Nyhed
Læsetid: 7 min.

En lille formulering i udligningsloven kan skabe en »dødsspiral« for specialiserede botilbud

Når den nye udligningslov træder i kraft næste år, kan det blive markant dyrere at tilbyde eksempelvis personer med et handicap et specialiseret tilbud uden for kommunegrænsen. Eksperter frygter afspecialisering og dårligere behandling. Der er en evaluering på vej, men det er utilstrækkeligt, mener organisationer
Det er i dag en udbredt praksis, at personer med for eksempel et fysisk handicap sendes i specialiserede botilbud uden for deres egen kommunegrænse. Men fordyrelsen kan i værste fald betyde, at borgere bliver holdt i mindre egnede tilbud i egen kommune.

Det er i dag en udbredt praksis, at personer med for eksempel et fysisk handicap sendes i specialiserede botilbud uden for deres egen kommunegrænse. Men fordyrelsen kan i værste fald betyde, at borgere bliver holdt i mindre egnede tilbud i egen kommune.

Peter Clausen

Indland
10. august 2020

En lille formulering i udligningsloven, som har virkning fra næste år, risikerer at få store konsekvenser for mange borgere i specialiserede tilbud. Både inden for social-, sundheds-, børne- og ungeområdet. 

Loven vil nemlig gøre det markant dyrere at sende borgere i specialiserede botilbud uden for deres egen kommunegrænse. Det er en meget udbredt praksis for eksempelvis personer med et fysisk handicap eller autisme, og i dag har omkring 28.000 borgere glæde af botilbud uden for deres egen kommunegrænse. 

Men fordyrelsen kan i værste fald betyde, at kommunerne holder deres borgere i tilbud i egen kommune i stedet for at give dem det bedste og mest specialiserede tilbud. Det vurderer eksperter og organisationer. 

»Selvfølgelig er borgerne sikret nogle minimumsstandarder, men man kan sagtens forestille sig, at der går økonomitænkning i den, og at kommunerne forsøger at holde deres borgere inden for egne grænser – fordi det er billigst. Det kan føre til en uhensigtsmæssig afspecialisering,« siger Per Nikolaj Bukh, som er professor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det kan "vi" "takke" Løkke Rasmussen for med hans Strukturreform, der tog specialområdet fra amterne og gav de 98 kommuner ansvaret. Det var mange der advarede mod denne fordelings konsekvenser - men Løkke Rasmussen og et borgerligt flertal i Folketinget ville ikke høre.

Var det ikke på tide at området blev givet til regionerne eller til staten.

Bjarne Tingkær, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Hans Larsen, Susanne Kaspersen, Gert Romme og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Hvis vi troede på vores politikeres menneskelige kvaliteter, burde det ikke bekymre os. Sådanne uhensigtsmæssige konsekvenser kunne lynhurtig afhjælpes i et system med ordentlige, ansvarsfulde ledere.
Hvad er det for folk, vores hellige demokrati bringer til magten?

Bjarne Tingkær, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og David Zennaro anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Man bliver godt nok bekymret, for det er nogle af de mest sårbare mennesker vi her taler om.

Jeg syntes, det er en ualmindelig uheldig udvikling. Først beskærer man kommunernes ressourcer, og derefter pålægger man dem øgede omkostninger, der rækker ud over ressourcerne.

Danmark er et ualmindeligt lille og homogent land. Jeg syntes derfor, at alt med mennesker bør lægges ind under staten, så borgerne får en ensartet behandling.

Så kan kommunerne stå for vedligehold af veje og kloaker i deres område. Og regionerne kan stå for den offentlige trafik i deres område. Og alt der går på tværs af disse grænser, bør ligge i states regi.

Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen og Maria Bjerregaard anbefalede denne kommentar

"Men fordyrelsen kan i værste fald betyde, at kommunerne holder deres borgere i tilbud i egen kommune i stedet for at give dem det bedste og mest specialiserede tilbud. Det vurderer eksperter og organisationer."

Som Dorte Sørensen påpeger, er det slet ikke nyt at der kassespekuleres og skrivebordsrationaliseres i kommunerne; siden strukturreformen har alle kommuner lagt besparelsesprogrammer, som kalkulerer med hjemtagning af dyre, eksterne foranstaltninger, til egne og billigere engros bo- og behandlingstilbud. Dette indebærer at man idag har utallige utilstrækkelige stordriftstilbud i kommunerne, som blander borgere med meget forskellige (og ofte indbyrdes uhensigtsmæssige) udfordringer og lidelser, hvilket ikke blot sænker livskvaliteten og behandlingsudbyttet betragteligt for de implicerede borgere, men også øger den faglige afmagt og udfordrer et i forvejen belastet arbejdsmiljø hos frontpersonale/fagprofessionelle.

Udligningsreformen, som vil øge kompleksiteten i kommunernes økonomiske planlægning, er - fristes man til at ytre - naturligvis endnu et magtfuldkomment skridt i en forkert retning.
https://www.nb-okonomi.dk/2020/06/04/opgoer-med-betalingskommuner-kan-ud...

Bjarne Tingkær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Men med den nye udligningslov bliver det princip vendt på hovedet. Og det betyder, at udligningsindtægterne i stedet tilfalder den kommune, hvor det specialiserede tilbud har adresse. Selv om betalingskommunen stadig har udgiften. Dermed bliver det de facto meget dyrere at anvende specialområdet uden for kommunegrænsen".

Var det umuligt at forudse denne konsekvens af udligningsreformen?
Næppe - idet organisationerne netop gjorde forligspartierne opmærksom på denne faldlem.

Hvad er det så der sker?
Er det endnu en af de sædvanlige molbo-historier, eller var der nogle særinteresser/borgmestre, der skulle tilgodeses?

Socialministeren har ihvertfald vævet dygtigt udenom Informations spørgsmål.

Dybt usympatisk.