Nyhed
Læsetid: 5 min.

Nyt studie: Fokus på sprog i børnehaver øger ligheden mellem børn

Det mindsker uligheden mellem børn på længere sigt, hvis man sætter ind med sproglig understøttelse i børnehaver. Det viser ny forskning. Der er behov for handling, mener minister
Børn af lavtuddannede forældre klarer sig markant bedre sprogligt, når de kommer i skole, hvis der har været en særlig indsats i børnehaven, viser nyt studie.

Børn af lavtuddannede forældre klarer sig markant bedre sprogligt, når de kommer i skole, hvis der har været en særlig indsats i børnehaven, viser nyt studie.

Miriam Dalsgaard

Indland
12. august 2020

Hvis man øger kvaliteten i børnehaver igennem særlig sproglig understøttelse, er det med til at mindske uligheden mellem børn med forskellige sociale baggrunde senere i livet.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Rockwool Fonden, Trygfonden og Københavns Universitet. Og det understreger ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vigtigheden af en tidlig indsats på sprogområdet.

»For det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi fra børnene starter i 0. klasse kan sige med usvigelig sikkerhed, hvem det vil gå godt for, og hvem det ikke vil, fordi det sproglige fundament er færdigbygget på det tidspunkt. Når vi ved, at lige præcis den sproglige indsats i de tidlige år betyder så meget, så ville det klæde os at gøre noget ved det,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Forskerne bag studiet har undersøgt effekten af, at pædagoger gennem en særlig indsats bliver i stand til bedre at understøtte børnenes sproglige færdigheder i børnehaven. Og studiet viser, at børn af lavtuddannede forældre klarer sig markant bedre sprogligt, når de kommer i skole, hvis der har været en særlig indsats i børnehaven.

Det fortæller seniorforsker ved Rockwool Fonden Rasmus Landersø.

»Vi kan se, at det på den korte bane løfter børn på tværs af alle sociale skel i de børnehaver, der har været en del af gruppen, som har fået særlig sproglig understøttelse,« siger han.

Når børnene kommer i skole, forsvinder effekten for børn med ressourcestærke forældre, men den vedbliver med at være der for børn med ressourcesvage forældre.

»Så det vil sige, at indsatsen er med til at lukke forskellen mellem børnene. Ikke fuldt ud, men dog til en vis grad,« siger Rasmus Landersø.

’Virkelig spændende’

Seniorforsker Jens Dietrichson fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har læst studiet og kalder det »virkelig spændende«. Han peger på, at tidligere forskning primært har vist, at det har en positiv effekt for især børn fra ressourcesvage hjem overhovedet at gå i daginstitution. Men det nye studie kan altså fortælle noget om, hvad det betyder at højne kvaliteten i selve dagtilbuddene.

»Og her kan vi se, at det har langsigtede positive effekter – og ikke ubetydelige effekter,« siger Jens Dietrichson.

Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Bente Jensen har også læst studiet.

»Det er løfterigt, at vi nu ser igen, at man faktisk kan bryde nogle af de væsentlige forskelle, der er mellem børn,« siger hun.

Forsøget er udformet ved at inddrage børnehaver fra otte kommuner på tværs af landet. De er blevet inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe af børnehaver er fortsat uden en særlig indsats. I den anden gruppe er pædagogerne blevet sendt på et kursus i to dage, hvor de har fået målrettet undervisning i, hvordan de understøtter børns sproglige udvikling.

Desuden har de fået værktøjer, de har kunnet tage med tilbage til deres hverdag med børnene i daginstitutionerne, og i 20 uger har de fået feedback. Og det har altså vist sig at have en effekt.

»Helt overordnet handler det om at tænke aktivt over, hvordan man inddrager, taler med og læser for børnene, der hvor de er rent udviklingsmæssigt,« forklarer Rasmus Landersø.

Også effekt på forældrene

Studiet viser ikke blot, at børnenes sproglige færdigheder løftes. Det viser også mere generelt, at investeringer i de offentlige institutioner – i dette tilfælde i pædagogers opkvalificering – faktisk påvirker forældrenes hverdag og valg i forhold til deres børn, forklarer Rasmus Landersø.

En måde, den sproglige understøttelse påvirker forældrenes adfærd på, er, at forældre uden en videregående uddannelse blev markant mere tilbøjelige til at understøtte deres børns sproglige udvikling derhjemme end de tilsvarende forældre i dagtilbuddet uden en styrket indsats.

Rasmus Landersø betegner forholdet mellem kvaliteten af de offentlige institutioner og forældrenes prioriteringer som noget, man ikke har været bevidst om i hverken den offentlige eller akademiske debat.

»Der er en del af det, der bliver investeret i de offentlige institutioner, der går ind og påvirker forældrenes hverdag mere end børnenes. Og hvis vi gerne vil designe forskellige politikker på den mest effektive måde, så er det vigtigt, at vi har det med i vores betragtninger,« siger seniorforskeren.

En anden ændring af forældrenes adfærd var, at de forældre, der oplevede en forbedring af deres børns dagtilbud, var mere tilbøjelige til at vælge den folkeskole, der umiddelbart hørte til børnehavens område – og altså ikke gik på udkig efter den bedste skole et andet sted.

»Forældrene bliver mindre selektive, når de vurderer, at kvaliteten af de offentlige institutioner er blevet bedre. Hvis vi forestillede os, at kvaliteten af offentlige institutioner blev løftet som i studiet, så kunne det potentielt betyde, at skolerne ville blive mindre opdelte efter sociale skel,« siger Rasmus Landersø.

Effekten forsvinder for nogle

At forældre bliver mindre selektive kan også være en forklaring på, hvorfor effekten af den særlige understøttelse forsvinder blandt børn af højtuddannede forældre, når de når til 2. klasse: De højtuddannede forældre har valgt at sende deres børn på mindre ressourcestærke skoler, end hvad de ellers ville have gjort, og de skoler formår ikke at fastholde effekterne af den gode start.

Seniorforsker Jens Dietrichson understreger, at det ofte vil være sådan i denne type interventionsstudier, at effekten forsvinder over tid. Men det er sjældent, at man undersøger, hvorfor det er sådan.

»Det, som jeg synes er nyt, og som gør, at jeg synes, studiet er virkelig spændende, er, at de både har data over, hvor meget forældrene hjælper deres barn og over skolekvalitet og bruger det til at sige noget interessant om, hvorfor effekterne af en indsats reduceres eller ikke reduceres over tid for forskellige grupper af børn. Sådanne studier findes der ikke mange af, om overhovedet nogen, og det er virkelig vigtig viden,« fastslår han. 

At den langvarige effekt af den sproglige understøttelse i børnehaven afhænger af kvaliteten i skolen, overrasker ikke Charlotte Ringsmose, der er professor på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

»Det er ikke sådan, at man kan tilbyde børn en høj kvalitet tidligt i deres liv, og så er alt det, der kommer efter, ligegyldigt. Hvis man intet gør efterfølgende, så er det klart, at effekten aftager. Men noget tyder på, at det, der sker tidligt, har meget stor betydning og især for børn med forældre, der har en mindre ressourcestærk baggrund,« siger hun.

Kvalitet for bredden af børn

Professor Bente Jensen fra Aarhus Universitet peger på, at undersøgelsen udstiller den kompleksitet, der er med til at skabe forskelle mellem børn. Deres forudsætninger er både påvirket af forældrene – den sociale arv – og af institutionerne.

»Det er helt klart, at den tidlige indsats i daginstitutioner er afgørende. Det er en del af et menneskes livsforløb. Men når vi ser, at der er et fald i effekten, hvis skolens kvalitet ikke er høj nok, så kan man tage et skridt videre og bruge undersøgelsen til at pege på betydningen af skolens kvalitet. Hvis der skal skabes en varig effekt, skal gode indsatser i daginstitutioner følges op af god kvalitet i skolen,« siger Bente Jensen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil henviser til, at regeringen har afsat penge på finansloven til blandt andet minimumsnormeringer, som der skal forhandles nærmere om til efteråret.

»Vi skal værne om, at kvaliteten for bredden af børn er i top. Ellers mister vi motoren for sammenhængskraften i vores samfund,« siger ministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Enig, og lad en øget sproglig indsats være af social og jævnligt nonverbal art. I betydningen; øg normeringerne og de menneskelige/sociale ressourcer i de danske daginstitutioner. Alt andet er lapperier, eller spinoff-sløring.

Rikke Jakobsen, anne lindegaard, Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ih, hvor er det overraskende, at børnene bliver mere lige i forudsætninger, når de udstyres med den samme grad af færdigheder og viden.
Helt ærligt! Hvad fanden er det, nogle har gået og bildt sig selv, hinanden og samfundet ind i mange år? Det er faktisk en forudsætning for udviklingen af hypoteser, at der ikke bare er tale om at være kontroversiel, men også at man bevarer et solidt greb om det logiske og iagttagelige.

Jens Christian Jensen, Jacob Schmidt og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Sebastian Gjerding

@Steffen: Nu er det jo ikke sikkert at en øget indsats rent faktisk giver folk øgede færdigheder som er varige på længere sigt. Som du også kan se, er det jo netop ikke blivende effekter for alle. Derudover er der hele facetten om forældrenes reaktioner, som jeg også ser som en reel erkendelse.

Jeppe Lindholm

Fokus på sprog kunne også oversættes til stimulering. Børn skal stimuleres til at udvikle hjerneaktivitet for at såvel hjernen som sjælen på barnet udvikles mest og bedst muligt. Dette er en del af en sund udviklende barndom, som er afgørende for hvordan man udvikler sig i voksenlivet. Hvor der intet er, kommer der heller intet.

Christian De Thurah

At øget stimulering i børnehaverne giver børn en bedre chance for at klare sig godt i skolen, og at gode skoler er bedre til at bære denne gode start videre end dårlige, kan - mildt sagt - næppe komme som et chok for nogen.

anne lindegaard

Det er min erfaring at de undersøgelser om (børnehave)børn og sproglig udvikling, som Rockwool- og Trygfonden står bag, ender med at blive stærkt kritiseret af kompetente forskere fra ruc og dpu.
Men lidt træls at så meget tid skal bruges på dét.
Umiddelbart peger denne undersøgelse på (som andre også har kommenteret), at det hjælper på det meste, når børn har adgang til tilstrækkeligt med voksne, der vil høre efter hvad de (børnene) siger.
Så, kære Informstion: Når Bente Jensen og de andre socialdemokrater igen begynder at larme om tvangs-institutionalisering med henvisning til nærværende undersøgelse, så: 1. Husk dem på at hér er tale om institutioner af en anden kvalitet end den gængse. 2: Tjek om forskere fra dpu og/eller ruc igen har brugt (måttet bruge) sparsom forskningstid på at kritisere arbejde fra Rockwool- og Trygfonden.

Jeppe Lindholm

Viste du, at den moderne pædagogik bl.a. har udspring i den franske revolution? Indtil da havde uvidenhed og intellektuel understimulering været en del af overklassens våben til at udøver kontrol over den almindelige befolkning. Pøblen.

Jeg har skimmet forskningsartiklen igennem, og det meste af den er en navlepillende gang modelbygning.

Eksperimentet står dog tilbage, men kun begrænset belyst. Det kunne være interessant at blive klogere på hvad det egentlig er man studerer - er der tale om sprogligt underernærede børn? Eller er det bare et tilfælde af optimering mod en kunstig metrik, at mennesker bliver bedre hvis man træner dem specifikt i noget?