Interview
Læsetid: 5 min.

»Politikerne tager corona som gidsel for en dagsorden, de ikke kan styre«

Ifølge professor og overlæge Morten Sodemann var det problematisk, at Mette Frederiksen på lørdagens pressemøde spurgte, om socioøkonomiske forhold nu også er hele forklaringen på, at forholdsvis mange personer med ikkevestlig baggrund er smittet med corona – uden at hun selv kom med et bud på et svar
Justitsminister Nick Hækkerup (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) på lørdagens pressemøde. Statsministeren antydede ifølge professor og overlæge Morten Sodemann, at »de etniske minoritetsgrupper, der for tiden er overrepræsenterede i coronastatistikkerne, har svigtet et ansvar«.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) på lørdagens pressemøde. Statsministeren antydede ifølge professor og overlæge Morten Sodemann, at »de etniske minoritetsgrupper, der for tiden er overrepræsenterede i coronastatistikkerne, har svigtet et ansvar«.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
17. august 2020

»Når vi nøgternt kigger på smittetallet, så er der ganske enkelt for mange mennesker med ikkevestlig baggrund, som er smittede.«

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på lørdagens pressemøde om coronasituationen i Danmark. Her slog hun fast, at der efter hendes mening er god grund til at tale højt om den overrepræsentation, der er af personer med minoritetsbaggrund blandt coronasmittede. Simpelthen fordi det er nødvendigt for at bremse smitten.

Ifølge Morten Sodemann, der er professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik og Syddansk Universitet, er måden, Mette Frederiksen og andre politikere taler om etnicitet blandt coronasmittede på, dog problematisk:

»Jeg har intet imod at tale om, hvilke risikogrupper der er tale om. Det er måden, de taler om det på – og det, der ikke bliver sagt – som er problematisk.«

Morten Sodemann mener, at de høje smittetal blandt personer med minoritetsbaggrund i langt overvejende grad skyldes socioøkonomiske forhold, såsom erhverv, bolig og uddannelse. Forhold, der generelt gør folk mere udsatte for smitte.

»Det gør det med influenza og alle mulige andre epidemier, og det gør det også her. Det er bare meget mere bekvemt at tælle dem, der er brune og har en accent, end alle de andre risikogrupper. Og når man så får en bekvem minoritetsgruppe at kaste sig over, så bliver den en magnet for opmærksomheden, både politisk og mediemæssigt.«

Politikere skal på statistikkursus

På pressemødet opremsede Mette Frederiksen forskellige socioøkonomiske forklaringer på, at etniske minoriteter som gruppe er mere udsatte for smitten. Mange med etnisk minoritetsbaggrund bor tæt sammen, og mange har frontlinjearbejde som chauffør, kassemedarbejder eller sosu-assistent, hvor man dagligt er i kontakt med mange mennesker.

»Men vi bliver også nødt til at stille spørgsmålet, om det virkelig er hele forklaringen,« tilføjede Mette Frederiksen og fortsatte med at tale om det ansvar, man som mindretal har for at lytte efter, hvad myndighederne i Danmark siger.

Med den sætning åbnede Mette Frederiksen ifølge Morten Sodemann »en fodboldbane af fantasi«. Hun besvarede ikke selv sit spørgsmål, men idet hun stillede det, antydede hun ifølge Morten Sodemann, at de etniske minoritetsgrupper, der for tiden er overrepræsenterede i coronastatistikkerne, har svigtet et ansvar.

»Og det er strategisk helt bevidst. Hvis hun vil lukke den igen, så skulle hun jo tage fat i, hvad hun mener det handler om. Men det tør hun så heller ikke. Hun bruger jo coronavirussituationen som et bekvemt afsæt til at sælge en anden dagsorden.«

– Hvilken dagsorden er det?

»At minoriteter ikke hører efter, de forstår ikke dansk, de opfører sig anderledes, og det skal de holde op med.«

Morten Sodemann mener, at politikere såvel som medier forsimpler de problemstillinger, der gør, at der for eksempel lige nu er en brat stigning af coronasmittede blandt aarhusianere med somalisk baggrund.

»Det er meget informationstungt, samtidig med at det er følsomt og handler om komplekse risikoscenarier i samspil med ganske almindelig social ulighed. Politikerne er tilbøjelige til at kaste sig over det, der er til at forstå, i stedet for at se de komplekse virkeligheder, der udspiller sig.«

Derfor så Morten Sodemann gerne at politikere – og journalister – kom på statistikkursus og fik lært, hvordan risikoberegninger laves, og hvordan risiko skal forstås. Specielt når man taler om socialt udsatte og sårbare grupper.

»Politikerne tager corona som gidsel for en dagsorden, de ikke helt selv kan styre. Det er sgu ikke ligegyldigt, hvad de siger. Eller hvordan de siger det, og hvilke tal de kaster sig over. Det bliver misforstået, og det går ud over folk, når man ikke har styr på sin kommunikation og ikke har den fornødne talbeherskelse,« udtaler han.

Morten Sodemann ser også en forbindelse mellem de forholdsvis mange coronasmittede med etnisk minoritetsbaggrund og en politisk modvilje mod at udgive forskelligt informationsmateriale på fremmedsprog. Her var myndighederne også fodslæbende, da coronavirussen kom til Danmark. 

»Der er en kulturel og sproglig berøringsangst, der er kommet de sidste 10-15 år. Man vil ikke have materialer på fremmedsprog, man vil ikke målrette kampagner til de mest sårbare, og man lukkede den afdeling i Sundhedsstyrelsen, som tog sig af etniske minoriteters sundhed. Det er først, når man har balladen, at myndighederne bliver trukket baglæns hen til truget. Det er bizart at mene, at man så må tage sig sammen og lære noget dansk. Man kan ikke bare gå ud fra, at folk lærer dansk under en epidemi.«

Venstre: Der er blevet talt pænt

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen kan ikke genkende Morten Sodemanns billede af et stigmatiserende sprogbrug. 

»Jeg synes nu egentlig, der er blevet talt meget pænt om det,« siger han til Information.

»Jeg synes ikke rigtig det nytter noget, hvis ikke man får tingene på bordet, så man kan drøfte det. Hvis man ikke gør det, er man heller ikke i stand til at gøre noget ved det. Jeg synes sådan set, det er helt ok at tage tingene frem i lyset, så de kan blive diskuteret og adresseret.«

Ifølge Morten Sodemann skyldes overrepræsentationen i overvejende grad socioøkonomiske forhold, som bolig og erhverv. Burde man ikke hæfte sig ved dem frem for de coronasmittedes etnicitet?

»Det kan vi jo godt føre en meget lang og meget grundlæggende diskussion om. Men det, det handler om nu, er at sørge for, at de smittede holder sig i isolation,« siger Martin Geertsen og fremhæver, at Venstre fik indført muligheden for at tvangsisolere coronasmittede i den nye politiske aftale om genåbningen. For at finde ud af, om folk isolerer sig, som de skal, skal der udføres stikprøvekontrol.

»Det kan være blandt somaliere, og det kan også være – som min næstformand udtrykte det – fiskere i Thyborøn. Hvis der er befolkningsgrupper, der ikke kan finde ud af at overholde anbefalinger om isolation, så skal det selvfølgelig afdækkes. Først og fremmest skal der oplyses om, at man skal isolere sig, hvis man er smittet, og hvis man ikke kan finde ud af det, er der mulighed for, at myndighederne kan gribe ind og tvangsisolere folk.«

Information forsøgte søndag forgæves at få en kommentar fra Socialdemokratiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er ansvarsforflygtigelse, og en bekvem undskyldning for eventuelle egne fejl, at pege fingre af minoriteter der i forvejen har det sværere end flertallet.

Så behøver man fx ikke tænke så meget på Danish Crown og deres ansvar for den meget sene lukning af slagteriet, eller på socialdemokratiets rolle i skandalen om plejehjem i Aarhus.

Og man behøver ikke adressere, at den helt store smittespredning foregår blandt unge mennesker, der snart skal sidde tæt på deres studier.

Professor Morten Sodemann har været inde på samme mekanisme i en artikel i Ræson, hvor han yderst rammende kalder denne form for stigmatisering af sårbare grupper for "politisk slangeolie" :

"Indvandreres kultur er ikke skyld i ny smitte. Det er ulighed i sundhed derimod"
https://www.raeson.dk/2020/professor-morten-sodemann-indvandreres-kultur...

"Social ulighed holder ikke fri bare fordi der er en pandemi. Det har tilsyneladende overrasket både politikere og journalister at der er ulighed i sundhed. Fattigdom er stadig ikke en karakterbrist hvilket mange ellers er enige med Margaret Thatcher i: ” Der er ikke længere fattigdom i Vesten, så hvis du er fattig, fordi du ikke kan afpasse din økonomi, så er det en fejl i din personlighed”. Corona-pandemien har med al ønskelig tydelighed vist at dem der hverken har indflydelse på deres fysiske arbejdssituation eller på kvalitet og størrelse på deres bolig, har den højeste risiko for at blive smittet og syge. Mens resten af Danmark trak sig tilbage til hjemmearbejdspladser i boliger med gæsteværelser og tilhørende separate toiletter eller i deres sommerhuse langt fra smitterisiko, så kørte taxa- og buschauffører stadig intetanende og ubeskyttede rundt med kunder. Kassemænd- og damer sad i timevis på arbejde mens dem der havde råd, tømte rødvin, toiletpapir og coronavirus op på kassebåndet. Alle dem der ikke havde mulighed for hjemmearbejdsplads og tog en for holdet, blev kortvarigt til helte, men da de pludselig optrådte i statistikkerne over de mest smittede blev de gjort til syndebukke, der gjorde grin med myndighedernes råd og de blev beskyldt for at have en svag karakter".
(Morten Sodemann, "Safran svøben")

http://ligeglobalsundhed.blogspot.com/2020/06/safransvben.html

Det er ikke første gang, der bliver gjort en dyd ud af at promovere fordomme om mangel på sundhed; det er sket i lange perioder før i tiden, hvor pandemier har hærget, som Morten Sodemann grundigt redegør for i ovenstående artikel.

Rolf Andersen, Knud Chr. Pedersen, Elise Berg, Morten Larsen, Per Hansen, Flemming Berger, Peter Mikkelsen, Michel Banz, Per Klüver, Annette Barfred, Hanne Utoft, Poul Reynolds, Mogens Holme, Birthe Bjerregaard, Torben K L Jensen, Jakob Sulsbrück Møller, David Zennaro, ingemaje lange, Alvin Jensen, Niels østergård, Ole Svendsen, Carsten Wienholtz, Tommy Clausen, Elisabeth From, Gitte Loeyche, Heidi Larsen, Marianne Jespersen, jens rasmussen, Per Bøggild, Vibeke Hansen, Ervin Lazar, Christina Laugesen, Thomas Andersen, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Egon Stich, Ole Frank, Carsten Svendsen, Ete Forchhammer , Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Halfdan Illum, Henriette Laidlaw, Jan Danø, Anders Reinholdt, Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Olaf Tehrani, Arne Albatros Olsen, Dennis Tomsen, Anders Olesen, Kirsten Lindemark, Kim Vildnis, Lars Jørgensen, Ebbe Overbye, Christian Mondrup, erik pedersen og René Hansen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Eva: hvis man er tilhænger af at begrænse smittespredning ved fokus på forebyggelse og smitteopsporing, er der måske ikke noget galt i, at sætte fokus på befolkningsgrupper med markant smittespredning, hvad enten det er rockere, ungomsfestglade, bønder eller etniske minoriteter?
Jeg ser faktisk ingen stigmatisering i det.

Mikael Andersen, Helle Walther, Finn Lindberg, Jan Jensen, Per Torbensen og Per Finding anbefalede denne kommentar

Finn Jakobsen:
Principielt har du ret, men en vis fløj har været ude med nedvurderings riven på det sidste og i helt uhyrlige toner, nu vælger statsministeren at give dem ret,men i lidt mere menneskelig form.
Ingen ved vel hvem den uheldige person er som har sat smitte igang.
Det kan være tilfældigt og ingen ved reelt hvem der er skyldig og den der måske e raner det ikke.

Rolf Andersen, Finn Lindberg, Alvin Jensen, Ole Svendsen, Tommy Clausen, Gitte Loeyche, Ole Frank, Ete Forchhammer , Anne-Marie Krogsbøll og Henriette Laidlaw anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Finn Jakobsen
16. august, 2020 - 22:16

Prøv at genlæse den skarpe artikel, hvor professor Morten Sodemann siger det meget bedre end jeg selv ville kunne:

"Jeg har intet imod at tale om, hvilke risikogrupper der er tale om. Det er måden, de taler om det på – og det, der ikke bliver sagt – som er problematisk.«

Morten Sodemann mener, at de høje smittetal blandt personer med minoritetsbaggrund i langt overvejende grad skyldes socioøkonomiske forhold, såsom erhverv, bolig og uddannelse. Forhold, der generelt gør folk mere udsatte for smitte.

»Det gør det med influenza og alle mulige andre epidemier, og det gør det også her. Det er bare meget mere bekvemt at tælle dem, der er brune og har en accent, end alle de andre risikogrupper. Og når man så får en bekvem minoritetsgruppe at kaste sig over, så bliver den en magnet for opmærksomheden, både politisk og mediemæssigt."

Og der finder så sandelig stigmatisering sted :

"Ahmed Jibril, forsker i medicinsk fysik, mener at politikerne splitter somalierne fra resten af befolkningen.

- Vi hører gennem vores foreninger, at somaliere bliver sendt hjem fra arbejde, og børnene må ikke lege på legepladserne.

Han budskab er simpelt.

- Coronavirus kender ikke etnicitet. Det er en pandemi, og hvis vi skal bekæmpe den, så bliver vi nødt til at stå sammen. Så nytter det ikke, at politikerne går ud og skiller os ad.

Selvom borgmester Jacob Bundsgaard har været i dialog med en række somaliske foreninger, og de er i gang med at udarbejde nogle løsninger på smitteproblemet, hjælper det ikke, mener Ahmed Jibril.
- Det er for sent, siger han.
- Skaden er sket."

Der har også været forældre, der ikke kunne få deres børn i daginstitutioner, før de kunne bevise, de ikke var smittede..
Aarhus Kommune har senere måttet komme med en kæmpe undskyldning til de pågældende forældre.

"Somaliere i Aarhus føler sig diskriminerede"
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/somaliere-i-aarhus-foeler-sig-di...

For slagteriarbejderne i Ringsted har det også været en prøvelse uden lige, at blive hængt ud af deres arbejdsgiver, Danish Crown, som viderebragte rygter i medierne om at de ikke overholdt karantænen :

"Fødevareforbundet NNF’s næstformand, Jim Jensen, mener, at der foregår en ”unødig hetz” mod slagteriarbejdere.

Han fortæller, at en tillidsrepræsentant har haft en grædende kollega i røret, fordi hun var blevet antastet på en strand og bedt om at tage hjem, da hun var blevet genkendt som én, der arbejder på slagteriet.

- Medlemmer ringer generelt og spørger: Må jeg gå ned og handle? Jeg er på ferie, må jeg tage på stranden? Eller fortæller forundret, at deres nabo ser skævt til dem, mens de slår græs, siger Jim Jensen til Fagbladet 3F."

"Raske slagteriarbejdere oplever hetz efter coronaudbrud"
https://nyheder.tv2.dk/2020-08-14-raske-slagteriarbejdere-oplever-hetz-e...

Venstre ville have smittede tvangsindlagt.
DF har stillet forslag om, at smittede skulle i fodlænke, Nye Borgerlige har en had-kampagne kørende på Facebook.

Og senest går vores statsminister ud og problematiserer "ikke-vestlige indvandrere" på en pressekonference, der følges af det meste af den danske befolkning.

Så ingen stigmatisering..?

Jeg må le.
- Og græde.

Rolf Andersen, Knud Chr. Pedersen, Elise Berg, Per Christiansen, Flemming Berger, Peter Mikkelsen, Michel Banz, Per Klüver, Annette Barfred, Hanne Utoft, David Adam, Birthe Bjerregaard, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Carsten Munk, Alvin Jensen, Niels østergård, Ole Svendsen, Carsten Wienholtz, Carsten Svendsen, Kurt Nielsen, Tommy Clausen, Elisabeth From, Gitte Loeyche, Marianne Jespersen, jens rasmussen, Thomas Andersen, Finn Jakobsen, Ole Frank, Ulrik Andersen, Ete Forchhammer , Anne-Marie Krogsbøll, Hans Larsen, Halfdan Illum, Henriette Laidlaw, Anders Reinholdt, Christel Gruner-Olesen og Jan Bisp Zarghami anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Viggo

Ingen er "skyldig" i at smitte andre, med mindre de da gør det med koldblodigt overlæg.

Det er en mærkværdig tankegang, der er ved at gribe om sig..!!

Rolf Andersen, Elise Berg, Halfdan Illum, Per Christiansen, Flemming Berger, Peter Mikkelsen, Per Klüver, Hanne Utoft, Torben K L Jensen, David Zennaro, Carsten Munk, Alvin Jensen, Ole Svendsen, Kurt Nielsen, Tommy Clausen, Elisabeth From, Gitte Loeyche, Marianne Jespersen, Ebbe Overbye, Thomas Andersen, Ole Frank, Jane Doe, Viggo Okholm og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

@Finn Jakobsen: Stimatiseringen ligger i, at hverken ”rockere, ungomsfestglade” eller ”bønder” fremhæves som det ultimative sorte får – kun den etniske minoritet. Som Morten Sodemann sagde til DR:

”Den måde, vi taler om etnicitet på, er problematisk. Hun puster til den forestilling, som nogle måske har om, at det er mærkelig adfærd og underlig kultur, der er problemet. Men det er det ikke.”

”Jeg tror faktisk ikke, hun forstår, hvad problemet er. Med den måde, hun taler om det på, er det, som om at der er en eksotisk forklaring på det. Men det er der ikke. Det handler om sociale forhold.”

”Der er mange risikogrupper, som hun ikke nævnte. Ved ikke at nævne alle mulige andre risikogrupper, så er det én gruppe, der får hele skylden, om man så må sige,”

”Mænd er overrepræsenterede. Unge er overrepræsenterede. Ansatte i sundhedssektoren er overrepræsenterede. Slagterier, skitursturister, krydstogtsturister. Der er jo alle mulige risikogrupper, men dem nævner hun ikke.”

https://www.dr.dk/nyheder/indland/skarp-kritik-af-statsministeren-jeg-tr...

Den stigmatisering har flere konsekvenser. Som han nævner, så ender man med at give én gruppe ”skylden”. Men der er også en eksotiseren, som bliver brugt som en faktuelt forkert årsagsforklaring. Når det politiske etablissement agerer på den måde, så udbreder de fake news og stereotyper gennem massemedierne, som kan resultere i direkte diskrimination, som f.eks. den somaliske dame, som ikke længere kunne få sine børn i institution – på grund af fordomme. Dét er stigma. Havde man nu taget problemet ved roden og holdt sig til fakta, så kunne man løse problemet nemmere – og uden det store spild af tid og energi, det er, når man lyver om bestemte befolkningsgrupper for sin politiske karrieres skyld.

Rolf Andersen, Knud Chr. Pedersen, Elise Berg, Flemming Berger, Peter Mikkelsen, Michel Banz, Hanne Utoft, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Ole Svendsen, Kurt Nielsen, Tommy Clausen, Elisabeth From, Marianne Jespersen, Halfdan Illum, Thomas Andersen, Finn Jakobsen, Trond Meiring, Carsten Svendsen, Ete Forchhammer , Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Frank Borchorst, Henriette Laidlaw, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I P1¨s Søndagsfrokost havde Stine Bosse de samme synspunkter, som Morten Sodemann kritiserer fra MF's pressemøde.
Dennis Christensen kunne også bakke dette synspunkt op, hvorimod damen der nu er ansat på Weekendavisen efter en flirt som opstillet Venstre folketingskandidat. (beklager kan ikke huske hendes navn og DR har ikke en beskrivelse af programmet så jeg kunne få navnet der) var uenig, hun mente SB latterliggør Pia Kjærsgaard, når SB fremhævede hendes udtalelser.

Rolf Andersen, Per Christiansen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Dorte Sørensen:
Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår din formulering, kan være min fejl - jeg går ud fra, at SB er enig med Sodemann, og ikke med MF? (Det håber jeg)

Nike Forsander Lorentsen

Måske vore det plads til at høre hvad invandrere selv synes før de må vel bedst kende til hvad det handler om, invandrere kan sagtens selve tala sin sag.

Nej, det var vel ikke særlig betænksomt af Mette Frederiksen at lade mistænksomheden hænge i luften. Men virusudbrydet i Aarhus havde store konsekvenser: flere arbejdsløse, og at offentligt ansatte nu skulle arbejde hjemme igen osv.

Men Morten Sodemann skal vist ikke belære om statistik. Når 179 ud af 341 smittetilfælde i en bestemt uge i Aarhus- havde somalisk ophav, så burde Morten Sodemann vel kunne forklare, hvorvidt somaliere udgør ca. halvdelen af de i socioøkonomisk forstand dårligt stillede med frontlinjearbejde som chauffør, kassemedarbejder eller sosu-assistent, hvor man dagligt er i kontakt med mange mennesker.

Kan han ikke det, må han vel også kaste et blik på om det som Mette Frederiksen sagde vedr. om det virkelig er hele forklaringen. Eller hvad?

Finn Jakobsen

Der er ikke noget nyt i, at nationalpopulistiske demagoger benytter enhver lejlighed til at mobbe etniske og andre nationale minoriteter. Men skal det betyde, at fokus på oplysning om smittespredning blandt udsatte minoriteter skal tabuiseres?

Nike Forsander Lorentsen, Helle Walther, Rune Haller og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Socialdemokratiet og Mette Frederiksens retorik om danskere og udlændinge, om dem og os, løber mig koldt ned at ryggen.

Og jeg forstår simpelthen ikke dem der forsvarer hende. Hvor pokker er de anstændige personer i de fleste politiske partier, de kan da ikke alle sammen være i radikale eller enhedslisten?!

Der blev sagt at vi selvfølgelig skal tale om at det er et problem at der er smitte blandt etiske grupper.

Dernæst at de få har et ansvar på de mange, at informationerne om opførsel er tilgængelige og har været det i mange måneder. Den samme Mette Frederiksen som ikke mente at myndighederne skulle bruge kræfter på at komme med informationer på andre sprog end dansk.

WTF!!???! Havde hun sagt det samme om det plejehjemspersonale eller de pårørenede, der har bragt smitten ind på nogle af de corona ramte plejehjem, så havde helvede sgu da været brudt ud og alle ville have at hun skulle gå af!!!

For god ordens skyld, var der også en sætning eller to om de mulige forklaringer som f. Eks større andel frontlinjemedarbejdere. Og at man selvfølgelig ikke skal chikanere nogle.

Men altså helt ærligt. Det var ikke i sammenhæng, der var pauser. Og det er jo det andet der hænger ved. Og ja, jeg ville ønske at jeg var dybt rystet, men fjendebilleder og Danmark Først (som Trump) er åbenbart blevet en del af socialdemokratiets dna. Sørgeligt.

Noget helt andet er det der med isolation, fodlænke, polititjek mv, hvad sker der lige for udviklingen af politistaten? Der er vist nogle politikere, der er blevet lidt for forblændet af den store succes med forsamlingsforbud, masketvang mv.

Halfdan Illum, Per Christiansen, Per Klüver, Flemming Berger, Peter Mikkelsen, Poul Reynolds, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Alvin Jensen, Ole Svendsen, Elisabeth From og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Vi, der protesterer mod formuleringerne på pressemødet, mener ikke, at sammenhænge skal tabuiseres. Men der skal ikke diskrimineres og hetzes på nogle - svage - grupper fremfor andre. For som Sodeman så klart siger (Carsten Nørgaards citat):
"Mænd er overrepræsenterede. Unge er overrepræsenterede. Ansatte i sundhedssektoren er overrepræsenterede. Slagterier, skitursturister, krydstogtsturister. Der er jo alle mulige risikogrupper, men dem nævner hun ikke.”

Det er lige præcist pointen - dem nævner hun ikke!
https://www.dr.dk/nyheder/indland/skarp-kritik-af-statsministeren-jeg-tr...

Vi skal have fokus på smittespredningen, men vi skal have det ALLE relevante steder. Hvis der skal laves stikprøvekontrol, skal det også ske i Gentofte og ift. sundhedsansatte. Hvis der skal fodlænker, skal det også gælde Gentofteborgere, unge festaber og sundhedsansatte - og folketingsmedlemmer, den dag de bliver smittede, og ikke kan finde ud af at holde sig hjemme.

Vi skal være lige for loven - også i coronatider.

Knud Chr. Pedersen, Halfdan Illum, Per Christiansen, Per Klüver, Poul Reynolds, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Ole Svendsen, Christian Mondrup, Thomas Andersen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar

Unge for i vores medier dagen lang at vide hvor de ikke må mødes. 5 virusramte gymnasieelever, der turnerede den i Sverige var nyheder i dagevis, og blev også nævnt på pressemødet dengang. skitursturisme og krydstogtsturisme er blevet gjort ulovligt.

Anne-Marie Krogsbøll

Hvad er det, som etniske grupper specielt har gjort forkert? har de opført sig mere uforsvarligt, end dem, som mod al fornuft og erfaringer klumper sig sammen på cruiseskibe, eller de sundhedsansatte i midtjylland, som har meget høje smittetal? Eller end regeringen og SST, som genåbner for meget, selv om de efter eget udsagn er klare over, at det vil betyde højere smittetal?

Kan vi få noget konkret omkring, hvad det er, de har gjort forkert?

Knud Chr. Pedersen, Ete Forchhammer , Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Sammenfatning af hvordan regeringen og støttepartier ser sig selv i forhold til deres ansvar for racisme i Danmark, hvordan oppositionen ser sig selv i forhold til deres ansvar for racisme i Danmark og den samlede rodfæstede systemiske racisme i Danmark.

‘Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt’.

Det er samlet set dansk hykleri!

Link: https://www.altinget.dk/artikel/satire-fra-embedsvaerftet-dobbeltstraf-o...

Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Andersen, Carsten Svendsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Jan Jensen,

Nå, kan ikke lige huske at Mette Frederiksen har nævnt gymnasieelevernes tur til Sverige, men fair nok, godt ord igen. Huskede hun at sige hvor de kom fra?

Og så er det da ikke forbudt at tage på skitur eller krydstogt, det må man selv om (indtil videre).

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Gå du ned ved en havn, Thomas, og find et krydstogtskib....der er ingen. Det er forbudt.

»Politikerne tager corona som gidsel for en dagsorden, de ikke helt selv kan styre. Det er sgu ikke ligegyldigt, hvad de siger. Eller hvordan de siger det, og hvilke tal de kaster sig over. Det bliver misforstået, og det går ud over folk, når man ikke har styr på sin kommunikation og ikke har den fornødne talbeherskelse,« udtaler han.

Fuldstændig rigtigt!
Men Mette Frederiksen har i dén grad styr på sin kommunikation, og behersker tal.

Den eneste forklaring er, at hun gør det med koldblodigt overlæg, fordi Social Demokraternes strategi er, at føre en venstreorienteret fordelingspolitik og en højreorienteret og racistisk udlændinge politik.

Så vores statsminister sparker - desværre - med fuldt overlæg på en minoritet, der har det svært nok i forvejen, for at lefle for tidligere DF vælgere, som nu stemmer på Soc. Dem.

I USA er særligt sorte amerikanere udsatte for corona pga. systemisk racisme.

I Danmark er visse etniske minoriter også særligt udsatte for corona, fordi alt for mange folketingspolitikere i de sidste 20 år desværre har gjort racisme mere og mere mainstream i en særdeles uskøn jagt på stemmer.

Halfdan Illum, Per Klüver, Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Andersen, Alvin Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Fredag den 14.8 var der i alt 165 nye smittede, heraf var kun halvdelen fra Århus. I henhold til Styrelsen for patientsikkerhed kom de smittede fra Århus fra mange forskellige kilder og sammenhænge i Århus. Hvorfor skulle Borgmesteren så absolut hænge een gruppe ud. Han trak i land senere i land , men slet ikke nok.

Hele det fremmedfjendske politiske sjakalkorps gik straks i gang med råb på politistatsmetoder over for somalier, polske slagteriarbejdere og i øvrigt alle andre fremmede. Det var nok heller ikke tilfældigt at Venstre følte trang til at sende sin særlige sjakal: næstformanden til forhandlingerne om fase 4. Vi ved jo også godt, at de har fortvivlet brug for at få ophidset til en fremmedfjendtlig folkestemning for at skaffe sig flere stemmer og bedre meningsmålinger.
Jeg håber, at de anstændige borgerlige i partierne ( hvis sådanne findes) gør op med sjakalerne i deres parti eller forlader det.
Vores statsminister Mette Frederiksen fremsatte helt velovervejet sine udtalelser på pressemødet. Også hun bidrog således til at fodre sjakaler og svinehunde og forfulgte dermed Socialdemokratiets menneskefjendske og ulækre strategi om at matche højrefløjens fremmedfjendtlighed for at få stemmerne tilbage. Dermed svigtede hun det fællesskab og det samfundssind hun har appelleret til under krisen og åbnede for splittelse, chikaneri, forfølgelse, rygtedannelse og had.

Rent epidemiologisk fagligt skader alle disse udgydelser og forslag en effektiv smittebekæmpelse.
Det værste er næsten, at det ikke ser ud til, at der i partierne overhovedet er nogen der i det mindste skammer sig !!
Tak til Morten Sodemann.

Knud Chr. Pedersen, Halfdan Illum, Flemming Berger, Per Klüver, Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel, Claus Mortensen, Thomas Andersen, Alvin Jensen, Jan Bisp Zarghami og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Endeligt et konstruktivt tiltag - men det problem har man godt nok været længe om at erkende og gøre noget ved:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-08-17-er-positivt-godt-eller-skidt-b...

Anne-Marie Krogsbøll
Jens Thaarup Nyberg

“ ... Her slog hun fast, at der efter hendes mening er god grund til at tale højt om den overrepræsentation, der er af personer med minoritetsbaggrund blandt coronasmittede. Simpelthen fordi det er nødvendigt for at bremse smitten.“

Ja, tale om og gøre noget ved, men at tale højt højt om, er at udlevere til stigmatisering.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Nice try, Anne-Marie Krogsbøll. At sejle rundt i Norge på et passagerskib med under 100 passagere kaldes kun krydstogt fordi de lyder eksklusivt og dyrt. Det er passagerskibe.

Anne-Marie Krogsbøll

Nej, Der er tale om cruise-skibe, Jan Jensen.

"En dansk passager, som med en positiv test udløste coronaalarm på det norske krydstogtskib "Seadream 1", har alligevel ikke været smittet."
https://www.skivefolkeblad.dk/artikel/dansker-bag-corona-alarm-pa-norsk-...

"MS Roald Amundsen Cruise Ship"
https://www.cruisemapper.com/ships/MS-Roald-Amundsen-1455
https://www.hurtigruten.dk/skibe/ms-roald-amundsen/#om-skibet

Under alle omstændigheder så kan smitte trives særdeles godt, også på mindre skibe:
https://www.nrk.no/urix/fiskere-som-ikke-ble-syke-kan-gi-oss-et-viktig-s...

Der har været så mange meget uheldige og alvorlige corona-udbrud på cruise-skibe verden over - og senest har Roald Amundsen medført smittekæder i hele Norge - at det i mine øjne er uansvarligt at tage på cruise ( med mindre man tager overvåget totalkarantæne i 14 dage INDEN hjemkomst):

Anne-Marie Krogsbøll

Over en times ventetid på tidsbestilling til coronatestning - omkring 20 000 i kø:
https://nyheder.tv2.dk/2020-08-17-seneste-nyt-om-coronavirus

Og dertil hører jo så også meget lang ventid på selve testningerne...

Lad os ikke håbe, at det er udtryk for, hvor mange der lige nu mistænker/oplever at have symptomer efter puttefester, cruiseture og trængsel i toge og busser....

Vi er hele sommeren blevet lovet, at vi nu er et helt andet sted end i foråret, og at der nu var nok testkapacitet... . Så hvilke myndigheder er det, der har svigtet?

Dorte Sørensen

Anne-Marie Krogsbøll beklager at du kunne misforstå mit tillæg til Eva Schwanenflügel 16. august, 2020 - 21:08. Jeg ville bare vise, at der var andre end Morten Sodemann, der havde været forbavset over MS bemærkning om at det nok ikke var hele forklaringen.
Personlig blev jeg også ked af at MF fandt det nødvendigt at åbne denne ladeport af udskamning osv -

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Dorte, jeg tror ikke, jeg har misforstået dig, jeg var bare i tvivl om, om jeg forstod det rigtigt, at SB var enig med Sodemann, eller om SB faktisk var enig med MF.

Men vi er helt enige, og jeg vil høre udsendelsen, så tak for at gøre opmærksom på den.

Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jamen, lad os da bare få spredt smitten mest muligt:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/flere-smittet-med-coronavirus-pa...

Mads Kjærgård

De har da suspenderet Grundloven med en eller anden bemyndigelsesparagraf! Lyder det bekendt?
Mærkeligt at pga. et par syge, så tager de alle frihedsrettigheder fra borgerne og med borgernes egen velsignelse? WTF?

Torben K L Jensen

"En god krise skal aldrig stå ubenyttet hen." vistnok Winston Churchill elle én jeg fortrækker - "At fiske i rørte vande". Puuh -ha Der slap vi godt nok billigt gennem en krise der langtfra er overstået og fanden gale mig om vi ikke står og dømmer statsminister Mette F. efter "Janteloven" Hvor er det typisk dansk.

Anne-Marie Krogsbøll

Nå, nu er selv Brostrøm ved at blive bekymret. Så brænder det da virkeligt på - i dag popper det op med nye tilfælde på utallige skoler og institutioner landet rundt, så smitten er nu vidtspredt:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/soeren-brostroem-med-opraab-vi-skal-no...

Philip B. Johnsen

Sandheden er ilde hørt om socialdemokratiets åre lange flirt med racisme indenrigspolitisk, som i plantage-kapitalistisk udenrigspolitik.

En lille gætteleg til danske politikere og deres vælgere om fakta.

Husker nogle hvordan covid-19, kom til landet tidligt på året?
Politikere Danmark lukkede ned, det var der enighed om, var det mest fornuftige.
Har nogen bemærket, at er stigende smitte nu igen seks måneder senere?

Hvorfor mon det?

Der er en årsag til den rodfæstede systemiske racisme i Danmark, racister er ikke interesseret i fakta, racister benytter sig af ‘alternative fakta‘ (løgn) til at føre syndebuk politik for at beskytte et privat økonomisk ‘HVIDT‘ overherredømme.

Kald en spade for en spade Mette Frederiksen og støttepartier, indrøm at det er racisme som taburetklister og intet andet.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Rettelse ‘Politikere lukkede Danmark ned, det var der enighed om var fornuftigt.‘

Thomas Andersen

Jan Jensen,

Heh, spøjst argument ellers. Nå men ting er nu ikke forbudt, bare fordi du ikke kan finde dem. Skiturister er der f.eks. heller ikke rigtig nogle af i øjeblikket.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hehe Thomas Andersen. Rederierne hader at tjene penge og nedstående er vel fordi de ikke gider at sejle.

De danske rederier skriver at rederierne løbende ændrer deres forventninger til, hvornår de begynder at sejle igen. Her kan du se en oversigt over hvornår sejladsen forventes genoptaget.

· MSC Cruises: 16. august (dog er alle krydstogter i Nordeuropa aflyst t.o.m. 18.oktober)
· Norwegian Cruise Line: 1. november
· Costa Cruises: 16. august (dog er alle krydstogter i Nordeuropa aflyst t.o.m. 27. september)
· Royal Caribbean: 1. oktober
· Celebrity Cruises:1. oktober
· Azamara: 1. oktober
· Holland America Line: 4. oktober
· Princess Cruises: 5. november
· Carnival Cruises: 1. oktober

Thomas Andersen

Ja da, penge er et nødvendigt onde, de ville gerne sejle gratis, og derfor at de fleste rederier bugner af filantropiske tanker.

Nå, men tak for oversigten, god research, og det gør mig da noget usikker, men det viser dog egentlig bare at det og det er aflyst. Man (jeg) får den tanke at en stor del af grunden er usikkerhed om hvilke lande der lukker/åbner, plus måske deltagelse i diverse hjælpepakker, ikke at det er forbudt.
Rederierne har nok ikke lyst til at hænge på en stak passager, der kræver refusion.

Hvis lande er lukkede for det forbudt at sejle dertil. Eller hvad, Thomas? Hvis et rederi får hjælpepakker påstår du så at de gerne må fortsætte med at sejle? Eller er det så forbudt?

Eva Schwanenflügel

Der skal være kommunalvalg til næste år.

Men i Aarhus har borgmester Jakob Bundsgaard igennem flere måneder været presset af en yderst penibel sag om brutale svigt på kommunens plejehjem.

Han gik i lang tid i flyverskjul, og lod Jette Skive (DF) om at håndtere situationen, hvilket hun gjorde temmelig horribelt.

Hvad kunne da være mere bekvemt end at hænge kommunens somaliske indbyggere ud i medierne for at øge smittespredningen? Sådan bortleder man opmærksomheden fra egne fadæser.

Den griber statsministeren så i luften, og sender den videre til hele den danske befolkning på landsdækkende TV ved hendes længe ventede pressemøde efter sommerferien, (hvor hun forinden da forøvrigt er blevet kritiseret for kun at lægge mudrede beskeder op på Facebook som respons på det stigende smittetal).

Herved kan hun håbe på at afbøje kritikken, samt lukke flanken til de frådende nationalneurotiske partier, der kræver bål og brand mod uheldige indvandrere og nationaliteter, officielt for at forhindre smittespredning, uofficielt for at oppiske en stemning der kan få utrygge og xenofobiske vælgere til at flokkes til lige netop deres parti ved det kommende kommunalvalg.

Danish Crown har også forsøgt sig med syndebukke, for også de har modtaget kritik over ikke at lukke det corona ramte slagteri i Ringsted helt fra begyndelsen.
Og heldigvis var der så nogle udlændinge, man kunne beskylde for at bryde karantænen.

Og se så blot; igår meldte Danish Crown ud, at de nu støttede socialdemokratiets Arne-plan.

Og idag kan man så læse, at Mette Frederiksen og regeringen vil fremlægge den forkromede løsning for de nedslidte hos - TA DAAAH - Danish Crown....

"Sløret bliver løftet for regeringens model hos Danish Crown i Horsens i morgen klokken 13. Slagterigiganten har som den første store virksomhed bakket op om at lade folk i hårde jobs - som deres medarbejdere - trække sig tidligere tilbage".

https://www.dr.dk/nyheder/politik/har-pure-afvist-tanken-om-en-ret-til-t...

Men hva'.. Regeringen har jo også ladet McKinsey (og andre?) arbejde gratis for sig i Finansministeriet, så hvorfor ikke..?

"Finansministeriet fik gratis hjælp af McKinsey"
https://www.dr.dk/nyheder/indland/finansministeriet-fik-gratis-hjaelp-af...

Intet kan efterhånden overraske én længere.

Knud Chr. Pedersen, Thomas Andersen, Carsten Svendsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Omtalte ovl. Sodemann mener - naturligvis- at man også kan lave epidemiologiske undersøgelser af smittespredning blandt minoriteter. Og hos fodboldfans. skiturister og folk der tager på krydstogt.
Jeg er sikker på, at forskerne nok skal tale og skrive pænt mens undersøgelserne pågår. Så vi venter spændt på at høre hvorfor der opstår hotspots hos disse grupper.
Det gør I andre vel også?

Eva Schwanenflügel

@ jens christian jacobsen

Du glemte unge.
Og mænd.

Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Det bliver spændende med ansigtsmasker. Jeg fløj i lørdags. Alle bar ansigtsmasker. Dog bar dem med store næser kun ansigtsmasken så den dækkede næseborene når kabinepersonalet var i nærheden.

"Om disse selvgode politikere er svagt fungerende eller om de blot dummere end resten af befolkningen.."

Man kan godt komme i tvivl; for få dage siden udsendte Tesfaye på Twitter en kommentar til FC Københavns fodboldkamp, som anvendte nogle nedsættende øgenavne der havde været anvendt i forbindelse med en særdeles langvarig og voldelig chikane af en tidligere AGF-spiller, som var skiftet til FC København.

Tesfayes fadæse, som han naturligvis offentligt måtte trække tilbage, demonstrerer at der kan være problemer med at tænke i 2. orden for politikerne, når det kommer til bl.a. sociale forhold - og det samme gælder for Mette Frederiksen, som ikke kan indgå i en forståelse af at omtalen af somaliere som Corona-smittebærere vil have stigmatiserende, og dermed sociale, konsekvenser for somaliere ... og såmænd også for danskere, hvor fribilletterne til bekvem fjendtlighed hænger på træerne.

Det var og er i øvrigt stærkt forudsigeligt at den høje hype om Corona-komplekset ville forcere tilstande som denne, specielt fordi vi har så svag og reaktionær en kultur, som vi desværre - men af gode grunde - har.

Rolf Andersen, Knud Chr. Pedersen, Flemming Berger, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det undrer ikke mig at Mette Frederiksen meldte ud på den måde. De har fået mange vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti. De er ligeglade med somaliere og andre minoriteter - bare de ikke mister stemmer.

Rolf Andersen, Knud Chr. Pedersen, Carsten Svendsen, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Jan, vi er vist ude i noget flueknepperi, hva.

Bottomline: Skibene kan tage passagerne ombord og sejle rundt i ring hvis de lyster. Men ikke skidefedt for et krydstogtskib at anløbe f.eks. Island efter deres nye indrejseregler.

Du må også gerne tage på drukferie til Bulgarien, eller på skitur til et eller andet bjerg med sne på.

Måske din planlagte destination ændrer deres indrejseregler og så må du vende om eller lade være med at tage afsted. Men du må rejse alt det du vil, det har regeringen dog ikke lovgivet om endnu (undtaget til konfliktområder, der skal du allernådigst bede om tilladelse) .

Og for lissom at binde en sløjfe og vende tilbage til emnet udlændingebashing, så ville jeg bestemt ikke rejse ud af Danmark hvis jeg ikke var dansk statsborger. Og det er faktisk seriøst ment. Jeg ville ikke turde det. For tænk hvis grænserne blev lukket igen, og jeg så ikke måtte komme ind foreløbigt.
Jeg råder i hvert fald de udenlandske statsborgere, jeg kender, til at tænke sig om hvis de planlægger ferie.

Rolf Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Thomas, aldrig mere at skulle diskutere eller Google krydstogt vil vist, trods disse svære corona-tider, bringe uforudset glæde hos os begge. Jeg håber ihvertfald aldrig mere at skulle diskutere det igen.

Thomas Andersen

Heh, men tak for at få mig til at smile i en ellers trist tråd :)

Helle Walther

Nogen gange må man sige tingen som den er på ordentlig måde, i sær det sidste er væsentligt, det mangler de partier som DF og V og Nye borgerlige. Deres retorik og måden det siges på er ikke i orden. MF sagde det, som det er, men påpegede tydeligt at, der også er grunde til det er sådan. En begravelse med 1000 personer, deres kultur, en Eidfest, en foldbold fest, boligforhold for grupper , hvor mennesker bor tæt sammen , manglende information på andre sprog end dansk. Meget kan gøres bedre fra myndighedernes side, med information m.m., men mennesker uanset alder og nationalitet har jo også et ansvar selv, for at overholde de regler der er i denne covid-19 tid. Det kan jo ses visuelt på TV og folk taler jo om det alle vegne. Så selv som stum og døv, får man informationen på tegnsprog. Hold afstand, sprit hænder, brug mundbind.
Vi skal jo ikke have svenske tilstande, hvor vi tier tingene ihjel.
Da min meget gode ven gennem mere end 60 år døde for nylig i marts og vi kun måtte være 20 mennesker i kirken,
og hvor der normalt ville være 100 med stort arr. bagefter. Vi måtte respektere, at det var sådan, og de stod så med afstand uden for kirken og sagde farvel. Det var så hårdt, han var et festmenneske og havde fortjent det anderledes.
Så den der frelste retorik fra de radikale, er for populistisk, Østergårds stikkende øjne i hans forargelse. han kunne jo gøre noget selv for at få informationerne ud til de grupper der ikke helt forstår det. Det andet er for nemt.

Kenneth Jacobsen

Planket fra facebook:
Vi husker jo alle tv-billederne fra midten af februar, hvor store grupper af somaliere tilhørende den højere middelklasse vendte hjem fra skiferie i Norditalien og spredte Corona-virus i Danmark, så landet måtte lukke ned og efterfølgende optage lån og udstede statsobligationer for 316 milliarder kroner.

Knud Chr. Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Hahaha, ja det husker jeg tydeligt!

Og Helle Walther, nej det er saftssusme regeringen og myndighedernes ansvar at få informationerne ud! Det er dem der sætter reglerne, og så må de sørge for at der bliver informeret bredt om det.

Og mht Mette Frederiksen og ".. påpegede tydeligt at, der også er grunde til det er sådan" - øh nej, det var altså netop ikke særlig tydeligt. Hun lagde jo skylden over på de smittede!

Og mht svenske tilstande, så nej det ville jo være frygteligt at komme dertil, her har vi danske (læs: de bedste, nogensinde, overhovedet) tilstande og sådan er det og dem, der siger mig imod, de er bare politisk korrekte!