Feature
Læsetid: 9 min.

RUC har altid provokeret og vakt røre. Og kritikken af universitetet er ikke helt ubegrundet

Roskilde Universitet er kommet i skudlinjen – igen. Det er for let at komme ind, for let at bestå, og der er for høj ledighed blandt de færdiguddannede. RUC har altid provokeret, mener ledelsen, der afviser dele af kritikken, men er i gang med en stor reform af uddannelserne
Rundt om på campus er rusarrangementerne i gang for de 1.800 nye RUC-studerende.

Rundt om på campus er rusarrangementerne i gang for de 1.800 nye RUC-studerende.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
31. august 2020

RUC er blevet kaldt alt fra marxistisk missionsskole, kapitalistisk avantgardeuniversitet, skovbørnehave og erhvervslivets yndling. Og nu er universitetet i Roskilde, der blev født i kølvandet på ungdomsoprøret, igen kommet i skudlinjen. Det er for let at komme ind, for let at bestå eksaminer, og de færdiguddannede har svært ved at komme i arbejde.

»RUC har altid provokeret nogen,« skrev ledelsen i sidste uge i en mail til alle studerende, efter at universitetet først i en kronik i Politiken var blevet kritiseret for at være i dyb faglig krise. Siden skrev Berlingske i en leder, at »RUC er et fejlslagent universitet«, der »har været i problemer siden begyndelsen i 1972«, og derfor bør RUC lukkes, hvis der ikke sker forbedringer.

Rektoren på RUC, Hanne Leth Andersen, mener, at debatten og især lederen i Berlingske er præget af fordomme – fordomme, hun troede for længst var væk.

»Nogle af dem, der skælder ud, bruger argumenter, som er hentet ned fra hylder i fortiden, og de fordomme oplever jeg ikke, at politikere, arbejdsgivere og andre har om RUC længere. Det er som at blive bombet tilbage til 1970’erne, men fordommene om, at vi er nogle flippere, der sidder i rundkreds og er meget venstreorienterede, dukker altså stadig op,« siger Hanne Leth Andersen.

I dag kender næsten enhver studerende til gruppe- og projektarbejde, men det var de ansatte og studerende på RUC, der i kølvandet på studenteroprøret eksperimenterede med nye arbejdsformer og nye tværfaglige uddannelser i 1970’erne. Uddannelser og kvalifikationer, som gjorde, at RUC’s kandidater fra 1980’erne og frem blev nogle af erhvervslivets foretrukne.

Men det er de ikke længere. Ledigheden blandt RUC’s kandidater er ifølge de seneste opgørelser på 18 procent halvandet år efter, de er blevet færdige. Spørgsmålet er, om det er RUC, der er problemet – og om universitetet kan gøre noget ved det.

Forstadsuniversitet

Der er ikke meget hippiemarxisme og rundkredspædagogik over området ved Trekroner, hvor RUC ligger. Med de store varehuskæder ved motortrafikvejen, et lille åbent butikstorv og moderne etageejendomme spredt omkring en anlagt park minder området mest af alt om en halvtom forstad.

Når man nærmer sig RUC’s lave gule og grå bygninger, stiger antallet af unge studerende og engelsktalende. Det første glimt af den særlige RUC-ånd står at læse på et skilt uden for naturvidenskabs hus: »Vi arbejder på tværs. Virkelige problemer kender ingen faggrænser.«

Rundt om på campus er rusarrangementerne lige nu i gang for de 1.800 nye studerende. 20-årige Marcus Bach Jensen fra Taastrup er en af de nye. Han valgte RUC, fordi det er tæt på Taastrup, og fordi han her kan læse medicinsk biologi. Og så tiltalte det ham, at man kan vente med at vælge de fag, man vil specialisere sig i, fordi man på RUC går på en fælles bacheloruddannelse de første tre semestre.

Det, Marcus Bach Jensen især har lagt mærke til i mediestormen om RUC, er beskyldningen om, at alle består, og at ledigheden er høj blandt de færdiguddannede.

»Da jeg læste, at der var høj ledighed, ramte det da lidt. Tænk, hvis man kommer ud og ikke ved, hvad man skal bruge sin uddannelse til. Men jeg tænker ikke, det bliver et kæmpeproblem med en naturvidenskabelig uddannelse,« siger Marcus Bach Jensen.

Maja Dithmar Oscar, der læser politik og forvaltning på sjette semester og er rusvejleder, mener ikke, at det er sandt, at det er for nemt at gå på RUC, og at alle består. Og flere censorformænd er da også gået i rette med den beskyldning.

»Men selv om kritikken er forkert, så føler man sig da lidt ramt, når ens faglighed og ens universitet bliver svinet til,« siger Maja Dithmar Oscar.

Frederik Gammeltoft, der læser kemi og medicinalbiologi på kandidatuddannelsen, mener også, at det rammer ens stolthed som RUC’er, når man får at vide, at det er for nemt at komme ind, for nemt at bestå, og at ingen vil ansætte en bagefter.

Han mener heller ikke, at der er hold i kritikken.

»Jeg er da lykkelig over, at jeg kunne komme ind her med 5,5 i snit, da RUC var det sted, jeg helst ville uddanne mig, og her har jeg klaret mig bedre end i gymnasiet. Men det handler jo også om, at jeg passer godt ind her og har det rigtig godt med gruppearbejde,« siger Frederik Gammeltoft.

Ingen af de tre RUC-studerende har haft tårnhøje snit fra gymnasiet.

Men Maja Dithmar Oscar mener heller ikke, at universitet kun bør være for dem med det højeste snit.

»Det er, som om der er et glansbillede af 12-talselever, og at der er noget galt med dem, der ikke har et tårnhøjt snit, men det er der jo ikke. Der kan jo ske alle mulige ting i ens liv, som gør, at man ikke fik ti i snit, så i mit hoved er det ikke RUC, der er noget galt med, men alle de andre universiteter,« siger hun.

Der er selvfølgelig også problemer på RUC. De seneste års nedskæringer på uddannelse har blandt andet ført til, at der er mindre og mindre plads til de studerende, fordi universitetet har skåret ned på deres lejemål i bygningerne ved Trekroner.

Gruppearbejdet kan også volde problemer – både i form af såkaldte freeriders, som er studerende, der ikke laver så meget og springer over, hvor gærdet er lavest ved at lade sine gruppemedlemmer slæbe læsset, men også fordi det kan være rigtig hårdt at arbejde sammen, forklarer Maja Dithmar Oscar.

Emilie Lærke Henriksen

RUC er i krise

Mads Eriksen, der er uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, tog hul på kritikken af RUC i en kronik i Politiken. Her skrev han blandt andet, at RUC som det eneste universitet i år har fået færre ansøgere, og at RUC ifølge en undersøgelse fra 2015 har et højere frafald blandt de studerende med et højt snit, end dem med et lavt, som på andre universiteter er dem, der oftest dropper ud.

Det mest alvorlige problem er dog den høje ledighed blandt de nyuddannede, mener Mads Eriksen, der også selv er uddannet fra RUC og indtil for nylig har siddet i deres aftagerpanel, som rådgiver universitetet om arbejdsmarkedets behov.

»Det er problematisk, at ledigheden blandt RUC’s kandidater er på 18 procent halvandet år efter, at de er blevet færdige. Når RUC forsvarer sig med, at kandidaterne får arbejde over tid, så overser de, at det er et ekstremt knæk for dimittender at gå ledige så længe, og at de ofte ender i et job, som ikke kræver en akademisk uddannelse,« siger Mads Eriksen.

Da han selv startede på RUC, var der ikke nær så stor forskel på adgangskravene på RUC’s samfundsvidenskabelige basisuddannelse og statskundskab på Københavns Universitet, som der er i dag. Og det bekymrer Mads Eriksen.

»Region Sjælland er ekstremt udfordret i forhold til at få nok unge uddannet, så det er vigtigt, at vi har et stærkt universitet her, som bliver opfattet som attraktivt. Det lave antal ansøgninger til RUC i år er bare én ting. Det er kombinationen af, at der også er mange studerende med lave gennemsnit fra gymnasiet og dimittendledigheden, som bør føre til ændringer,« siger Mads Eriksen.

Han vil helst ikke beskyldes for RUC-bashing. Som tidligere RUC-studerende kender han godt til både fordommene om, at RUC’ernes faglighed ikke er god nok, og at der er et særligt venstreorienteret miljø. Mads Eriksen mener faktisk, at RUC’s måde at uddanne kandidater har vist sit værd gennem årene.

»Der er rigtig mange muligheder i RUC’s model, fordi man tager virkelige problemstillinger op og arbejder med dem i grupper og tværfagligt, og mange universiteter har jo adopteret den idé, så RUC-modellen har også sejret. Men de fakta, jeg har lagt frem, viser også tegn på, at RUC er i krise,« siger Mads Eriksen.

Kandidatflugt

Et andet krisetegn er, at 28 procent af de studerende på RUC ifølge tal fra Danmarks Statistik vælger at tage deres kandidatuddannelse på et andet universitet. Det gør ifølge Berlingske RUC til det universitet, hvor den største andel af studerende skifter universitet undervejs.

Eske Frydkjær Bentsen, der er begyndt på kandidatuddannelsen i statskundskab på Københavns Universitet i februar, er en af dem. Han søgte primært ind på statskundskab, fordi han var bekymret for den høje dimittendledighed blandt de samfundsvidenskabelige kandidater på RUC.

»Jeg er jo superinteresseret i at kunne få et job, og jeg tror det er nemmere for nogle arbejdsgivere at anerkende en med et eksamensbevis fra KU end fra RUC,« siger Eske Frydkjær Bentsen.

Han forstår godt, at nogle arbejdsgivere har det svært med de lidt mere spacy kombinationer af fag i eksempelvis Performancedesign og Plan, By og Proces.

»Det er jo en hel basal psykologisk reaktion, at man ansætter en, man genkender og med en uddannelse, som man ved, hvad er,« siger Eske Frydkjær Bentsen, der dog ikke føler, at der er niveauforskel i undervisningen på KU i forhold til RUC.

»Selve studiestrukturen på RUC lægger op til, at man kan komme lidt nemmere igennem, fordi der er meget gruppearbejde. Men jeg tror ikke på, at de studerende på KU går mere op i deres studier end på RUC. På RUC er det nemmere at snige sig igennem, men det er kun et fåtal. Langt de fleste studerende, jeg har oplevet, er superdygtige og engagerede,« siger Eske Frydkjær Bentsen.

Han har også oplevet i sit studiejob, hvor brugbare RUC’s uddannelsesmetoder kan være.

»Det giver sindssygt meget fagligt med projektskrivning. Det er det samme, jeg har siddet og lavet i en tænketank, så du kan virkelig overføre det, du lærer på RUC, direkte til arbejdslivet,« siger Eske Frydkjær Bentsen.

Reform af RUC

De mange bachelorer, der skifter til andre universiteter og dimittendledigheden er netop de kritikpunkter i debatten, som rektor Hanne Leth Andersen tager mest alvorligt.

Derfor har RUC også siden årsskiftet været i gang med en større uddannelsesreform, som betyder, at universitetet inden 2022 afskaffer de mange hundrede måder, man i dag kan kombinere fagene på. I dag kan de studerende nemlig koble to fag til en kandidatuddannelse. Med reformen vil ledelsen og RUC’s faglige miljøer beslutte, hvilke tværfaglige kombinationer, som både jobmæssigt og forskningsmæssigt fungerer bedst, så antallet af RUC-uddannelser falder markant.

»Det er en kritisk nødvendighed med en tydelig profil. Det har været vores svage punkt. Når de studerende frit kan vælge mellem 30 fag, så kan det blive mange hundrede forskellige uddannelser. Det tager ikke bare længere tid for vores kandidater at finde ud af, men også for arbejdsgiverne, og fra dialogen med vores aftagerpaneler ved vi, at der er behov for færre kombinationer og mere tydelighed,« siger Hanne Leth Andersen og forklarer, at RUC dog allerede i 2015 skar ned for antallet af kombinationsmuligheder.

Hun skønner, at der om få år kun vil være omkring 30 forskellige tværfaglige uddannelser på RUC, og selv om netop valgfriheden er en struktur, som mange holder af, så ændrer det ikke på det vigtigste ved RUC, som er projekt- og gruppearbejdet.

»Det er RUC’s arvesølv,« siger Hanne Leth Andersen og tilføjer: »Alle kan i dag sige de ord – projektarbejde og tværfaglighed – for det er blevet modeord og redskaber, som mange benytter sig af. Men RUC er gået foran og har skabt nytænkning i uddannelse, og selv om mange andre uddannelser også bruger projektarbejde ved eksamen, så er det jo på RUC en arbejdsform, som vi bruger halvdelen af tiden på.«

At RUC har været med til at nytænke universitetsuddannelser, betyder, at de i dag underviser internationale grupper af undervisere i, hvad det kræver at lave projekt- og gruppearbejde. RUC har desuden sammen med fire andre europæiske universiteter fået en bevilling på fem millioner euro over tre år til at udvikle og nytænke universiteter i europæisk regi, fortæller Hanne Leth Andersen.

Så selv om debatten om universitetet endnu en gang har rusket op i hippie- og venstrefløjsforbindelsen fra fortiden, så er det også arv, som gør RUC godt rustet til at gentænke deres uddannelser.

»Der er jo også en enorm positiv arv fra 1970’ernes engagement og livskraft, som gør, at RUC stadig har et stærkt brand inden for innovation og fornyelse af uddannelse,« siger Hanne Leth Andersen, der gerne ligesom hippierne vil stå ved, at RUC ønsker at forandre verden, selv om det i dag handler mere om bæredygtighed og klima.

Og de 50-70 nye studerende på RUC’s naturvidenskabelige bacheloruddannelser, som er mødt op til dagens rusarrangement, varsler også forandring. Her er et overtal af kvinder, adskillige af dem bærer tørklæder, og de ser ikke synderligt skræmte ud over de kilotunge bøger om kemi, fysik og matematik, som rusvejlederne viser frem. Senere er der selfieløb, dans og dahl til fællesspisning for de nye ’russere’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Lilliendahl Larsen

For Fa'en, Information... Når man tænker på jeres lyst og evne til at tage emner op på en måde, der ofte formår at kombinere aktualitet, perspektivering og en form for fordybelse, hvor man også kommer bag om emnets skin, så er det her simpelthen en maveplasker - og så om et emne, der netop har aktualitet og fordybelse som sin eksistensberettigelse: Universitetet. Hvis jeg har lyst til at blive 'oplyst' om ledighed, erhvervsrelevans, jobmuligheder, aftagerpaneler og intern konkurrence mellem universiteter, så kan jeg surfe på den øvrige nyheds-mainstream eller gå direkte til Corydon & Co. ovre i en anden del af nyhedssfæren. Hvad er jeres redaktionelle linje ifht. universiteternes generelle samfundsrelevans i deres nuværende udformning - en udformning, der netop har de ovenstående nøgleord, som i ukritisk reproducerer i artiklen? Hvilken rolle har de eller bør de have ifht. landets/verdens aktuelle udvikling? Er universiteternes rolle som vidensinstitution absolut? Findes alternativer? Bør de i konkurrencetænkningens billede udfordres af andre former for organiseringer omkring vidensarbejde? Hvad sker der på den front i Danmark? Har nye kollektive samarbejdsformer udviklet sig omkring vidensarbejde? Og sidst, men ikke mindst: Hvad ville Hegel sige - dels til emnet, dels til jeres dækning af det? ;-) Jeg glæder mig til at følge jeres fortsatte dækning (y)

Hanne Utoft, Ruth Sørensen, Steen Obel, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Mikkel Zess, Kaj Julin og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Av - den må have gjort ondt, Jan. Er det fordi at du selv har gået på RUC ?
Du vil åbenbart ikke "oplyses" om ledighed, erhvervs relevans, jobmuligheder, aftagerpaneler og intern konkurrence mellem universiteter her på Information. Man bliver vel ikke klogere af at kun ville oplyses om det man syntes om. Snarer tværtimod. Kun at søge oplysninger og holdninger hos den politiske fløj man selv tilhører gør at man bliver mentalt fattig.

Therese Hagen, Jakob Knudsen, ingemaje lange, Karsten Aaen, Claus Nielsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Uhyrligt!!!
"Tak skal du have, nogle forbrydere, tænker man".
At lempe adgangsreglerne!
Iflg. Thomas Piketty, er der de fleste steder meget stor ulighed på uddannelses området, Det er der også i Danmark, men dog ser det vist værst ud i USA. Han foreslår faktisk at men kunne lempe lidt på dette, ved at lempe adgangskravene lidt for de mest socialt udsatte ansøgere.
Da de ikke bare har det sværere, statistisk set med, at klare adgangskravene , men også ofte må tage mere arbejde mens de studerer for, at klare sig igennem.
Det var dog uhyrligt, at Roskilde Universitet, har været så humanistisk, i sin tankegang. Når man nu i mange år har øget uligheden på uddannelses området, generelt i Danmark.

Torben Bruhn Andersen, ingemaje lange og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jan Lilliendahl Larsen

Nej, Jens, jeg har ikke gået på RUC. Jeg har tidligere forsket og undervist der og været med til at udvikle dele af de uddannelser, der i artiklen, af en tidligere studerende, bliver fremhævet for deres ringe salgbarhed. Jeg kender derfor også nogle af de uddannelsesledere, der i disse dage tager til genmæle. Generelt er jeg ikke overrasket over hverken kritik eller modsvar. Den foregår på det niveau, som jeg kritiserer i min kommentar ovenfor, dvs. ud fra de lavest hængende, kvantificerende DJØF-kategorier. Kategorierne har for længst fået tag i det faglige miljø på RUC og været med til at forringe både studie-, forsknings- og samarbejdsmiljø. Dette er, som jeg ser det, imidlertid ikke unikt for RUC. RUC's røv er åbenbart bare i klaskehøjde, fordi man dér ikke performer tilstrækkeligt ift. de kategorier, man frivilligt har taget til sig. Så jeg er ikke overrasket over og heller ikke nødvendigvis uenig i kritikken. Det er bare ikke det, der er min pointe. For at vende tilbage til min kommentar, så går den blot på, at artiklen om RUC's misere er skrevet blindt ud fra tidens etablerede kategorier. Og det er så absolut ikke noget, man bliver oplyst af - snarere blændet. Derfor mine spørgsmål til Information om, hvorvidt man mon kunne forsøge at gå lidt dybere i en debat om et universitet end blot, ureflekteret at gentage abstrakte kategorier fra arbejdsmarkedets resonanskammer.

Hanne Utoft, Torben Bruhn Andersen, Ruth Sørensen, Steffen Gliese, Steen Obel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Er pointen ikke den, at folk er mest trygge ved de fagbetegnelser man kender, f.eks. havde man en uddannelse på RUC, som klart var noget med økonomi/cand.merc. et eller andet, men på RUC kaldte man uddannelsen noget helt andet - det går altså ikke - mere - i et samfund som vores a la 2020...

Ift. kritikken mod RUC om, at det er (alt) for let at komme ind, så undrer det mig, at kritikken ikke er også rettet mod AUC, nu Aalborg Universitet, hvor jeg gik cirka 1984-1990. I dag skal have 4,5 eller 4,6 for at komme ind på den samfundsvidenskab, mens alle bliver optaget på danskstudiet, på engelsk-studiet osv.

Måske skyldes det i virkeligheden? at AUC/AAU har noget, som RUC ikke har, at kritikken ikke vælter ned over mit gamle universitet, nemlig at AUC har et glimrende tek-nat fakultet, hvor man har ingeniører gående, ligesom man har matematikere, og fysikere gående - der gerne samarbejder med erhvervslivet i Nordjylland om forskellige emner, mm. og mv. :)

Mange troede også, da jeg gik på AUC/AAU i 1980'erne, at det var alt for let at bestå - fordi der var gruppe-arbejder! - det var det ikke, skulle jeg hilse og sige - fra mig selv og mine medstuderende...

Ift. Mads Eriksens oplysninger om hvilke studerende, der kommer ind på RUC, og hvor højt snittet er, skal jeg da her gerne afsløre at mit snit fra gymnasiet var omkring 8 (efter gammel 13-skala), da jeg søgte og ind på AUC/AAU på humaniora; grunden til, at jeg kom ind var ganske enkelt den, at dengang blev alle optaget på humaniora på AUC/AAU, eller at ens eksamenssnit lå så lavt! at jeg/man kunne komme ind - hvorfor skriver jeg det her?

Fordi det ikke er sikkert, at det er dem med højeste eksaminer fra gymnasiet, der er de bedst egnede til selvstændigt, og kritisk at tilegne sig ny viden på, og bruge denne viden, der skal gå på et universitet - netop fordi her skal man forholde sig selvstændigt og kritisk til emnerne.....

Grunden til, at det kræver et så højt snit som 10,00 (eller noget i den stil) at komme ind på statskundskab i København er jo udelukkende og kun!, fordi der er mange, der søger ind på netop dette studie i København, selvom de lige så godt kunne søge ind i Odense, i Aalborg, og ja, på RUC!

Hanne Utoft, Dorte Sørensen, Steffen Gliese og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Jakob Knudsen

RUC er intet, gentager intet, når man peer sammenligner med læreanstalter globalt. RUC er og har altid været en middelmådig institution, der blev født ud af den danske venstrefløjs drømme om en læreanstalt, der kunne udklække dimittender, der kunne bestride lønrammer (helst 38) i den offentlige forvaltning. RUC har aldrig udklækket nogen kapaciteter, og de får nok heller ikke en Nobelpris. RUC er personificeringen af nyere dansk universitets historie => dårlig ledelse, studenter, der ikke kan stave uden assistance fra deres Mac, og så måske bare en tjenestemandsfilosofi, der gør, at når man er ansat, får sin skattefinansierede løn, så går det hele nok. Men det der er rigtigt godt for en skatteyder, som undertegnede, er at der en udløbsløbsdato for dårlige undervisningsinstitutioner. For på et tidspunkt kan rektor, ledelse og stab på RUC ikke bare gemme sig. Så skal der leveres, og det bliver i sammenligning med andre på mor Gaia. Men indtil da, så nyd buffet'en i kantinen:-)
MVH
Jakob Knudsen

Dorte Sørensen

Hvad med de store dele af erhvervslivet, der tidligere har rost RUC for at deres studerende var gode til samarbejde osv.... Er erhvervslivet ikke længere interesseret i samarbejde på arbejdspladsen?

Eller kommer kritikken fordi højrefløjen skal have noget at skælle ud over. Skal vi til al balladen igen om at få nedlagt RUC.

Hvordan passer kritikken af optag på et lavt karakter niveau med at alle unge skal have en uddannelse?

Torben Bruhn Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar