Der er mange mulige tabere i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste

En lille kreds af betroede embedsmænd fra Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Statsministeriet arbejder i disse dage på at håndtere sagen om mulige ulovligheder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Sagen har potentialet til at udvikle sig til en historisk stor skandale for skiftende ministre, ledende embedsmænd og i særdeleshed FE. Ligesom den kan ende rigtig dårligt for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvis kritikken fra tilsynet skulle vise sig ikke at være godt nok underbygget.

Og hvem der end får ret i sidste ende, frygter man i både Forsvarsministeriet og FE, at sagen kan få alvorlige følgevirkninger for tjenestens samarbejde med udenlandske efterretningstjenester. For en offentlig diskussion om FE’s tophemmelige aktiviteter og udsigten til en form for undersøgelse, hvor tjenestens metoder og kapaciteter skal granskes, kan meget vel få dens samarbejdspartnere i andre lande til at være mere varsomme med at samarbejde med og dele efterretninger med FE.

Global masseovervågning

For nu at beskrive det med en metafor fra den militære verden, var det lidt af en håndgranat, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne fredag i sidste uge kastede ind i Forsvarsministeriet. Det skete i form af en fire bind tyk analyse til forsvarsminister Trine Bramsen (S) med tilsynets konklusioner og anbefalinger, efter at det på baggrund af materiale fra en eller flere whistleblowere har gennemført en omfattende undersøgelse af FE.

Analysen fik ministeren til at gå hårdt til værks. Hun hjemsendte først FE-chef Lars Findsen samt to ledende medarbejdere i tjenesten og dernæst afgående departementschef i Forsvarsministeriet og forhenværende FE-chef Thomas Ahrenkiel, der ellers skulle til at tiltræde som dansk ambassadør i Berlin.

Torsdag aften kunne DR og Weekendavisen så fortælle, at sagens kerne angiveligt er et samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om tapning af fiberkabler. Igennem fiberkablerne transporteres telefonopkald og internettrafik på tværs af landegrænser, det vil blandt andet sige e-mails og facebookbeskeder.

Information har ikke med sikkerhed kunnet få bekræftet disse oplysninger, men tilbage i 2014 afslørede Information netop et sådant samarbejde om kabeltap mellem FE og NSA på baggrund af lækkede dokumenter fra Edward Snowden.

Adgangen til fiberkabler er en hjørnesten i NSA’s globale masseovervågning og er med til at muliggøre den efterretningsmæssige »guldalder«, som NSA har omtalt det i en strategierklæring. »Internettets rygrad« kaldes kablerne.

At deltage i et sådant samarbejde er essentielt for FE. Tjenesten har brug for at levere værdifulde oplysninger til en partner som NSA, der har gigantiske ressourcer og indhentningssystemer spredt ud over hele verden, og som til gengæld kan sende vitale efterretninger i Danmarks retning.

Eksperter spekulerede dengang i, at FE særligt kunne være leveringsdygtig i russiskrelateret trafik på grund af Danmarks geografiske position.

I strid med loven

I en pressemeddelelse redegjorde tilsynet mandag for de uklassificerede resultater af undersøgelsen og anklagede FE for at have tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger. Tilsynet skrev desuden, »at der i FE’s ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol«.

Men én ting er FE’s betjening af tilsynet. Noget andet er lovligheden af tjenestens overvågningsaktiviteter, som altså til dels består i at tappe data fra fiberkabler.

Tilsynet skriver, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 »har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere«. Og at der »ved centrale dele af FE’s indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere«.

Det er således uklart, om tilsynet mener, der fortsat foregår ulovlig indhentning og videregivelse af oplysninger om danskere i betydeligt omfang. Og spørgsmålet er også, om der er tale om klare og bevidste lovovertrædelser eller snarere forskellige juridiske fortolkninger af, hvad der er muligt inden for lovgrundlaget.

At der indhentes og videregives betydelige mængder oplysninger om danskere er åbenlyse problematikker ved at tappe fiberkabler i samarbejde med en fremmed tjeneste. Men da Information afslørede samarbejdets eksistens, vurderede flere juridiske eksperter, at et sådant samarbejde umiddelbart ville være inden for FE-lovens rammer.

Det skete blandt andet på baggrund af, at efterretningstjenesten ifølge loven og dens bemærkninger har ganske vide beføjelser til indhentning og udveksling af rådata med andre landes efterretningstjenester.

Kollision

Selve loven er overordentligt bredt formuleret. Det skyldes, at man har ønsket at give tjenesten et stort manøvrerum stillet over for et trusselsbillede, der hele tiden ændrer sig. Men det åbner også for uenigheder om fortolkningen.

Blandt andet kan der opstå uenighed om, hvor mange oplysninger om danske statsborgere der skal være i data, før tjenesten ikke længere kan hævde, at det er kommet den i hænde som »tilfældighedsfund«, som det hedder i loven.

FE skal rette sin opmærksomhed mod forhold i udlandet, og der er en række begrænsninger for tjenesten, når det kommer til indsamling og videregivelse af data om danskere.

»De oplysninger, der som altovervejende hovedregel vil være indeholdt i rådata, vedrører ikke i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer,« skriver Forsvarsministeriet blandt andet i bemærkningerne til FE-loven.

Flere af tilsynsrapporterne fra de senere år indikerer, at FE og tilsynet har kollideret på dette punkt.

I 2016 blev det påtalt af tilsynet, »at tjenesten ikke – som adviseret i 2015 – havde udarbejdet retningslinjer for samtlige sine elektroniske indhentningssystemer for fund af en uforholdsmæssig stor andel af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer«. Og i 2018 var der igen problemer i forhold til tjenestens masseindhentning af data: Tilsynet oplyste i rapporten offentligheden om, at det i 2018 var kommet »i besiddelse af oplysninger, der indikerede, at tilsynet i dets kontrol af FE er givet mangelfulde eller vildledende oplysninger vedrørende ét af tjenestens indhentningssystemer«.

Ved inspektionen af systemet fandt tilsynet, at »FE’s indhentning via det besigtigede system uberettiget kan målrettes i Danmark hjemmehørende personer«.

Juridiske uenigheder

Internt i FE synes overbevisningen at være, at tilsynet har anlagt en juridisk fortolkning, der er mere restriktiv end tjenestens, og at der således er tale om divergerende juridiske fortolkninger. Ikke at nogen bevidst har brudt loven, hvis der faktisk er tale om lovbrud.

FE’s vurderinger vil typisk blive klappet af med Forsvarsministeriets departement. Det kan foregå på embedsmandsniveau, men i hvert fald i 2014 blev daværende forsvarsminister Nicolai Wammen (S) også involveret i drøftelsen af de juridiske grænser for FE’s indsamling fra fiberkabler. Det skete, da Information afslørede det danske samarbejde med NSA.

Ikke alene må man formode, at Nicolai Wammen drøftede sagen med sine embedsmænd, eftersom den fik overordentlig stor opmærksomhed i både ministeriet og FE.

Også i Folketinget skulle han forholde sig til lovligheden af indhentningen og videregivelsen af rådata fra fiberkabler.

Blandt andet spurgte daværende retsordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, i et folketingsspørgsmål, om det ville være »lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at give den amerikanske efterretningstjeneste NSA eller andre af USA’s myndigheder adgang til at tappe oplysninger fra fiberkabler, der løber på, til eller fra dansk territorium«.

Det var et faktuelt spørgsmål til den lovhjemmel, som et flertal i Folketinget samme år havde givet efterretningstjenesten med den nye FE-lov. Men forsvarsministeren nægtede at svare den lovgivende forsamling på, hvad der lå inden for rammerne af den lov, som medlemmerne netop havde vedtaget.

»Oplysninger af den omhandlede karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, alene til Folketingets udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne,« svarede Nicolai Wammen.

Han tilføjede, at FE har »hjemmel til at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, herunder videregive oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere«. Og over for Information understregede han flere gange i et interview, at alle samarbejder med andre landes efterretningstjenester fulgte dansk lovgivning.

Bekvem fortrolighed

Det er altså tilsyneladende denne forståelse, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne nu sår tvivl om. Det kan potentielt stille Nicolai Wammen, der i dag er finansminister, i et uheldigt lys. Og også hans efterfølgere vil kunne kritiseres for ikke at have skredet ind over for – eller ligefrem at have sanktioneret – den praksis, som tilsynet nu kritiserer i hårde vendinger. Det gælder blandt andre Nick Hækkerup (S), der i dag er justitsminister.

Konfronteret med anklagerne fra tilsynet mod FE kan regeringen imidlertid ikke gøre andet end at indlede en undersøgelse. Den risikerer at ramme centrale ministre, men fordi genstanden for undersøgelsen er en efterretningstjenestes tophemmelige aktiviteter, vil den skulle omgærdes af en høj grad af fortrolighed – blandt andet for at skade FE’s samarbejde med udenlandske tjenester så lidt som muligt. Og det skal socialdemokraterne og Venstre, der også har bestredet forsvarsministerposten i årene efter 2014, måske være glade nok for.