Nyhed
Læsetid: 5 min.

Pensionsforslag åbner for ny debat om en særlig passage i forståelsespapiret

Vedtages regeringens pensionsreform, vil det få negative konsekvenser for arbejdsudbuddet, fremgår det af regeringens udspil om tidlig tilbagetrækning. Det kan åbne for et større politisk slagsmål om, hvordan en passage om beskæftigelse fra forståelsespapiret skal fortolkes
Murere er en af de faggrupper, som man forventer, vil benytte sig af muligheden for tidlig pension, hvis Socialdemokratiets forslag bliver vedtaget. Ifølge udspillet kommer det til at trække flere tusinde mennesker ud af arbejdsmarkedet, men i regeringens forståelsespapir har man lovet, at initiativer, der måtte reducere be skæftigelsen, modsvares af andre tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende.

Murere er en af de faggrupper, som man forventer, vil benytte sig af muligheden for tidlig pension, hvis Socialdemokratiets forslag bliver vedtaget. Ifølge udspillet kommer det til at trække flere tusinde mennesker ud af arbejdsmarkedet, men i regeringens forståelsespapir har man lovet, at initiativer, der måtte reducere be skæftigelsen, modsvares af andre tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende.

Jakob Dall

Indland
21. august 2020

Hvis Socialdemokratiets forslag om en ret til tidlig pension bliver vedtaget, kommer det ifølge udspillet til at trække flere tusinde mennesker ud af arbejdsmarkedet. I alt forventes arbejdsudbuddet at blive omkring 9.000 personer mindre som følge af reformen – bare i 2025.

Og det åbner for en ny debat mellem regeringen og dens støttepartier: Hvordan skal en central passage om beskæftigelse i det såkaldte forståelsespapir tolkes?

I passagen hedder det: »Initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende.«

Sætningen kom i stand efter en længere kamp i forhandlingslokalet sidste sommer, hvor De Radikale først havde krævet en målsætning om at øge den strukturelle beskæftigelse på 30.000 personer. Strukturel beskæftigelse er den betegnelse, Finansministeriet bruger, når det beregner på fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen - men det var ifølge Enhedslisten et »no-go«, og målsætningen endte med ikke at komme med i forståelsespapiret.

Allerede under sidste års finanslov blev De Radikale konfronteret med, at den mindskede arbejdsudbuddet med 100 personer – hvad Morten Østergaard betegnede »som inden for bagatelgrænsen«. Men denne gang er der altså tale om en forringelse af arbejdsudbuddet på 9.000 personer.

Dagen før pensionsforslagets lancering var De Radikales partileder, Morten Østergaard, på forsiden af Børsen for at minde om, at regeringen i forståelsespapiret har lovet, at arbejdsstyrken ikke bliver mindre som følge af reformen, og at det er »fundamentet for regeringens økonomiske politik«.

»Hvis de kommer med et forslag, der i væsentligt omfang trækker folk ud af arbejdsmarkedet, skal der findes nogen til at tage deres plads,« sagde Morten Østergaard.

De seneste mange år har de reformer, som har haft den største effekt på at øge arbejdsudbuddet, været med fokus på at sænke skatter, mindske overførsler eller øge netop pensionsalderen.

Alle sammen værktøjer, som Enhedslistens finansordfører Rune Lund blankt afviser kan komme på tale denne gang.

Han betegner sætningen i forståelsespapiret som den største knast under hele forhandlingen om papiret. Ifølge Rune Lund var det en stor sejr for Enhedslisten, at der i dokumentet ikke står hverken ’arbejdsudbud’ eller ’strukturel beskæftigelse’.

»Det er lige præcis, fordi forståelsespapiret ikke indeholder krav om, at der skal laves arbejdsudbudsreformer,« siger han.

I stedet mener han, at forståelsespapiret lægger op til, at man gennemfører såkaldte andengenerationsreformer, som kan være målrettede opkvalificeringsindsatser for unge, at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked for seniorer eller forbedringer af arbejdsmiljøet.

»Den slags initiativer, som reelt øger beskæftigelsen,« siger Rune Lund.

»Forståelsespapiret handler om initiativer, der reelt øger beskæftigelsen. Det er ikke arbejdsudbud, som er finansministerielt sprog for at forpeste livet for syge, nedslidte og arbejdsløse med den ene forringelse efter den anden, som vi har set det med reformer af kontanthjælp, efterløn og dagpenge. Og det er heller ikke at sænke skatten for dem, der tjener mest«.

’For tidligt at sætte tal på’

Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen understreger – som flere af regeringens ministre også har gjort efter fremlæggelsen af reformen – at regeringen fortsat står bag forståelsespapiret.

»Vi har meget klart skrevet i forståelsespapiret, at hvis der laves reformer, som mindsker arbejdsudbuddet, så skal der også kigges på, hvordan man kan udvide arbejdsudbuddet. Det er selvfølgelig en tekst, som vi står fuldstændig bag,« siger Christian Rabjerg Madsen, der altså ikke som Rune Lund lægger meget vægt på, om der står »beskæftigelse« eller »arbejdsudbud« i forståelsespapiret.

Han peger dog ligesom Rune Lund på de såkaldte andengenerationsreformer som en vej til at sikre, at det sker.

»Hvordan man for eksempel kan sikre, at de unge mennesker, der står uden både job og uddannelse, kan komme ind på arbejdsmarkedet. Hvordan man kan sikre, at nogle af de indvandrergrupper, der har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet, i højere grad kan komme i arbejde. Det er noget af det, vi vil kigge på,« siger finansordføreren.

– Skal det så i Finansministeriets regnemodel kunne give 9.000 personer i beskæftigelse?

»Det er for tidligt at sætte tal på det her med andengenerationsreformer. Det er jo et nyt spor, hvor tidligere reformer har været almindelige arbejdsudbudsreformer, som har haft nogle meget store konsekvenser for udsatte borgere. Så tænker vi det nyt og forsøger at gøre det på en mere positiv måde, hvor vi samtidig sikrer lighed og gode muligheder for alle mennesker i samfundet«.

– Så når De Radikale siger, at det her er ’fundamentet for regeringens økonomiske politik’, så tænker du, at det kan i sagtens levere med andengenerationsreformer?

»Jeg tænker det, jeg har sagt. Vi står inde for forståelsespapiret,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Der er en arbejdskraftsressource

Tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer vurderer, at der sagtens kan være øget arbejdsudbud at hente i de såkaldte andengenerationsreformer. Der kan f.eks. være beskæftigelse at hente ved at opkvalificere unge eller ved at få folk med anden etnisk baggrund ind på arbejdsmarkedet via en målrettet aktiveringsindsats: 

»Det er en arbejdskraftressource, der godt kan være relativt stor. Men udfordringen er, at det er svært at henvise til nogle instrumenter, der skal øge den beskæftigelse. Jeg har ikke kendskab til noget instrument, der kan sikre, at vi får en masse med anden etnisk baggrund ind på arbejdsmarkedet,« siger han.

Problemet er, at hvis Finansministeriet skal kunne regne med, at et politisk initiativ skal have en effekt på arbejdsudbuddet, så skal der anvises et konkret instrument til at øge det og være en empiri, der viser, at det instrument er i stand til at øge beskæftigelsen.

Det findes der ifølge ministeriet på både skatteområdet, og når man helt lovmæssigt ændrer på pensionsalderen, mens det er noget mere tvivlsomt, når det kommer til for eksempel opkvalificeringsindsatser eller forbedringer af arbejdsmiljøet.

Udfordringen kan altså blive, at regeringen kan få svært ved at pege på et værktøj, som er tilstrækkelig sikkert til, at man kan anslå, hvad man forventer, effekterne vil være på beskæftigelsen. Derfor kan det dog være en god idé at prioritere de indsatser alligevel, vurderer Michael Svarer.

»Om det så lige giver 9.000, kan selvfølgelig være vigtigt, hvis man har lovet det i et forståelsespapir. Men det vigtige er vel, at man gør noget for de grupper, der er på kanten af arbejdsmarkedet,« siger han.

Det store spørgsmål kan altså blive, om De Radikale er klar til at acceptere, at en nedgang på 9.000 i arbejdsudbuddet ikke bliver modsvaret af noget, der lige så håndfast kan beregnes til 9.000 i Finansministeriets regnemaskine.

Partiet vil dog ikke udtale sig til Information om, hvordan de forstår forståelsespapiret på dette område, da de ifølge pressetjenesten »afventer, at regeringen selv anviser løsninger på de udfordringer, som retten til tidlig pension giver«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvorfor fokus på arbejdsudbuddet?
Var/er det ikke vigtigere hvor mange, der er i beskæftigelse. Hvis arbejdsudbuddet er X og arbejdsgiverne kun vil ansætte Y og det bliver mindre og mindre end X.
Mener De Radikale virkeligt at det er vigtigere at have flere mennesker i arbejdsudbud end er er beskæftigelse til. Mener De Radikale virkeligt, at der skal være så og så mange ledige for at arbejdsgiverne kan benytte dem som løntrykkere. Eller hvorfor står De Radikale så stædigt på arbejdsudbuddet og ikke på antal beskæftigede.

Søren Kristensen

Jeg er også lidt træt af at høre om dette politikerbegreb arbejdsudbud, som om en virksomhed ikke kan få præcis en arbejdskraft den vil have, når bare der betales for den. Men derfor kan vi jo godt forestille os at der kommer til at mangle fx murere en kort overgang, som følge af tidlig tilbagetrækning fra et hårdt og slidsomt fag. Gælder det så ikke bare om at uddanne nogle flere murere og samtidig gøre arbejdsforholdene i faget bedre; således at de fysisk stærke unge, der lod sig fravælge til gymnasiet, ikke løber skrigende bort?

Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Jeg kunne godt tænke mig, at Information ville informere os om, hvordan man kommer frem til at arbejdsudbuddet vil falde med 9.000 personer. Formentlig er der tale om finansministerielle modelberegninger, som for længst har vist deres usikkerhed og på visse områder endda deres uanvendelighed. Formentlig fordi man heri kun tager højde for økonomiske incitamenter til at gå på arbejde/pension.
Jeg har netop i dag været med til at tage afsked med en dygtig og afholdt medarbejder, som kunne være gået på pension for to år siden, men som nu – under stor fortrydelse og rigtig mange salte tårer – måtte sige farvel til det fag og den arbejdsplads hun gerne ville være fortsat på i endnu et par år, hvis ikke arbejdspladsen var blevet flyttet, så hendes transporttid til og fra arbejde nu er 5 timer daglig.
Som jeg har skrevet i en anden kommentartråd, er de fleste mennesker glade for at arbejde. Arbejde giver identitet, man møder andre ligestillede eller andre i forskellige aldre og med forskellig baggrund. Så der er livskvalitet ved arbejde, og status ved at være en del af det aktive erhvervsliv eller en velfungerende offentlig sektor. Hvis arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet i bredeste forstand er godt og arbejdsmarkedet tilstrækkeligt rummeligt vil folk gerne arbejde. Men stort set alle folketingets politikere abonnerer på den liberalistiske model af et menneske - humus economicus – og derfor tror de fejlagtigt, at økonomiske incitamenter er vigtigst for folks ønske og vilje til at forblive på arbejdsmarkedet. Mon de ”bløde værdier” er indregnet i den model, der forudser, at arbejdsudbuddet vil falde med 9.000 personer. Næppe. Så hvis man ønsker at modvirke et faldende arbejdsudbud skulle man måske se på arbejdsforholdene, arbejdsmiljøet og arbejdsmarkedets rummelighed.