Læsetid: 5 min.

Pensionsforslag åbner for ny debat om en særlig passage i forståelsespapiret

Vedtages regeringens pensionsreform, vil det få negative konsekvenser for arbejdsudbuddet, fremgår det af regeringens udspil om tidlig tilbagetrækning. Det kan åbne for et større politisk slagsmål om, hvordan en passage om beskæftigelse fra forståelsespapiret skal fortolkes
Murere er en af de faggrupper, som man forventer, vil benytte sig af muligheden for tidlig pension, hvis Socialdemokratiets forslag bliver vedtaget. Ifølge udspillet kommer det til at trække flere tusinde mennesker ud af arbejdsmarkedet, men i regeringens forståelsespapir har man lovet, at initiativer, der måtte reducere be skæftigelsen, modsvares af andre tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende.

Murere er en af de faggrupper, som man forventer, vil benytte sig af muligheden for tidlig pension, hvis Socialdemokratiets forslag bliver vedtaget. Ifølge udspillet kommer det til at trække flere tusinde mennesker ud af arbejdsmarkedet, men i regeringens forståelsespapir har man lovet, at initiativer, der måtte reducere be skæftigelsen, modsvares af andre tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende.

Jakob Dall

21. august 2020

Hvis Socialdemokratiets forslag om en ret til tidlig pension bliver vedtaget, kommer det ifølge udspillet til at trække flere tusinde mennesker ud af arbejdsmarkedet. I alt forventes arbejdsudbuddet at blive omkring 9.000 personer mindre som følge af reformen – bare i 2025.

Og det åbner for en ny debat mellem regeringen og dens støttepartier: Hvordan skal en central passage om beskæftigelse i det såkaldte forståelsespapir tolkes?

I passagen hedder det: »Initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor fokus på arbejdsudbuddet?
Var/er det ikke vigtigere hvor mange, der er i beskæftigelse. Hvis arbejdsudbuddet er X og arbejdsgiverne kun vil ansætte Y og det bliver mindre og mindre end X.
Mener De Radikale virkeligt at det er vigtigere at have flere mennesker i arbejdsudbud end er er beskæftigelse til. Mener De Radikale virkeligt, at der skal være så og så mange ledige for at arbejdsgiverne kan benytte dem som løntrykkere. Eller hvorfor står De Radikale så stædigt på arbejdsudbuddet og ikke på antal beskæftigede.

Søren Kristensen

Jeg er også lidt træt af at høre om dette politikerbegreb arbejdsudbud, som om en virksomhed ikke kan få præcis en arbejdskraft den vil have, når bare der betales for den. Men derfor kan vi jo godt forestille os at der kommer til at mangle fx murere en kort overgang, som følge af tidlig tilbagetrækning fra et hårdt og slidsomt fag. Gælder det så ikke bare om at uddanne nogle flere murere og samtidig gøre arbejdsforholdene i faget bedre; således at de fysisk stærke unge, der lod sig fravælge til gymnasiet, ikke løber skrigende bort?

Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Jeg kunne godt tænke mig, at Information ville informere os om, hvordan man kommer frem til at arbejdsudbuddet vil falde med 9.000 personer. Formentlig er der tale om finansministerielle modelberegninger, som for længst har vist deres usikkerhed og på visse områder endda deres uanvendelighed. Formentlig fordi man heri kun tager højde for økonomiske incitamenter til at gå på arbejde/pension.
Jeg har netop i dag været med til at tage afsked med en dygtig og afholdt medarbejder, som kunne være gået på pension for to år siden, men som nu – under stor fortrydelse og rigtig mange salte tårer – måtte sige farvel til det fag og den arbejdsplads hun gerne ville være fortsat på i endnu et par år, hvis ikke arbejdspladsen var blevet flyttet, så hendes transporttid til og fra arbejde nu er 5 timer daglig.
Som jeg har skrevet i en anden kommentartråd, er de fleste mennesker glade for at arbejde. Arbejde giver identitet, man møder andre ligestillede eller andre i forskellige aldre og med forskellig baggrund. Så der er livskvalitet ved arbejde, og status ved at være en del af det aktive erhvervsliv eller en velfungerende offentlig sektor. Hvis arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet i bredeste forstand er godt og arbejdsmarkedet tilstrækkeligt rummeligt vil folk gerne arbejde. Men stort set alle folketingets politikere abonnerer på den liberalistiske model af et menneske - humus economicus – og derfor tror de fejlagtigt, at økonomiske incitamenter er vigtigst for folks ønske og vilje til at forblive på arbejdsmarkedet. Mon de ”bløde værdier” er indregnet i den model, der forudser, at arbejdsudbuddet vil falde med 9.000 personer. Næppe. Så hvis man ønsker at modvirke et faldende arbejdsudbud skulle man måske se på arbejdsforholdene, arbejdsmiljøet og arbejdsmarkedets rummelighed.