Nyhed
Læsetid: 7 min.

En lille formulering i udligningsloven kan skabe en »dødsspiral« for specialiserede botilbud

Når den nye udligningslov træder i kraft næste år, kan det blive markant dyrere at tilbyde eksempelvis personer med et handicap et specialiseret tilbud uden for kommunegrænsen. Eksperter frygter afspecialisering og dårligere behandling. Der er en evaluering på vej, men det er utilstrækkeligt, mener organisationer
Det er i dag en udbredt praksis, at personer med for eksempel et fysisk handicap sendes i specialiserede botilbud uden for deres egen kommunegrænse. Men fordyrelsen kan i værste fald betyde, at borgere bliver holdt i mindre egnede tilbud i egen kommune.

Det er i dag en udbredt praksis, at personer med for eksempel et fysisk handicap sendes i specialiserede botilbud uden for deres egen kommunegrænse. Men fordyrelsen kan i værste fald betyde, at borgere bliver holdt i mindre egnede tilbud i egen kommune.

Peter Clausen

Indland
10. august 2020

En lille formulering i udligningsloven, som har virkning fra næste år, risikerer at få store konsekvenser for mange borgere i specialiserede tilbud. Både inden for social-, sundheds-, børne- og ungeområdet. 

Loven vil nemlig gøre det markant dyrere at sende borgere i specialiserede botilbud uden for deres egen kommunegrænse. Det er en meget udbredt praksis for eksempelvis personer med et fysisk handicap eller autisme, og i dag har omkring 28.000 borgere glæde af botilbud uden for deres egen kommunegrænse. 

Men fordyrelsen kan i værste fald betyde, at kommunerne holder deres borgere i tilbud i egen kommune i stedet for at give dem det bedste og mest specialiserede tilbud. Det vurderer eksperter og organisationer. 

»Selvfølgelig er borgerne sikret nogle minimumsstandarder, men man kan sagtens forestille sig, at der går økonomitænkning i den, og at kommunerne forsøger at holde deres borgere inden for egne grænser – fordi det er billigst. Det kan føre til en uhensigtsmæssig afspecialisering,« siger Per Nikolaj Bukh, som er professor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Årsagen til bekymringen er, at udligningsloven ændrer den måde, man opgør kommunernes befolkningstal på. Det tal er afgørende for, hvor mange penge den enkelte kommune får tilført eller mister i udligning. Og selv om det måske lyder som tørt bureaukrati, kan det potentielt få store konsekvenser for det specialiserede område og de mange danskere, som har glæde af det. 

I dag er det sådan, at det er ’betalingskommunen’, som får udligning for borgeren, også hvis hun flytter til et specialiseret botilbud i en anden kommune. Men med den nye udligningslov bliver det princip vendt på hovedet. Og det betyder, at udligningsindtægterne i stedet tilfalder den kommune, hvor det specialiserede tilbud har adresse. Selv om betalingskommunen stadig har udgiften. Dermed bliver det de facto meget dyrere at anvende specialområdet uden for kommunegrænsen.

Hvis en person med autisme bor i Aalborg Kommune, men bliver behandlet i nabokommunen Mariagerfjord, er det altså Mariagerfjord, som fremover får udligningen, mens Aalborg Kommune skal betale regningen. Hvis Aalborg Kommune derimod tilbyder den autistiske borger et tilbud inden for egen kommunegrænse, beholder de udligningen. 

»Jeg kan faktisk ikke se nogen argumenter, der retfærdiggør den ændring,« siger Per Nikolaj Bukh.

Også Morten Lindblad, koncernchef i konsulenthuset Dataproces Group, som rådgiver kommunerne om udligning, er meget kritisk.

»Ændringen kan måske virke som en lille ting i et regneark. Men når den møder virkeligheden, bliver det til massivt ændrede økonomiske incitamenter på det specialiserede område. Man har lavet nogle ændringer i systemet uden at tænke konsekvenserne til ende,« siger han.

Hos Danske Handicaporganisationer frygter formand Thorkild Olesen for fremtiden for mange af medlemmerne.

»Vi er nervøse for, at det her bliver endnu et incitimant for, at kommunerne trækker borgere hjem til deres egne, ofte mindre specialiserede tilbud. Minimumsrettighederne på området er ofte elastik i metermål. Det vil føre til dårligere forhold for den enkelte borger med handicap,« siger han.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har efter udligningslovens vedtagelse igangsat en evaluering af det specialiserede område, der blandt andet skal se på konsekvenserne af ændringen. Den skal ligge klar inden årsskiftet. 

Mistrivsel og afspecialisering

Den oprindelige ordning med udligning baseret på betalingskommunen har eksisteret siden 1984. Ifølge Per Nikolaj Bukh er den »meget logisk og intuitiv«.

»Kommunerne har ansvaret for de borgere, som har folkeregisteradresse der, og skal afholde de udgifter, som er nødvendige til forskellige tilbud – også selv om de ligger uden for kommunens grænser. Derfor giver det god mening, at betalingskommunen også får udligningen,« siger han.

Men det princip gør den nye udligningslov altså op med.

»Det kan i værste fald skabe en dødsspiral på det specialiserede område, hvor efterspørgslen falder, fordi det bliver dyrere for kommunerne at tilbyde en plads her. Dermed er taksterne nødt til at stige for at få det til at løbe rundt. Og så falder efterspørgslen yderligere,« siger Per Nikolaj Bukh.

I et høringssvar til lovændringen gør Kommunernes Landsforening ligeledes opmærksom på, at »den eventuelt kan have betydning for den enkelte kommunes brug af sociale tilbud i andre kommuner«.

Et centralt problem ved ændringen er også, at den rammer kommunerne »frygteligt skævt«, mener Per Nikolaj Bukh.

»Taberne bliver de kommuner, som har flere borgere på anbringelsesområdet, der flytter ud end ind. Det er typisk hovedstadskommuner og nogle af de større bykommuner. Tilsvarende vinder især en række landkommuner. Men det giver jo ikke mening, at det nu skal få store økonomiske konsekvenser,« siger han.

I et høringsvar til lovforslaget anslår Dataproces eksempelvis, at en kommune kan fastholde omkring 300.000 kroner årligt i udligning ved at anbringe et barn med autisme i eget tilbud.

Landsformand i Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup advarer om, at det fører til dårligere tilbud til organisationens medlemmer – med store konsekvenser for deres livskvalitet.

»Vi frygter, at det, der kan syne som en detalje i udligningsloven, kan få meget stor betydning for autistiske mennesker og for den specialisering, vi er så afhængige af,« siger hun.

»De specialiserede botilbud er i forvejen helt ekstremt sårbare for afspecialisering og besparelser. Vi har allerede så småt set konturerne af, at kommunerne laver egne tilbud, hvor de blander personer med forskellige handicap, for ikke at skulle flytte borgerne ud. Det risikerer den her lovændring at forværre markant.«

Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer ser en risiko for, at det i sidste ende kan føre til »stor mistrivsel« hos medlemmerne, hvis de som følge af lovændringen i højere grad samles i mindre specialiserede tilbud inden for samme kommunegrænse.

»Vi oplever allerede, at den manglende viden, som nogle af de her mennesker kommer hjem til i kommunernes egne tilbud, går ud over deres velvære og fysiske formåen. I sidste ende bliver det såmænd dyrere, fordi de kommer til at koste mere i sundhedsvæsenet og måske får psykiske problemer som følge af forkert behandling,« siger han.

Evaluering på vej

Allerede inden udligningsreformen blev vedtaget, gjorde flere partier social- og indenrigsminister Astrid Krag opmærksom på de konsekvenser, udligningsreformen kan få på det specialiserede område.

I et betænkningssvar til lovforslaget har Enhedslisten kaldt det »beklageligt«, at afskaffelsen af udligning baseret på betalingskommunen »kan medføre en øget afspecialisering og dermed en forringet kvalitet af det specialiserede socialområde«. Partiet stemte ikke for udligningsloven.

Enhedslistens kommunalordfører Jette Gottlieb mener, at kommunerne med den ændrede opgørelsesmetode »fristes til at lave kassetænkning«. 

»Kommunerne kan komme til at hjemskrive de borgere, som er anbragt uden for kommunegrænsen med et særligt specialiseret behov. Fordi de ikke længere har penge nok. Dermed risikerer nogle borgere at gå glip af en vigtig ekstra indsats. Jeg ved jo ikke, hvor galt det kommer til at gå, men jeg frygter, at effekten bliver uheldig,« siger hun. 

Det er ligeledes vigtigt for Venstre, som er en del af forliget, at det ikke får konsekvenser for det specialiserede område, understreger kommunalordfører Anni Matthiesen.

»Det må ikke blive sådan, at der med den nye ordning opstår øget økonomisk incitament til at holde borgere inden for kommunegrænser i stedet for at give dem det bedste tilbud. Det er derfor, vi har været med til at binde indenrigs- og socialministeren til at lave en dybdegående analyse af det her område,« siger hun.

I betænkningspapiret til udligningsloven er forligspartierne blevet »enige om at drøfte og forpligte hinanden til at finde mulige løsninger, som efterfølgende vil implementeres hurtigst muligt og dermed imødegå uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter for kommunerne«.

Thorkild Olesen er »godt tilfreds« med, at der skal foretages en evaluering af området, men han så hellere, at den ændrede opgørelsesmetode i udligningsloven blev udsat, indtil konsekvenserne var grundigt undersøgt.

Heidi Thamestrup, derimod, mener ikke, at en evaluering af ændringen er tilstrækkeligt.

»Det er aldrig en god idé at vente med at rydde op i noget, til efter skaden er sket,« som hun udtrykker det.

Dagen efter udligningslovens vedtagelse den 25. juni igangsatte Astrid Krag som allerede nævnt en evaluering af det specialiserede socialområde. Her nævnes udligningsreformens potentielle konsekvenser kort som et af mange fokusområder.

»Som en del af evalueringen af det specialiserede socialområde undersøges betydningen af de samlede økonomiske incitamenter for kommunernes prioriteringer, herunder betydningen af udligning,« hedder det i kommissoriet for evalueringen.

Det har ikke været muligt at få et interview med Astrid Krag. I en mail til Information skriver hun, at  evalueringen »blandt andet vil undersøge kommunernes økonomiske tilskyndelse til at vælge det rigtige tilbud til borgerne«.

»Det må udligningen selvfølgelig ikke stå i vejen for. I regeringens arbejde med evalueringen af det specialiserede socialområde vil vi derfor afdække problemets omfang med henblik på at finde en samlet løsning,« skriver Astrid Krag og fortsætter:

»Det er en relevant bekymring, at der tilsyneladende er et tab for en kommune, hvis de giver en borger med for eksempel handicap et tilbud og dermed bopæl i en anden kommune. Den problematik eksisterede også i det tidligere system og skabes ikke af udligningsreformen. Hvis det viser sig at være et problem, skal det løses.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det kan "vi" "takke" Løkke Rasmussen for med hans Strukturreform, der tog specialområdet fra amterne og gav de 98 kommuner ansvaret. Det var mange der advarede mod denne fordelings konsekvenser - men Løkke Rasmussen og et borgerligt flertal i Folketinget ville ikke høre.

Var det ikke på tide at området blev givet til regionerne eller til staten.

Bjarne Tingkær, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Hans Larsen, Susanne Kaspersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Hvis vi troede på vores politikeres menneskelige kvaliteter, burde det ikke bekymre os. Sådanne uhensigtsmæssige konsekvenser kunne lynhurtig afhjælpes i et system med ordentlige, ansvarsfulde ledere.
Hvad er det for folk, vores hellige demokrati bringer til magten?

Bjarne Tingkær, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og David Zennaro anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Man bliver godt nok bekymret, for det er nogle af de mest sårbare mennesker vi her taler om.

"Men fordyrelsen kan i værste fald betyde, at kommunerne holder deres borgere i tilbud i egen kommune i stedet for at give dem det bedste og mest specialiserede tilbud. Det vurderer eksperter og organisationer."

Som Dorte Sørensen påpeger, er det slet ikke nyt at der kassespekuleres og skrivebordsrationaliseres i kommunerne; siden strukturreformen har alle kommuner lagt besparelsesprogrammer, som kalkulerer med hjemtagning af dyre, eksterne foranstaltninger, til egne og billigere engros bo- og behandlingstilbud. Dette indebærer at man idag har utallige utilstrækkelige stordriftstilbud i kommunerne, som blander borgere med meget forskellige (og ofte indbyrdes uhensigtsmæssige) udfordringer og lidelser, hvilket ikke blot sænker livskvaliteten og behandlingsudbyttet betragteligt for de implicerede borgere, men også øger den faglige afmagt og udfordrer et i forvejen belastet arbejdsmiljø hos frontpersonale/fagprofessionelle.

Udligningsreformen, som vil øge kompleksiteten i kommunernes økonomiske planlægning, er - fristes man til at ytre - naturligvis endnu et magtfuldkomment skridt i en forkert retning.
https://www.nb-okonomi.dk/2020/06/04/opgoer-med-betalingskommuner-kan-ud...

Bjarne Tingkær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Men med den nye udligningslov bliver det princip vendt på hovedet. Og det betyder, at udligningsindtægterne i stedet tilfalder den kommune, hvor det specialiserede tilbud har adresse. Selv om betalingskommunen stadig har udgiften. Dermed bliver det de facto meget dyrere at anvende specialområdet uden for kommunegrænsen".

Var det umuligt at forudse denne konsekvens af udligningsreformen?
Næppe - idet organisationerne netop gjorde forligspartierne opmærksom på denne faldlem.

Hvad er det så der sker?
Er det endnu en af de sædvanlige molbo-historier, eller var der nogle særinteresser/borgmestre, der skulle tilgodeses?

Socialministeren har ihvertfald vævet dygtigt udenom Informations spørgsmål.

Dybt usympatisk.