Medlemmerne vrider armen om på bestyrelsen: Pensionsselskab skal ud af kul og olie

Med pæne flertal vedtog medlemmerne i et af Danmarks store pensionsselskaber P+ onsdag aften tre vigtige forslag om klimavenlige investeringer.

For det første skal pensionsselskabet inden udgangen af oktober afvikle alle investeringer i selskaber, der driver kulminer.

For det andet skal alle investeringer i olie- og gasselskaber, som modarbejder Parisaftalen, afvikles inden udgangen af marts 2021.

For det tredje opfordres bestyrelsen til hvert år at bringe en oversigt over de mest klimabelastende selskaber, der er investeringer i, og begrunde hver af disse investeringer.

De tre forslag var fremlagt til generalforsamlingen i P+ og blev onsdag aften vedtaget med 59 procent af stemmerne. P+ er en pensionskasse for akademikere, der blev oprettet sidste år efter en fusion imellem Ingeniørernes Pensionskasse og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. I alt har P+ næsten 100.000 medlemmer og forvalter 125 milliarder kroner.

John Nordbo, der er medlem af pensionskassen og aktiv i foreningen Ansvarlig Fremtid var blandt initiativtagerne til forslagene og er »begejstret« for, at det lykkedes at få dem vedtaget.

»Vi har diskuteret klimaansvarlighed i pensionskassen i en hel del år, og der har været tilløb til, at vi skulle have en klar og markant position. Den har vi fået med beslutningen fra generalforsamlingen i går,« siger John Nordbo.

»Det betyder, at vi sælger alt, hvad der minder om kulminer fra, og at vi sælger olieselskaber, der modarbejder Parisaftalen fra. Og det er jo stort set dem alle sammen.«

Det går for langsomt

I april 2019 besluttede P+ at ekskludere otte store CO2-udledere, heriblandt oliegiganterne ExxonMobil, Chevron og PetroChina.

Ved offentliggørelsen af den seneste eksklusionsliste fra marts 2020 havde P+ ekskluderet syv selskaber for tjæresandsproduktion og 18 selskaber med henvisning til klimaet. Af de 18 selskaber, der var ekskluderet af klimahensyn, var de fem rene olieselskaber, et var et rent naturgasfirma og to var olie- og gasselskaber.

Men det var altså ikke nok for medlemmerne.

»Det er gået for langsomt, og det har været helt uklart, hvad der har været bestyrelsens motivation for at holde fast i nogle af olieaktierne. Desværre har det jo betydet, at vi har lidt et kæmpe tab økonomisk her i foråret, hvor olieaktierne af gode grunde er raslet ned,« siger John Nordbo.

Han henviser til, at MP Pension sidste år besluttede at ekskludere blandt andre BP, Shell, Total og Equinor. Det skete blandt andet med henvisning til selskabernes lobbyaktiviteter, og at de planlægger at udvinde for mange af deres fossile reserver, til at det er kompatibelt med Parisaftalen.

Selskaber som P+ altså ifølge deres senest offentliggjorde aktieliste har valgt at holde fast i, men uden at de ifølge John Nordbo har begrundet ordentligt, hvordan det hænger sammen med Parisaftalen.

Ingen forskel at sælge aktier

Bestyrelsesformand Anders Eldrup forklarer, at bestyrelsen helst så en model, hvor pensionsselskabet kunne beholde aktieposter i de sorte selskaber og bruge disse aktieposter som grundlag for en kritisk dialog med selskaberne i et forsøg på at presse dem i en mere grøn retning.

»Man kan jo tage Frank Aaen i gamle dage, han købte aktier, så han havde adgang til generalforsamlingen, og så stillede han sig op på talerstolen og fremførte sine synspunkter. Han kom ikke igennem, i hvert fald ikke i første omgang, men nogen effekt havde det jo. Det er samme holdning, vi har haft i bestyrelsen,« siger Anders Eldrup med henvisning til Enhedslistens mangeårige folketingsmedlem Frank Aaens arbejde i foreningen Kritiske Aktionærer.

»Vi tror, det er mere effektivt at lægge pres på selskaberne end at sælge aktierne. For et selskab som BP gør det ingen forskel, om vi sælger vores aktier eller ej. Det vil de jo ikke engang lægge mærke til. Men hvis man møder op til en generalforsamling, så er de jo nødt til at svare.«

Grundlæggende er bestyrelsen enig med forslagsstillerne om målet, forklarer Anders Eldrup. Skillelinjen går ved metoden til at nå frem til målet.

»Der er det fælles for de tre forslag, at forslagsstillerne og bestyrelsen er enige om, hvor vi skal hen. I bund og grund er vi enige. Det handler mere om, hvordan man når derhen.«

Anders Eldrup fremhæver som eksempel oliegiganten BP, der for kort tid siden har fremlagt en ny forretningsplan, hvor firmaet skal omdannes til grønt selskab og være CO2-neutralt i 2050.

»Det er ret ambitiøst for sådan et olieselskab. De vil ændre deres investeringsprofil, så de går ind i havvind. Det er vores holdning i bestyrelsen, at så er det bedre at beholde aktierne, hvor forslagsstillerne hellere vil sælge dem og dermed også melde sig ud af den videre omstillingsproces,« siger Anders Eldrup.

Medlemsdemokrati

Ifølge pensionskassens vedtægter er generalforsamlingen den højeste myndighed, men det er bestyrelsen, der skal implementere beslutningen. Og selve vedtagelserne er også formuleret som »opfordringer« til bestyrelsen. Ifølge John Nordbo er der dog ikke tvivl om, at bestyrelsen hurtigst muligt skal følge medlemmernes beslutning på generalforsamlingen.

»Det har jeg en helt klar forventning om. Medlemsdemokratiet er en del af arvesølvet i vores pensionskasse. Så jeg kan ikke forestille mig, at en formand eller flertal i bestyrelsen vil gå imod generalforsamlingen på det her punkt,« siger John Nordbo.

Spørger man Anders Eldrup er svaret foreløbigt lidt vævende.

»Det er rigtig positivt, at vi har fået så mange gode forslag, og at så mange har stemt. Det lytter vi jo meget til. Når det er sagt, så er det bestyrelsen, der skal beslutte, hvordan man præcist skal udmønte de forskellige forslag,« siger Anders Eldrup og tilføjer, at der nu skal være en dialog med medlemmerne om det, blandt andet på et seminar til efteråret.

»Skal det være ved at sælge aktierne? Skal det være de andre metoder, som jeg har peget på? Men vi er helt enige i, at vi skal flytte os i den retning, som forslagsstillerne har peget på,« siger Anders Eldrup.