Læsetid: 3 min.

Regeringen anklages for nøl: »Millionerne fosser ud af statskassen, men man er gået på sommerferie«

Regeringen fastholder i samråd, at EU-retten forhindrer den i at nægte hjælpepakker til selskaber i skattely. Det til trods for en skrivelse fra EU-Kommissionen, som argumenterer for det modsatte. Enhedslisten er rasende
Enhedslistens skatteordfører Rune Lund var efter samrådet om hjælpepakker til selskaber i skattely rystet over regeringens forklaringer i sagen og betegner regeringens ageren som et klokkeklart brud på aftalen. »Jeg fatter ikke regeringen. Den har hidtil sagt, at det var EU’s skyld, at man ikke kunne nægte hjælpepakker til virksomheder med base i skattely, men nu viser det sig, at det er regeringens egen skyld. Den er blevet totalt underkendt af EU-Kommissionen,« siger Rune Lund.

Enhedslistens skatteordfører Rune Lund var efter samrådet om hjælpepakker til selskaber i skattely rystet over regeringens forklaringer i sagen og betegner regeringens ageren som et klokkeklart brud på aftalen. »Jeg fatter ikke regeringen. Den har hidtil sagt, at det var EU’s skyld, at man ikke kunne nægte hjælpepakker til virksomheder med base i skattely, men nu viser det sig, at det er regeringens egen skyld. Den er blevet totalt underkendt af EU-Kommissionen,« siger Rune Lund.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

27. august 2020

Regeringen og støttepartierne på venstrefløjen fortsætter med at skændes om den politiske aftale fra i foråret, der skulle forhindre, at penge fra statslige hjælpepakker gik til virksomheder i skattely.

Onsdag var både erhvervsminister Simon Kollerup (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) indkaldt i samråd for at forklare regeringens fortolkning af EU-retten på området.

Baggrunden for samrådet var en eksplosiv henstilling fra EU-Kommissionen i juli, der såede tvivl om regeringens fortolkning af EU-retten. Ifølge henstillingen bør medlemslandene udelukke selskaber med base i skattely fra hjælpepakker, og det gælder uanset om selskabet er ejet direkte fra skattely, eller hvis det går igennem en kæde af selskaber i andre lande.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Thomas Tanghus
  • Ete Forchhammer
  • Ervin Lazar
  • John Scheibelein
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Sørensen
  • Jens Flø
  • Anders Reinholdt
  • Christian Skoubye
  • Chris Ru Brix
Steen K Petersen, Ivan Breinholt Leth, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus, Ete Forchhammer , Ervin Lazar, John Scheibelein, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen, Jens Flø, Anders Reinholdt, Christian Skoubye og Chris Ru Brix anbefalede denne artikel

Kommentarer

René Arestrup

Tilsyneladende endnu et sørgeligt eksempel på, at EU bliver brugt som skraldespand, når politikere opfører politisk teater - eller skal dække over egen uformåen.

kjeld jensen, Steen K Petersen, Denise Ellefsen, Peter Knap, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Werner Gass, Thomas Tanghus, Erik Karlsen, Carsten Munk, Ete Forchhammer , Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"At regeringen vælger at fastholde sin egen fortolkning trods henstillingen fra EU-Kommisssionen, blev kritiseret af både Enhedslisten og SF, der både var utilfreds med fortolkningen, og at regeringen ikke har fået sagen endelig afklaret endnu."

Så selvom figenbladet er faldet, og alle kan se at regeringen ikke har noget tøj på, er regeringen ligeglad.

Hvorfor ???????????????????????????????????

kjeld jensen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Werner Gass, Peter Knap, Ete Forchhammer , Ervin Lazar, Marianne Stockmarr, Hans Larsen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Det har vel konsekvenser, at skære i hjælpepakkerne uanset om firmaer betaler skat eller ej. Der står arbejdspladser på spil. Hjælpepakkerne er med til, at garantere, at omkostningen ved, at fastholde arbejdskraft er er forholdsvis omkostningsneutral.

Men det synes jo oplagt for de fleste, at det er urimeligt, at skatteyderne skal holde hånden under enhver uanset om de bidrager til fælleskassen.

Så er det i sidste ende lige hvad der økonomisk set kan betale sig. En arbejdsløs er en længerevarende omkostning for staten. Og arbejdstagerne betaler jo skat.

Selv arbejdsgivere der ikke direkte bidrager med skat bidrager indirekte til omsætningen i samfundet. Uagtet det skulle de da alligevel have et los i røven. Men så går det ikke altid.

Ivan Breinholt Leth, Søren Dahl og John Scheibelein anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jan Boisen

Det er sikkert rigtigt.

Men det er bare ikke, hvad regeringen har sagt.
Den har talt usandt for at få hjælpepakkerne igennem til alt og alle uden undtagelse for at 'bevare arbejdspladser'.

Steen K Petersen, Peter Knap, Ivan Breinholt Leth, Peter Beck-Lauritzen, Ete Forchhammer , Marianne Stockmarr, Alvin Jensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det vigtigste er at der lægges en effektiv og langsigtet plan for afvikling af mulighederne for skattely - og at den eksekveres (noget har man da lært af at se Løvernes Hule).

kjeld hougaard

Denne kommentar kunne kopieres til flere af dagens texter i Information:
Komplexiteten i den virkelighed vi har skabt os synes overstige det danske stammefolks kompetenceniveau

Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Søren Dahl og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig har det gamle danske arbejderparti et blødt punkt for disse firmaer. Det er jo dem arbejdspartiet ser i det daglige. Dem de mødes med i sportsklubber, golf, ridning og sejlsport. Det er dem, der er forældre til deres børns klassekammerater og dem de mødes med til diverse repræsentationer og premiere events.
Lige børn leger bedst, så kassedamer og rengøringspersonale er i deres dagligdag teoretiske størrelser. Det er et problem, for deres verdensbillede i høj grad bestemt af omgivelsernes input.

kjeld jensen, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

De fleste af de 300 mia kr i hjælpepakker er "givet som lån til private virksomheder i form af udskydelse af betaling af skatter og moms (men ikke eftergivelse), og derfor undtaget fra budgetbegrænsningen Det er de ganske store beløb, der er udbetalt som lønkompensation imidlertid ikke, så de er udtrykkeligt blevet gjort til éngangsudbetalinger, begrundet i den helt ekstraordinær økonomisk situation, som Finansministeriet (!) har accepteret at holde udenfor beregningen af det strukturelle underskud. Men de må under ingen omstændigheder gøres permanente. I så fald klapper budgetfælden."

- lån i form af udskydelse af betaling af skatter og moms (men ikke eftergivelse)

Rent moralsk burde man vel ikke låne penge ud til virksomheder som unddrager at betale skat. Men forhåbentlig bliver lånene så også meget mindre til de virksomheder netop fordi de ikke betaler skat.

Hjælpepakkerne går først og fremmest til at holde hånden under dem der er i beskæftigelse. Man kan så diskutere om det er i orden. Men det er også virkeligt dumt at påstå at man ikke kan nægte at give hjælpepakker på grund af EU når det ikke er tilfældet.

http://kritiskdebat.dk/i-koronaens-skygge-er-det-oekonomiske-raaderum-bl...

Steen K Petersen, Jan Boisen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Problemet opstår, når milliarderne fosser til udlandet og havner i private menneskers besiddelse.
Det vil sige at de unddrager sig kredsløbet, går ud over den faktiske indtjening, og meget sjældent investeres i produktionen.
Med andre ord er skattely i en helt anden kategori end socialt bedrageri, og uforligneligt mere skadeligt for velfærdssamfundet.

kjeld jensen, Denise Ellefsen, Søren Dahl, Jan Boisen, Carsten Munk og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg kender ikke de præcise tal. Men jeg var en gang for år tilbage inddraget i en diskussion om socialt bedrageri. Og et slag på tærsklen er, at der måske snydes for 5-7 mia. på årsbasis som socialt bedrageri.

Det sidste tal jeg har læst vedr. penge der ryger i skattely stammer tilbage fra 2014, hvor man kunne læse på DRs hjemmeside, at ca. 140 mia. kr. bevægede sig fra Danmark til lande i skattely alene det år.

Men alt andet lige, så er det jo også nemmere for samfundet, at sanktionere socialt bedrageri end det er, at få skovlen under skattefinterne. Mange af disse ligger på kanten af de lovlige, men det synes helt oplagt, at der burde ske nogle lovændringer, ligesom man burde få lukket hullerne i forhold til lande, der giver skattely.

Steen K Petersen, Søren Dahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jan Boisen

Ifølge Vive findes der i Danmark ikke nogen opgørelse over hvor meget eller hvor lidt der bedrages for socialt.
Du kan downloade rapporten på pure.vive.dk

Eva Schwanenflügel

@ Jan Boisen

Ikke alene er rapportens estimater mere usikre end meningsmålingerne forud for det 'gule jordskredsvalg', hvor DF slog benene væk under alle politiske kommentatorer og analytikere.

Den er også fra 2011 ;-)

Eva Schwanenflügel

PS. Sålænge pengene cirkulerer indenfor landets grænser, er socialt bedrageri ikke overhovedet tilnærmelsesvis nær så skadeligt for Danmark som skattely.
For pengene bliver jo brugt igen, og dermed bringer de indtægter i form af fx omsætning og moms.

kjeld jensen, Steen K Petersen, Søren Dahl og Jan Boisen anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

At bringe socialt bedrageri op i den nuværende diskussion er en afledningsmanøvre og trolling.

Flemming Berger, Steen K Petersen, Søren Dahl, Per Klüver, Jan Boisen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jens Poulsen: Hvorfor skulle Enhedslisten kære sig særligt meget om socialt bedrageri? Er det ikke sådan en slags universal argument du hiver ind i diskussionen, for så, at påpege enhedslistens hykleri? Det kan ikke give ret mange points for kunstnerisk indtryk

Kunne det ikke tænkes, hvad der lå lige for, at Enhedslisten måske havde en god sag i, at komme med kritik af, at der hældes midler efter virksomheder i skattely?

Enhedslisten har vel tydeligt nok valgt side i klassesamfundet. Der er vel ikke så meget, at være i tvivl om i så henseende. Så hvorfor skulle de pludselig gøre en sag ud af, at svage grupper eventuelt skulle bedrage samfundet?

Stiller du dig ikke bare på den anden side af hegnet ved, at trække det ind i diskussionen?

Steen K Petersen, Ivan Breinholt Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er vist andre partier, der nemmere ville gå under betegnelsen 'populister' end Enhedslisten.

Fx alle partier fra S og videre ud mod højre ;-)

kjeld jensen, Steen K Petersen og Jan Boisen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Poulsen
27. august, 2020 - 10:06
Men hvis der skal være reel lighed for loven, så kan det jo ikke passe, at den 'store' form for skatteunddragelse er lovlig mens den 'lille' er ulovlig. Det er klassebestemt skattepolitik, når de med de højeste indkomster kan slippe afsted med at snyde for milliarder, mens de sociale myndigheder lusker omkring enlige kontanthjælpsmodtagernes boliger for at finde ud af om de virkelig bor alene, så man kan knalde dem for at snyde for tusind kroner om måneden.

Såkaldt socialt bedrageri skønnes at koste den danske stat 2,5 milliarder kroner om året. Det lovlige skattesnyderi, som er forbeholdt folk med meget høje indkomster, skønnes at koste staten mellem 3 og 5 milliarder kroner om året. Tallet er 4 år gammelt, så der er nok noget højere i 2020, og det vil vokse, fordi skatteunddragelse synes at blive mere og mere vigtig som konkurrenceparameter for store virksomheder.

kjeld jensen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Jan Boisen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jens Poulsen. Størrelsen betyder faktisk noget. Hvis jeg bliver snydt for 10 kr, bliver jeg sur eller griner alt efter situationen. Bliver jeg snydt for 10000 kr, vil jeg melde sagen til politiet. Selv danmarks retsvæsen vil reagere på størrelsen.
En anden ting er, at bistandsmodtageren ofte er i en svag situation, og der er en grum tilbøjelighed til at lade en enkelt bistands misbrugers straf ramme kollektivt i en gruppe, der i forvejen har for lidt. Det gælder også, samfundsbetydningen at den generelle småsvindel med bistand, arveafgift, moms og toldafgifter er forsvindende lille i forhold til storfinansens milliard svindel.
Du påstår såvidt jeg kan forstå, at hvis vi ikke magter at leve moralsk fuldstændig pletfri, har vi ingen ret til moralske betragtninger overhovedet.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Jan Boisen anbefalede denne kommentar

Jeg accepterer, at debatørene ovenfor ikke kærer sig om socialt bedrageri pga bemeldtes politiske præferencer --- det vil jeg dog fortsat gøre, da jeg synes, at det er noget usolidarisk svineri at snyde fælleskassen uagtet om man er virksomhedsejer eller på offentlig forsørgelse.....

@Ivan hvis du kan dokumentere dette: "fordi skatteunddragelse synes at blive mere og mere vigtig som konkurrenceparameter for store virksomheder.", bør du gå til politiet - hellere i dag end i morgen. Indtil videre fremstår det blot som en udokumenteret påstand determineret af politiske præferencer.

Ivan Breinholt Leth

Jens Poulsen

Du har fuldstændig ret, jeg er særdeles meget styret af politiske præferencer. Jeg kalder det bare noget andet: Klassebevidsthed. Det kan da ikke have undsluppet din opmærksomhed, at den form for skatteunddragelse som det ovennævnte samråd med skatteministeren og erhvervsministeren behandler, er fuldt ud legalt. Hvis det havde været ulovligt, ville jeg have anmeldt det til SØIK.

Hvorfor er det mon lovligt? I 1960 kunne du ikke føre kapital ud af landet over en vis grænse, uden at søge om tilladelse fra Danmarks Nationalbank. Regler for kapitaludførsler er gradvist blevet lempet i kraft af Danmarks medlemskab af OECD og EF/EU. Med Maastricht Traktaten blev frie kapitalbevægelser traktatfæstet. I 1932 indførte man i Danmark et omfattende system af kapitalrestriktioner med strenge regler for, hvilke transaktioner såkaldte valutaindlændinge måtte foretage med valutaudlændinge. Det gælder også kapitalfonde registreret i forskellige eksotiske lande. I 1963 blev der lempet lidt, således at danske virksomheder kunne låne penge i udlandet, men danske virksomheder, som opererede i Danmark kunne ikke være registreret i udlandet. Først i 1988 bliver det lovligt for danske virksomheder at have konti i udenlandske banker. Kapitalrestriktioner bliver gennem årene ophævet i kraft af politiske beslutninger. Det er politiske beslutninger, og ikke noget abstrakt som globaliseringen, som har gjort det muligt for meget rige mennesker at unddrage sig skat.

Du kan påstå, at transfer pricing formelt set ikke flytter kapital over grænser. At det blot er en regnskabsteknik. Men det ændrer ikke ved, at man helt bevidst gør det muligt for meget rige mennesker selv at bestemme, om de vil betale skat. Tilbage i 90erne indførte man i Japan beskatning af omsætning i stedet for af overskud bl.a. på grund af, at Coca Cola ikke havde haft overskud i Japan i årtier. Det kan lade sig gøre at stoppe transfer pricing, men det ønsker man ikke.

Mulighed for skatteunddragelse for multinationale virksomheder er altså et politisk valg, og lempelserne plus bortforklaringerne, som i tilfældet med at den socialdemokratiske regering tilsyneladende helt bevidst ønsker at støtte virksonheder, der opererer fra skattely, finder sted samtidig med at man strammer tiltag over for sort arbejde og socialt bedrageri. Dyneløfterne får mere og mere travlt, samtidig med at skiftende regeringer bevidst har saboteret Skats mulighed for fungere effektivt. Den herskende klasse er ikke blot uhyre klassebevidst, den er også dobbeltmoralsk. Deres skattepolitik er rendyrket klassepolitik, og der gælder tilsyneladende et moralsæt for rige mennesker og et andet for almindelige lønmodtagere og personer på overførselsindkomst.

Hele det politiske etstablishment i EU affinder sig med, at Holland, Luxembourg og Jersey ikke er på EU's liste over skattely. Det kan kun tolkes som, at man ønsker disse skattely. Så længe, det forholder sig sådan, er jeg selv dobbeltmoralsk. Jeg har desværre ikke mulighed for at snyde i skat, men hvis jeg ved, at min nabo udfører sort arbejde eller hvis jeg ved, at han eller hun snyder med kontanthjælpen, vender jeg ryggen til. Det samme er tilfældet, hvis jeg ser en butikstyv. Jeg anmelder det ikke, så længe jeg ikke ved, om det er en person, som lever under kontanthjælpsloftet, og som derfor ikke har andet valg end at stjæle for at få råd til at gå til tandlæge. Kontanthjælpsloftet blev indført nogenlunde samtidig med, at man lempede selskabsskatten. Mere tydelig kan det vel ikke være, at der er tale om rendyrket klassepolitik?

“There’s class warfare, all right, but it’s my class, the rich class, that’s making war, and we’re winning.” (Warren Buffett)

Jeg betragter mig selv som en venstreorienteret person, og så længe jeg ser et borgerskab, som suger værdier ud af samfundet uden at yde noget til gengæld, svarer jeg igen med samme mønt, så vidt det er muligt. Den produktive kapitalisttype a la Henry Ford, som i 1914 fordoblede sine medarbejderes løn, fordi han havde indset, at hans egen klasse er afhængig af arbejderklassens købekraft, er en truet dyreart. Den ene procent af meget rige mennesker i dag befinder sig udenfor realøkonomien og de er uafhængige af arbejderklassens og middelklassens købekraft. Den amerikanske økonom – Michael Hudson – påstår, at disse meget rige mennesker har en direkte interesse i nedskæringer af overførselsindkomster og velfærdsydelser, fordi det giver større mulighed for at finansialisere statens skatteindtægter. På samme måde har disse kapitalister – modsat Ford - én direkte interesse i, at lønmodtagernes indkomster stagnerer eller falder, fordi det giver større muligheder for at skabe en klasse, der lever på kredit.

Og mht. danskernes enorme gæld – 282 procent af vores disponible indkomst (verdens højeste) – mener jeg, at den eneste vej ud af det morads er, at nægte at betale gælden. Er det lovligt? Det blæser jeg på. Så længe bankerne låner penge ud, som de ikke har, betragter jeg gælden som illegitim. Hvis vi ikke vælter et sådan parasitært system, vælter det af sig selv.

Flemming Berger, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg har så her til aften modtaget en Facebook opdatering der stadfæster, at Enhedslisten er ude af forhandlingerne om hjælpepakkernes fortsættelse. Jeg vil gætte på, at der inden for en overskuelig tidshorisont bliver landet en aftale om hjælpepakker i folketinget. Og uagtet at jeg ikke har en krystalkugle så vover jeg denne forudsigelse. Det vil sikkert også nå Informations spalter om føje tid.

Økonomer har jo advaret mod, at lade hjælpepakkerne rulle for længe, da det kan sætte markedsmekanismerne ud af kraft, og føre til strukturelle problemer. Det rammer så ikke centralt ned i diskussionen om skattely. Men eftersom Enhedslisten øjensynligt er koblet af forhandlingerne kan man jo næsten udlede, at der vil komme en hjælpepakke, hvor også firmaer i skattely stadig kompenseres.

kjeld jensen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@boisen --- kynikerne kunne hævde, at det var godt for samfundsøkonomien, at Rune Lund og de andre rødder fra EL er blevet sat udenfor døren :o)

Erik Fuglsang

@Ivan Breinholt Leth
28. august, 2020 - 14:08
"...den eneste vej ud af det morads er, at nægte at betale gælden. Er det lovligt? Det blæser jeg på"

Hvilke gældsposter skal man ifølge din anbefaling blæse på?
1.Gæld til banker?
2. Gæld til det offentlige?
3. Gæld til din storesøster som måske lånte dig penge til din nye bil?
4. Gæld til håndværkeren, der måske lige har fikset dit WC?

Bonusspørgsmål:
5. Hvilket resultatet tror du domstolene når frem til, hvis du unddrager dig et eller flere af ovenstående punkter og s... højt og flot på dine forpligtelser ?

Jens Poulsen: Ja det kunne kynikere sikkert hævde, at det var godt for samfundsøkonomien. Som jeg skrev i det første indlæg, så er selv firmaer i skattely en del af omsætningen i samfundet, og der står arbejdspladser på spil. Man kunne så som skatteyder have noget imod, at staten skal hælde penge efter firmaer der befinder sig i skattely.

Vi lever i et kapitalistisk samfund, og dersom man går ind på den præmis, så er ELs tilgang til den økonomiske politik sikkert ikke god medicin for samfundsøkonomien. Men i så tilfælde kunne man så på den anden side ikke mene noget der divergerer fra gængs borgerlig politik

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Der er den helt afgørende forskel på socialt bedrageri og skattely, at et ophold eller hjemsted i et skattely ikke i sig selv er ulovligt. Om skattely ud fra mere moralsk betonede overvejelser er usympatiske og kritisable, er en ganske anden diskussion.

Socialt bedrageri, derimod, er selvsagt ALTID ulovligt og skal naturligvis straffes efter de regler og strafferammer, der gælder for overtrædelse af sociallovgivningen!

Erik Fuglsang. Er der så ikke noget galt med lovgivningen, altså forstået således, at skatteunddragelse er lovlig?

Samfundet har allerede sat ressourcer af til bekæmpelse af socialt bedrageri. Enhver social forvaltning har en kontrol enhed.

Men igen må man undres lidt over hvad en diskussion vedr. socialt bedrageri gør i en diskussion vedr. hjælpepakker.

Skalaen vi taler om har betydning. Hjælpepakkerne udgør vist ind til videre omkring 400 mia. kr. For en del år tilbage var det fremme i medierne, at der mellem 2004 og 2010 bevægede sig omkring 1000 milliarder kroner fra Danmark til lande i skattely. Svimlende beløb. Selv om det så her er gamle tal, så er der ingen grund til, at mene at det skulle være blevet stoppet eller stort bedre siden da. Og selv om hele beløbet sikkert ikke er udtryk for unddragelse, så ville blot en beskeden procentdel blive til mange penge statskassen er gået glip af.

I øvrigt har jeg ikke skrevet noget steds, at Socialt bedrageri er OK. Det var en frihed Jens Poulsen tog sig, da han konkluderede, at ovenstående debattører ikke kærede sig om socialt bedrageri.

Men holder vi fast i skalaen set i forhold til hjælpepakkerne så er socialt bedrageri ikke nogen tung post. Det eneste det kan i denne her sammenhæng er sådan set, at pege fingre af, at EL skulle være dobbeltmoralske.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Jan Boisen:
Jeg er ingenlunde socialist, men jeg bryder mig bestemt heller ikke om skattely.
Jeg kunne godt ønske mig, at man internationalt kunne blive enige om at bekæmpe dette uvæsen, men de lande, der tilbyder "tax heavens", bliver nok desværre ikke nemme at trække til truget.

Alligevel skal vi da gøre alt, hvad vi kan for at komme dette uvæsen til livs. Og det er næppe småpenge, vi taler om. Så langt er vi enige.

Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth og Jan Boisen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Erik Fuglsang
29. august, 2020 - 10:04
Min pointe var, at skattely har været ulovligt, men er blevet gjort lovligt. Sådan forholder det sig også med spekulative instrumenter som aktietilbagekøb. Så kan du stille dig selv det spørgsmål, hvorfor svindel bliver lovliggjort, og hvem det gavner? Gavner det f.eks. dig selv? Gavner det den brede gruppe af lønmodtagere - de som smører leverpostejmadder?

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Jan Boisen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Erik Fuglsang
29. august, 2020 - 09:06

Jeg har oplyst dig, at danskernes private gæld i forhold til den disponible indkomst udgør 282 procent, og at det er verdens højeste private gæld. Nu oplyser jeg dig, at tallet er beregnet af OECD. https://data.oecd.org/hha/household-debt.htm
Så kan du selv fundere over, om tallet inkluderer de penge, som du skylder din søster.

Institute of International Finance i Washington D.C. (bankernes globale brancheorganisation) skønnede i 2018, at verdens private og offentlige gæld udgør 318 procent af GWP (Gross World Product). Det sidste tal jeg har læst for verdens samlede gæld er 330 procent af GWP, men jeg kan ikke finde kilden lige nu. Med den såkaldte coronakrise skønner jeg, at tallet vil nå op på omkring 400 procent. Modspørgsmål: Hvordan forestiller du dig, at verdens nationer og husholdninger skal betale en sådan gæld, og hvor mange jordkloder tror du er nødvendige for at skabe en vækst, der gør os i stand til at betale gælden?
https://www.bloomberg.com/news/articles/2018-07-10/global-debt-topped-24...

I USA er det udover de private husholdninger især de små og mellemstore virksomheder, som er hårdt ramt af gæld. Det er som bekendt disse virksomheder, som skaber arbejdspladser. Den samlede studiegæld i USA er nu lidt over $1 billion. Når renten stiger vil gælden ramme disse SMVer hårdt, og eftersom det især er middelklassen, som har studiegæld, vil den amerikanske købedygtige middelklasse også blive hårdt ramt. I USA er det almindeligt, at forældre hæfter for deres børns studiegæld. USA vil have svært ved at spille rollen som "consumer of last resort" for verdensøkonomien. Ligesom sidste gang vil en krise i USA brede sig til resten af verden.

Det meste af den private gæld i Danmark er gæld i fast ejendom. Over 50 procent af denne gæld består af afdragsfrie lån med en fleksibel rente. Spørgsmålet er ikke hvornår boblen brister, for boligpriserne er højere nu, end de var op til finanskrisen. Spørgsmålet er hvad der vil ske, hvis disse mange boligejere ikke får omlagt deres lån til fast rente, inden renten stiger?

Umiddelbart efter finanskrisen faldt boliggpriserne med 50 procent. Hvor meget mon faldet bliver næste gang? Hvor mange boligejere vil gå "underwater", og hvor mange tvangsauktioner, kan boligejerne se frem til?

Hvis gælden ikke bliver nedskrevet ved et statsligt indgreb, forudser jeg en protestbevægelse, af meget større omfang end Occupy Wall Street. Det var denne bevægelse, som først fremsatte den påstand, at gælden er illegitim.

Man kan naturligvis også forestille sig, at det lykkes for højrepopulisterne at bilde et flertal af befolkningen ind, at det hele er muslimernes skyld. I så fald er der en risiko for et fascistisk diktatur muligvis efter samme opskrift som Victor Orbans, hvor man opretholder et skindemokrati.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jan Boisen
29. august, 2020 - 10:20
Socialt bedrageri og skattely har det tilfælles, at de begge tærer på statens ressourcer. Mit spørgsmål var. hvorfor man slår så hårdt ned på socialt bedrageri (den lille mands svindel), mens man giver op overfor skattely. Det samråd med erhvervsministeren og skatteministeren, som ovenstående artikel handler om, virker ikke som om, at vi har en regering, der bekymrer sig om skattely.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Poulsen
29. august, 2020 - 07:46
Enhedslisten er måske sat i venteposition? Hver gang en krise bryder løs for alvor, bliver venstrefløjen hentet ind for at medvirke til at redde kapitalismen fra sin egen krise. Det skete i 30erne, og under coronakrisen, blev alle politikerre (selv Merkel) pludselig keynesianere. Hvad blev er af filosofien om, at vi skal spare os ud af krisen vka. nedskæringer på statens uidgifter? Hvad blev der af Merkels "Schuldenbremse"? Hvordan står det til med EU's konvergenskriterier? Hvor er alle de "smarte" neoliberale debattører blevet af i dette debatforum? Har de tabt mælet?

Spørgmålet er om venstrefløjen også vil medvirke til at fungere som systemts skraldemænd, næste gang de neoliberale har rodet økonomien sønder og sammen med deres udbudsøkonomi og tågede foretillinger om frie markeder, som organiserer alt til alles bedste.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Ivan Breinholdt: Samfundet har jo en række sanktionsmuligheder over for arbejdsløse bl.a. gennem jobcentrene. Venstre kørte jo en kampagne om, at det skal kunne betale sig, at arbejde. Det er naturligvis et politisk valg. Men skal sådan strategi følges til dørs så må man også slå hårdt ned på bedrageri mht sociale ydelser.

Det er da sikkert gavnligt for kapital akkumulationen og omsætningen af penge, at skatterne er lave. Problemet i det er så, at vi har en velfærdsstat vi skal finansiere. Men den finansiere jo til dels også ved omsætningen. Det er jo vanligvis et borgerligt postular, at skattelettelse er selvfinansierede

Men det har naturligvis klassemæssige konsekvenser, da skattesystemet både bevirker indkomst og formueudligning i samfundet.

Penge i skattely er ved, at underminere en række velfærdsstater som vi kender dem. Formuer samles på få hænder

Det gavner de få og skader de mange.

Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Ivan Breinholt Leth
29. august, 2020 - 10:56

"Min pointe var, at skattely har været ulovligt, men er blevet gjort lovligt. Sådan forholder det sig også med spekulative instrumenter som aktietilbagekøb. Så kan du stille dig selv det spørgsmål, hvorfor svindel bliver lovliggjort, og hvem det gavner? Gavner det f.eks. dig selv? Gavner det den brede gruppe af lønmodtagere - de som smører leverpostejmadder?"

-Hvis et demokratisk valgt flertal har lovliggjort etableringen af et skattely, giver det ikke meningen at tale om svindel.
-Skattely gavner alt andet lige de formuende - og formentligt også skattely-landene.
- Jeg har ingen større formue, og den, jeg har, ligger primært forankret i en obligatorisk arbejdsmarkedspension med hjemsted i DK
- Skattely gavner generelt ikke flittige danske lønmodtagere.
- Jeg ser gerne, at der internationalt laves aftaler, der lukker eller dog stækker mulighederne for skattely, men det bliver svært at tvinge andre selvstændige stater (skattely-landene) til at ændre deres skattelovgivning. Det gør næppe større indtryk på disse lande, at vi pipper lidt op om det herinde. :-)

Erik Fuglsang

PS: Gæld i fast ejendom, i form af realkredit- og banklån , som du selv har optaget, kan aldrig være illegitim, Ivan.

Problemet med skattely er jo internationalt. Det har nok sin rigtighed, at skat er et konkurrenceparameter, således at lande med lav skat tiltrækker sig kapital.

Det kan være svært, at komme til livs al den stund, at nogle af de rige har fordel af skattely. Men det har jo også været omtalt, at multinationale og sikkert magtfulde selskaber afregner skat der hvor skatten er lav - eller nærmer sig nul. Så det er sikkert betydelige kræfter lovgiverne er oppe imod når der skal lappes huller i forhold til skatteunddragelse.

Og samtidig bliver man rodet ind i kompliceret juristeri, i det uigennemskuelige selskabskonstruktioner med moder og datterselskaber i en række lande kan afregne skat efter for godt befindende.

Skulle det være lidt mere lige ud af landevejen, så skulle der afregnes skat i det land hvor pengene tjenes. Det er jo noget som er påfaldende stort set for alle, at multinationale selskaber regnskabsteknisk ikke tjener penge i et land, men kan overføre hele overskuddet til steder i skattely. Hvis selskaber virkelig ikke tjente penge i et land, så kunne man stille spørgsmål ved hvorfor de skulle være i business i det pågældende land i første omgang. Men tilfældet er jo ofte, at midler føres til et skuffeselskab i skattely

Men det beats me, at man ikke kan finde ud af aftaler på Internationalt niveau om det her f.eks. i EU, for det er jo oplagt, at nogle skattelylande drager fordel på bekostning af andre lande. Og som sagt de underminerer en række velfærdsstater.

Hvis skat skal være et væsentligt konkurrenceparameter bliver det efter laveste fællesnævner og et ræs mod bunden.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Erik Fuglsang
29. august, 2020 - 13:53
Nej, skattely er ikke svindel, men en gang blev det betragtet som svindel. Hvordan kan det gå til, at noget som er ulovligt, pludselig bliver lovligt? Hvordan kan man gennemføre en lovgivning, som så åbenlyst er til skade for et flertal af befolkningen, uden forudgående debat? Jeg kan ikke mindes, at der har været en debat i Folketinget om, at man skulle åbne op for, at visse personer kan registrere deres indtægter i et land som ikke beskatter dem – eller som beskatter dem med en meget lav procent. Kan du det? Hvad tror du de danske vælgere ville have stemt, hvis disse internationale kapitalbevægelser var blevet lagt ud til en folkeafstemning? Hvis en så vital beslutning for den dansks stats mulighed for at afholde sine udgifter finder sted uden en forudgående åben debat, så vil jeg ikke kalde det demokratisk. Jeg kalder det lusk. Det som vi betegner som demokrati er desværre sådan indrettet, at det er muligt at anvende systemet til at føre folket bag lyset. Det er hvad der er sket, nøjagtig ligesom privatiseringen af pengeskabelsen, som også har fundet sted uden nogen som helst form for debat. Det er aldrig blevet debatteret i Folketinget. Det svarer til, at regeringen i 1972 meldte Danmark ind i EF, uden først at nævne det med et ord. Men det var i 1972 – en tid hvor politikere og deres embedsmænd tog demokrati lidt mere alvorligt end moderne politikere gør.

I dag har vi yderst karrierebevidste politikere, som anvender deres position i systemet udelukkende som middel til at fremme deres personlige karriere. Og så skal man helst ikke træde dem over tæerne, som man senere søger ansættelse hos. M.a.o. Corydon-effekten. Jeg kan ikke se nogen anden grund til at skiftende regeringer – rød eller blå – fører en økonomisk politik som så åbenlyst gavner en meget snæver gruppe af meget velhavende personer. De som har råd til at anvende millioner af kroner om året på lobbyvirksomhed.

Ét argument som har været fremført er, at hvis vi ikke følger, hvad man gør i andre lande, så flytter kapitalen ud af landet. Og hvad så, hvis Lagkagehuset flytter til Tyskland? Kan vi ikke finde ud af at bage kager i Danmark? Eller Synoptik? Jeg har gået med briller i 50 år. Jeg blev udmærket forsynet med briller, inden Synoptik lod sig registrere i et skattely. Sportsmaster, Babysam osv. Tag et kig på listen over de virksomheder, som er registreret i skattely og spørg dig selv hvad det er disse virksomheder producerer, som en dansk virksomhed, der betaler skat, ikke kan finde ud af at producere – eller servicere? At vi er nødt til at hælde milliarder af kroner i sådanne virksomheder af hensyn til arbejdspladser i Danmark er noget, som politikere har bildt sig selv og befolkningen ind.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Erik Fuglsang
29. august, 2020 - 13:53
Er det svært at tvinge andre lande til at lukke deres skattely? Nej, det er det naturligvis ikke. Danmark kunne sammen med England og USA besætte andre lande, afsætte deres regeringer og skabe fejlslagne stater. Kan vi ikke tvinge Cayman Island til at lukke deres skattely? Det er den nemmeste sag i verden, hvis man har viljen til det.

For nogle år siden nægtede Schweiz at udlevere oplysninger til amerikanske tilsynsmyndigheder vedrørende konti oprette af amerikanske statsborgere, som i USA var mistænkt for skattebedrageri. USA meddelte Schweiz at konsekvensen kunne blive, at schweiziske bankers virksomhed blev underlagt begrænsninger i USA, hvorefter oplysningerne blev udleveret prompte.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Erik Fuglsang
29. august, 2020 - 13:57
Hvis man har en klippefast tro på systemets berettigelse, kan man naturligvis ikke stille spørgsmålstegn ved, at det er muligt at skylde banken 1 million kroner, når banken aldrig har været i besiddelse af dette beløb. Penge som kredit bliver skabt ud af ingenting. Hvis pengene er ingenting, så skylder man i dette tilfælde banken 1 million af ingenting. Det er endnu ikke lykkes mig at finde en økonom eller en jurist, som kan give et plausibelt svar på, hvordan man kan skylde banken penge, som banken aldrig har været i besiddels af. Derimod har der været eksempler i Sverige og i USA på, at personer har vundet retssager, med en påstand om, at de ikke har gæld til banken, eftersom banken aldrig har været i besiddelse af det skyldige beløb. Det er ikke kun Occupy Wall Street, som har fulgt denne simple logik. Der findes dommere, som har ikke set sig i stand til, at betegne bankernes udlån af 'luftpenge' som legitim gæld.

Ivan Breinholt Leth

Jan Boisen
29. august, 2020 - 15:02

EU har helt bevidst ladet medlemslandene konkurrere indbyrdes på selskabsskatten.

Hvis jeg var CEO i en meget stor virksomhed, som betaler sin skat, og hvis min virksomhed tabte markedsandele til en konkurrent, som førte sit overskud til et skattely, eller hvis konkurrentens aktierkurser steg, mens aktirkurserne i min virksomhed faldt, så ville jeg vælge hurtigt muligt at få min virksomhed registreret i en kæde af skuffeselskaber, som endte i et skattely.

Ivan Breinholt Leth

Jan Boisen
29. august, 2020 - 12:26
Selskabsskat er ikke så vigtig en del af multinationale virksomheders investeringsstrategi, som visse politikere gerne vil gøre det til. Hvorfor vælger virksomheder som Google og Facebook at anlægge meget store afdelinger i Danmark, når de kunne vælge Irland eller Luxembourg i stedet for?