøger

Tjah der er jo masser af ledige lejligheder i ringsted som man bare kan leje ikke sandt ?
jeg får nærmest kvalme når jeg ser den slags nedgørende bemærkninger fra folk som har deres på det tørre, om grupper som betaler prisen for andres grådighed, men som alle andre må de tage hvad de kan få og udholde usle forhold, og er det i virkeligheden ikke legitimt at ville bo billigt når man arbejder ude i en periode.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jan Weber Fritsbøger:

Ja, det er jeg klar over, at virus selvfølgelig ikke formerer sig på kød - min pointe er selvfølgelig, at vi må håbe, at virus ikke beholder sin smittefarlighed (trives = overlever) ganske glimrende på kød.

Og ja, jeg ved godt, at virus er dødt, og derfor ikke "overlever"... det er smittefaren, jeg taler om ...

Morten Kjeldgaard

Det er klart relevant at undersøge om svin kan være passive værter for SARS-CoV-2, og det er også værd at undersøge om virus overført fra mennesker kan holde sig intakte på overfladen af kødet fra slagtede dyr. Virus kan ikke replikere sig i døde celler, det kræver energi i form at GTP som kun dannes sålænge cellen lever. Men en del af cellerne er stadig levende i mange timer efter dyret er slagtet, så det er i hvert fald teoretisk muligt at virus kan replikere sig i kødet, men måske ikke så effektivt. Klart også noget der bør undersøges.

Anne-Marie Krogsbøll - det der trick med eksterne kolonnearbejdere kender vi også fra Tyskland. Det tjener kun et formål: At holde lønningerne helt nede i kulkælderen, samtidig med at Danish Crown, Tönnies eller Westfleisch kan frasige sig ALT ansvar.

Ole Schwander

Jan Weber - "...er det i virkeligheden ikke legitimt at ville bo billigt når man arbejder ude i en periode." Selvfølgelig. Hvem har påstået andet? - "...udholde usle forhold" - Hvem siger, de lever under usle forhold?

Det, jeg anker over, er, at der gives udtryk for, at slagterierne henter udenlandske medarbejdere til landet under slavelignende forhold til en ussel løn under tarifferne og propper dem ind i saneringsmodne og usunde boliger.

En slagteriarbejder tjener i gennemsnit 31.000 kr. om måneden. Hvor ved I fra, at polakker går for en væsentligt lavere 'sulteløn'?

Sider