Nyhed
Læsetid: 7 min.

Regeringens pension rammer ikke de mest nedslidte på arbejdsmarkedet

Det bliver dem med de længste arbejdsliv, som vil få glæde af regeringens ret til tidlig tilbagetrækning. Men det er ikke nødvendigvis de mest nedslidte, vurderer økonomer. Ordningen vil tilsyneladende i stedet tilbyde en vej ud af arbejdslivet, inden man bliver nedslidt
Ifølge en analyse fra tænketanken KRAKA er der ikke en sammenhæng mellem antal år på arbejdsmarkedet og omfanget af lægekontakt.

Ifølge en analyse fra tænketanken KRAKA er der ikke en sammenhæng mellem antal år på arbejdsmarkedet og omfanget af lægekontakt.

Pelle Rink

Indland
19. august 2020

Tirsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) endelig den plan, der skal sikre en »værdig tilbagetrækning for alle«. Hun og flere andre ministre var rejst til Danish Crown i Herning, hvor de talte for journalister og slagteriarbejdere.

»Der er gode solide medborgere i Danmark, der hver dag må stå op om morgenen og gå på arbejde med smerter,« sagde hun. Men nu skal det være muligt for nogle af dem at trække sig tidligere tilbage.

Hun og Socialdemokratiet fremlagde de første ideer til udspillet i begyndelsen af 2019. Dengang under overskriften »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension«. Ved tirsdagens præsentation sagde Mette Frederiksen:

»Det vi sagde før valget, det siger vi også efter valget.«

Men i modsætning til, hvad de sagde før valget, bliver det formentlig ikke de mest nedslidte, som får gavn af regeringens udspil, hvis det bliver gennemført i sin nuværende form. Det vurderer eksperter over for Information.

Med udspillet foreslår regeringen en ret til tidlig pension for alle, der har arbejdet i mindst 42 år, når de fylder 61. Ordningen vil give ret til at gå på pension 1-3 år før folkepensionsalderen.

Michael Svarer er tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Han kalder udspillet for en slags »miniefterløn«. Han vurderer ikke, at udspillet kommer til at omfatte de »mest nedslidte«.

»Det er et sundhedstegn at have så høj anciennitet på arbejdsmarkedet. Så det vil typisk være folk med et ret godt helbred. Hvis man er rigtigt nedslidt, har man typisk forladt arbejdsmarkedet, inden man når så langt.«

Michael Svarer vurderer, at der i målgruppen for regeringens udspil både vil være folk, der er nedslidte, og folk, der er ved godt helbred. Hvor mange fra hver gruppe, der kommer til at benytte sig af ordningen, er svært at sige.

»Om det bliver dem, ordningen var tiltænkt, eller om der også vil være mange raske, som bare gerne vil trække sig tidligt tilbage, nyde deres otium og for eksempel leve af ægtefællens indkomst eller friværdien i huset,« siger Michael Svarer.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere overvismand og professor ved Københavns Universitet, fremfører, at de mest nedslidte allerede vil være omfattet af andre ydelser såsom seniorpension og førtidspension. Det er altså en anden målgruppe, som regeringen her rammer – og det er måske også meningen, siger han. 

»Hvis man vil opnå at gøre noget for de meget nedslidte, så rammer den ikke rigtigt – de kan ikke klare 44 år på arbejdsmarkedet. Men hvis det er en ydelse for dem, der har præsteret i mange år og kan være i fare for at blive nedslidt, så rammer den i hvert fald delvis rigtigt,« siger han.

Trappemodel

I Socialdemokratiets oprindelige udspil lød punkt 1, at udspillet skulle målrettes »de personer, som er mest nedslidte«. Punkt 2 lød, at den nye rettighed skulle omfatte personer, som har været mange år på arbejdsmarkedet, og som tidligt begyndte med at arbejde.

Ser man på disse to kriterier, er regeringens udspil skruet godt sammen, vurderer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Især når man har seniorpensionen in mente. Det er en visitationsordning, som Venstre-regeringen skruede sammen sidste år, og som Socialdemokratiet lagde stemmer til. Ordningen gælder for personer tæt på pensionsalderen, som har en dokumenteret arbejdsevne under 15 timer om ugen i forhold til deres seneste job.

»Socialdemokratiet lagde op til, at en tidlig tilbagetrækning skulle ramme de mest nedslidte. Så kom seniorpensionen. Med den er det første punkt opfyldt. Så siger Socialdemokratiet, at vi mangler dem, som endnu ikke er nedslidte, men som kan gå hen og blive det efter rigtigt mange år på arbejdsmarkedet. Dem forsøger man så at ramme her,« siger han.

»Hvis man vil gøre noget for nogen, der har været længe på arbejdsmarkedet, så kunne man ikke have gjort det meget bedre.«

Han tilføjer dog, at han ikke kender til undersøgelser, som viser, at de sidste år på arbejdsmarkedet for denne gruppe fører til nedslidning.

»Om der er en væsentlig delmængde, som vil have problemer med at levere de sidste tre år, er svært at svare på, men det virker for mig plausibelt,« siger han.

Ingen sammenhæng 

Siden Socialdemokratiets udspil blev lanceret i vinteren 2019, er der fremlagt flere analyser af, hvem der er de mest nedslidte på arbejdsmarkedet.

Tænketanken KRAKA har eksempelvis lavet en analyse, hvor de har set på 62-åriges kontakt med lægen, og her finder de ikke en sammenhæng mellem antal år på arbejdsmarkedet og omfanget af lægekontakt, forklarer analysechef i tænketanken KRAKA, Jesper Kühl.

»Udspillet blev lanceret som et udspil, der skulle tilgodese de mest nedslidte,« siger han, men henviser til, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har pointeret, at den her ordning retter sig mod personer, før de bliver nedslidte.

»Der er bare det problem, at det er svært at målrette det. De har målrettet det ved at se på anciennitet, men er det også dem, der er de mest trængende? Det er vigtigt at sikre målretning af ordningen ud fra objektive kriterier, så seniorer med ens helbred ikke behandles forskelligt. Og her kommer vi frem til, at der er en ret lav sammenhæng mellem, hvor lang tid man har været på arbejdsmarkedet og helbredstilstanden,« siger han.

Også Finansministeriet fremlagde i foråret 2019 – under daværende finansminister Kristian Jensen (V) – en økonomisk analyse, hvor de havde samkørt spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred, der udarbejdes af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), med registerbaserede oplysninger om eksempelvis uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.

Analysen viste, at det især er folk med færre års anciennitet, der er i risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet og for eksempel komme på førtidspension, inden de når pensionsalderen. Folk i samme aldersgruppe med længere erhvervserfaring mister ikke i lige så høj grad arbejdsevnen i de sidste år inden pensionen.

»Typisk er der ikke nogen tæt sammenhæng mellem nedslidning og det, at man har arbejdet meget,« siger Michael Svarer.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen påpeger dog, at der kan være en værdi i, at man har muligheden for at trække sig tilbage nogle år før, også selv om man ikke ender med at benytte sig af den.

»Det er lidt ligesom en brandforsikring. Selv om dit hus aldrig brænder, har du stadig glæde af det, for du har haft den tryghed, at hvis det brænder, så er du sikret,« siger han.

Hvem er Arne så?

I 2022 ventes 22.000 at have opnået retten til at kunne gå tidligere på pension. Ifølge regeringen vil ni ud af ti i målgruppen være ufaglærte og faglærte personer såsom slagteriarbejdere, jord- og betonarbejdere, murere og tømrere.

Ole Wehlast er formand for Fødevareforbundet (NNF), som blandt andet organiserer slagteriarbejdere. Han er godt tilfreds med udspillet. Ifølge regeringens beregninger vil hele 65 procent af hans medlemmer være berettigede til tidlig tilbagetrækning i 2022. Han oplyser desuden, at 80 procent af NNF’s medlemmer har været på arbejdsmarkedet, siden før de fyldte 19.

»Det er noget, vores medlemmer vil få stor glæde af,« siger han.

– De af dine medlemmer, der vil kunne gå tidligere på pension, skal stadig arbejde til langt op i alderen, i takt med at pensionsalderen stiger. Hvordan har du det med det?

»I dag står de tilbage uden ret til noget som helst og skal arbejde, indtil de bliver folkepensionister. Nu får de mulighed for at gå tidligere på pension. Det vil blive godt modtaget i vores medlemsskare. Det kan jeg love dig for,« siger han.

»Jeg er faktisk rigtig, rigtig glad for det.«

Også i 3F er man begejstret for udspillet. Her ventes 6.600 medlemmer at kunne benytte sig af ordningen i 2022. Tina Christensen, næstformand i 3F, mener, at den er »den brik, der mangler i vores nuværende system«.

»Det vil hjælpe rigtig mange af vores medlemmer, ufaglærte som faglærte, som har knoklet et langt og hårdt arbejdsliv, men ikke har været lige så nedslidte som de kolleger, der har benyttet sig af førtidspension og seniorpension. Samtidig vil det give yngre medlemmer en større tryghed i, at de nu ved, at de har en rettighed til at trække sig tilbage, før de bliver nedslidte,« siger hun.

Hun mener, at regeringen har skruet udspillet sammen på en hensigtsmæssig måde og forventer, at det vil ramme dem, som »ikke er så højtlønnede, og som har knoklet inden for de brancher, hvor det i stor stil handler om fysisk hårdt arbejde«.

I løbet af valgkampen sidste år og i Socialdemokratiets oprindelige udspil blev der imidlertid også nævnt andre faggrupper som eksempler på nogle, der arbejder under et nedslidende arbejdsmiljø. Det gjaldt blandt andet fængselsbetjente, specialpædagoger og sygeplejersker.

»Et hårdt arbejdsmiljø kan komme i mange former. For eksempel svarer en tredjedel af alle specialpædagoger, sosu’er og fængselsbetjente, at de har været udsat for fysisk vold og trusler på deres arbejdsplads inden for det sidste år,« stod der eksempelvis i partiets udspil fra januar 2019.

Det er dog langtfra alle sygeplejersker og pædagoger, som vil opnå retten, hvis regeringens udspil bliver vedtaget. Det skyldes, at mange af disse medlemmer vil være begyndt senere på arbejdsmarkedet, fordi det kræver en mellemlang videregående uddannelse.

Der vil dog være eksempelvis nogle sygeplejersker, som kommer fra den tidligere uddannelsesordning og dermed kan være omfattet af retten til at gå tidligere på pension. Regeringen regner med, at det gælder lige knap 45 procent af medlemmerne i DSA (Danske Sundhedsorganisationers arbejdsløshedskasse) i 2022.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, understreger, at det om ti år vil gælde langt færre af hendes medlemmer, idet de vil have taget en professionsbachelor, som varer 3,5 år. Derfor ser hun et behov for, at ordningen evalueres inden da.

»Den skal justeres sådan, at der kan komme en ordning for dem, der har fået en professionsuddannelse. Der er rigtig mange, der starter senere i jobbet nu, end de gjorde tidligere, men som også slider enormt hårdt og vil få brug for at kunne gå tidligere fra,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Undskyld Michael Svarer men var hele "øvelsen" ikke at give folk mulighed for at holde op inden de skulle "bæres ud" - med andre ord give de folk med det længste arbejdsliv og med nedslidende job og dårlig løn nogle bedre år som pensionist. Disse folk har gennemsnitligt en korter levetid end andre erhvervsgrupper.

Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Helle Walther, Carsten Wienholtz, Per Madsen, P.G. Olsen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Markus Lund, Ib Christensen, Vibeke Hansen, Kristian Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Miklôs Tōtfalusi

»Det er lidt ligesom en brandforsikring. Selv om dit hus aldrig brænder, har du stadig glæde af det, for du har haft den tryghed, at hvis det brænder, så er du sikret,« siger han.

Tsk, brandforsikringen for et hus bliver typisk udbetalt uanset husets alder, hvis ellers forsikringsselskabet accepterer forsikringshændelsen. Måske nedskrives husets værdi med alderen eller fordi forsikringstageren har været groft uagtsom. Det er ikke sådan at forsikringssummen kun udbetales, hvis ens hus har været skadesfri i op til 42 år. Jeg melder pas, forstår vist ikke helt sammenligningen.

Carsten Munk, Karsten Aaen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen
Steen K Petersen, Karsten Aaen, Markus Lund og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg tror ikke, jeg forstår det.
Hvis mennesker har haft ufaglærte jobs og er blevet nedslidte og derfor har taget en korterevarende uddannelse, hvis der har været den mulighed, for at kunne blive hængende på arbejdsmarkedet (det såkaldte marked hvor alle er indskrevne til at yde deres, for at tjene penge til virksomheder, som kan oprette flere jobs som folk kan blive nedslidte i)
så kan de IKKE omfattes af den tidligere pension, fordi de "kun" har lagt 40-41 år af deres liv på arbejdspladser ?

Ete Forchhammer , Rolf Andersen, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Jan Fritsbøger og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Leif Michael Larsen

Sjovt at man beder økonomer om at kloge sig på arbejdsmarkedsforhold, jobindhold, sociologi og psykologi. De har ellers nok at gøre med at forsøge at forklare deres eget fag - som måske i øvrigt mest er en form for trosretning.

Søren Dahl, Carsten Munk, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Jørgen Larsen, Carsten Wienholtz, David Zennaro, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Det er en OMMER. De fleste sager med slidsnings problemer indtræffer før man fylder 60. Den eneste retfærdige løsning er: hvis man ikke kan arbejde 15 timer om ugen må arbejds medicinere træffe en endelig afgørelse og bevilge førtids pension. Ved 15 timer eller der over er løsningen Flexjob...

Karsten Aaen, Steen K Petersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

@Michael Hullevad
Det handler da om at give folk et værdigt pensionistliv. Nedslidning før pensionsalderen bør behandles som en individuel sag, som giver psykisk lindring fra statens pengetank, mens ikke-nedslidte skal have ret til at gå efter 42 års anciennitet, altså FØR de nedslides, og ikke bare tre eller fire år før den NYE pensionsalder(!). Mindre enkelt bør det ikke være. Det giver dem jo fortsat ca. 50-60 år på arbejdsmarkedet, hvis de er unge i dag, og så er nedslidningen sgu allerede indtruffet, så det forudsætter samtidig et pensionsaldersstop på 70 år, for at det giver bare den mindste smule mening Fuck den lorteaftale, S har gang i.

Jan Fritsbøger

Lise Lotte, jeg er bange for du faktisk har forstået det,
det værste ved ordningen er den øgede magt det giver arbejdsgiveren, for hvis man gerne vil kunne komme med i ordningen, kan man jo føle sig presset til at acceptere et virkelig usselt lortejob til en virkelig ussel løn, vel at mærke i årevis,
og man er vel lidt ekstra påpasselig med ikke at forlange højere løn eller bedre arbejdsforhold så man ikke bliver fyret, den ordning stinker fælt.
men den er jo helt i samme ånd som de øvrige arbejdsmarkedstiltag fra folketinget, såsom forringelsen af dagpengeordningen, tvangsarbejde for kontanthjælp osv.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Det stinker langt væk, af at være en "regnearks-anciennitetspension", hvor opgaven har været at undgå løftebrud i forhold til den famøse Arne, til den billigst mulige pris.

Ete Forchhammer , Carsten Munk, Jan Fritsbøger, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Kurt Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg undrer mig over, at der ikke er nogen, som siger ordet arbejdsmiljø højt i denne situation. Hvis folk i bestemte erhverv slides ned før tid, så burde det da være omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.

Ete Forchhammer , Carsten Munk, Jan Fritsbøger, Ib Gram-Jensen, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar

"Regeringens pension rammer ikke de mest nedslidte på arbejdsmarkedet". Argumenter for dette bombastiske udsagn er, at der ifølge en analyse fra tænketanken KRAKA ikke er sammenhæng mellem antal år på arbejdsmarkedet og omfanget af lægekontakt.
Men det beviser jo ikke, at der ikke en sammenhæng mellem antal år på arbejdsmarkedet og de mest nedslidte på arbejdsmarkedet. Det er var jo præcis den sidstnævnte gruppe regeringen vil hjælpe.
Der er ingen enkel sammenhæng mellem antallet af henvendelser til sundhedsvæsenet og nedslidning. Det er ikke de mest nedslidte, der har flest lægekontakter. Sundhedsydelser bruges overvejende af de bedre stillede i middel- og overklassen og fortrinsvis kvinder. Der er således en klar social gradient når det drejer sig om lægekontakter. Dem med flest år på arbejdsmarkedet er også dem med lavest uddannelse og lavest løn. De passer dårligst sammen med sundhedsvæsenet og har derfor færrest lægekontakter.
Skal man identificere de mest nedslidte som gruppe, må antallet af år på arbejdsmarkedet bestemt siges at være en god parameter.

Anina Weber, Steen K Petersen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, jan sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

David Zennaro: Jeg er helt enig. Der bør fokuseres mere på arbejdsmiljø og rummelighed på arbejdsmarkedet.
I modsætning til hvad borgerlige økonomer og politikere tror, er de fleste mennesker - også i de grupper, der har flest år på arbejdsmarkedet - faktisk glade for at arbejde. Arbejde giver identitet, man møder andre ligestillede eller andre i forskellige aldre og med forskellig baggrund. Så der er livskvalitet ved arbejde, og status ved at være en del af det aktive erhvervsliv eller en velfungerende offentlig sektor. Det gælder også jobs, som vi i pæne, rene, vellønnede stillinger i vores småborgerlige selvforståelse har vanskeligt ved at se som særligt attraktive.
Som overlæge på en arbejdsmedicinsk afdeling, har jeg talt med mange mennesker som forhåbentlig får glæde af den nye pensionsreform. Som en patient i nærheden af pensionsalderen for nylig sagde til mig: "Jeg vil ikke have pension, jeg vil have at arbejdsmiljøet er sådan, at jeg kan fortsætte med at arbejde. Så skal jeg nok selv bestemme, hvornår jeg går på pension".

Anina Weber, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja selvfølgelig er det en pensionsordning der skal hjælpe folk ud af arbejdsmarkedet før man ligger vandret på panodiler. De borgerlige sammen med de Radikale (rødt parti??) ødelagde jo efterlønsordningen. De var den helt unikke ordning til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Her var alle med, der betalte fra sidst i 90érne. Man skal tænke på Efterlønnen blev indført i 1979, dengang administreret gennem a-kasserne (osse i dag) kontingentet steg 10 kr. til efterlønsbidrag. De 10 kr. blev til mange penge fra 1978 til 1997-98, hvor man indførte betaling direkte til en valgt efterlønsordning. Hvor blev de penge af?. Satspuljen?. De borgerlige havde snablen langt nede i denne kasse til deres såkaldte sociale indsatser. Det var jo en billig måde. Samtidig kunne de sige der ikke var råd til pension med en stigende alder. Er det nu rigtigt.
De 13.500 kr. er ikke mange penge, men det er hvad mange pensionister modtager om måneden. Forøvrigt er der jo lagt op til at man kan begynde sin arbejdsmarkedspension. Den vil man jo alligevel starte når man når pensionsalderen. Og der kan man forlænge udbetalingsperioden på ratepensionen med fordel f eks til 20 år, hvor de 3, 2 eller 1 år kan starte før pensionsalderen. Det vil nemlig ikke blive modregnet den nye pension. Det er ikke så skidt alligevel, for mange. Men det tilfredsstiller ikke dem med store pensionsformuer, men skal de have samme hjælp? Det er dette med rettigheder og muligheder. De er ikke ens.

Anina Weber, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Og er du nedslidt før, er der to muligheder, ja flere, skift job, til noget lettere, hvis det e rmuligt, måske via revalidering, søg seniorpension, eller førtidspension evt. med flexjob, eller efter 41 år brug Arne modellen. Vi havde jo mulighed at beholde efterløn,få den udbetalt og sat i anden pensionsordning, gemme beløbet selv, det samme med feriepenge, tidligere SP pension.
Arne er beregnet på de som ikke har andre muligheder de ufaglærte og faglærte med ringe løn. Efter 41 år med hårdt slid af kroppen

Rolf Andersen

Endnu et bureaukratisk lovforslag, der blot gør forvirringen større - oven i alle de andre lovgivninger og forordninger ;)

1: Hæv den faste pensionsalder for alle proportionalt. Altså ikke ét år for hvert år gennemsnitslevetiden stiger, men styr efter at pensionsperioden er en fast procentdel af gennemsnitslevetiden.

Eks. Hver gang gennemsnitslevetiden stiger med 12 måneder stiger pensions-tidspunktet for alle med 8 måneder.

2: Lav en enklere procedure for tilkendelse af førtidspension for: murere, sundhedsassistenter, fængselsvagter, ... nå, ja, alle.

Så kan det være en lægefaglig vurdering - gerne foretaget af to eller tre uafhængige læge (tre er måske godt godt, så man kan få en flertals-afgørelse).

Og altså IKKE en afgørelse baseret på, hvilken skole du engang har gået på, og hvornår du startede på arbejdsmarkedet.
PS: Jeg startede som avisbud, da jeg var 13 ...

Thue Ditlevsen

Der er åbenbart frit slag for fortolkninger Dejligt for den lille gruppe der kan få fordel af ordningen Stadig mere fordelagtigt at arbejde
Men 1 ting står helt fast Danish Crown ligger IKKE i Herning men Horsens

Ib Christensen

Kan i huske vi skulle høre på manglende tillid er et problem?

Måske nogen kan fortælle mig hvor vi skulle se grund til tillid?

Ete Forchhammer , Egon Stich og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Helle Walther

H ar lige set pressemøde en time fra S sommergruppe mødet. Hold K... hvor er de velforberedte og dygtige alle lige fra gruppeformand til statsminister. Det er sat op og tilrettelagt elegant og går som smurt.Og de tager og har fokus på de problemer almindelige mennesker møder i hverdagen, når unge drenge synes det er fedt at generer hjemløse, ældre m.m. Unge drenge, som jubler i en bil eller på knallert, når de kører over for rødt og er ved at køre en ned, jeg har selv oplevet det, det er en adfærd som skræmmer og som ikke skal accepteres, men løses og det er man også i gang med bl.a i forbindelse med politiforliget. Jeg må sige de gør det fremragende.

Det eneste jeg bifalder er at der gives en ret, men retten er for de få, der er værdige, ikke for alle dem som reelt har behov. Man ævler om objektive kriterier for at skjule, at man sigter efter nogle få udvalgte grupper. Resten er stadig på Herrens mark.

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/vaerdige-forhold-for-nedslidte-boer-...

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12346922/gigtramte-nedslidning-ska...

https://www.altinget.dk/artikel/196871-fagbevaegelsens-roede-fembande-fi...

carsten maegaard

Det er dog utroligt så meget økonomer ved. De er mindst ligeså kloge som Erasmus Montanus. Vh. Carsten Maegaard

Ete Forchhammer

Helle Walther. "..faglærte med ringe løn" - du glemte nogle reelt faglærte, hvis fag blot har skiftet ham, men stadig er lige nedslidende, og var det ikke nedslidningen der var problemet?