Nyhed
Læsetid: 6 min.

Partier anklages for at tømme statskassen med pensionsforslag. Hullet kan lukkes, siger de

Regeringens støttepartier er under anklage for at slå et kæmpe hul i statskassen ved at sætte en stopper for, at pensionsalderen skal stige i takt med levealderen. Ifølge flere af partierne er hele beregningen dog baseret på helt urealistiske forudsætninger
»Folk med bare et perifert kendskab til hårdt fysisk arbejde vil vide, at det ikke kan lade sig gøre. De er fuldstændigt bimmelim, dem der tror det,« siger politisk ordfører Karsten Hønge (SF) om at hæve pensionsalderen til over 70.

»Folk med bare et perifert kendskab til hårdt fysisk arbejde vil vide, at det ikke kan lade sig gøre. De er fuldstændigt bimmelim, dem der tror det,« siger politisk ordfører Karsten Hønge (SF) om at hæve pensionsalderen til over 70.

Ida Marie Odgaard

Indland
14. august 2020

Den løbende forhøjelse i pensionsalderen bør stoppes ved 68 eller 70 år i stedet for at fortsætte i takt med levealderen. Sådan har det lydt fra Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og delvist også De Radikale i løbet af sommeren.

Enhedslisten og SF vil nu lægge pres på regeringen ved at tage spørgsmålet med i forhandlinger om tidlig tilbagetrækning og stille forslag i Folketinget, mens Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at indkalde til politiske forhandlinger i kredsen omkring velfærdsforliget.

Den løbende forhøjelse af pensionsalderen blev aftalt i forbindelse med velfærdsforliget fra 2006, hvor et flertal blev enige om at hæve pensionsalderen i takt med en stigende levealder. Det betyder, at Folketinget i år skal beslutte, om pensionsalderen skal sættes op fra 68 til 69 år i 2035 – og omkring fem år senere, hvorvidt den skal stige yderligere til 70 år fra 2040.

Udmeldingerne fik Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i Cepos, til at betegne det som »absurd teater på venstrefløjen«, mens overvismand Carl-Johan Dalgaard har udtalt, at partiernes udmelding om pensionsalderen gør det »helt afgørende, at vi får en debat om, hvordan velfærdssamfundet så skal hænge sammen«.

»Det er ikke nok bare at sige, at den stigende pensionsalder skal stoppe, for vi er forpligtede til at sikre, at staten er solvent og kan imødegå de udgifter, den har,« sagde han til Berlingske.

En myte

Baggrunden for, at flere økonomer reagerer så skarpt på diskussionerne om den løbende forhøjelse af pensionsalderen, er, at der ifølge de økonomiske fremskrivninger er virkelig mange penge på spil.

Princippet om at regulere pensionsalderen efter den forventede levetid er indført i et forsøg på at sikre, at den stigende levealder ikke betyder, at der er flere og flere år, hvor pensionerne skal finansieres, uden at de ældre bidrager til arbejdsmarkedet længere. Afviger man fra det princip, ændrer de langsigtede fremskrivninger sig fra at se sunde til helt forfærdelige ud.

Flere af de partier, der har foreslået, at pensionsalderen skal stoppe med løbende at stige, anerkender dog ikke, at hullet i statskassen bliver så stort.

»Man overvurderer helt klart den økonomiske effekt ved at gennemføre en højere pensionsalder, og man overvurderer dermed også klart den negative effekt ved at fastfryse pensionsalderen,« siger Rune Lund, der er finansordfører i Enhedslisten.

»Hvis man prøver at påstå, at Danmark går rabundus, så passer det ikke. Det er en myte.«

– Men hvis fremskrivningerne ikke holder, og folk ikke kommer til at arbejde længere, så mangler der jo under alle omstændigheder penge. Hvordan vil I finde dem?

»Hele problemet ved den måde at regne på er, at man antager, at der er nogle penge, der så ikke viser sig at være der alligevel. Derfor er den måde, man skal finansiere velfærd og grøn omstilling i fremtiden på, at finde pengene krone for krone,« siger Rune Lund.

En del af det potentielle hul i statskassen er finansieret ved, at finanserne frem til 2050 ifølge Rune Lund er overholdbare med cirka 25 milliarder kroner. Og resten af pengene kan blandt andet findes ved at tilbagerulle skattelettelser for de omkring 22 milliarder kroner, som er indført de seneste år, samt ved at indføre øgede skatter på arv og kapitalindkomster.

»Grundlæggende handler det om politiske prioriteringer. Det er helt tilbage til, om det er skattelettelser eller velfærd,« siger Rune Lund.

– Men hele råderummet og alle de her skatter og afgifter, er det virkelig det værd for, at folk kan arbejde et par år mindre?

»Det er fuldstændigt urealistisk, at tømrere, blikkenslagere eller andre med fysisk nedslidende arbejde kan blive ved med at arbejde. Vi synes faktisk, at det er en fornærmelse over for de mange mennesker, der ikke kan arbejde, at blive ved med at sige, at de skal. Det gør mange mennesker utrygge og nervøse.«

»Fuldstændigt bimmelim«

Politisk ordfører Karsten Hønge fra SF har ikke meget tilovers for økonomernes appeller om, at man underminerer finansieringen af velfærdssamfundet, hvis man stopper med at hæve pensionsalderen.

»At de mener, at man skal vride, pine og presse den sidste teoretiske arbejdsevne ud af et menneske på 75 år, der måske startede på arbejdsmarkedet som 17-årig. Det er ikke den slags mennesker, der skal fortælle mig noget som helst om, hvad der er realistisk og seriøst,« siger Karsten Hønge.

Han mener, at pensionsalderen skal være 68 år, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal man allerede nu gøre det klart, at 70 år er grænsen.

Som fremskrivningerne ser ud, vil den løbende stigende pensionsalder betyde, at en person født i 1983 vil kunne gå på pension, når hun er 72,5 år, mens et barn født i 2016 vil kunne gå på pension som 76-årig. Det fremgår af en pensionsberegner, som DR har lavet på baggrund af blandt andet data fra DREAM-modellen og Danmarks Statistik.

Fremskrivninger, som ifølge Karsten Hønge skaber stor usikkerhed også hos unge.

»Nu skal de tømrere, der starter her efter sommerferien, allerede gå og bekymre sig om, at de ikke kan holde til at arbejde, til de er blevet 75. Folk med bare et perifert kendskab til hårdt fysisk arbejde vil vide, at det ikke kan lade sig gøre. De er fuldstændigt bimmelim, de der tror det,« siger Karsten Hønge.

»Langt hen ad vejen er det funny money, fordi hvor mange er overhovedet i stand til at arbejde så lang tid? Du kan lave en skrivebordsøvelse, der viser det, men rigtig mange kan jo ikke arbejde alligevel,« siger Karsten Hønge.

– Økonomerne siger, at finanserne kun hænger sammen på langt sigt på grund af det her. Du siger så, at pengene ikke kommer alligevel, fordi folk ikke kan arbejde. Så er der vel stadig et hul i statskassen, der skal fyldes?

»Der vil være et eller andet hul, der skal fyldes. De penge kan findes hos de mennesker, der har mange penge. Profitterne og aktierne er steget til skyerne. Man kan også gøre det ved at få flere ind på arbejdsmarkedet for eksempel ved at satse på et bedre arbejdsmiljø og de mange unge, der ikke er i gang med en uddannelse eller er kommet ind på arbejdsmarkedet.«

Har ikke nået smertegrænsen

Tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer kalder det »en relativt hård mekanisme« i det danske system, at stigende levealder løbende bliver vekslet til højere pensionsalder. Men det har store konsekvenser, hvis man ændrer det.

»De risikerer, at det bliver en meget dyr løsning. Det er selvfølgelig et politisk valg, hvor pensionsalderen skal være, men det er klart, det har nogle omkostninger,« siger han.

– Venstrefløjen kalder det en skrivebordsøvelse at forudsætte, at folk kan blive ved med at arbejde. Kan man bare hæve pensionsalderen og så antage, at folk arbejder mere?

»Det er 100 procent klart, at det er en skrivebordsøvelse, for der er ingen af os, der har prøvet at leve i 2040.«

Michael Svarer peger på, at man har forsøgt at løse det problem ved løbende at lade politikerne tage stilling til, om pensionsalderen skal stige.

»Hvis man når frem til for eksempel 2030 og kan se, at folk ikke kan holde til den hævede pensionsalder, fordi de går på førtidspension og sygedagpenge, så tror jeg, de fleste fornuftige politikere vil sige, at nu har vi vist nået smertegrænsen. For det er klart, at jeg ikke kan sige, hvad en realistisk pensionsalder er i 2040.«

Ifølge Michael Svarer baserer man det på, hvad der skete ved tidligere ændringer af efterløn og pensionsalder, hvor der har vist sig at være et øget arbejdsudbud at hente.

»Så man har ikke nået smertegrænsen endnu, men om man når den i 2040, ved jeg ikke,« siger han.

– Risikerer det ikke at skabe en masse usikkerhed?

»Der er relativt stor sikkerhed om pensionsalderen, men det er klart, at der er usikkerhed for den enkelte, om man kan holde til det,« siger Michael Svarer.

»Der er der så nogle, der har mulighed for at forsikre sig imod det ved at spare op, og nogle grupper har desværre ikke mulighed for det på grund af deres økonomiske situation. Der er de så mere afhængige af at kunne arbejde frem til pensionsalderen eller få en anden ydelse.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvad med at stille krav om et godt arbejdsmiljø - fx ekstra skat på de virksomheder, der har mange ansatte der nedslides osv,,,,osv,,,
Vil det ikke give en højere arbejdsstyrke og en bedre livskvalitet og dermed bedre velfærd.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Jan Fritsbøger, Ib Christensen, Carsten Munk, Gert Romme, Thomas Andersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Det er vildt provokerende, at dem der har magten her i landet ikke ved, at en bagageportør løfter over 10 tons om dagen og selvfølgelig ikke kan arbejde til vedkommende fylder 70. Det er vildt at jeg selv er ved at få slidgigt i knæet allerede som 30-årig. Og det er vildt at man er nødt til at gøre opmærksom på sig selv, når man ikke tjener over 300.000 om året, at man rent faktisk er et menneske og ikke bare et tal i et regneark. Deres formler for hvad Danmark koster at løbe rundt om 50 år holder ikke, og de folk der skal finansiere gildet kan ikke honorere det arbejdspres, der forventes af dem. Og det er formentlig lige så provokerende for dem, hvis det lykkes mig at trække mig tilbage fra arbejdsmarkedet som 45-årig. Men det vil være mit ypperligste mål at knokle hårdt og leve spartansk for at kunne realisere min anden ungdom inden min krop står af som 60-årig, hvis jeg fortsætter med at tømme lastbiler hver dag de næste 40 år.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Leif Høybye, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, ingemaje lange, Ebbe Overbye, Bent Gregersen, Torben K L Jensen, Jan Fritsbøger, Susanne Kaspersen, Ib Christensen, Carsten Munk, Viggo Okholm, Thomas Andersen, Gert Romme, Ole Henriksen, Kim Houmøller, Trond Meiring og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

»Det er fuldstændigt urealistisk, at tømrere, blikkenslagere eller andre med fysisk nedslidende arbejde kan blive ved med at arbejde. Vi synes faktisk, at det er en fornærmelse over for de mange mennesker, der ikke kan arbejde, at blive ved med at sige, at de skal. Det gør mange mennesker utrygge og nervøse.«

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Bent Gregersen, Torben K L Jensen, Jan Fritsbøger, Susanne Kaspersen, Ib Christensen, Carsten Munk og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

I stedet for at tildele tidlig pension til hårdt og længe arbejdende Arne, kunne man forøge indbetalingerne til hans atp væsentligt, afhængigt af arbejdets nedslidning og lade Arne selv afgøre, hvornår han vil trappe ned eller træde ud af arbejdsmarkedet. Nedslidning skal under alle omstændigheder honoreres og finansieres.

Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Gunvor Henriksen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Derfor bliver der astronomisk mangel på håndværkere, da meget få ønsker at slide sig op før tid. At papirskubberne ikke ønsker at se virkeligheden i øjnene koster dyrt.

Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Ole Henriksen, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, P.G. Olsen, Bent Gregersen, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Man kan i hvert fald fastslå, at det er socialt vildt uretfærdigt, at nogle skal knokle sig halvt eller helt ihjel, samtidig med at de samme politiske herremænd ikke er i stal at skaffe usubsidiære jobs til alle de mage borgere, der gerne vil arbejde.

Og for at skabe en forståelse for problemerne, er det måske rimeligt, at forlange, at politiske lovgivere kan have en periode i parlamentet, for hver gang de er ude i ordinære jobs i 2 eller 3 perioder.

Alt for mange med svage forudsætninger og svage uddannelser kommer ind i parlamentet på livstid, hvor de opnår en indkomst, der er ganske betydeligt højere, end det de kan opnå på det frie arbejdsmarked.

Jette Randrup, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ole Henriksen, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Dan D. Jensen, Kim Houmøller, Claus Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Med teknikkens og en mindre aktivitet og et mindre forbrug skal vi nok klare det.

Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Niels Jakobs, Steen K Petersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Hæh bimmelim, dejligt ord!

Kan ikke læse artiklen, så ved ikke om det er med. Men når det bliver beregnet hvor mange penge vi har behov for i fremtiden, så regnes der jo med en velstandsforøgelse (vist nok i BNP) i x antal procent, og den er ret høj. Jo, det er sikkert meget fedt at være dobbelt rig så som nu, men det er jo ikke nødvendigt for nogle - det er bare sådan vi har besluttet at vi skal regne.

Tænker at der er begrænset hvor mange biler og samtalekøkkener folk har behov for. Og mht. de fattige, så husk hvad det dobbelte af nul er...

Vores samfund er jo pt forholdsvis rigt, så hvad med om man brugte den vækst der kommer fra teknologi udviklingen på andet end øgning af BNP?
Pludselig skal der ikke findes penge til dit og dat, men vi kunne blive på samme velstandsniveau per person, mens samfundet blev tilført de ekstra midler væksten trods alt genererer.

Så selvfølgelig er der råd.

Steffen Gliese, Leif Høybye, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Niels Jakobs og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Og til dem der har en kontakt i fagbevægelsen, så er her en opgave:

Få skrevet i i samtlige jeres overenskomster, at hvis en virksomhed bliver kendt skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljøgivningrn, alternativt "bare" er skyld i en medarbejders sygemelding. Så SKAL pågældende medarbejder selvfølgelig have løn under sygdom (og ikke som det er nu, ryge på sygedagpenge efter x antal dage) og samtidig være beskyttet mod fyring under sin sygemelding. Det vil skabe et incitament til at tage arbejdsmiljøet alvorligt.

Det er fuldstændig hat og briller at en virksomhed kan være skyld i at en medarbejder bliver syg eller kommer til skade på deres arbejdsplads, hvorefter medarbejderen hænger på den.

Altså hvis virksomheden er skyld i medarbejderens tilskadekomst, så skal medarbejderen selvfølgelig ikke ind i det lortesystem, der hedder sygedagpenge!

Steffen Gliese, Mads Hansen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Ole Henriksen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Per Fabricius, Jacob Nielsen, Gert Romme, Ebbe Overbye, Steen K Petersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Min genbo er pilot, og arbejdede for Jettime, indtil det gik konkurs, er i slutningen af 30erne, og tjente under 40.000 kr/md. på trods af at han selv har betalt sin uddannelse vha. lån på ca. 700.000 kr. Han har fortalt mig at han ikke må flyve dagen efter han fylder 65 år, så hvad gør han så når han ikke har tjent nok til at finansiere tilværelsen efter han ikke længere må arbejde som pilot, men stadig har 5 år til at han kan få folkepension?

Den stigende pensionsalder vil give mange mennesker problemer.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Gert Romme, Ebbe Overbye, Kim Houmøller og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Måske erkender vi en dag, at indkomstskat ikke er en god kilde til finansiering af et højeffektivt, bæredygtigt samfund.

Torben K L Jensen

Hen ad vejen bliver arbejdsløshed et større samfundsmæssigt problem når der skal tages mere hensyn til uddannelse af ungdommen og opgraderingen af den bestående arbejdsstyrke for slet ikke at tale om den mentale belastning ved at gå uforskyldt arbejdsløs Det er sgu økonomerne der er en belastning for den danske arbejdsmarkedsmodel med flexicurity der er indrettet til opgradering af ledige i svære tider. Arbejdsudbud-teorien om ligevægt passer ganske simpelt hen ikke til den danske model. Et godt bevis er at forudsigelserne der kommer fra de nævnte økonomer aldrig - som i aldrig nogensinde - har passet.

Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Trond Meiring og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Så selvfølgelig skal Arne have sit velfortjente sidespor med vejkantsblomster mellem sporene.

Steffen Gliese, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg ved godt, at jeg kommer til at provokere lidt med denne udtalelse - Er det ikke muligt for folk, især med nedslidende arbejde, at gennem livet at lave en opsparing, så de selv kan gå tidligere på pension. Det er jo ikke et lovkrav, at man skal arbejde til man er 70. Man kunne jo spare op gennem livet og gå på selvvalgt pension som 65 årige, eller måske 60 årig. Selv med en indkomst på mellem 200 -300.000 kroner om året.

Kim Houmøller

@Per Juul - Aner ikke hvor gammel du er, men ledighedhedsperioder igennem livet gør dit forslag helt uspiseligt!

Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Sven Elming, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Jan Fritsbøger, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Jacob Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Per Juul,

Jo, det er det sikkert for nogle, men så skal du alligevel kunne spare fem-ti årslønninger sammen, og jo mindre du har i dagligdagen, des sværere er det at spare op. Plus at nogle er gode til økonomistyring, andre ikke.

Og det skal da ikke undre mig, at politikerne vil få så sindssygt ondt i røven over en (for tidlig) tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, at adgangen til folkepensionen bliver betinget af at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og så er man jo ligevidt (og alvorligt på den, hvis man havde regnet med at kunne lave sin egen efterløn).

Tvungen pensionsopsparing er vejen frem, tænker jeg. Men sjovt nok bliver tvunget pensionsopsparing enten først udbetalt ved folkepensionsalderen, eller tvangsudbetalt når politikerne synes at folk bruger for få penge. SP-opsparingen f.eks.

Steffen Gliese, Sven Elming, Kim Houmøller, Birte Pedersen, Jacob Nielsen og Per Juul anbefalede denne kommentar

Ja Peer, det bør deres fagforening sætte højt ved overenskomsten OG måske samfundet bør spæde til via indskud til de nedslidningsudsattes ATP.
Bortset herfra er tendensen i diskussionen at se bort fra mental nedslidning; altså stress, depression og demens. Her vil den store bombe gemmer sig. En 69 årig lærer for børn og unge i skoler og gymnasier? Det kan jeg ikke se for mig, med tidernes stadig voksende teknologi- tempo- og "målbare" effektivitets- krav.

Med robotters indtog vil iøvrigt mange job forsvinde, så i de nærmeste (mange?) år vil problemet nok blive arbejdsløsheden, måske suppleret af paradoksploblemet; altså (aldersbetinget?) ledighed samtidig med efterspørgsel efter pågældende faggrupper.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Jacob Nielsen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Enig, Niels Jakobs!

Industriens parter har vist vejen med frit-valgs kontoen, nu må tiden være kommet til pensionerne.
ATP er en forsvindende lille brøkdel ift arbejdsmarkedspensionerne, så dens andel skal sættes op!

Og folk på diverse overførselsindkomster må heller ikke glemmes, de må kunne proppes ind under arbejdsmarkedspensionerne. Således at man ikke misser pensionsindbetalingernd fuldstændig hvis man er arbejdsløs eller på barsel.

Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Birte Pedersen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Tak for jeres respons. Jeg er heller ikke helt sikker på mit forslag. Lad mig uddybe lidt.

En almindelig pensionskasse investere medlemmernes pensionsopsparing og sikrer sig et afkast på 8-10 % årligt(Langsigtet).
Hvorfor ikke lave en statsunderstøttet 'frivillig' pensionsforening/pensionsinvesteringsforening, hvor medlemmer kan lave en frivillig opsparing, og gennem kollektiv investering sikrer sig et afkast på 8-10 % om året. Medlemmet beslutter selv, hvor meget de vil indbetale, hvor de vil have dem udbetalt og hvordan.

Problemet er - En social ulig adgang til investeringsmuligheder/aktiemarked.
En højtuddannet og ressourcestærk borger, finansielt og uddannelsesmæssigt, har meget større mulighed for at forvalte sine (flere penge) gennem sikre investeringer.
Er du tømrer, SOSU arbejder mm. Har du sjældent noget dybdegående indblik i, hvordan du kan forvalte dine penge bedst muligt.
Ønsker en tømrer at lave en opsparing i danske bank eller Nordea, er det lige nu med negativ rente. Ønsker en advokat at lave en langsigtet opsparing, vil vedkommende kunne gøre det til et afkast på 8-10 %
Umiddelbart vil jeg mene, at det er udtryk for en ulige adgang til penge og kapital i samfundet. Eller hvad?

Med andre ord - Demokratisere aktiermarkedet og sikre gode langsigtet investeringsmuligheder for alle!

Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Birte Pedersen, ingemaje lange, Jacob Nielsen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Ja sgu! Enig!

Kunne passende placeres i en statsejet bank :)

Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Per Juul anbefalede denne kommentar

@Niels Jacobs, Enig med den mentale nedslidning. Og tænker, at folkeskolelærere helst gerne skulle repræsentere alle aldersgrupper/generationer

Med hensyn til robotter og automatisering, så er jeg både enig og uenig. Måske vil der ikke kun forsvinde jobs, men også skabes nye.

Derudover vil mit forslag jo også byde ind til at løse det problem. Istedet for at anse et arbejdsliv, som bestående af et fuldtidarbejde fra du er 25 til 70 år, så skal vi måske gøre det mere fleksibelt. Hvis du demokratisere aktie og investeringsmuligheder og gode frivillige pensionsinvesteringer til alle, så vil det jo gøre det muligt at arrangere sit arbejdsliv anderledes i forskellige stadier af livet. Eksempelvis vil det være muligt for flere 60 årige, i eksempelvis krisetider og lavkonjunktur, at gå ned på deltid og derved frigør arbejdet til flere (yngre) generationer.

@ Per Juul,

Jeg syntes faktisk, at du har en god point, - altså hvis man justerer lidt på dine forudsætninger til opsparingen.

Min opfattelse, omkring dem der har et opslidende job, er, at det er arbejdsgiveren, der skal foretage en tvungen opsparing til en acceptabel og rimelig alderdom for den nedslidte.

Men problemet med dette er jo, at ikke alle er nedslidte efter samme belastning. Samt at mange arbejdsgivere derefter vil lægge disse opgaver ud til andre lande med svagere lovgivning. - Eller simpelt hen vil gøre jobbene til funktioner man udliciterer til arbejdstagere, der derefter er selvstændigt erhvervsdrivende.
.

Torben Bruhn Andersen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Gert Romme
Tak for respons.

Ja, kan godt se din pointe. Det er helt korrekt, at det afhænger jo meget af, hvilke job du har, og hvem du er som person. Samtidig rammes vi alle forskelligt af sygdom og andre nedslidende ting gennem livet.
Jeg er dog ikke enig, men hensyn til at byrden bare skal lægges på arbejdsgiveren. Vi har allerede en god 'tvungen' pensionsopsparing. Jeg kunne bedre tænke mig, at vi var mere fleksible i den måde vi tænkte arbejdsliv og pension. Og en anden omfordeling af kapitalen(demokratisere investeringsmuligheder og adgangen til kapital), som netop ikke bliver en byrde for den enkelte selvstændige erhvervsdrivende.

Freddie Vindberg

@ Per Juul

En rigtig, rigtig dårlig idé.

Det er en liberalistisk tankegang og vil kun skabe endnu større ulighed.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Sundhedsfagligt ved vi stadig ikke hvordan nedslidning skal forstås. Det er ikke uden videre en brugbar entydig diagnose. Nogle tåler mange års hårdt fysisk slid uden at få ondt, mange andre gør ikke. Nogle slides hårdt ned psykisk og mentalt og magter ikke at arbejde længere. Skifteholds- og natarbejde slider mere og øger risikoen for en række livstruende sygdomme. Nogle jobs og uddannelser f.eks. både inden for håndværk og akademiske stillinger giver muligheder for at skifte fra belastende job til lettere og betyder at nogle kan klare sig længere igennem på arbejdsmarkedet.
Dem der er værst stillet er nok dem som aldrig opnåede, at få en solid og fast tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke kan dokumentere mange års arbejdsliv eller hårdt fysisk slid. Og som ikke fik nogen form for pensionsopsparingsmulighed. De mest sårbare og marginaliserede på arbejdsmarkedet. Dem som efter den nugældende lovgivning jages rundt af jobcentrene uden at være gamle nok, syge nok, eller politisk indflydelsesrige nok til at være sikret et rimeligt ordentligt og trygt liv. De blev første ofre i neoliberalismens krav om at skaffe en arbejdskraftsreserve. De vil også komme til at lide under den stigende pensionsalder. Og for dem er det ikke kun truende fremtid, men allerede truende nutid.
Al erfaring viser at vi er så mange mennesker og med en sådan teknologi, at vi kan reducere arbejdstiden og fordele både det arbejde der er og den økonomi der er meget bedre for alle. Modellen kan både være generel nedsættelse af arbejdstid, som orlovs og friperioder, flere mennesker på jobbene ( flere der bærer mindre) osv. De store socialdemokratisk dominerede fagforeninger bør skifte strategien fra kun deres medlem Arne til noget, der kan blive bedre for mange flere også Arnes kone, barn og nabo. Regeringens nuværende forslag kan aldrig blive retfærdigt og vil blive en evig kilde til umådeholdent bureaukrati, forskelsbehandling og utilfredshed.
Fastfrysning af folkepension ved 68 år er en god begyndelse, men kun en begyndelse.

Jette Randrup, Flemming Berger, Thomas Andersen, Steen K Petersen, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Ovesen

Gennem det seneste år har jeg været genbo til en byggeplads, hvor et firma fik udvidet sit domicil med 400 kvadratmeter og jeg har der kunnet iagttage en del forskellige faggrupper i arbejde. Det er mit indtryk at der er en del lavthængende frugter lige til at plukke, forstået på den måde at der er mange håndværkere, der fuldstændig ignorerer Arbejdstilsynets regler f. eks. om brug af personlige værnemidler. Det er ikke kun arbejdsgivers skyld, at folk bliver slidt ned før tid.

Søren Kristensen

I den ultra liberale socialdemokratiske fremtid er alt perfekt som en velplejet golfbane. Sygdom af enhver art er praktisk taget udryddet eller kan helbredes lynhurtigt med gen-terapi. Arbejde er hverken farligt, beskidt eller nedslidende, det er bare mere eller mindre interessant, men du skal til gengæld betale for at få del i det. Arbejde er blevet en simpel handelsvære på samme måde som et evt. handicap eller en interessant sygdom, som kræver licens hvis den skal forlænges ud over tre dage. I fremtiden er det ikke noget handicap at blive ældre og den dag du oplever problemer med at overkomme dit job så sælger du det bare og køber en nyt, som passer dig bedre. Selvsagt dør alle, så at sige, med støvlerne på. Undtagen de allersvageste, som må trækkes med den frygtede pension.

Eva Schwanenflügel

Apropos folk på overførselsindkomst og deres manglende pensionsopsparing, som Marianne Jespersen er inde på, så bliver de nu tvunget til at spare op, uanset om de har råd eller ej - og uden at få et ekstra beløb ud af det, når de bliver folkepensionister :

"Alle dem, der nu pålægges tvungen pensionsopsparing, for eksempel folk på sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, vil stadig i det daglige opleve, at deres månedlige budget udhules ved ikke at følge med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.
Samtidig vil deres tvungne pensionsopsparing betyde, at de til sin tid, når de når folkepensionsalderen, vil blive modregnet i folkepensionen på grund af deres (tvungne) pensionsopsparing.
Helt konkret står der i aftalen, at vi vil komme til at se ”aftrapning af offentlige pensionsydelser i stigende omfang”.
Så det kan godt være, at folk får (tvungen) pensionsopsparing.
Men de bliver også bare modregnet i den anden ende i folkepensionen".
(Rune Lund, Enhedslisten)

"Satspuljen afskaffes, men.."
https://socialpolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/satspuljen-afskaffes-men/

I al den tid Satspuljen har eksisteret, er den blevet berettiget kritiseret for at fodre hunden med sin egen hale, fordi dens pulje blev finansieret af at tage fra overførselsindkomsterne, (inklusive folkepensionisterne), ved at undlade at lade udbetalingen følge løn- og prisudvikling.

Dermed er alle på overførsler blevet fattigere, fordi deres indtægter er udhulede i forhold til alle andre.
Det gælder også dagpenge.

Men Satspuljen består de facto endnu, og dens formue på over 15 milliarder skal stadig bruges på projekter, politikerne bestemmer.

Samtidig bliver overførselsindkomsterne stadig udhulede, nu af tvungen pensionsopsparing, der forøvrigt skal modregnes folkepensionen.

Så uanset hvad, vil fx en syg ledig på ressourceforløb, der nægtes førtidspension (med baggrund i reglerne indført af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens 'reform' af den 'aktive beskæftigelsesindsats') stadig ikke kunne se frem til en specielt betrygget folkepension.
For at sige det mildt.

Der er nogle mennesker, der fuldstændig uforskyldt er kastet af toget mod fremtiden..

Fordi det giver fiktive kroner i kassen, samt løntrykkeri, at øge arbejdsudbuddet med folk, der slet ikke kan arbejde.

Det samme gør sig gældende, når det handler om skrivebordsøvelsen omkring den stigende pensionsalder.

Det er fugle på taget, men går ud over meget konkrete menneskeskæbner.

Steffen Gliese, Marianne Jespersen, Thomas Andersen, Ole Henriksen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Trond Meiring og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

@Eva
Du varmer mit hjerte, som jo hos alle mennesker er rødt, med din store indsigt og indføling med udsatte grupper

Steffen Gliese, Trond Meiring, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Steen

Din kompliment glæder mig helt ind i mit røde hjerte, tak skal du have.

Det varmer i en kold tid :-)

Eva Schwanenflügel

PS. Det kan godt være, at temperaturen er rimelig varm denne sensommer, men det er politikken ikke..

Eva Schwanenflügel

PPS. Enhedslistens forslag giver også mening i den forstand, at hvis pensionsalderen får lov til at stige med himmelflugt helt ind i plejehjemmets demensafdeling, så giver Arnes tidligere ret til pension mindre end ingen mening.

Undskyld jeg siger det til de håbefulde, men Socialdemokratiets forslag er urealistisk, og kan ikke realiseres med retfærdighed.

Det er en lappeløsning ovenpå fratagelsen af efterløn, førtidspension og forringelsen af dagpengene, og vil batte lige så meget som en prut i et vandkloset.
(For nu at undlade de mere stærke udtryk)

Kort sagt, intet godt vil komme ud af det.

Steffen Gliese, Steen K Petersen, Marianne Jespersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Enhedslistens forslag :

Folkepensionen startes ved 68 år - senest.

Hvis der er en fremskreden pensionsalder, vil Arnes 'tidlige' tilbagetrækning kunne fremskrives sammen med den uindskrænket voksende pensionsalder; dermed ville Arnes pension kunne blive eksempelvis
70 år alligevel.

Desuden er "Arnes pension" - eller RET til tidligere tilbagetrækning - kun på niveau med folkepensionen.

Hvem har råd til det?

Thomas Andersen

Henrik Ovesen,
Enig, det er bestemt ikke kun arbejdsgivers skyld, men det er i bund og grund arbejdsgivers ansvar!

Jeg har arbejdet sammen med utallige klaphatte som var fuldstændig ligeglad med deres helbred. Som med åbne øjne mente at det var helt okay at skulle spise smertestillende for at komme igennem dagen. Og som på trods af det, smerter mv, INTET gjorde for at løfte korrekt! Heller ikke selv om jeg, som kollega, påtalte det flere gange. Og også selvom cheferne var meget åbne om at medarbejderne skulle huske at passe på sig selv.

Jeg har oplevet det flere steder, og nogle arbejdsgivere tilskynder til den tåbelige adfærd, for medarbejderne kan jo bare skiftes! Mens andre arbejdsgivere gør alt hvad de kan for at passe på deres medarbejdere.

Så vil medarbejderne ikke, så er det jo ikke meget anderledes end et påbud om at bruge hjelm på en byggeplads. Bliver det ikke overholdt, så bliver pladsen lukket.

Michael Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Thomas Andersen

Vil du så beskrive dine observationer som "mandlig uansvarlig adfærd", biologisk betinget und soweider ?

For så er der vel ingen grund til at indskærpe ledelsen at varetage medarbejdernes interesser, eller..? ;-)

Thomas Andersen

Eva Schwanenflügel,

Men at reglerne er som de nu er, altså angående modregning i folkepension, det skal da ikke tage noget fra den gode idé, som en tvungen pensionsopsparing er.

Jeg antager at vi er meget enige om rigtig mange ting socialpolitisk, men desværre lever vi i en virkelighed som nødvendiggør at folk kommer med på vognen og få en personlig pensionsopsparing.
De fleste på arbejdsmarkedet har deres overenskomstsbestemte arbejdsmarkedspension, så vi skal jo finde på en måde, så dem udenfor også får en. Så de har nogle penge som stat og kommuner ikke kan røre, og som derfor selvfølgelig heller ikke må kræves indløst før tid!!!!

Jeg kender ikke til reglerne om pension til dem på overførselsindkomst, men stod det til mig, så skulle staten indbetale præcis det samme, som de gør til deres ansatte.

Og selvfølgelig skal satspuljen da droppes helt! Det er en skændsel, også som det hvert år er blevet dækket i medierne!

Thomas Andersen

Eva, mht observationer, nejnejnej, det er fuldstændig uafhængig af køn, alder og social status.

De lavere socialklasser er dog overrepræsenteret, men det er mest fordi at der er flest af dem indenfor mit fag.

Michael Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

De samme partier, der mener, der ikke er råd til andet and at sætte pensionsalderen ned til højest 68 år, mener, der er råd til at sætte topskatten ned, fjerne arveafgiften osv.
Hvis man nu beskattede høje indtægter mere, hævede arveafgiften, i det hele taget beskattede den del af befolkningen, der har råd til det, noget mere. Den del af befolkningen, der kan gå på pension, når det passer dem, så var der nok råd til, at den mindre formuende del af befolkningen kunne gå på pension senest som 68årige.

Eva Schwanenflügel

@ Thomas Andersen
14. august, 2020 - 19:36 :
"Men at reglerne er som de nu er, altså angående modregning i folkepension, det skal da ikke tage noget fra den gode idé, som en tvungen pensionsopsparing er".

Det kommer jo an på, om en tvungen pensionsopsparing tages fra en indtægt, der år for år decimeres, og derefter modregnes i folkepensionen - for så kan det sgu da være ligemeget for den enkelte.

Du gennemtænker heller ikke, at de fleste syge i det såkaldte beskæftigelsessystem havner dér efter at have været på arbejdsmarkedet i en lang årrække, men falder ud af dagpengesystemet, fordi også det er blevet forringet med både optjeningsperiode og dækningsgrad?

Samt at folk i fleksjob nu ikke længere kan være i A-kasse, ej heller folk i ressourceforløb eller arbejdsprøvninger?

Der er igennem flere år blevet skabt et arbejdsudbud af syge og handicappede, der slet ikke har nogen rettigheder overhovedet.
Det er kommunen og arbejdsgiveren, der forhandler arbejdstid og lønvilkår, helt udenom den ansatte.

Der er årligt over 2000 mennesker i virksomhedspraktik i supermarkeder, fuldstændig gratis for arbejdsgivereene.
De er uforsikrede mod arbejdsskader, mobning og chikane, og sanktioneres hvis de ikke møder op.
De optjener ingen dagpenge, har ingen ferierettigheder, ingen orlov, intet andet end pligt til at varetage arbejdsgivernes interesser.
Det kaldes 'tilknytning til arbejdsmarkedet'.

Måske de 'lavere socialklasser' (hvad du end mener med dette belæg) har det lidt sværere end dig?

Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Jette Randrup, Steen K Petersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Comon, Thomas Andersen, hvis vi ikke står sammen, så vinder overklassen jo ;-)

Thomas Andersen

Eva,
Ro på, og prøv lige at læse mit indlæg igen inden du farer i flæsket på mig. Og jeg ved nu ikke lige hvad det er, jeg mangler at forholde mig til.
.
En tvungen opsparing er jo een ting. Noget andet er det praktiske, altså hvor meget der bliver trukket og indbetalt. Stod det til mig, så skulle staten, som tidligere sagt, betale det samme som de gør til deres ansatte. Mange (alle?) statsansatte har fuldt ud arbejdsgiverbetalt pensionsindbetaling. Altså som en del af lønpakken.

Om man er inde eller uden for arbejdsmarkedet, og hvordan ens tilknytning ellers er (fleksjob, aktivering, sygemeldt osv), så skal man selvfølgelig have samme rettigheder.
Men som du skriver, så har folk det bare ikke, og derfor klinger det også hult med det der ret og pligt-trip, som nogle turnerer rundt med.

Og undskyld, det var altså bestemt ikke meningen at pege fingre af nogle, men lavere socialklasser = lavere end middelklassen = lav/ingen uddannelse, lav løn, mm.

Eva Schwanenflügel

Thomas, godt ord igen, og jeg ville bestemt ikke fare i flæsket på dig; det er jo som bekendt at gå efter manden og ikke bolden, hvad jeg (næsten) aldrig kunne drømme om ;-)

Steffen Gliese

Helt bizart er akademiske undervisere i ikke-akademiske uddannelsesinstitutioner ikke pensionsberettigede.