Analyse
Læsetid: 6 min.

Der er mange mulige tabere i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste

FE står anklaget for ulovligheder og vildledning af Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Men det er langtfra kun FE, der risikerer at ende som tabere i sagen, der tilsyneladende handler om et samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA
Torsdag aften kunne DR og Weekendavisen fortælle, at sagens kerne angiveligt er et samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om tapning af fiberkabler. Her ses NSA's hovedkvarter i Maryland, USA.

Torsdag aften kunne DR og Weekendavisen fortælle, at sagens kerne angiveligt er et samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om tapning af fiberkabler. Her ses NSA's hovedkvarter i Maryland, USA.

Paul J. RICHARDS

Indland
29. august 2020

En lille kreds af betroede embedsmænd fra Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Statsministeriet arbejder i disse dage på at håndtere sagen om mulige ulovligheder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Sagen har potentialet til at udvikle sig til en historisk stor skandale for skiftende ministre, ledende embedsmænd og i særdeleshed FE. Ligesom den kan ende rigtig dårligt for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvis kritikken fra tilsynet skulle vise sig ikke at være godt nok underbygget.

Og hvem der end får ret i sidste ende, frygter man i både Forsvarsministeriet og FE, at sagen kan få alvorlige følgevirkninger for tjenestens samarbejde med udenlandske efterretningstjenester. For en offentlig diskussion om FE’s tophemmelige aktiviteter og udsigten til en form for undersøgelse, hvor tjenestens metoder og kapaciteter skal granskes, kan meget vel få dens samarbejdspartnere i andre lande til at være mere varsomme med at samarbejde med og dele efterretninger med FE.

Global masseovervågning

For nu at beskrive det med en metafor fra den militære verden, var det lidt af en håndgranat, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne fredag i sidste uge kastede ind i Forsvarsministeriet. Det skete i form af en fire bind tyk analyse til forsvarsminister Trine Bramsen (S) med tilsynets konklusioner og anbefalinger, efter at det på baggrund af materiale fra en eller flere whistleblowere har gennemført en omfattende undersøgelse af FE.

Analysen fik ministeren til at gå hårdt til værks. Hun hjemsendte først FE-chef Lars Findsen samt to ledende medarbejdere i tjenesten og dernæst afgående departementschef i Forsvarsministeriet og forhenværende FE-chef Thomas Ahrenkiel, der ellers skulle til at tiltræde som dansk ambassadør i Berlin.

Torsdag aften kunne DR og Weekendavisen så fortælle, at sagens kerne angiveligt er et samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om tapning af fiberkabler. Igennem fiberkablerne transporteres telefonopkald og internettrafik på tværs af landegrænser, det vil blandt andet sige e-mails og facebookbeskeder.

Information har ikke med sikkerhed kunnet få bekræftet disse oplysninger, men tilbage i 2014 afslørede Information netop et sådant samarbejde om kabeltap mellem FE og NSA på baggrund af lækkede dokumenter fra Edward Snowden.

Adgangen til fiberkabler er en hjørnesten i NSA’s globale masseovervågning og er med til at muliggøre den efterretningsmæssige »guldalder«, som NSA har omtalt det i en strategierklæring. »Internettets rygrad« kaldes kablerne.

At deltage i et sådant samarbejde er essentielt for FE. Tjenesten har brug for at levere værdifulde oplysninger til en partner som NSA, der har gigantiske ressourcer og indhentningssystemer spredt ud over hele verden, og som til gengæld kan sende vitale efterretninger i Danmarks retning.

Eksperter spekulerede dengang i, at FE særligt kunne være leveringsdygtig i russiskrelateret trafik på grund af Danmarks geografiske position.

I strid med loven

I en pressemeddelelse redegjorde tilsynet mandag for de uklassificerede resultater af undersøgelsen og anklagede FE for at have tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger. Tilsynet skrev desuden, »at der i FE’s ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol«.

Men én ting er FE’s betjening af tilsynet. Noget andet er lovligheden af tjenestens overvågningsaktiviteter, som altså til dels består i at tappe data fra fiberkabler.

Tilsynet skriver, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 »har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere«. Og at der »ved centrale dele af FE’s indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere«.

Det er således uklart, om tilsynet mener, der fortsat foregår ulovlig indhentning og videregivelse af oplysninger om danskere i betydeligt omfang. Og spørgsmålet er også, om der er tale om klare og bevidste lovovertrædelser eller snarere forskellige juridiske fortolkninger af, hvad der er muligt inden for lovgrundlaget.

At der indhentes og videregives betydelige mængder oplysninger om danskere er åbenlyse problematikker ved at tappe fiberkabler i samarbejde med en fremmed tjeneste. Men da Information afslørede samarbejdets eksistens, vurderede flere juridiske eksperter, at et sådant samarbejde umiddelbart ville være inden for FE-lovens rammer.

Det skete blandt andet på baggrund af, at efterretningstjenesten ifølge loven og dens bemærkninger har ganske vide beføjelser til indhentning og udveksling af rådata med andre landes efterretningstjenester.

Kollision

Selve loven er overordentligt bredt formuleret. Det skyldes, at man har ønsket at give tjenesten et stort manøvrerum stillet over for et trusselsbillede, der hele tiden ændrer sig. Men det åbner også for uenigheder om fortolkningen.

Blandt andet kan der opstå uenighed om, hvor mange oplysninger om danske statsborgere der skal være i data, før tjenesten ikke længere kan hævde, at det er kommet den i hænde som »tilfældighedsfund«, som det hedder i loven.

FE skal rette sin opmærksomhed mod forhold i udlandet, og der er en række begrænsninger for tjenesten, når det kommer til indsamling og videregivelse af data om danskere.

»De oplysninger, der som altovervejende hovedregel vil være indeholdt i rådata, vedrører ikke i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer,« skriver Forsvarsministeriet blandt andet i bemærkningerne til FE-loven.

Flere af tilsynsrapporterne fra de senere år indikerer, at FE og tilsynet har kollideret på dette punkt.

I 2016 blev det påtalt af tilsynet, »at tjenesten ikke – som adviseret i 2015 – havde udarbejdet retningslinjer for samtlige sine elektroniske indhentningssystemer for fund af en uforholdsmæssig stor andel af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer«. Og i 2018 var der igen problemer i forhold til tjenestens masseindhentning af data: Tilsynet oplyste i rapporten offentligheden om, at det i 2018 var kommet »i besiddelse af oplysninger, der indikerede, at tilsynet i dets kontrol af FE er givet mangelfulde eller vildledende oplysninger vedrørende ét af tjenestens indhentningssystemer«.

Ved inspektionen af systemet fandt tilsynet, at »FE’s indhentning via det besigtigede system uberettiget kan målrettes i Danmark hjemmehørende personer«.

Juridiske uenigheder

Internt i FE synes overbevisningen at være, at tilsynet har anlagt en juridisk fortolkning, der er mere restriktiv end tjenestens, og at der således er tale om divergerende juridiske fortolkninger. Ikke at nogen bevidst har brudt loven, hvis der faktisk er tale om lovbrud.

FE’s vurderinger vil typisk blive klappet af med Forsvarsministeriets departement. Det kan foregå på embedsmandsniveau, men i hvert fald i 2014 blev daværende forsvarsminister Nicolai Wammen (S) også involveret i drøftelsen af de juridiske grænser for FE’s indsamling fra fiberkabler. Det skete, da Information afslørede det danske samarbejde med NSA.

Ikke alene må man formode, at Nicolai Wammen drøftede sagen med sine embedsmænd, eftersom den fik overordentlig stor opmærksomhed i både ministeriet og FE.

Også i Folketinget skulle han forholde sig til lovligheden af indhentningen og videregivelsen af rådata fra fiberkabler.

Blandt andet spurgte daværende retsordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, i et folketingsspørgsmål, om det ville være »lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at give den amerikanske efterretningstjeneste NSA eller andre af USA’s myndigheder adgang til at tappe oplysninger fra fiberkabler, der løber på, til eller fra dansk territorium«.

Det var et faktuelt spørgsmål til den lovhjemmel, som et flertal i Folketinget samme år havde givet efterretningstjenesten med den nye FE-lov. Men forsvarsministeren nægtede at svare den lovgivende forsamling på, hvad der lå inden for rammerne af den lov, som medlemmerne netop havde vedtaget.

»Oplysninger af den omhandlede karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, alene til Folketingets udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne,« svarede Nicolai Wammen.

Han tilføjede, at FE har »hjemmel til at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, herunder videregive oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere«. Og over for Information understregede han flere gange i et interview, at alle samarbejder med andre landes efterretningstjenester fulgte dansk lovgivning.

Bekvem fortrolighed

Det er altså tilsyneladende denne forståelse, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne nu sår tvivl om. Det kan potentielt stille Nicolai Wammen, der i dag er finansminister, i et uheldigt lys. Og også hans efterfølgere vil kunne kritiseres for ikke at have skredet ind over for – eller ligefrem at have sanktioneret – den praksis, som tilsynet nu kritiserer i hårde vendinger. Det gælder blandt andre Nick Hækkerup (S), der i dag er justitsminister.

Konfronteret med anklagerne fra tilsynet mod FE kan regeringen imidlertid ikke gøre andet end at indlede en undersøgelse. Den risikerer at ramme centrale ministre, men fordi genstanden for undersøgelsen er en efterretningstjenestes tophemmelige aktiviteter, vil den skulle omgærdes af en høj grad af fortrolighed – blandt andet for at skade FE’s samarbejde med udenlandske tjenester så lidt som muligt. Og det skal socialdemokraterne og Venstre, der også har bestredet forsvarsministerposten i årene efter 2014, måske være glade nok for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Thjaaa. Verden er efterhånden så kompleks, at der findes efterretnings hemmeligheder som ingen kender til. Altså slet ingen overhovedet. De opstår i cyberspace gennem kombinationer af andre kendte efterretnings hemmeligheder, som kun ganske få personer i denne her verden kender til. I cyberspace lever disse ukendte hemmeligheder deres helt eget liv. Og i en kommende verden, styret af kunstig intelligens, vil disse ukendte hemmeligheder kunne drage deres helt egne konklusioner og handle herefter helt uden menneskelig kontrol. Den dag det sker er menneskeligheden blevet en underlegen slaver af en helt ny race. Den 100% elektroniske cyborg med evig liv.

Hvem siger evolutionen kun består af kød og blod?

Torben Arendal, Ole jakob Dueholm Bech, Mads Greve Haaning og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Når man samarbejder med NSA kan man jo ikke have Huawei 5G netværk installeret og det hænger også fint sammen med at Mette F. har rettet ind og forbudt Huawei i Danmark. Kina og Huawei beklager og tager det som en uundgåelig del af konkurrencen om verdensmarkedet i fremtiden - de fortsætter med at give Afrika med den yngste befolkning i Verden en hypermoderne infrastruktur der med tiden vil konkurrere os og den gamle verden til tiggerstaven. Den merkantile knivtang (den nye silkevej) strammer grebet om mellemøsten,Israel,Saudi-arabien og emiraterne. Den gamle Hr. Møller drejer sig i graven for dét her er absolut ikke "rettidig omhu".

Jeg har endnu ikke læst så meget om det. Men noget af det jeg har læst er, at bl.a. NSA har fået adgang til data om danske borgere fordi FE bl.a. skulle have tappet fiberkabler og backbones i Internettets infrastruktur.

Det finder jeg en anelse grænseoverskridende, al den stund at der vel stadig er noget der hedder privatlivets fred, brevhemmelighed og deslige

Men jeg vil forbeholde mig retten til, ikke at mene alt for meget lige pt. da sagen jo formentlig vil begynde, at rulle fremadrettet. Hvem ved hvad der ser dagens lys og i hvilket omfang vi overhovedet får indsigt i hvad H... der foregår.

Branchen med skæg og blå briller er i sagens natur klassificeret. Så vi får kun glimt af en flig hist og her. Men at overvågning foregår det ved vi dog. Det har bl.a. Edward Snowden jo vitterliggjort, og det er efterhånden mange år siden, at man kunne læse om Echelon

Men det er følsomt, og efter som vi ikke rigtigt har indblik er det også svært, at vide i hvilket omfang vi skal være foruroliget.

Ole jakob Dueholm Bech og John Andersen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Sprognævnet burde, om det er det et sprognævn gør, finde nye superlativer. Vi er en amerikansk vasalstat, og giver selvfølgelig den information til dem, de vil ha for at lukke os ind i fællesskabets tryghed. Det overraskende er, det danske stammefolks uvidenhed/naivitet. Der blev hurtigt tyst om købet af krypterings udrustning fra Schweitz, fra et firma ejet af CIA. Og hvis nogen tror det kun er stater der overvåger, kan den engelsk læsende more sig med Zuboff, Shoshana. The Age of Surveillance Capitalism, her i den mørke tid vi har frem for os.

Torben Arendal, Anne-Marie Krogsbøll, Ole Frank, Karsten Nielsen, Erik Boye, Randi Christiansen, Jan Nielsen, jens christian jacobsen, Torben K L Jensen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Hansen

Det kommer ikke bag på mig at vi alle bliver overvåget når vi bruger internettet. Og sender hermed en venlig tanke til vedkommende som har gjort opmærksom på at det også foregår her i Danmark. De er nutidens frihedskæmper, men vi får nok aldrig lov til at takke dem. Det er en skam.

Thomas Tanghus, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Lillian Larsen, Ole Frank, Ib Christensen og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

tak for sober og oplysende artikel.

Randi Christiansen

Sig noget klogt, nogen er med på en lytter

Vi kan ikke have ondt af noget vi ikke ved, men når vi så får viden gør det ondt...selvom vi jo alle siden Snowden burde vide at alt hvad vi foretager os på (telefon)nettet bliver logget af vores tele/internetoperatør.
Og dermed kan blive givet til hvem som helst og hvis nogen tror at det ikke sker er de mere naive end godt er - det værste er at der er nogen der gud hjælpe mig har troet at noget eller nogen har beskyttet danske medborgere mod det mest imperialistiske og evigt krigsførende usa's efterretningstjeneste beviser blot disse menneskers selvbedrag.

Leif Høybye, Jan Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar