Nyhed
Læsetid: 6 min.

Regeringen vil bringe de offentlige finanser i minus. Fornuftigt, mener økonomer

Med finanslovsudspillet for 2021 lægger regeringen op til at føre en ekspansiv finanspolitik. Økonomer mener, at det er fornuftigt i lyset af coronakrisen, hvor økonomien fortsat har brug for at blive stimuleret. Venstre mener, at det giver mening at afsætte flere midler til krisehåndtering, men uansvarligt samtidig at bruge penge på pensionsudspillet
»Det handler om at bruge offentlige midler fornuftigt på investeringerne, der forhåbentlig får det danske BNP til at stige,« fortæller Birthe Larsen, lektor i økonomi på Copenhagen Business School.

»Det handler om at bruge offentlige midler fornuftigt på investeringerne, der forhåbentlig får det danske BNP til at stige,« fortæller Birthe Larsen, lektor i økonomi på Copenhagen Business School.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
1. september 2020

Den socialdemokratiske regering lægger med sit finanslovsudspil op til at bruge flere penge, end Danmark har.

Og det giver god mening i lyset af coronakrisen, lyder det fra flere økonomer. En ekspansiv finanspolitik, hvor man øger de offentlige udgifter, er nemlig vigtig for at få gang i dansk økonomi i krisetider, forklarer Torben M. Andersen. Han er professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

»Det er fornuftigt. Der er stadig stor usikkerhed om, hvor hårdt Danmark bliver ramt af coronakrisen, men det giver god mening at have flere penge til rådighed til at kunne stimulere økonomien med,« siger han.

Regeringen lægger op til at bruge 21 milliarder kroner mere, end der ellers var budgetteret med. Det giver et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 procent af BNP. Den strukturelle saldo er et begreb, som siger noget om økonomiens balance på længere sigt.

Med det underskud går regeringen helt til den danske budgetlovs grænse. Budgetloven blev vedtaget i 2012, og ifølge den må det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser højst udgøre 0,5 procent af BNP.

Også Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, er positiv over for finanslovsforslagets økonomiske rammer.

»Coronakrisen er den største udfordring for dansk økonomi på kort sigt. Derfor er det en fornuftig strategi, at man øger fleksibiliteten ved at gå til grænsen af budgetloven, så man har mulighed for at reagere på uforudsete udgifter. Det er ikke uansvarligt,« siger han.

Ved præsentationen af finanslovsforslaget beskrev finansminister Nicolai Wammen (S), hvordan coronakrisen har nødvendiggjort »en ny økonomisk kurs«.

»Der er brug for tilstrækkelig krudt at kunne fyre af, hvis det bliver nødvendigt,« sagde finansministeren.

Billigere hjælpepakker

9,2 milliarder kroner af finanslovsforslagets ekstra milliarder skal afsættes til en såkaldt krigskasse. Krigskassen skal bruges til yderligere tiltag, som kan stimulere dansk økonomi og sikre de danske arbejdspladser, mens pengene også kan bruges til ekstra sundhedsudgifter i forbindelse med corona. For eksempel indkøb af en vaccine.

På pressemødet fortalte Nicolai Wammen (S), at regeringen under coronakrisen indtil videre har brugt 76 milliarder kroner til genopretningen af dansk økonomi.

Det er penge, der blandt andet er brugt til hjælpepakker i første fase af epidemien, et løft i de kommunale og regionale anlægsinvesteringer, renovering af almene boliger som en del af Grøn boligaftale 2020 og muligheden for, at danskerne kan få udbetalt tre uger af de indefrosne feriemidler i 2020.

I det lys lyder 9,2 milliarder kroner umiddelbart ikke af så mange penge, påpeger Birthe Larsen, som er lektor i økonomi i Copenhagen Business School. Men hun hæfter sig samtidig ved, at man fremover vil undgå en omfattende lockdown af økonomien, som den vi så i foråret.

»Det er de små tiltag, der kommer til at betyde noget, og det bliver forhåbentligt billigere. Hvis det bliver ved at se ud som nu i forhold til coronakrisen, så burde vi ikke blive hårdere ramt, end vi er lige nu – med forbehold for, hvad der sker i de omkringliggende andre lande. Der er selvfølgelig masser af usikkerhed,« siger hun.

Michael Svarer forventer også, at en del af de 9,2 milliarder kroner, som skal gå til yderligere tiltag for at holde hånden under økonomien, vil være langt mere målrettede.

»Man udfaser hjælpepakkerne fra at være bredspektret til at målrette dem de brancher, der er direkte ramt. Samtidig har man så udbetalingen af tre ugers feriepenge til danskerne som en mere bred finanspolitisk stimulans,« siger han.

Michael Svarer vurderer ikke, at det på nuværende tidspunkt vil blive nødvendigt at bruge flere penge på krisehåndtering, end der er afsat i udspillet. Men det kan ændre sig, tilføjer han.

»Det kan sagtens vise sig, at den er tilstrækkelig, men det kan også være, at den ikke er. Jo hurtigere vaccinen kommer jo bedre, og jo bedre det går i udlandet, jo mindre sandsynlighed er der for, at der bliver behov for at gøre mere,« siger han.

For nu holder regeringens finanslovsforlag sig lige præcis inden for rammerne af budgetloven, men spørgsmålet er, om det havde været bedre for dansk økonomis genopretning at øge underskuddet på den strukturelle saldo yderligere. Budgetloven har tidligere været kritiseret for at stå i vejen for langsigtede tiltag i eksempelvis velfærd og grønne tiltag. 

– Kan man ikke argumentere for, at man bør afsætte endnu flere penge på finansloven til genopretningen, så man for eksempel kan sikre, at den bliver grøn?

»Det er klart, at der er mange ting, man gerne vil, og så er spørgsmålet, hvordan man gør det mest hensigtsmæssigt. Jeg synes ikke, man skal stoppe den grønne omstilling, men en oplagt mulighed er at lave en grøn skattereform. Det kan man sagtens gøre uden de store konsekvenser for statsfinanserne. Man skal gøre det, der giver økonomisk mening, og der skal også være en sund økonomi på den anden side af krisen,« siger han og fastslår:

»Og der synes jeg, at finansloven for 2021 har fokus på det akutte. Det er corona og de potentielle problemer, der er i forhold til arbejdsløshed og potentielle konkurser. Det foregriber man med den her krisepulje,« siger han.

Balance i økonomien i 2025

Under finanskrisen i 2008 førte man i Danmark også en ekspansiv finanspolitik. Det medførte problemer med for store finansielle underskud, og i maj 2010 måtte den første Lars Løkke Rasmussen-regering iværksætte en økonomisk genopretningspakke, hvor der blev strammet på de offentlige finanser.

Finansminister Nicolai Wammen garanterede til mandagens pressemøde, at der igen vil være balance i de offentlige finanser i 2025.

»Regeringen vil bruge mulighederne i budgetloven fuldt ud. Men vi går ikke på kompromis med ansvarligheden. Vi sikrer fortsat balance i 2025,« sagde han.

Det betyder, at den finanspolitiske lempelse for 2021 gradvist rulles tilbage frem mod 2025.

Det er ifølge Torben M. Andersen endnu uvist, om underskuddet på regeringens finanslovsforslag nødvendiggør nedskæringer på de kommende års finanslove.

»Det grundlæggende spørgsmål er, hvor længe det tager at få Danmark ud af den her krise. Her spiller flere ukendte faktorer ind – som den globale økonomi, og hvornår der kommer en vaccine. Hvis krisen bliver langvarig kan det på sigt nødvendiggøre en genopretningspakke. Men situationen er anderledes, hvis dansk økonomi hurtigt kommer sig,« siger han.

Pointen med at føre en ekspansiv finanspolitik nu er netop at mindske effekterne af coronakrisen på dansk økonomi, så man ikke senere er nødt til at gennemføre store besparelser, påpeger Birthe Larsen.

»Det handler om at bruge de offentlige midler fornuftigt på investeringerne, der forhåbentlig får det danske BNP til at stige. Og er med til at sikre, at ledige ikke bliver langtidsledige og dermed bliver sværere at få tilbage på arbejdsmarkedet. Med en målrettet indsats undgår man forhåbentligt at skulle slanke økonomien senere,« siger hun.

Venstre er skeptisk

I Venstre kan man også godt se ideen i at gå til kanten af budgetgrænsen. Men finansordfører, Troels Lund Poulsen, mener, at det er uansvarligt sammenholdt med den øvrige politik, regeringen fører. 

»Vi anerkender, at vi er i en alvorlig økonomisk situation, hvor der kan være behov for at gøre det, regeringen gør, nemlig at gå til kanten af budgetloven. Men det er under forudsætning af, at man vil tage initiativer, der gør det danske samfund rigere. Og det mener vi ikke, at regeringen gør,« siger Troels Lund Poulsen. 

Han henviser til regeringens udspil om tidlig tilbagetrækning, som de næste to år vil mindske råderummet med 2,4 milliarder kroner.

»Vi mener, at det er uansvarligt med det in mente, fordi man ikke har et svar på, hvordan man vil sikre, at den danske økonomi på længere sigt er sund,« siger han.

– Hvordan vil Venstre da sikre det på sigt?

»Vores svar er, at man først og fremmest ikke laver initiativer, der går i den forkerte retning, som vi mener, at regeringen gør. Og ret til tidlig tilbagetrækning synes vi er den forkerte vej at gå.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"For nu holder regeringens finanslovsforlag sig lige præcis inden for rammerne af budgetloven, men spørgsmålet er, om det havde været bedre for dansk økonomis genopretning at øge underskuddet på den strukturelle saldo yderligere. Budgetloven har tidligere været kritiseret for at stå i vejen for langsigtede tiltag i eksempelvis velfærd og grønne tiltag."

Ja, mon ikke.

Hvorfor nævnes det ikke, at Budgetloven er suspenderet under corona-krisen?

Og hvad med at undersøge mulighederne for at lave en statslig bank?
(Især set i lyset af endnu en skandale i Danske Bank - den bank, staten benytter - hvor der har været fejl i gældsinddrivelsen i 28 år, med bankens vidende..)

Marianne Jespersen, Rasmus Knus, Poul Erik Pedersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Den danske stat udsteder stadig statsobligationer med negativ rente!

Det betyder at staten tjener penge på, at stifte gæld!

Vær dog også ambitiøse med klimaet og den grønne omstilling, det kan - bogstavligt talt - betale sig.

Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Om finanserne går i plus eller minus afhænger af indtægterne, men dem taler økonomerne selvfølgeligt ikke om. Der er i artiklen et totalt fravær om øget skat til de rigeste. Det er at manipulere med læserne ikke at nævne skattelettelserne som de rigeste har fået, den konstant faldende erhvervsskat, trecifrede milliard svindel på momsområdet, techfirmaernes skattefup ved ikke at betale i de lande de tjener pengene i osv. Det er initiativer der kun gør de rige rigere, samtidigt med at de fattige ved lov får mindre hvert år. Dette sker fordi en meget lille minoritet af vores befolkning tager beslutningerne for alle andre.

Økonomerne er kun interesserede i at fodre sig selv, f.eks. er deres egne indtægter/formuer fordoblede over fem år. Økonomi er og vedrører alle, beslutningerne rammer alle. Det er forbrugerne som får hjulene til at køre rundt. Forbruget er 75 % af økonomien. Men alligevel ser vi i lande som USA og England, samt nu i højere grad i Danmark, at pengene fjernes fra flere befolkningsgrupper for at skabe mere ulighed, for at skabe en udvikling af ekstrem rigdom.

Det største beløb som staterne nogensinde har givet til de rige kaldes hjælpepakkerne. For flere måneder siden da beløbet nåede op på 22.000 milliarder kr. fik vi ikke mere at vide om hvor mange penge der i alt er givet væk, men det er et fuldstændig enormt stor beløb, hvilket har skabt enorm store formuer til nogle få. Selv de danske milliardærer har fået hvad man kalder uberettiget kontanthjælp. Hvorfor kontanthjælp til milliardærerne, som intet mangler, dem som i forvejen har ufattelige formuer gemt væk på alverdens kasinobørser. Start forfra, del formuerne jævnt ud til alle. Lyt til Thomas Picketty.

Virksomhederne har akkumuleret ufattelige rigdomme, og investeret en urimelig del deraf i politisk manipulation med medierne. Økonomerne taler ikke om andet end vækst, men klimaet kan tydeligvis ikke klare mere. Den fornyede globale vækst driver CO2-udledningen til farefulde højder, og væksten i det globale energibehov løber fra indsatsen for CO2-reduktion, tiden er gået.

I de næste år bør en omfordeling af magten afspejle hele befolkningen, i modsætning til nu hvor erhvervslivets magt har taget overhånd. Opgaven med at demokratisere hele samfundet er et ansvar for både en ny regering, de sociale institutioner og virksomhederne, det er alles ansvar. Både medierne, de sociale bevægelser og borgerne generelt skal holde folketinget ansvarlige for en ny retning, kun sådan får vi et ægte demokrati. Privilegerede og magtfulde dele af toppen har eroderet den demokratiske process, dominerer medierne i en anti-social retning, samt postet store beløb i lobbyfirmaer. Man har reduceret demokratiet og forøget uligheden. Koncentrationen af rigdom og magt fjerner demokratiet fra befolkningen generelt, og efterlader et tyrannisk, koldt og kynisk system.

Velfærden i Danmark er blevet redesignet henimod middelklassen, og det er gået ud over de handicappede, pensionisterne og de syge, som får alt færre penge at leve for. Samtidigt er den sociale sikring blevet udhulet, således at der ikke er langt vej, før man ryger helt ud, og ingen indtægter har overhovedet. Forholdene i bunden af samfundet burde blive forbedret lige så meget som i toppen af samfundet, dette gælder især i rige lande. Samtidigt burde de sociale institutioner blive styrket. Der er ikke tvivl om at forholdene på hospitalerne halter kraftigt, også i skolerne er der brug for massive forbedringer. Omsorgen i landet som helhed halter. I stedet for hører vi økonomerne sige: Flyt flere penge ud i erhvervslivet, så har vi om 5 til 10 år råd til det sociale område.

Fattigdom er vold, den ødelægger familier og helbred, og der er ingen grund til at fattigdom eksisterer i et af de rigeste lande i verden, hvor der er akkumuleret tusinde af milliarder. Disse udfordringer er imidlertid ikke uovervindelige. Det er et spørgsmål om omfordeling, et spørgsmål om rigtigt eller forkert, et spørgsmål om demokrati eller ej. Demokrati forudsætter en rimelig fordeling af magten mellem de forskellige samfundsgrupper.

I et af de rigeste lande i verden er fattigdommen stigende, dette er sket med Socialdemokraternes stemmer. Der er ingen tvivl om at Socialdemokraterne bekymrer sig mere om rige mennesker end om fattige mennesker. Der skal skiftes kraftigt ud i toppen af Socialdemokratiet, for hvis der ikke er nogen social kamp, er der ingen social fremskridt.

Politikerne skal ved finanslovsforhandlingerne vælge om vi skal have et velfærdssamfund, eller om Danmark skal have stigende koncentration af rigdom i hænderne på nogle få procenter af befolkningen. Men regeringen vælger generelt at reducere demokratiet, at mørkelægge de fleste politiske processer og forøge uligheden. Flertallet af politikerne taler om virksomhederne, hvem taler for demokratiet, for medbestemmelse og pensionisterne? Skal vi have et levende demokrati i Danmark, eller skal de rigeste og virksomhederne fortsat skal sidde med magten. Det er tid til at vælge, demokrati eller magtkoncentration hos de få, samfundet kan ikke længere rumme begge dele.

Eva Schwanenflügel, Søren Dahl og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar