Instrukskommissionen afviser blankt Støjbergs advokats beskyldninger om partiskhed

Inger Støjbergs (V) bisidder, Nicolai Mallet, rejste fredag i Instrukskommissionen en omfattende kritik af udspørgerne og dermed af selve kommissionen. I et skriftligt oplæg på 12 sider, som bisidderen også delte med pressen, kritiserede han især udspørgeren, advokat Lars Kjeldsen, for at være »forudfattet«. En række eksempler dannede ifølge Mallet »et mønster, som er egnet til at drage kommissionens upartiskhed i tvivl«.

I oplægget understregede Mallet, at hans kritik ikke var møntet specielt på afhøringen af hans klient, Inger Støjberg, men »vedrører udspørgernes afhøringsmetoder generelt«.

Grundsynspunktet var, at afhøringerne tilrettelægges mere kritisk over for visse vidner – eksempelvis embedsfolk fra departementet – men mindre kritisk over for andre. Kort sagt at udspørgeren – og derigennem kommissionen – ikke følger det objektivitetsprincip, som er fastlagt i lov om undersøgelseskommissioner.

»Det er indtryk, som jeg og andre bisiddere har,« forklarede advokaten.

Det har længe været kendt, at Mallet flere gange har skrevet til kommissionen om sin kritik. Men først torsdag fik de øvrige bisiddere og pressen kendskab til indholdet.

»Det er den sjette kommission, hvor jeg er bisidder, men det er første gang, jeg har anledning til at rejse kritik,« forklarede Mallet og understregede, at han ikke var interesseret i »mundhuggeri«.

Ét af hans eksempler var, at Kjeldsen i sin afhøring af Støjberg havde lagt ind som en præmis, at det meget omtalte – men hidtil ukendte – ministernotat, som ministeren fremdrog under sin afhøring, ikke havde været fremsendt til Ombudsmanden.

Det viste sig ikke at være rigtigt. Ombudsmanden havde fået såvel en tidligere som den endelige version af notatet. Det blev tydeliggjort af kommissionsformanden under det følgende møde i kommissionen.

Et andet eksempel var, at Kjeldsen under afhøringen af ministeriets kronjurist, Lykke Sørensen, var »gået over stregen«. Kjeldsen havde nemlig sagt til Sørensen, at hun i sin beskrivelse af ministerens reaktion i forhold til, at hun havde fastholdt, at der skulle være undtagelser, havde »været meget diplomatisk«, og at det ikke var det »ordvalg«, ministeren havde brugt.

Hvor kunne Kjeldsen vide det fra, spurgte Mallet i sit oplæg og tilføjede, at »en sådan bemærkning ikke ville blive accepteret under en retssag«. Han kritiserede, at Kjeldsen stillede ledende spørgsmål og anvendte »afhøringskneb«.

Et tredje eksempel var under afhøringen af ministeriets jurist Jesper Gori. Han blev udspurgt om, hvordan han opfattede, at ministernotatet var blevet godkendt af ministersekretæren på vegne af ministeren i ministeriets dokumentsystem. Gori svarede, at det måske betød, at notatet var blevet sendt »retur«.

Mallet fremlagde næste afhøringsdag flere eksempler på, at andre sager på samme måde var blevet godkendt af ministersekretæren på vegne af ministeren – og at det var såvel udspørgeren som kommissionen bekendt med. At kommissionen havde denne viden uden at bryde ind, var ifølge Mallet »egnet til at vække bekymring i forhold til objektiviteten« i kommissionens tilrettelæggelse af afhøringerne.

Forsøg på kortslutning af processen

Kommissionsformanden, landsdommer Peter Mørk Thomsen, gjorde opmærksom på, at også advokat Thomas Ryhl, bisidder for ministeriets afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen, skriftligt havde tilsluttet sig Mallets synspunkter. Flere andre bisiddere tog dog afstand fra Mallets kritik.

Kjeldsen var enig i objektivitetsforpligtelsen, men afviste i et længere mundtligt indlæg kritikken både generelt og punkt for punkt. Han mente ikke, at Mallets udlægning af de forskellige eksempler var retvisende.

»Som udspørgere har vi pligt til at holde afhøringen i sporet. Når vi afhører folk af den kategori, så er det typisk folk, der er vant til at sætte dagsordenen. De bestemmer selv, hvad de vil svare på. Det kan godt være hårdt, fordi man er nødt til at gentage spørgsmål,« sagde han.

»Som udspørger er jeg ligeglad med svaret. Jeg skal ikke bruge det til noget. Det skal kommissionen, og udspørgerne bliver ikke bedømt på kommissionens udfald.«

Hvis svarene under en afhøring ikke harmonerer med sagens skriftlige materiale eller forklaringerne fra andre, »så går man ekstra hårdt til de forklaringer, der kommer«.

I et afsluttende indlæg understregede kommisionsformanden, at kritikken var »ret alvorlig«.

Han fandt det »ærgerligt«, hvis man opfattede det som om, at kommissionen havde lagt sig fast på en bestemt opfattelse.

»Det er ikke tilfældet. Vi er nysgerrige og åbne. Og selvfølgelig er der en hensigt med spørgsmålene og rækkefølgen, nemlig at få belyst sagen bedst muligt.«

Thomsen var enig med Kjeldsen i, at Mallets udlægning af de forskellige eksempler ikke var »loyale udlægninger af, hvad Kjeldsen eller jeg har sagt«.

»Du ser undrende ud,« sagde han til Mallet: »Men sådan er det bare.«

Thomsen fandt det »utroligt, at jeg skal sige, at vi ikke har nogen præferencer. Jeg er aldrig nogensinde beskyldt for ikke at være objektiv.«

Han sluttede af med, at hvis Mallet mente noget andet, kunne han indgive en klage over kommissionen, der så kunne afsige en kendelse, og den kunne han så gå til Østre Landsret med.

Advokat Jacob Lund Poulsen, bisidder for to ansatte i Udlændingestyrelsen, var blandt de, der havde lagt afstand til Mallets kritik, og i en efterfølgende pause uddybede han sit synspunkt:

»Det er et forsøg på at kortslutte processen. Hvis Mallet mener det alvorligt, må han gøre indsigelse mod kommissionen og bringe det for landsretten.«