Nyhed
Læsetid: 4 min.

»Meget politisk« finansiering af pensionsudspil rammer helt specifikke grupper

Regningen for den tidligere pension bliver sendt videre til ’de bredeste skuldre’ – og de sidder på banker, direktører og ejendomsspekulanter, mener regeringen. Dermed rammer regningen en snæver gruppe. Og det er atypisk, siger økonom
Halvdelen af finansieringen af udspillet om en ny ret til tidlig pension – 1,5 milliarder kroner – skal komme fra øget beskatning af finansielle selskaber.

Halvdelen af finansieringen af udspillet om en ny ret til tidlig pension – 1,5 milliarder kroner – skal komme fra øget beskatning af finansielle selskaber.

Mads Claus Rasmussen

Indland
19. august 2020

Øget beskatning af finansielle virksomheder, en lukning af en »skattefinte« for ejendomsinvesteringsselskaber og højere skat på kapitalindkomst.

Finansieringen af regeringens forslag til »ret til tidlig pension« vil utvivlsomt vække begejstring på venstrefløjen.

Som finansminister Nicolai Wammen (S) formulerede det på pressemødet med en god gammel socialdemokratisk parole, så er det de »bredeste skuldre«, der skal bære den tungeste byrde.

De bredeste skuldre sidder i denne forstand meget specifikt på finansielle virksomheder, ejendomsinvesteringsselskaber, selskaber, der udbetaler høje direktørlønninger og danskere med stor kapitalindkomst.

Halvdelen af finansieringen af udspillet – 1,5 milliarder kroner – skal komme fra øget beskatning af finansielle selskaber. Skatteminister Morten Bødskov begrundede den særlige skattestigning for finansielle virksomheder med begivenheder for snart 11 år siden.

»Under finanskrisen holdt vi som samfund hånden under den finansielle sektor. De seneste år har vi set milliardstore overskud i bankerne og også i realkreditinstitutterne. Det er selvsagt godt, at vi har en sund finansiel sektor, det er til gavn for det danske samfund. Men vi mener, at det er rimeligt, at vi beder sektoren om at give et lidt større bidrag nu til fællesskabet,« sagde han på pressemødet.

Ifølge tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer er det usædvanligt, at man vælger at finansiere en reform med så »selektive skatteinstrumenter«. Og det er udtryk for et »rent politisk valg«:

»Det er lidt specielt. Normalt siger man, at den bedste måde at finansiere noget på er skatter, der rammer bredt. Så behøver raten ikke være så høj for at indkræve et vist provenu, og så forvrider det også mindre. Men her er det en meget smal skattebase,« siger Michael Svarer.

Han peger på, at man nogle gange laver særlige skatter målrettet specifikke brancher, fordi man for eksempel gerne vil have mindre forurening, men at det er svært at se det tilsvarende argument i denne sammenhæng med en højere beskatning af specifikt finansielle virksomheders overskud.

»For mig at se er det meget politisk og ikke noget, som økonomer kan have meget stærke holdninger til. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvor let bankerne har ved at overføre det på deres kunder – altså dig og mig. Det kommer de nok til,« siger Michael Svarer.

Skråplan

Finansieringsforslagene var i vidt omfang varslet af socialdemokraterne allerede under valgkampen i 2019. Og grundet coronakrisen har blandt andre bankernes interesseorganisation Finans Danmark været ude og advare mod at indføre den særlige bankskat på et tidspunkt, hvor samfundet har brug for bankerne til at holde hånden under virksomhederne.

Netop coronakrisen har fået regeringen til at foreslå, at man venter med at indfase den øgede beskatning til 2023 og indtil da bruger af det økonomiske råderum til at finansiere reformen.

Det formilder ikke umiddelbart Ulrik Nødgaard, der er administrerende direktør i Finans Danmark:

»Vi plejer i Danmark ikke at skelne mellem, hvor meget af indtjeningen man skal betale, afhængigt af om man laver maskiner eller lån,« siger han i en pressemeddelelse fra organisationen.

»Det er et skråplan, at man – uden en snert af fagøkonomiske argumenter – udvælger særlige sektorer, der skal betale særlige reformer,« siger Ulrik Nødgaard.

En ’skattefinte’

650 millioner kroner bliver hentet ved at ændre på beskatningen af kapitalindkomst for de danskere, der tjener flest penge på det.

Et forslag »der i langt overvejende grad vil få konsekvens for de rigeste danskere«, som Morten Bødskov formulerede det på pressemødet.

Konkret er der tale om at ændre på den progressive sats for aktieindkomst fra 42 procent til 45 procent for høje aktieindkomster – der er tale om en tilbagerulning af en skattelettelse fra 2009, som indfases over en årrække, og som regeringen betegner som »skæv«.

Også de selskaber, der udbetaler høje direktørlønninger, skal bidrage med øget skattebetaling, hvis det står til regeringen. Det skal ske ved, at der lægges et loft over fradraget, så det ikke længere skal være muligt at fratrække lønninger over ti millioner kroner om året i skat.

Regeringen skønner derudover at kunne hente 850 millioner kroner årligt til finansieringen ved at lukke en »skattefinte« på ejendomme.

Finten består i dag i at placere ejerskabet af ejendomme i datterselskaber. Hvis et selskab sælger en ejendom, skal der betales skat af gevinsten ved salget, men hvis selskabet placerer ejendommen i et datterselskab og i stedet sælger datterselskabet, skal der ikke betales skat ved salget, da der ikke er skat på gevinsten ved salg af datterselskabsaktier.

Skattefinten benyttes ifølge regeringens udspil blandt andet af udenlandske kapitalfonde, der opkøber udlejningsejendomme i Danmark.

Selv om regeringen regner med at hente 850 millioner kroner årligt på at lukke finten, så er det dog et skøn med »betydelig usikkerhed«, understreger den selv.

Regeringen vil lukke skattefinten ved at indføre en løbende beskatning, hvor værdistigning eller værdifald skal opgøres og beskattes årligt i stedet for ved salg af selskabers ejendomme.

Brancheforeningen EjendomDanmark mener, at regeringens udspil om lukningen af skattehullet vil gå ud over væksten, give færre og dyrere nye boliger og koste arbejdspladser, siger Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i EjendomDanmark i en pressemeddelelse:

»Kort sagt vil regeringen give Arne og hans kolleger tidligere pension, men der vil være færre boliger til Arnes børn og børnebørn i byerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Hvad med at få orden på det kaotiske og smadrede SKAT for i første omgang at skaffe finansiering?

Ifølge (endnu) en kritik fra Rigsrevisionen, skylder almindelige skatteydere 130.000.000 kroner, bl.a. for motorkøretøjer..!!

Dertil kommer udbytteskat, skattely, og andre spekulative gevinster på den hullede lovgivning.

Karsten Aaen, Torben K L Jensen, P.G. Olsen, Carsten Svendsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Vibeke Hansen, Bjarne Jensen, Christian de Thurah, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Undskyld, 130.000.000.000 kroner..
Det tager lidt vejret fra én med alle de nuller ;-)

Philip B. Johnsen

@Eva Schwanenflügel
I Deadline til aften kom det frem at Venstre får Jørn Neergaard til at se på finansieringen, der kommer formodentlig et politisk kompromis.

Husker du nok Jørn Neergaard

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Citat Jørn Neergaard Larsen i 2013.

For ikke at nævne at man bør husk på at et barn kan sagtens forstå, at når der ikke er tilstrækkeligt bæredygtig energi til produktionen af alle vores vare og tjensteydelser vi forbruger i dag og ingen udsigt til at der i nogen meningsfuld fremtid for vores samfund, kommer bæredygtig energi i en målestok, der kan opretholde det nuværende forbrug, så bør der ændres på hele systemet, forøget overforbrug er ikke medicinen, det er en sygdommen.

Der kommer krav om ny forøget ikke bæredygtig økonomisk vækst, med mange nye menneskelige ofre alle vores børn blandt andre, det er med garanti og derfor kan det ikke politisk forsvares, at opkræve forfalden gæld til staten.

Karsten Aaen, Carsten Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Philip B. Johnsen

Ja, du kan tro jeg har hørt og set det !!

Tidligere direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, der i 2016 blev hevet ind som beskæftigelsesminister af Lars Løkke Rasmussen for blandt andet at gennemføre kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen for den første, smalle Venstre-regering.

Nu udpeget som formand for Pensionskommissionen af 2020 for at arbejde med nedslidning og pension.

https://www.altinget.dk/artikel/tidligere-v-ministre-bliver-formand-for-...

https://finans.dk/politik/ECE11903796/kommission-skal-granske-brandbeska...

Det er mærkeligt nok en form for ikke-nyhed, for det er gået næsten helt under radaren hos alle medier, undtagen lige de to artikler, det er lykkedes mig at finde frem.

Der kommer bestemt ikke noget godt ud af det.

Carsten Larsen, Karsten Aaen, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Benta Victoria Gunnlögsson, Kim Houmøller, Bjarne Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Det hele falder langsomt fra hinanden, uden nogen egentlig er opmærksom på det.

Det er åbenbart mere spændende at følge teaterstykket, politikerne opfører, end interessere sig nævneværdigt for hvad der foregår bag kulisserne..

Arnes mulige tidligere tilbagetrækning fylder alle medier, mens det knapt nok får et minut i nyhederne, at SKAT's inddrivelse af gæld er stoppet totalt.

Hvor mange fantastallioner har Danmark mon mistet, siden Kristian Jensen og Fogh Rasmussen begyndte at underminere SKAT?

Og hvorfor er det endnu ikke lykkedes at få et nyt IT-system op at køre?

Det er gode spørgsmål.
Men de bliver ikke stillet på forsiden af aviserne.

Thomas Tanghus, Karsten Aaen, P.G. Olsen, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Carsten Munk, Benta Victoria Gunnlögsson, Kim Houmøller, Bjarne Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er ingen plan, det er ikke en opgave der reelt bliver finansieret, det er den sædvanlige omgang klimaoverbelastende økonomisk vækst uden bæredygtig energi til formålet, der skal betale gildet.

Det er med den sædvanlige syndebuk politik på bagsmækken igen.

Politiske racister der ønsker at opretholde et ikke bæredygtigt forbrug, uden noget fremtid, der behandler konsekvenserne med systemisk racisme, for ellers kan racisterne ikke overforbruge, husk på det!

Det er ikke nogen hemmelighed at fortsat overforbrug uden bæredygtig energi til formålet skaber milliarder af sultende mennesker syd for Middelhavet, hvor mange af de sultende, vil forsøge at flygte op til det køligere nord, før de dør af sult.

Den lille syriske dreng i vandkanten druknet på Middelhavet, er billedet på den danske systemiske racisme.
Det er voldsomt, men de gentagende politiske nedgørelser af ikke hvide danskere, skal gøre det udholdeligt.
Link: https://www.berlingske.dk/internationalt/et-ubaerligt-billede

Fra link:
United Nations/FN
15. juli 2019

“World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations.

A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

PS @Eva Schwanenflügel
Nu mangler de blå Bjarne, men de får sikkert rådgivning i smug.

Bjarne Coridon formulerede det således i den forrige S regering:
"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked"

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Citat Bjarne Corydon

Karsten Aaen, Carsten Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Philip B. Johnsen

Ved ikke om rådene kommer fra Bjarne Corydon længere, han virker ihvertfald ikke udadtil som én, der sætter synderlig pris på den nuværende regering.

Men hans gamle arbejdsplads, McKinsey, får de skam hjælp fra :

"Finansministeriet fik gratis hjælp af McKinsey"
https://www.dr.dk/nyheder/indland/finansministeriet-fik-gratis-hjaelp-af...

Søren Kristensen

Jeg kunne godt tænke mig at gå på den tidligere pension, dvs. den min far gik på, da han var 65.

Engang imellem virke det som om at de der kommer med økonomiske udspil forventer en statisk verden. Det er den ikke.

Hvis bankerne skal betale mere bliver denne udgift ført videre til kunderne. Hvis man beskatter firmer mere, vil de firmaerne overveje at flytte aktiviteter. Hvis der kommer begrænsning på fradrag for lønninger vil en del af lønnen blive udbetalt og fradraget i udlandet.

Verden er ikke statisk

Det er ineffektivt. Regningen ender ved lønmodtagerne. De burde hæve virksomhedsskatten igen for alle for at få flere penge til finansiering af en universel ret til tidlig pension fra 60-års-alderen (efterløn) for folk med 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet, uanset fag. Det er en skandale at virksomheder kun betaler 25% i skat, mens privatpersoner betaler 38% eller 60%. Man kan evt. genindføre mellemskatten for at afbøde de værste konsekvenser af en fordoblet virksomhedsskat for særligt SMV'er.

Mikael Jensen

Det er skuffende at ikke engang journalisterne er villige til at fortælle sandheden. Det er ikke bankerne som skal betale for Mette Frederiksens nyeste pensionsudspil de næste to år, det er de 55 % af befolkningen, som har været ramt af de sociale nedskæringer, dvs. de fattigste i samfundet. Pengene tages fra det som politikerne kalder det økonomiske råderum hvilket er en omskrivning, ligesom de kalder de sociale nedskæringer for reformer. Vi lever i en gennem manipuleret verden og pressen accepterer løgnene. Hvilke interesser har de i det?

Karsten Aaen, Carsten Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Gør Pelle Dragsted til Finansminister.

Så skal I bare se fut i fejemøget ;-)

Torben K L Jensen

Bjarne Corydon fortæller historien om hjælp fra en finansiel skurk (Goldman-Sachs) som en stor succes er mildest talt vildledende. Så lad os sammenligne med en anden energigigant som Stat-oil i Norge der har generereret ikke mindre end ottetusind milliarder kr. i indtjening til de norske stat så i virkeligheden viser Bjarne Corydon´s tal hvor stor tabet var for den danske stat hvis vi havde finanseret de 13 milliarder med statsobligationer der på det tidspunkt (også) havde en AAA-rating.

Torben K L Jensen

Sig mig - er det ikke også kunderne der skal betale de 50 milliarder (?) Danske Bank skal betale i bøde for hvidvaskning af femtentusind milliarder fra Rusland ? Det argument med at kunderne skal betale for Arne´s pension er jo peanuts i forhold til det.

"eg kunne godt tænke mig at gå på den tidligere pension, dvs. den min far gik på, da han var 65."

Det er et spørgsmål om at spare nok op