Nyhed
Læsetid: 6 min.

Kvinder med svag tilknytning til arbejdsmarkedet føler sig oftere forsøgt presset til sex

Ny undersøgelse viser, at kvinder fra arbejdsmarkedets ’svage grupper’ langt oftere end andre oplever, at de bliver presset eller forsøgt presset til sex af magtfulde personer og overordnede på arbejdspladsen
Tidligere undersøgelser peger på, at særligt restaurationsbranchen er hårdt ramt. I 2019 viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at hver femte elev i hotel og restaurationssbranchen har været udsat for sexchikane.

Tidligere undersøgelser peger på, at særligt restaurationsbranchen er hårdt ramt. I 2019 viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at hver femte elev i hotel og restaurationssbranchen har været udsat for sexchikane.

Mikael Andersson

Indland
3. august 2020

Når vi taler om magtfulde mænd, der presser kvinder til sex, tænker mange nok på unge skuespillere eller musikere, der bliver krænket af højtstående mænd i de kreative brancher. Harvey Weinstein-typer, der lover dem guld og grønne skove, hvis de tager med dem hjem.

Men en ny kortlægning af fænomenet i TrygFondens årlige tryghedsmåling viser, at krænkelserne finder sted i alle samfundslag. Og den hårdest ramte gruppe i Danmark er kvinder med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder blandt andet lærlinge og elever, kontanthjælpsmodtagere, kvinder på sygedagpenge, i ressourceforløb og i jobafklaring. 

Samlet set har 7,8 procent af de adspurgte kvinder i undersøgelsen svaret ja til, at »en overordnet eller magtfuld person har prøvet at presse dig til sex« en eller flere gange.

Men hvis man ser specifikt på kvinder i grupper med løs tilknytning til arbejdsmarkedet, har de mere end dobbelt så høje tal for, hvad forskerne bag undersøgelsen kalder en #MeToo-oplevelse. Mens kun 5,3 procent af de kvinder, der ikke er udsatte på arbejdsmarkedet, har haft en #MeToo-oplevelse, er tallet 12,5 procent for de løstansatte kvinder. Henholdvis 1.065 udsatte og 1.578 ikkeudsatte kvinder har besvaret undersøgelsen. 

Konsulent Jacob Andersen, der har udarbejdet rapporten sammen med professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen og forskningschef i TrygFonden, Anders Hede, kalder det et »massefænomen« og fortæller, at han var »virkelig forbavset over, hvor højt tallet er«.

Anders Hede understreger, at spørgsmålet kan være tolket på mange forskellige måder. Der behøver ikke være tale om en chef, der direkte har truet en kvinde med fyring, hvis ikke hun ville have sex med ham.

»Vi har bevidst formuleret det så bredt som muligt. Det kan både være en overordnet eller en, der opleves som magtfuld. Og det kan både handle om, at de bagtaler en, generer en, spreder rygter og så videre,« siger han. »Der er heller ikke kun tale om ulovlige handlinger.«

Tidligere studier har bekræftet tendensen. Blandt andet viste en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet i 2018, at arbejdsløse- og studerende kvinder har større risiko for at blive udsat for »tvangssamleje«. Og et andet studie fra Statens Institutet for Folkesundhed dokumenterede i 2018, at kvinder uden uddannelse, under uddannelse og uden fast arbejde oftere rapporterer om seksuelle overgreb.

’Bad standing’

Når kvinder i arbejdsmarkedets svageste grupper oftere bliver udsat for #Metoo-oplevelser, kan det skyldes, at de ikke tør sige fra og sætte grænser af frygt for at forringe deres jobmuligheder. 

Det mener Mille Mortensen, som til daglig forsker i krænkelser på arbejdspladsen og har beskræftiget sig specifikt med prekariatet.

»Man har ikke lyst til at komme i bad standing og gøre sig uattraktiv, for så får man måske ikke den næste forlængelse eller ansættelse. Og man står også mere usikkert indtægtsmæssigt,« forklarer hun.

Hun er ikke overrasket over undersøgelsen, og hun har tidligere erfaret, at problemet ikke kun begrænser sig til de privilligerede og kreative brancher, som har fyldt meget i #MeToo-debatten. 

»Det kan ske alle steder,« siger hun. For det handler mest af alt om den psykologiske sikkerhed for personalet på arbejdspladsen – altså om man føler sig tryg nok til at sige fra – og det kan være problematisk i alle samfundslag, siger Mille Mortensen.

Hierarki

Ifølge medforfatter til undersøgelsen Jacob Andersen er der grund til at tro, at de høje tal for løstansatte kvinder også har at gøre med hierarkiet på arbejdspladserne.

»Som løstansat kan du lettere undværes, du har typisk dårligere helbred, er i dårlig form, bange for at miste dit job, har ikke alle de nødvendige kvalifikationer til at varetage dit job, taler måske dårligt dansk og så videre,« siger Jacob Andersen.

De er også statistisk set dårligt tilknyttet arbejdsmarkedet som en mere eller mindre permanent tilstand, og når de endelig er i arbejde, er det ofte på arbejdspladser, der ikke i høj nok grad har fokus på arbejdsvilkår, lyder hans analyse.

Løstansatte er altså generelt nederst i arbejdspladsernes hierarki, samtidig med at være enormt afhængige af den indtægt, de får der. 

Tidligere studier har også vist, at de fleste menneskers motivation for at arbejde i høj grad handler om identitet, forklarer lektor Mille Mortensen. 

»I den vestlige verden knytter vi rigtig meget identitet op på vores arbejde. Så når vi mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, bliver vi meget sårbare, fordi det påvirker vores behov for at tilhøre et fællesskab,« siger Mille Mortensen.

Derfor, siger hun, bliver de løstansatte kvinder mere villige til at gå på kompromis med deres egne grænser.

Hver fjerde kvindelige lærling

Særligt tallet for de kvindelige lærlinge overraskede medforfatter til undersøgelsen, Jacob Andersen. Der er stor usikkerhed i tallene, hvis man både opdeler gruppen af kvinder med svag tilknytning til arbejdsmarkedet efter køn og erhverv. Men gør man det, svarer 23 procent af 59 lærlinge – knap hver fjerde – at de er blevet presset eller forsøgt presset til sex.

»Det kan godt være, at det kun var hver femte, hvis vi spurgte alle kvindelige lærlinge i landet. Men det passer ind i et mønster, som vi kan se for alle kvinder, der er underordnede på arbejdspladsen,« siger han.

Derfor er der ifølge Jacob Andersen »ingen tvivl« om, at de kvindelige lærlinge er »stærkt overrepræsenterede«.

Seniorforsker hos Rockwool Fonden Peter Fallesen, som er blevet forelagt undersøgelsen fra årets tryghedsmåling, mener, at man skal være forbeholden i forhold til at bruge undersøgelsens tal for de enkelte faggrupper. 

»Når vi kigger på de enkelte grupper, eksempelvis lærlinge, bliver usikkerheden for stor, fordi tallene er så små. Der ville man skulle spørge mere ind til den specifikke gruppe, før man kunne konkludere noget endeligt,« siger han. 

»Men samlet set giver undersøgelsen et forholdsvist klart billede af, at det er mere sandsynligt at have oplevet det her, hvis man som kvinde er svagt tilknyttet arbejdsmarkedet.«

Lektor Mille Mortensen understreger, at krænkelser oftere finder sted på arbejdspladser, der har en stærk overvægt af et bestemt køn.

Tidligere undersøgelser peger blandt andet på, at særligt restaurationsbranchen er hårdt ramt. I 2019 viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at hver femte elev i hotel og restaurationssbranchen har været udsat for sexchikane. 

»Inden for det første år eller to af uddannelsen er der også et relativt stort frafald af kvinder, fordi praktikken kan være en voldsomt oplevelse for dem,« siger Mille Mortensen.

Det problem kender de alt til i fagforeningen 3F, som dækker håndværksfagene og restaurationsbranchen.

»Det er klart vores kvindelige tjenerelever, der er mest udsatte for det,« siger Bo Christensen, der er forhandlingssekretær for hotel og administration i 3F.

»Det er de svageste på arbejdsmarkedet, og dem med løs tilknytning til arbejdspladsen finder sig i mere, fordi de har behov for at få de timer, der bliver tilbudt,« siger han.

Og når det særligt går ud over kvinderne, handler det formentlig om nogle underliggende hierarkier, hvor der primært er mandlige ledere, vurderer Bo Christensen.

»Mænd er måske også mere seksuelt aggressive. Og de unge kvinder er uerfarne og har derfor ikke samme evne til at sige fra.«

En del af flokken

Når man føler sig presset til at »lege med sin seksualitet og sine grænser«, er det typisk, fordi man gerne vil være en del af fællesskabet, siger Mille Mortensen.

Det fænomen kender hun til fra sin forskning, og hun ser det ofte, når der opstår nogle bestemte, usunde normer og praksisser på en arbejdsplads.

»Hvis man kommer ind i et fællesskab, hvor det er helt normalt, at tonen er hård og sexistisk, måske med sjofle kommentarer og berøringer, er det nærliggende at tænke, at man bare må være robust for at blive en del af flokken,« siger hun.

Og derfor er løsningen, ifølge hende, ikke flere politikker eller et par timers kursus en fredag formiddag. Det kræver en mere langvarig indsats for at ændre kulturen, hvor ledelsen spiller en central rolle.

»De skal have mod til at gå foran og italesætte det svære, sårbare og tabuiserede. Ikke kun med retningslinjer, men også med personlige fortællinger fra arbejdslivet, og hvor de selv viser sårbarhed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Danske arbejdspladser er i det hele taget ikke for sarte sjæle.

Hver tiende voksne mobbes på arbejdspladsen.
Hver tiende voksne oplever racisme på arbejdspladsen.

Oveni kommer så de seksuelle krænkelser, overgreb og chikane.

Det er klart, at jo mere desperat man er for at gennemføre sin praktik, sit ressourceforløb, sin virksomhedspraktik, beholde sit studiejob eller blive fastansat, jo mere finder man sig i.

Vores samfund er blevet gennemsyret af magtforvridning, hvor de prekært ansatte og de udsatte i ressourceforløb og fleksjob, de syge i arbejdsprøvning, kan få lov at kigge blindt i den berømte vejviser efter hjælp.

De har nemlig ikke engang en fagforening til at varetage deres mest rudimentære interesser.
Og kommunerne gør det heller ikke.

June Beltoft, Peter Mikkelsen, Jens Flø, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Ib Christoffersen, Carsten Munk, Marianne Jespersen, Olaf Tehrani, Jan Fritsbøger, David Zennaro, Gitte Loeyche, Anker Heegaard, Lise Lotte Rahbek, Ete Forchhammer , Holger Nielsen, Palle Raabjerg, Ivan Mortensen, Elisabeth Andersen, erik pedersen, Poul Erik Riis, Freddie Vindberg, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Ib Christensen, Kurt Nielsen, Hanne Ribens, Viggo Okholm, Ebbe Overbye, Jeppe Lindholm, Søren Cramer Nielsen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

# Eva: Rudimentære interesser betyder uanseelige, bagatelagtige interesser, mener du måske substantielle interesser? -Og hvorfor skulle disse ansatte ikke kunne få deres fagforeninger til at forfægte deres interesser? Nuvel, godt du går i brechen for alle disse fortabte sjæle, med en banebrydende kommentar i Informations ekkokammer. :-)

Jeppe Lindholm

Jamen, ALLE mennesker i en svag position bliver presset til forhold de ikke ønsker. Hvis ikke det var tilfældet ville ingen jo have magt. Magt udspringer jo netop, at nogen står stærkere end andre. Det er også præcis derfor frihed udelukkende findes i økonomisk uafhængighed. I samfund som f.eks. det amerikanske er mennesker på bunden af samfundet slaver af dem som har penge og dermed magt. I et samfund som den danske velfærdsstat er alle sikret en vis økonomisk uafhængighed og dermed en vis frihed.

Og dette gælder naturligvis ikke specielt kvinder. Men alle i samfundet. Såvel kvinder som mænd.

Jens Flø, Alvin Jensen, Ib Christoffersen, Rune Mariboe, Claus Nielsen, Michael Waterstradt og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Jeppe Lindholm, ja, så fik du lige nedgjort de kvinder, der er specielt udsatte...

En 'bivirkning' (eller en direkte ønskelig konsekvens) af den liberale ideologi. Fuck den!

Peter Mikkelsen, Jens Flø, Carsten Wienholtz og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

I hotel og restaurationsbranchen, burde der være helt klare retningslinjer
med, at sexchikane er no go.
F.eks. i form af infoskilte, opsat forskellige steder i virksomheden.
At tro, ledelsen vil gå forrest i kampen og forhindre sexchikane, er latterligt.

Eva Schwanenflügel, Jens Flø og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jeppe Lindholm

Prøv at høre her Jeppe. Med det navn er du jo tydeligvis en leverpostejsfarvet priviligeret mand, og derfor kan du tydeligvis, ligesom jeg selv, ikke forstå at det kun er alle andre end os som kan føle sig uretfærdigt behandlet, for alle os leverpostejsfarvede priviligerede mænd lever i et hemmeligt broderskab, hvor vi ikke bruger magt i forhold til hinanden. Vi støtter altid hinanden og vi er altid imod alle andre befolkningsgrupper i en konspiration om at overtage verdensherredømmet. De mange selvmord blandt mænd er bare ofre for sagen, og de hjemløse mænd med ølflasken nede på torvet, de drikker slet ikke og de er ikke fattige.

@Rikke

?!?

Lise Lotte Rahbek

Jeppe Lindholm
Du skriver: "I et samfund som den danske velfærdsstat er alle sikret en vis økonomisk uafhængighed og dermed en vis frihed."

nej det kan jeg lige love dig for, der ikke er.
Forskellen på en lønindkomst og en kontanthjælp kan være forskellen på at kunne betale sin husleje, beholde sin opsparing og pension eller miste alt.
Der er ingen sikkerhed.
Hvis du vil have bare en lille smule frihed til selvbestemmelse er du nødt til at underlægge (!) dig arbejdsmarkedet og de rovdyr, der findes der.

June Beltoft, Niels Makholm, Markus Lund, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Jeppe Lindholm, Ebbe Overbye, Carsten Munk, Jan Fritsbøger, Søren Cramer Nielsen, Gitte Loeyche og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ja Lise Lotte og ikke nok med at økonomiske forhold tvinger, også diverse love og regler lægger pres på,
vi har faktisk slaveri i Danmark, har du ikke penge som følge af din status/familie er arbejde obligatorisk,
systemet udsætter de ledige for psykisk tortur og tvinger mennesker til at arbejde hvis de har brug for indkomst, ( og dermed bidrage til forsørgelsen af den privilegerede klasse som IKKE forsørger sig selv ( det har de jo de lavere klasser til )) med aktivering, resurseforløb, nidkær kontrol og alle mulige former for chikane,
og ikke nok med det de får også selv skylden for deres manglende privilegier og nedgøres som en slags menneskeligt affald,
imens de privilegerede soler sig i deres egen indbildte fortræffelighed, og lever flot af andre folks arbejde.

June Beltoft, David Adam, Niels Makholm, Egon Stich, Jens Flø, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Lene Henriksen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

og ja jeg ved godt der er en stor mellemgruppe som faktisk selv arbejder, men deres løn er høj alene som en følge af deres status, og de forsørger dermed kun sig selv delvist, det meste af deres indkomst kommer fra det arbejde folk i bunden udfører, de tror så selv at deres høje løn og deres privilegier er velfortjente og rimelige, men jo højere man er i hierarkiet jo flere urimelige privilegier har man, incl høj indtægt.

Niels Makholm, Jens Flø, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Lise Lotte Rahbek, som jeg skriver det "en vis frihed". Men du har da ret. Den er på ingen måder optimal.

Mette Poulsen

At skulle forsørge sig selv er selvfølgelig ikke slaveri. At presse nogen til sex er naturligvis ganske upassende, amorask og ulovligt.
Nu siger undersøgelsen ikke eksplicit noget om, hvem det er, som opfører sig svinsk. Mit gæt er at langt de fleste er mænd. Måske man skulle sætte ind dér?

Eva Schwanenflügel

@ Mette Poulsen :
"Nu siger undersøgelsen ikke eksplicit noget om, hvem det er, som opfører sig svinsk. Mit gæt er at langt de fleste er mænd. Måske man skulle sætte ind dér?"

Muligvis i forbindelse med sexchikane.

Men det er et langt mere alvorligt problem, der gør sig gældende, nemlig at mobning, diskrimination og systemisk undertrykkelse finder sted på langt de fleste arbejdspladser, i praktik, og sågar på uddannelsesteder.

Det er ikke kun mænd, der fører an i den slags adfærd.
Tværtimod har såkaldte kvindearbejdspladser også kæmpe problemer med mobning.

Det er for nemt udelukkende at gøre det til et mandligt adfærdsproblem, at så mange mennesker bliver syge af stress og angst på en arbejdsplads.

Men ingen tvivl om, at den patriarkalske konkurrenceprægede kapitalisme fungerer som en løftestang for rigtig mange mænds misforståede opfattelse af egne evner.

June Beltoft, morten bech kristensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
morten bech kristensen

ALT ER POLITIK sagde man i 1970'erne. Da opdagede kvinderne, at det personlige var politisk, og struktures af kulturelle normer, som den enkelte var indlejret i. Var det kun dengang? Intet har ændret sig, men censur er kommet til. En censur, der følger med en lønseddel. Vort samfund kan tilsyneladende ikke opretholdes uden 'vold' i lønarbejde. Samfundets opretholdelse hviler på fysisk og psykisk skade via arbejdsgiverens 'voldsmonopol', der modsvarer politimagtens fysiske.

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

@ Eva, jeg forholdt mig nu bare til artiklen emne om det at blive presset til sex på arbejdet. Og lige i det tilfælde er det min formodning, at det er overvejende mænd, som står for det.
Det er helt korrekt, at der også er andre problemer på arbejdspladser, herunder mobning, og kvinder har uden tvivl en lige stor andel i det. Jeg ved ikke, om sexchikane og det at blive presset til sex, kan kaldes mobning? Det kan godt være, det er nogle af de samme mekanismer, som gør sig gældende.

Eva Schwanenflügel

@ Mette Poulsen

Det har du ret i.
Muligvis skyldes det, at Danmark er så tilbagestående på ligestillingsområdet..
Vi er i løbet af få år havnet på en 95. plads sammenlignet med andre lande.

Der kommer en ny programserie torsdag aften fra DR 22.00-22.30 (kan også streames på DRDK)
"Alle hader feminister" med Ane Høgsberg.
Hun fokuserer på økonomi i første afsnit.

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/kan-det-virkelig-vaere-rigtigt...

ulrik mortensen

Danmark er det mest ligestillede samfund i verden iflg. en FN-rapport fra 2019. Men der er flere kvinder i parlamenterne i Rwanda og Senegal, sådan kan man jo også måle ligestilling ...
https://www.berlingske.dk/internationalt/rapport-kaarer-danmark-som-det-...