Læsetid: 5 min.

Nyt studie: Fokus på sprog i børnehaver øger ligheden mellem børn

Det mindsker uligheden mellem børn på længere sigt, hvis man sætter ind med sproglig understøttelse i børnehaver. Det viser ny forskning. Der er behov for handling, mener minister
Børn af lavtuddannede forældre klarer sig markant bedre sprogligt, når de kommer i skole, hvis der har været en særlig indsats i børnehaven, viser nyt studie.

Børn af lavtuddannede forældre klarer sig markant bedre sprogligt, når de kommer i skole, hvis der har været en særlig indsats i børnehaven, viser nyt studie.

Miriam Dalsgaard

12. august 2020

Hvis man øger kvaliteten i børnehaver igennem særlig sproglig understøttelse, er det med til at mindske uligheden mellem børn med forskellige sociale baggrunde senere i livet.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Rockwool Fonden, Trygfonden og Københavns Universitet. Og det understreger ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vigtigheden af en tidlig indsats på sprogområdet.

»For det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi fra børnene starter i 0. klasse kan sige med usvigelig sikkerhed, hvem det vil gå godt for, og hvem det ikke vil, fordi det sproglige fundament er færdigbygget på det tidspunkt. Når vi ved, at lige præcis den sproglige indsats i de tidlige år betyder så meget, så ville det klæde os at gøre noget ved det,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Forskerne bag studiet har undersøgt effekten af, at pædagoger gennem en særlig indsats bliver i stand til bedre at understøtte børnenes sproglige færdigheder i børnehaven. Og studiet viser, at børn af lavtuddannede forældre klarer sig markant bedre sprogligt, når de kommer i skole, hvis der har været en særlig indsats i børnehaven.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Kurt Nielsen
  • Dorte Sørensen
Ervin Lazar, Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enig, og lad en øget sproglig indsats være af social og jævnligt nonverbal art. I betydningen; øg normeringerne og de menneskelige/sociale ressourcer i de danske daginstitutioner. Alt andet er lapperier, eller spinoff-sløring.

Rikke Jakobsen, anne lindegaard, Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ih, hvor er det overraskende, at børnene bliver mere lige i forudsætninger, når de udstyres med den samme grad af færdigheder og viden.
Helt ærligt! Hvad fanden er det, nogle har gået og bildt sig selv, hinanden og samfundet ind i mange år? Det er faktisk en forudsætning for udviklingen af hypoteser, at der ikke bare er tale om at være kontroversiel, men også at man bevarer et solidt greb om det logiske og iagttagelige.

Jens Christian Jensen, Jacob Schmidt og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Sebastian Gjerding

@Steffen: Nu er det jo ikke sikkert at en øget indsats rent faktisk giver folk øgede færdigheder som er varige på længere sigt. Som du også kan se, er det jo netop ikke blivende effekter for alle. Derudover er der hele facetten om forældrenes reaktioner, som jeg også ser som en reel erkendelse.

Jeppe Lindholm

Fokus på sprog kunne også oversættes til stimulering. Børn skal stimuleres til at udvikle hjerneaktivitet for at såvel hjernen som sjælen på barnet udvikles mest og bedst muligt. Dette er en del af en sund udviklende barndom, som er afgørende for hvordan man udvikler sig i voksenlivet. Hvor der intet er, kommer der heller intet.

Christian De Thurah

At øget stimulering i børnehaverne giver børn en bedre chance for at klare sig godt i skolen, og at gode skoler er bedre til at bære denne gode start videre end dårlige, kan - mildt sagt - næppe komme som et chok for nogen.

anne lindegaard

Det er min erfaring at de undersøgelser om (børnehave)børn og sproglig udvikling, som Rockwool- og Trygfonden står bag, ender med at blive stærkt kritiseret af kompetente forskere fra ruc og dpu.
Men lidt træls at så meget tid skal bruges på dét.
Umiddelbart peger denne undersøgelse på (som andre også har kommenteret), at det hjælper på det meste, når børn har adgang til tilstrækkeligt med voksne, der vil høre efter hvad de (børnene) siger.
Så, kære Informstion: Når Bente Jensen og de andre socialdemokrater igen begynder at larme om tvangs-institutionalisering med henvisning til nærværende undersøgelse, så: 1. Husk dem på at hér er tale om institutioner af en anden kvalitet end den gængse. 2: Tjek om forskere fra dpu og/eller ruc igen har brugt (måttet bruge) sparsom forskningstid på at kritisere arbejde fra Rockwool- og Trygfonden.

Jeppe Lindholm

Viste du, at den moderne pædagogik bl.a. har udspring i den franske revolution? Indtil da havde uvidenhed og intellektuel understimulering været en del af overklassens våben til at udøver kontrol over den almindelige befolkning. Pøblen.

Jeg har skimmet forskningsartiklen igennem, og det meste af den er en navlepillende gang modelbygning.

Eksperimentet står dog tilbage, men kun begrænset belyst. Det kunne være interessant at blive klogere på hvad det egentlig er man studerer - er der tale om sprogligt underernærede børn? Eller er det bare et tilfælde af optimering mod en kunstig metrik, at mennesker bliver bedre hvis man træner dem specifikt i noget?