Analyse
Læsetid: 4 min.

Det smukke ord ’samfundsbidrag’ dækker over et beskidt spil

Finansieringen af S-regeringens nye udspil til tidlig pension rummer en stor kontrovers: På den ene side har vælgerflertallet ikke ondt af de store banker og støtter nye skatter oppe i toppen. På den anden side risikerer ekstraregningen at blive sendt videre ned til folk med de allermindste indkomster
Statsminister Mette Frederiksen og den socialdemokratiske regeringer viser med deres pensionsudspil, at de har lært populismens kunst: Lanceringen af de nye skatter som et såkaldt »samfundsbidrag« er effektiv kommunikation i en tid med coronakrise og minder om højrefløjens tidligere forsøg på at miskreditere højere arveafgifter med ordet »dødsskat«.

Statsminister Mette Frederiksen og den socialdemokratiske regeringer viser med deres pensionsudspil, at de har lært populismens kunst: Lanceringen af de nye skatter som et såkaldt »samfundsbidrag« er effektiv kommunikation i en tid med coronakrise og minder om højrefløjens tidligere forsøg på at miskreditere højere arveafgifter med ordet »dødsskat«.

Henning Bagger

Indland
22. august 2020

Bankerne har overtrukket deres goodwillkonto. Efter finanskrisen, hvor politikerne måtte træde til med milliardstore bankpakker, har der spredt sig en folkelig opfattelse af, at pengebranchen står i spillegæld til resten af samfundet; en gæld, som passende kan betales tilbage nu. S-regeringen har derfor bred rygdækning til at ville finansiere forslaget om tidlig pension med en ekstra skat til banker, boligspekulanter og aktieejere.

Socialdemokratiet har lært populismens kunst. Det markerer et skift i dansk politik, at røde politikere nu også formår at indpakke tiltag med sukkersøde eufemismer og newspeak: Lanceringen af de nye skatter som et såkaldt »samfundsbidrag« er effektiv kommunikation i en tid med coronakrise og minder om højrefløjens tidligere forsøg på at miskreditere højere arveafgifter med ordet »dødsskat«.

Socialdemokratiet har haft modet til at holde fast i sin oprindelige plan om, at de rigeste i Danmark skal betale direkte for de nedslidte, og statsminister Mette Frederiksen (S) får dermed skabt et »kryds« – som det kaldes på christiansborgsk – som enhver kan forstå er både socialt og demokratisk: Ikke alene er forslaget om tidlig pension i sig selv socialt afbalanceret, men finansieringen er tilmed demokratisk afstemt, så de stærkeste kommer til at betale for de svageste.

Enkelte dele af finansieringen kommer sågar ved at tilbagerulle den ’rødvinsreform’, som den borgerlige Løkke-regering fik gennemført i 2010. Mere oldschool socialdemokratisk bliver det ikke. Sådan lyder i hvert fald den officielle version.

Men under overfladen tegner sig et mere beskidt spil, hvor pengestrømmene er knap så enkle.

Dyrt at være fattig

I kølvandet på coronakrisen vil det være vanskeligt at skrue alt for voldsomt op for nye skatter og afgifter til erhvervslivet. Det er også netop derfor, at S-regeringen lægger op til at finansiere tidlig pension med råderummet i første omgang. Hvis det endelige forlig skal forankres bredere i Folketinget, vil der også blive lagt pres på, at finanssektoren slipper billigere i de næste runde. Både De Radikale og Dansk Folkeparti – for slet ikke at tale om De Konservative – har ry for at pleje pengebranchens interesser.

Finanssektoren har tidligere givet betydelig beløb i partistøtte til de partier, som S-regeringen vil være afhængig af for at få flertal for tidlig pension, og det er langtfra givet, at den endelige finansieringsmodel kommer til at se ud som i udspillet. Lobbyisterne har kronede dage bag linjerne, og andre kilder til finansiering kan snart komme i spil.

De største finansieringselementer i udspillet rummer samtidig en slagside, som i praksis kan gøre det mindre attraktivt at øge beskatningen af banker og udlejningsboliger. For det første er de tæt på garanteret, at en ekstra selskabsskat på den finansielle sektor vil blive væltet direkte over på de dårligste betalere, som kan se frem til højere gebyrer, bidragssatser og andre uigennemskuelige betalinger.

Bankerne skal nok få dækket eventuelt øgede omkostninger. Ikke nødvendigvis fra de mest velhavende, men snarere fra alle dem, som i forvejen tumler med inkassogebyrer og ågerrenter fra kviklån. Paradoksalt nok er det således målgruppen for Arne-løsningen, der i sidste ende selv kommer til at betale regningen.

Samme mønster tegner sig i forhold til forslaget om at indføre en lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer. Lejernes Landsorganisation, LLO, vurderer, at tiltaget vil sætte sig direkte i højere huslejer, ganske enkelt fordi lejeloven gør det muligt for boligudlejere at hæve huslejen, når skatterne stiger. I virkelighedens verden risikerer lejere – som generelt har lavere rådighedsbeløb end andre – dermed at skulle betale mest til den nye pension.

Enderne skal mødes

I den bedste af alle verdener ville både banker og boligudlejere finansiere de nye skatter ved at blive tvunget til at skære i deres overskud. Men så god er verden næppe. Og dét gør det svært i praksis at få den samlede model til at balancere lige så socialt, som S-regeringen hævder.

Pengene til at finansiere både grundmodellen af pensionsudspillet, som koster tre milliarder kroner, og de forbedringer, som særligt Dansk Folkeparti presser på for at få tilføjet, vil dog skulle findes. Her udgør det tredje element i udspillet et mere sikkert kort: S-regeringen lægger op til at tilbagerulle den skatterabat, som aktieejere fik af VK-regeringen under Lars Løkke Rasmussens første tur i Statsministeriet.

Konkret foreslår S-regeringen nu, at den høje skattesats på aktieindkomst igen skal hæves til 45 procent, hvad der reelt kun rammer personer med betydelige formuer. Her er den sociale profil helt klasse-ren og vil vitterligt bidrage til at mindske uligheden. Med et anslået provenu på lidt over 500 mio. kr. om året, er der dog stadig langt op til den samlede milliardregning.

Andre finansieringskilder må og skal på bordet. De Radikale øjner chancen for at få sat gang i en ny runde af arbejdsmarkedsreformer, eksempelvis i form af bedre adgang for udenlandsk arbejdskraft, større fribeløb til pensionister eller nye skattelettelser i forbindelse med den grønne skattereform, som S-regeringen også har åbnet for, skal diskuteres hen over efteråret i tilknytning til klimaforhandlingerne.

Efter et enigt folketing i løbet af de seneste måneder har pumpet et større trecifret milliardbeløb ud i akut coronahjælp, skal S-regeringen nok få enderne til at mødes. Udadtil vil det offentlige slagsmål komme til at handle om at hæve satsen på den tidlige pension, og hvordan den mulige målgruppe eventuelt kan udvides. Men indadtil udgør finansieringen den største hårdknude.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Finansverdenen og bankerne skal lige vænne sig til de nye boller på suppen så den skal nok falde til patten om 2 år for tilsyneladende har de fået grønt lys fra Bruxelles. De tør jo ikke andet ned at spørge om lov.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Ervin Lazar, Helle Walther og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Enhedslisten vil have indført et gebyrstop for bankernes vedkommende.

Så finten med kæmpe "ADVARSEL" var forudset !!

Mette Møhl, Martin Rønnow Klarlund, Steen K Petersen, Randi Christiansen, Ole Frank, Thomas Tanghus, Peter von Staffeldt, Ervin Lazar, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Torben

Forstår ikke din kommentar, kan du uddybe? :-)

Liselotte Paulsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, hvis finanssektoren vælter bidraget over på almindelige indlånere -så ser vi frem til at regeringen vælger en anden bank til vores fælles finanser. Gerne en bank med grønne visioner.

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Gitte Loeyche, Katrine Damm, Helle Walther og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Topskat og endnu mere topskat, så vores resurser og goder ikke hober sig op hos nogle få, men kommer alle i samfundet tilgode.

Liselotte Paulsen, Estermarie Mandelquist, Mads Hansen, Kim Houmøller, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, John Poulsen, Rolf Andersen, Katrine Damm, Jan Fritsbøger, Minna Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Hvis bankerne ikke fatter det nu, at de også må yde deres, så skift bank.Jeg kan ikke have ondt af den prioritering fra regeringens side. De er så grove med gebyrer,efterhånden. De kan bruge en minidel af det store overskud. De har brug for at man får tillid til dem igen.

Steen Bahnsen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Peter Knap og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

lad os få en almennyttig bank som ikke må tjene penge til aktionærer, evt i statsligt eje.

Steen Bahnsen, Mette Møhl, erik lund sørensen, Liselotte Paulsen, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Kurt Nielsen, Peter Knap, Peter Gløde, Carsten Svendsen og Marianne Pedersen anbefalede denne kommentar

Jan Fritsbøger, sådanne sparekasser findes allerede. Middelfart fx.

Torben K L Jensen

simpelt nok kære Eva - det hænger sammen med "monetarismen" der blev indført af Reagan og Thatcher - også kaldet neo-liberalisme - hvor det er centralbankerne der skulle bestemme pengemængden i omløb som bankerne kunne låne til deres forretninger. En smuk tanke kunne man sige der desværre blev overhalet af digitaliseringen hvor bankerne kunne skabe deres egne penge med et tryk på enter-knappen. Det gjorde bankerne med den såkaldte "gearing" af deres udlånskapital - feks. bankerne gangede deres grundkapital med 10 eller som visse amerikanske banker gjorde - gangede med helt op til 32 og det der i virkelighed medførte en finanskrise i 2008.
Så Eva - den tid er ovre for altid og derfor er der kommet nye boller på suppen.

Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Med andre ord - bankerne lånte penge ud de ikke havde.

Liselotte Paulsen, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Ole Frank og Peter Gløde anbefalede denne kommentar
Peter von Staffeldt

Der må stadig være nogen, der husker hvordan bankerne tog sig betalt, da statslånene til uddannelse blev lagt om til statsgaranterede banklån. En ordning som den sidste radikale statsminister fik gennemført.

Anina Weber, Estermarie Mandelquist, David Zennaro, Flemming Berger, Frank Hansen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Jane Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Jeg troede egentlig, at ca. 75 procent af det amerikanske forbrug er drevet af lån? Og at Centralbanken og Petrodolleren havde en væsentlig rolle deri? Men virker det ikke forunderligt, at EU tilsyneladende har opgivet en stram pengepolitik. Jeg mener, hvis vi er på vej ind i en ny periode med Neoliberalisme?

Ib Christoffersen

Det er et dejligt system vi har. Det er altid den nedre middelklasse der betaler når der kommer ekstra regninger. Og de gør det i den tro at det er de andre grupper der betaler. Hilsen en der er i den øvre middelklasse :) :) :) Pussigt nok er den nedre middelklasse også Socialdemokratiets kernevælgere :) :) :)

Peter Mikkelsen, Claus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Stiglitz siger at det kun er vildledende at stole på forretningsmæssig egeninteresse som et middel til at opnå samfundets velvære og økonomisk effektivitet, og at i stedet for er der behov for stærkere normer, klarere forståelser af hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er, og stærkere love og forskrifter for at sikre, at dem, der ikke opfører sig på måder, der er i overensstemmelse med disse normer, holdes ansvarlige.

Så, hvorfor bliver de største forbryderbander vi har herhjemme, nemlig bankerne, ikke regulerede på en samfundsnyttig retfærdig måde? Det hænger sammen med at det er i de største banker at overklassen har deres penge, og det er en fantastisk forklaring på politikernes nuværende økonomiske svigt. Stiglitz hævder, at ulighed er et valg - det kumulative resultat af uretfærdige politikker og forkerte prioriteter.

Det virker som om der er en endeløs strøm af billige penge, der går ind i de finansielle markeder, fordi renten i EU kunstigt holdes nede omkring nul. Dette fylder de rigestes lommer, men samtidigt virker dette system som en gigantisk omfordelingsmaskine, som sørger for at flytte pengene væk fra de fattige og op til de rige.

Pengene er nødt til at havne et eller andet sted, f.eks. i aktier eller ind i boligmarkedet, hvorfor ejerboligerne konstant stiger i pris. Resultatet er en massiv koncentration af formuer - i toppen af samfundet.

Stiglitz budskab, der trækker sig ind i neoliberalismen er en fremragende fremstilling. Således er hans forklaringer af farerne ved ulighed fra både et økonomisk og socialt synspunkt, især den fiasko, det er tegn på med hensyn til demokrati og retsstatsprincippet og de trusler, det repræsenterer for alle. Det peger på vigtigheden af ​​økonomisk retfærdighed for demokratiets overlevelse over hele verden.

Han siger at faldet i lønningerne i USA ikke er en normal proces og kun skyldes handlingerne fra multinationale selskaber, ikke af ubalance i handelsregnskabet mellem lande forårsaget af fri handel. Det var en dagsorden skrevet af og for store multinationale virksomheder på bekostning af arbejdstagere. Så det er ikke længere overskydende lande, der har draget fordel af fri handel, men kun virksomheder.

Bankerne har for lang tid siden opdaget, at hvis de vokser sig større end økonomien i det land de starter i, kan de flytte pengene ud af landet, og derfor slippe for at bidrage til samfundet som helhed. Dette fænomen er det samme som de største virksomheder fandt ud af. Bankerne kan ikke styre sig selv. Derfor skal staterne ind over og sørge for at bankerne deles op i størrelser, som den enkelte stat kan regulere. De uregerlige banker er rene monopoler, ligesom de store tech-firmaer. Monopoler regerer verden, det er ikke i overensstemmelse med demokratiet.

Hvorfor er bankerne så ivrige efter ikke at bidrage til Arnes pension, hvor mange penge har bankerne egentligt, og hvad bruger bankerne egentligt pengene til? Bankerne er narkomaner og opfører sig derefter - de kan ikke styre sig selv. Vi har at gøre med en tankegang hvor de vil gøre hvad som helst for at få det næste fix, bankerne vil sælge både Arne og deres egen mor, de ofrer alt og alle. Når nogen opfører sig som en narkoman, er det en god ide at undersøge sagen nærmere - for alle parters skyld. Pårørende til narkomaner betaler prisen. Pårørende kender den hensynsløse opførsel, som går ud over alle, der bare nærmer sig.

Nu er aktiemarkedet igen på rekord niveau, hvor skulle bankerne ellers gemme alle de dejlige penge? Pengene går til gambling, på engelsk fagsprog kaldet derivatives - spekulative finansielle bets på fremtidige gevinster - gambling der er usynlig for resten af samfundet

Steen Bahnsen, Anina Weber, erik lund sørensen, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Steen K Petersen, gert rasmussen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Hanne Utoft og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tænk, hvis the banksters og co syntes, at det var en god ide at investere i almenvellet. Hvorfor er det så utopisk en tanke? Er det fordi, der ikke er nok til alle? Og derfor vi har dette hundeslagsmål?

Militærbudgettet må kunne dække en betragtelig del af verdenssamfundets underhold og almindelig sparsommelighed gør underværker. Før et seriøst forsøg er gjort, kan muligheden ikke afvises.

regeringen ved jo godt, at bankerne er temmelig upopulære, så at hente sølle 1,5 mia kr. der, koster ikke det store. Fint nok, at man vil beskatte aktionærer hårdere, men hvad med de direktionsmedlemmer, der får en del af lønnen som aktier i virksomheden - hvordan beskattes de?
Hvad der til gengæld ikke vil være populært blandt egne vælgere, er en tilbagerulning af de enorme afgiftslettelser på biler, som VLAK gennemførte. Her er virkelig noget at hente - op til 10-12 mia kr.
Hertil kommer afgiftsreduktion på bilernes udstyr (air-condition, ABS-bremser, air bags, bilradio osv.). Disse fradragsordninger kostede ifølge Skatteministeriet i 2014 staten 7,9 mia. kr.
Men det tør regeringen ikke

Bjarne Jensen, Leif Høybye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Det beskidte spil Lars Trier Mogensen henviser til, er ikke specielt beskidt det er " business as usual" i et kapitalistisk samfund.
Det enkleste måde at skaffe flere penge i statskassen vil være at annulere nogle af de skatteleettelser der er givet til de højeste indkomster igennem flere år.

Bjarne Jensen, erik lund sørensen, Estermarie Mandelquist, Peter Mikkelsen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

@Randi, det duer ikke at vi skærer ned på vores beredskab. Og det er uanset om vi kan lide tanken om at blive ramt af en pandemi, oversvømmelser, krig, hacking af internettet eller noget helt andet. Vi blev som samfund taget med bukserne nede da Coronaen ramte, fordi vi ikke troede at vi nogensinde igen ville kunne blive ramt af noget der ville kunne sætte vores samfund skakmat, og det på trods af at vi udemærket ved at virus, voldsomme vejrbetingelser og krig er et vilkår. Advarslerne var der, men alligevel blev der skåret ned i besparelsernes regime også kaldet New Public Management. Vi bliver nødt til at betale noget mere til vores egen husstandsforsikring, ellers gentager vi bare historiens fejltrin om og om igen.

Randi Christiansen

Jakob - det er den paranoide tankegang, som ødelægger verdenssamfundet. Og det er den, som må væk, hvis vi skal gøre os håb om tålelige forhold her på planeten. Stort perspektiv? For stort? Muligvis, men ikke desto mindre nødvendigt.

Hvis dk går forrest? Som en lille fredselskende enklave - ville rusland invadere? Helt ærligt? Eller hvad forestiller du dig ville ske, hvis danmark erklærede sig som ikke militært område?

Et højteknologisk beredskab i offentlig infrastruktur er intelligent forvaltning. Og den private sektor må holdes i kort snor.

Hvis man ikke vover at træde nye stier, løses udfordringerne ikke.