Læsetid: 7 min.

Ny forskning: Ressourcestærke lærere underviser de mest ressourcestærke børn

Nyt studie afdækker hidtil ukendt ulighed i den danske folkeskole, som i dag åbner efter sommerferien. Lærerressourcerne fordeler sig skævt på tværs af skoler, og det er de mest ressourcestærke børn, der får undervisning af de mest ressourcestærke lærere
Børn af forældre med en videregående uddannelse går typisk på skoler med ressourcestærke lærere, viser ny undersøgelse.

Børn af forældre med en videregående uddannelse går typisk på skoler med ressourcestærke lærere, viser ny undersøgelse.

Peter Nygaard Christensen

10. august 2020

Når skolerne starter i dag, er det generelt de mest ressourcestærke lærere, der tager imod de mest ressourcestærke elever. Omvendt er der flere fagligt svage lærere, som underviser på skoler med mange børn fra ressourcesvage hjem.

Det konkluderer forskerne bag et nyt studie fra Rockwool Fonden, der for første gang har koblet lærernes faglige baggrund med elevernes socioøkonomiske baggrund og faglige resultater.

Ifølge Rasmus Landersø, der er seniorforsker i Rockwool Fonden og medforfatter til studiet, risikerer det at gå ud over de svageste elever i folkeskolen.

»Den direkte konsekvens er, at på første skoledag i dag, så er der forskel på den kvalitet, som børnene møder. Det er ikke bare forskelle, der er drevet af, hvem et barn kommer til at gå i klasse med, men også af hvilke lærere de får,« siger Rasmus Landersø.

»Det er forskelle, som i virkeligheden er til fordel for dem, der har flest ressourcer. Så dem, der har meget i forvejen, er dem, der bliver løftet mest.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Svend Erik Sokkelund
  • Ervin Lazar
  • David Zennaro
  • lars søgaard-jensen
  • Anne Søgaard
Viggo Okholm, Svend Erik Sokkelund, Ervin Lazar, David Zennaro, lars søgaard-jensen og Anne Søgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er trist, at en så indlysende og iagttagelig sandhed først erkendes efter en 'videnskabelig undersøgelse'. Hvad havde man egentlig tænkt sig?! Som tidligere underviser på et nichefag kan jeg godt afsløre, at det selvfølgelig betyder alverden at undervise nogen, der faktisk ønsker at tage imod undervisningen.

ingemaje lange, Jette Steensen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, jens christian jacobsen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Jan Nielsen, Rolf Andersen, Michael Waterstradt, Hanne Utoft, Ea Movang, Svend Erik Sokkelund, Holger Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Torben K L Jensen, Ole Schwander, Ervin Lazar, Kristine Skøtt-Jensen, Bjarne Christensen, Ellen Jeppesen, Kurt Nielsen, Dorte Haun Nielsen, Erik Karlsen, lars søgaard-jensen, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen, Kent Bajer, René Arestrup, Erik Fuglsang, Jesper Frimann Ljungberg og Jannick Sørensen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Ja, selvfølgelig søger de gode lærere til de gode skoler, det kan man ikke lade om på.

Rolf Andersen, Jan Kauffmann, Holger Nielsen, Ole Schwander, Bjarne Christensen, Ole jakob Dueholm Bech, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Erik Fuglsang, Jesper Frimann Ljungberg og Jannick Sørensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Privatisering af skoler og sygehuse trækker de dygtigste lærere og læger over i det private. Det siger vel sig selv. Og det er den reelle grund til at venstre og resten af blå blok arbejder hårdt for privatisering. Formålet er at skaffe bedre vilkår for de velhavende, mens pøblen må nøjes med hvad der nu måtte være tilbage. Et adskilt samfund med top og bund i hver deres parralelverden. To Danmark.

John Scheibelein, Per Hansen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Sigstein Oecologicus, Rolf Andersen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Holger Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Selv om de statistiske data ikke til fulde er dækkende for lærernes kompetencer, mener Per Fibæk Laursen, at det er rimeligt at antage, at der er en vis sammenhæng mellem lærernes uddannelsesmæssige præstationer og deres færdigheder som lærere."

Næste forskningsprojekt de bør fokusere på i Rockwoolfonden kan passende være om ikke forskning i dag har så travlt med at komme i medierne, at de ikke bruger nok tid til at gå i dybden i deres forskning.

Eller måske et projekt om fordomme mod "ressourcesvage" indenfor for forskningsmiljøet, såsom at konkludere på et spinkelt datagrundlag at der er "klare" sammenhænge mellem det at være "ressourcesvag" lærer - altså en lærer der ikke har fået topkarakter på studiet - og det at de arbejder på ressourcesvage skoler . Og at sammenhængen er "ressourcesvagheden".

Jørn Mortensen, Carl Chr Søndergård, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Sigstein Oecologicus, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Hanne Utoft, Holger Nielsen, Christian De Thurah, Ellen Jeppesen, Kurt Nielsen, Peter Knap, Susanne Kaspersen, Mette Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er mange vidt forskellige holdninger til skolen. Alt efter ens eget temperament, om man er en biskop Balle eller en Reventlow, vurderer man skolen ud fra sine personlige forudsætninger. Blander man så totalt udefinerbare begreber som lighed og frihed, nødvendig viden og andre evige sandheder ind i forløbet, kan man få lige nøjagtig den vidensgukummerlige konklusion på skolen, man kan ønske sig.

Anne Klitgaard Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Jeppe Lindholm
09. august, 2020 - 22:28
"Privatisering af skoler og sygehuse trækker de dygtigste lærere og læger over i det private."

Jeppe,
jeg tror, at det i lige så høj grad er geografisk bestemt, for folk med bestemte indkomster har vel en tendens til at bosætte sig bestemte steder. Når der så er en folkeskole i området, vil det være naturligt at sende sine børn derhen. På den måde sker den sociale skævvridning allerede efter forældrenes valg af boligområde.

Jeppe Lindholm, Sigstein Oecologicus, Rolf Andersen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Holger Nielsen, Torben Bruhn Andersen og Ole Schwander anbefalede denne kommentar
Bjarne Christensen

Lidt beskæmmende at læse Per Fibæks kommentar i artiklen. Hvilken verden lever han i? I læreruddannelsen er der selvfølgelig stærke og svage studerende, rent fagligt. Og så er der selvfølgelig også meget andet at måle på! Hvis andet end karakterer spiller ind, vil der rykkes på de to størrelser, stærk og svag. Fint, at Kibæk peger på behovet for mere dansk som andetsprog og specialpædagogik. De to fag blev nedlagt som 'rene' fag og indholdet spredt lidt tyndt ud over andre traditionelle fag med det resultat, at det lag af viden indenfor de to komplekse områder bliver noget tyndt.Måske kunne der rettes op på dette, når uddannelsen igen igen undergik en reform?

Viggo Okholm, Carl Chr Søndergård, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Bjørn Pedersen,

Jeg kan selvfølgelig ikke stå inde for al forskning, for ind i mellem g¨r det jo galt.

Men den måde man forsker på, og den kritik et forskningsresultat skal igennem, begrænser faktisk muligheden for "vildskud".

Som du ved, starter man med at opstille et entydigt postulat, som man i sin forskning vil bekræfte eller afkræfte. Videre findes der faktisk rigtigt gode og helt entydige statistiske metoder, man helt elementært udsætter sit forskningsresultat for. Og først derefter bliver forskningsresultatet udsat for en meget kritisk kritik af andre eksperter.

Jeg syntes desuden også, at det resultat som disse forskere er kommet frem til, af en række grunde er helt indlysende og menneskeligt.

Christian De Thurah

Det er netop det, der er pointen: Resultatet er indlysende. Når det kommer bag på “eksperter”, må der være noget helt galt et sted. Vi får en antydning af, hvor det er galt, når Per Fibæk Laursen siger, at man hidtil har antaget, at alle lærere og skoler var nogenlunde lige gode.

Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Holger Nielsen og Ole Schwander anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Gert Romme
Jeg er bekendt med hvad videnskabelig metode og peer review er, ja. Og jeg kan da heller ikke se en problemstilling i projektet, udover at forskeren går udfra at lærere med færrere topkarakterer er dårligere undervisere, og at dette dermed skulle være en uddannelsesmæssig uretfærdighed mod de ressourcesvage skoler. Hvis man vil dokumentere at der er tale om en reel faglig problemstilling, skal han altså have mere at gå ud fra end blot "disse lærere fik lavere karakterer da de gik ud fra lærerseminariet". F.eks. burde der kunne forefindes empiri på om lærere i udsatte områder alene arbejder der fordi de ikke havde noget andet valg - eller om de tværtimod netop havde det helt fint med hvad der anses som fagligt størrere udfordring for en lærer. Jo mindre man er nødt til at antage om lærernes motiver, resultater og evner, jo bedre. Og dér giver statistik der nok er let at hente ned, ikke nødvendigvis noget der giver et dækkende helhedsbillede.

Jette Steensen, Flemming Berger, jens christian jacobsen, Rolf Andersen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Hanne Utoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Især i det sidste, Bjørn Pedersen, har du så evig ret. Man tror, at man med målinger kan danne sig et billede af, hvad der foregår i samfundet, det kan man ikke.
Lad os tænke tilbage til 80erne og arbejdsløsheden, hvor samfundet var alt andet end gået i stå, tværtimod var den mest levende aktivitet og udvikling i civilsamfundet på et tidspunkt, hvor det stadig ikke var indlysende, at staten skulle understøtte holdnings- og interessebårne institutioner.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er jo bare også en masse strukturelle grunde - f.eks. centraliseringen af uddannelserne, så lærere ikke længere, med en vis spredning i niveau og engagement, uddannes lokalt eller regionalt, ligesom med mange andre fag.
Flytter man for at gå på seminariet, flytter man sjældent hjem igen, hvor man kender børnene på forhånd igennem egne gamle skolekammerater eller andre netværk, der er med til at på forhånd at optimere de helt nødvendige relationer mellem elever og lærere - man flytter derhen, hvor man kan få det mest tiltalende job ud fra andre parametre, der typisk vil være mere selviske.

Karsten Aaen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Sådan har det altid været - dem der blev sat uden for døren pga. opførsel, dem der fik eftersidninger, dem der blev udelukket og dem i specialklasser og “rødder” og “rødinder” var ofte overladt til vikarer, selv om de burde have haft skolens bedste lærere. Det har jeg som socialpædagog på døgninstitution erfaret utallige gange med “mine” børn..

Viggo Okholm, Carsten Wienholtz, Jan Nielsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Det er ikke kun gode privatskoler, som tiltrækker gode lærere, men i høj grad også gode folkeskoler, og dem er der trods alt mange af endnu.

Selvfølgelig er det langt mere tilfredsstillende, at arbejde på en skole med en dygtig ledelse og højt kvalificerede kolleger end på en skole, hvor alt sejler, og lærerne er ude i tovene. Folk, der kan, søger væk fra de sidste. Lønnen er den samme, så hvorfor acceptere et luset arbejdsmiljø.

Steffen Gliese, Ditte Jensen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Forestillingen om den gode lærer er reptil i sin psykologi og skæbnesvanger for en saglig debat; som andre er inde på, kan der ikke opstilles objektive parametre for hvad den gode lærer er - og enhver lærers udfoldelse af undervisning vil til enhver tid være afhængende af bl.a. de strukturelle og sociale forhold, undervisningen finder sted i.

Som atter andre er inde på, er vi bedst stillet med at lade lokale og faglige kræfter drive vort grundskolevæsen - naturligvis med rigelig ressource og tillid/opbakning fra politiske beslutningstagere. Vi må opgive at tage del i den aldeles studentikose og selvdestruktive konkurrencemålingskultur.

Jette Steensen, Peter Knap, Flemming Berger, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg synes, at det er skræmmende, at man bare har forestillet sig, at skolerne var nogenlunde ens.

jens peter hansen, jens christian jacobsen, Jannick Sørensen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Er det ikke det, der hedder "lagspecifik resocialiseringsproces?" Et gammelt begreb, så intet nyt under solen! Jeg lærte om det i Gymnasiet tilbage i slut 80'erne.

Mads Kjærgård

Det, der i og for sig er skræmmende er, at det kræver en videnskabelig undersøgelse, for at forklare det indlysende!

Marianne Jespersen

Jeppe Lindholm
Helt bortset fra tvivlen om at undersøgelsen måler det væsentlige eller bare gør det målelige til det væsentligste, så har du ikke ret i:
"Privatisering af skoler og sygehuse trækker de dygtigste lærere og læger over i det private. Det siger sig selv".
Det er ikke en selvfølge, det er en konsekvens af politiske valg.
Enig i at de borgerlige ønsker privatisering og udlicitering dvs. endnu mere privatisering af alle offentlige ydelser under påskud om valgfrihed, mindre ventetid osv. Men helt enkelt så handler det jo om de neoliberale tendenser: Mindre stat og mere privat forretning, og her kan det offentlige jo malkes, samtidig med at de velbjærgede profiterer af det og uligheden stiger. Men det er der i sundhedsvæsenet trods alt sat nogle sundhedsfaglige bremser for. Derfor holder dit udsagn ikke helt for så vidt angår læger.
Private sygehuse må kun lave rutine- og standardopgaver. Her kan man tjene rigtig godt, mange penge og gå tidligt hjem uden vagtforpligtelse. Det tiltrækker helt klart nogle læger, som ikke har problemer med kun at udføre det almindelige, hyppige, ikke så udfordrende - men de forbliver i hvert fald ikke de dygtigste til noget som helst andet ret længe. Er man blandt "de dygtigste" så vil man som oftest gerne udfordres, udvikle sig, forske og også kunne håndtere det rigtig svære eller sjældne. Det kan man ikke på de private sygehuse. Sundhedsstyrelsen sikrer via specialeplanlægningen i sygehusvæsenet at det specialiserede, det svære og sjældne kun må foretages på sygehuse, der besidder de fornødne ressourcer og ekspertise efter "Øvelse gør mester princippet" og har Sundhedsstyrelsens godkendelse. Derfor er bl.a. overlevelsen for kræft og hjertesygdomme forbedret gennem det seneste 10 -år. Måske kan vi også finde mekanismer, der sikrer tilstrækkelige ressourcer til at dygtigste lærere søger mod skoler, hvor der er faglige og pædagogiske udfordringer. Mere efteruddannelse, mindre klassekvotienter, to-lærere, højere løn, mindre timeantal og bedre forberedelsestid kunne være muligheder.

jens peter hansen, Per Hansen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Gunvor Henriksen, Rolf Andersen, Steffen Gliese og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

I Finland er alle lærerne så vidt jeg ved universitetsuddannede. Og der ud over har de vist også pædagogisk assistance i timerne. De kan så fokusere på det faglige indhold og formidlingen af dette mens pædagogen/ undervisningsassistenten kan tage sig af urolige elever (alternativt begavede ), konfliktløsning og hvad man ellers kommer ud for af forskellige opgaver der kan lette undervisningen.

Alle, der har prøvet, ved at der ikke skal ret mange elever til i en klasse af den opmærksomheds-søgende type før undervisningen bliver vanskelig at gennemføre. Det er krævende og jeg gætter på at en del lærere der starter et sådant sted vil søge til skoler med et mere veltilpasset klientel. med forældre.og elever der ligner dem selv.

»Vores mest udsatte skoler har nogle af de mest engagerede og dygtige lærere. Men de lærere, der søger mod de mere udsatte skoler, er måske også nogle af de lærere, der selv er lidt skæve og ikke har fulgt den lige vej gennem uddannelsessystemet. De lærere kan faktisk være bedre til at forstå børnene end de lærere, der altid har fået topkarakterer,« siger Claus Hjortdal."

For hvor meget kan skolen når alt kommer til alt rette op på noget der i forvejen er pilskævt i det omgivende samfund.. Det er vist et sisifosarbejde. Hvad laver børn f.eks. i deres fritid i hhv socialgruppe 1 og 5. Og kan det tænkes at have indflydelse på hvor godt de klarer sig i skolen. Det kunne man jo også lave en undersøgelse af, og hvad har så størst betydning. Hvilke muligheder de har og hvilke tilbud de får udenfor skolen eller lærerens karakterer i gymnasiet og seminariet. Man kender i forvejen sammenhængen mellem forældrenes uddannelsesniveau og elevernes faglige udbytte. Det var formodentlig det lektiehjælpen skulle rette op på - her ville et to-lærersystem nok være dyrere men give bedre resultater, for disse børn har nok ikke brug for mere af det samme.- de har måske brug for at der er andre tilbud tilstede i deres omgivelser

Men tilbage til Finland - så viste nogle undersøgelser for år tilbage vist også at eleverne var mindre glade for at gå i skole i Finland. Måske noget af børnelivet går tabt.

Karsten Aaen, jens peter hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Slå dette op og man vil blive overrasket:
https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2020/08/RF-Study-paper-155-Pub...
Når man så i teksten får en mængde formler som kan tage luften ud af hvem som helst, så forstår man bedre hvorfor nogle simpelthen er dygtigere end gennemsnittet og hvordan disse elegant giver fjolserne baghjul, men man skal selv studere dette enestående stykke forskning. Her er en af de lidt lettere formler, men læs selv hele teksten.
MRTS(Pt , Gti(Pt , Gt)/∂Ptsi(Pt , Gt)/∂Gt = ∂g(G, κYt , et , θP )/∂et ∂p(xt , θP )/∂x , t ∈ {1, 2}

Jeppe Lindholm

Erik Karlsen
10. august, 2020 - 07:24

Det kan du umiddelbart have delvis ret i. Det er også derfor det er en stor fordel for mindre bemidlede at bosætte sig i de mindre provinssamfund. Her er udbudet af skoler mindre, hvilket resultere i en bedre og bred fordeling af de social lag i klasserne. Endnu da. Men tendensen i udviklingen er klar. Og vi vil alle gøre det så godt for vores børn som muligt. Og her er valg af først daginstitutioner og senere grundskolen af afgørende for barnets udvikling og trivsel. Det er således kun et spørgsmål om tid før skolerne bliver opdelt i ressourcestærke og gode skoler for de ressource stærke familier og så de mindre gode skoler med mindre gode lærere til resten. En lavine, hvor det ene skridt tager det næste.

Marianne Jespersen
10. august, 2020 - 12:53

"Men det er der i sundhedsvæsenet trods alt sat nogle sundhedsfaglige bremser for. Derfor holder dit udsagn ikke helt for så vidt angår læger".

Det kommer an på den vinkel man betragter problemstillingen fra. Også du kan have umiddelbart ret. Det blå hold er jo super gode til at gøre deres dagsorden spiselig for befolkningen - Præcis som tobaks- og olieindustrien er det. Men over tid vil den udvikling jeg beskriver være en realitet. Og så er der ingen vej tilbage. Med mindre udviklingen stoppes rettidig. Og med en rød regeringen er den udvikling bremset op. Håber så det vare ved, så vi alle fortsat kan få den bedst mulige behandling.

I såvel uddannelsessystemet som i sundhedsvæsenet og andre livsforhold, som velfærdsstaten sikre os. Men hvis det gode ikke griber ind, har det onde frit slag hele vejen. Og det har det onde haft i alt alt for mange år efterhånden. Hvilket verden jo også bære et tydeligt præg af.

En vigtig og nødvendig diskussion og forskning.
Problematikken ligger i hvad vil vi med den?
Hvem er det der skal slås oven i hovedet her? Lærerne med de høje karakterer og valg eller prioritering af job,når de er færdige+
Eller er det de lidt "dovnere" studerende eller de studerende,som måske har forsøgt universitetet og
falder "tilbage" på et læreruddannelse.?
Grundliggende burde det første bud for en lærer være: Jeg skal undervise børn og unge som de mennesker de er uanset race,social stade og intellekt og møde dem som menneske lige hvor de er
Kan de ikke det så bør de aldrig sætte deres ben i et undervisnings lokale!.
Metoder og fag er til evig udvikling og diskussion hele karrieren igennem!
Grundlæggende kan det samme siges omkring den uddannelse som pædagog.

Viggo Okholm. Det er en stor mundfuld at forvente af en lærer, at hun skal levere god undervisning til elever, som allerede i 8.-9. klasse er bedre begavede, dygtigere, mere velformulerede og bredere orienterede, end hun selv er. Selv for år tilbage var jeg for eksempel ofte udsat for censorer i engelsk, som talte meget dårligere engelsk end de elever, hvis præstationer de skulle vurdere, og som ikke ville kunne skrive en kort besked på engelsk uden massevis af begynderfejl. Desværre er det ikke sådan, at skoleledere kan vælge og vrage mellem gode ansøgere til stillinger. De må tage, hvad de kan få.

Steffen Gliese

Netop, Poul Nielsen, der er ingen vej udenom krav på læreruddannelsen, som sikrer, at de efterfølgende kan levere den gode indsats.
Men den anden del af det er, at skolerne skal indrettes langt mere hensigtsmæssigt, så de er attraktive for både lærere og elever